File size: 198,901 Bytes
f1e5b38 |
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 169 170 171 172 173 174 175 176 177 178 179 180 181 182 183 184 185 186 187 188 189 190 191 192 193 194 195 196 197 198 199 200 201 202 203 204 205 206 207 208 209 210 211 212 213 214 215 216 217 218 219 220 221 222 223 224 225 226 227 228 229 230 231 232 233 234 235 236 237 238 239 240 241 242 243 244 245 246 247 248 249 250 251 252 253 254 255 256 257 258 259 260 261 262 263 264 265 266 267 268 269 270 271 272 273 274 275 276 277 278 279 280 281 282 283 284 285 286 287 288 289 290 291 292 293 294 295 296 297 298 299 300 301 302 303 304 305 306 307 308 309 310 311 312 313 314 315 316 317 318 319 320 321 322 323 324 325 326 327 328 329 330 331 332 333 334 335 336 337 338 339 340 341 342 343 344 345 346 347 348 349 350 351 352 353 354 355 356 357 358 359 360 361 362 363 364 365 366 367 368 369 370 371 372 373 374 375 376 377 378 379 380 381 382 383 384 385 386 387 388 389 390 391 392 393 394 395 396 397 398 399 400 401 402 403 404 405 406 407 408 409 410 411 412 413 414 415 416 417 418 419 420 421 422 423 424 425 426 427 428 429 430 431 432 433 434 435 436 437 438 439 440 441 442 443 444 445 446 447 448 449 450 451 452 453 454 455 456 457 458 459 460 461 462 463 464 465 466 467 468 469 470 471 472 473 474 475 476 477 478 479 480 481 482 483 484 485 486 487 488 489 490 491 492 493 494 495 496 497 498 499 500 501 502 503 504 505 506 507 508 509 510 511 512 513 514 515 516 517 518 519 520 521 522 523 524 525 526 527 528 529 530 531 532 533 534 535 536 537 538 539 540 541 542 543 544 545 546 547 548 549 550 551 552 553 554 555 556 557 558 559 560 561 562 563 564 565 566 567 568 569 570 571 572 573 574 575 576 577 578 579 580 581 582 583 584 585 586 587 588 589 590 591 592 593 594 595 596 597 598 599 600 601 602 603 604 605 606 607 608 609 610 611 612 613 614 615 616 617 618 619 620 621 622 623 624 625 626 627 628 629 630 631 632 633 634 635 636 637 638 639 640 641 642 643 644 645 646 647 648 649 650 651 652 653 654 655 656 657 658 659 660 661 662 663 664 665 666 667 668 669 670 671 672 673 674 675 676 677 678 679 680 681 682 683 684 685 686 687 688 689 690 691 692 693 694 695 696 697 698 699 700 701 702 703 704 705 706 707 708 709 710 711 712 713 714 715 716 717 718 719 720 721 722 723 724 725 726 727 728 729 730 731 732 733 734 735 736 737 738 739 740 741 742 743 744 745 746 747 748 749 750 751 752 753 754 755 756 757 758 759 760 761 762 763 764 765 766 767 768 769 770 771 772 773 774 775 776 777 778 779 780 781 782 783 784 785 786 787 788 789 790 791 792 793 794 795 796 797 798 799 800 801 802 803 804 805 806 807 808 809 810 811 812 813 814 815 816 817 818 819 820 821 822 823 824 825 826 827 828 829 830 831 832 833 834 835 836 837 838 839 840 841 842 843 844 845 846 847 848 849 850 851 852 853 854 855 856 857 858 859 860 861 862 863 864 865 866 867 868 869 870 871 872 873 874 875 876 877 878 879 880 881 882 883 884 885 886 887 888 889 890 891 892 893 894 895 896 897 898 899 900 901 902 903 904 905 906 907 908 909 910 911 912 913 914 915 916 917 918 919 920 921 922 923 924 925 926 927 928 929 930 931 932 933 934 935 936 937 938 939 940 941 942 943 944 945 946 947 948 949 950 951 952 953 954 955 956 957 958 959 960 961 962 963 964 965 966 967 968 969 970 971 972 973 974 975 976 977 978 979 980 981 982 983 984 985 986 987 988 989 990 991 992 993 994 995 996 997 998 999 1000 1001 1002 1003 1004 1005 1006 1007 1008 1009 1010 1011 1012 1013 1014 1015 1016 1017 1018 1019 1020 1021 1022 1023 1024 1025 1026 1027 1028 1029 1030 1031 1032 1033 1034 1035 1036 1037 1038 1039 1040 1041 1042 1043 1044 1045 1046 1047 1048 1049 1050 1051 1052 1053 1054 1055 1056 1057 1058 1059 1060 1061 1062 1063 1064 1065 1066 1067 1068 1069 1070 1071 1072 1073 1074 1075 1076 1077 1078 1079 1080 1081 1082 1083 1084 1085 1086 1087 1088 1089 1090 1091 1092 1093 1094 1095 1096 1097 1098 1099 1100 1101 1102 1103 1104 1105 1106 1107 1108 1109 1110 1111 1112 1113 1114 1115 1116 1117 1118 1119 1120 1121 1122 1123 1124 1125 1126 1127 1128 1129 1130 1131 1132 1133 1134 1135 1136 1137 1138 1139 1140 1141 1142 1143 1144 1145 1146 1147 1148 1149 1150 1151 1152 1153 1154 1155 1156 1157 1158 1159 1160 1161 1162 1163 1164 1165 1166 1167 1168 1169 1170 1171 1172 1173 1174 1175 1176 1177 1178 1179 1180 1181 1182 1183 1184 1185 1186 1187 1188 1189 1190 1191 1192 1193 1194 1195 1196 1197 1198 1199 1200 1201 1202 1203 1204 1205 1206 1207 1208 1209 1210 1211 1212 1213 1214 1215 1216 1217 1218 1219 1220 1221 1222 1223 1224 1225 1226 1227 1228 1229 1230 1231 1232 1233 1234 1235 1236 1237 1238 1239 1240 1241 1242 1243 1244 1245 1246 1247 1248 1249 1250 1251 1252 1253 1254 1255 1256 1257 1258 1259 1260 1261 1262 1263 1264 1265 1266 1267 1268 1269 1270 1271 1272 1273 1274 1275 1276 1277 1278 1279 1280 1281 1282 1283 1284 1285 1286 1287 1288 1289 1290 1291 1292 1293 1294 1295 1296 1297 1298 1299 1300 1301 1302 1303 1304 1305 1306 1307 1308 1309 1310 1311 1312 1313 1314 1315 1316 1317 1318 1319 1320 1321 1322 1323 1324 1325 1326 1327 1328 1329 1330 1331 1332 1333 1334 1335 1336 1337 |
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtXSLT.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="main">Skolen for Livet og Academiet i Soer borgerlig betragtet</title>
<title rend="shortForm">Skolen for Livet og Academiet i Soer</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Henrik Yde</editor>
<editor role="student1">Johanne Marie Nørrelund Rasmussen</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.2</idno>
<idno type="content">1.2</idno>
<idno type="technic">1.3.1</idno>
<idno type="changeVersion">1.15</idno>
<idno type="changeVersion">1.16</idno>
<idno type="changeVersion">1.17</idno>
<idno type="changeVersion">1.18</idno>
<idno type="changeVersion">1.19</idno>
<idno type="changeVersion">1.25</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>9 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Aarhus Universitet, Kulturvidenskab</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov</distributor>
<date when="2013-10-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.3, 1. oktober 2013</date>
</publicationStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" type="txt" target="1838_593_txt.xml">Læsetekst</note>
<note type="com" target="1838_593_com.xml">Punktkommentar</note>
<note type="intro" target="1838_593_intro.xml">Indledning</note>
<note type="txr" target="1838_593_txr.xml">Tekstredegørelse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="main">Skolen for Livet og Academiet i Soer af</title>
<author>Nik. Fred. Sev. Grundtvig, <note>Historie-Skriver.</note>
</author>
<pubPlace>Kiøbenhavn</pubPlace>
<publisher>Forlagt af den Wahlske Boghandel. <note>Trykt hos C. Græbe
& Søn.</note>
</publisher>
<date>1836</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="593"><desc>Førstetrykket</desc> <num>1838</num></witness>
<witness><desc>Rettelsesliste til A</desc></witness>
</listWit>
<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="VU"><desc>Værker i Udvalg</desc> <num>4</num></witness>
<witness xml:id="Gskv"><desc>Grundtvigs skoleverden</desc> <num>2</num></witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>prosa</term>
<term>afhandlinger</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>skolen</term>
<term>folket</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change who="HY" when="2012-04-27">Tilrettet TEI-header</change>
<change who="MWP" when="2012-05-16">Indført rettelser af 1. kollation t.o.m. s. 16. Anvendt ex: Institut for Kirkehistorire, ex. 1</change>
<change who="MWP" when="2012-05-23">Indført rettelser af 1. kollation t.o.m. s. 60</change>
<change who="HY" when="2012-05-23">opmærket lemma m.m. t.o.m. com12</change>
<change who="MWP" when="2012-05-25">Indført rettelser af 1. kollation t.o.m. s. 76, indført rettelseskommentarer</change>
<change who="HY" when="2012-05-31">opmærket lemma m.m. t.o.m. com26</change>
<change who="HY" when="2012-06-04">opmærket lemma m.m. t.o.m. com34</change>
<change who="HY" when="2012-06-05">opmærket lemma m.m. t.o.m. com86</change>
<change who="HY" when="2012-06-06">opmærket lemma m.m. t.o.m. com115</change>
<change who="HY" when="2012-06-11">opmærket lemma m.m. t.o.m. com121; valideret med Kim</change>
<change who="HY" when="2012-06-11">opmærket lemma m.m. t.o.m. com148</change>
<change who="HY" when="2012-06-21">Indført JMRs rettelser ved 2. kollation. Anvendt ex: KB, 34.III-188. Flyttet interpunktion inden for spatieringer t.o.m. s. 17.</change>
<change who="HY" when="2012-06-22">3. kollation t.o.m. s. 22. Anvendt ex: Institut for Kirkehistorire, ex. 2. Flyttet interpunktion inden for spatieringer fra s. 17 og ud.</change>
<change who="HY" when="2012-06-25">3. kollation t.o.m. s. 41. Nye noter t.o.m. com 184.</change>
<change who="HY" when="2012-06-26">3. kollation t.o.m. s. 47. Efterkontrol af interpunktion inden for spatieringer.</change>
<change who="HY" when="2012-06-27">3. kollation færdig. Nye noter t.o.m. com 192.</change>
<change who="HY" when="2012-06-28">Tekstrettelser indført, teksten etableret.</change>
<change who="JMR" when="2012-07-05">Indsat rigtige jpg-filnavne i pb</change>
<change who="HY" when="2012-07-05">Tekstrettelse justeret efter udgavemøde.</change>
<change who="JMR" when="2012-07-09">Indsat sidetal fra Gskv og VU</change>
<change who="HY" when="2012-08-13">indsat unicodes</change>
<change who="HY" when="2012-08-16">Ændret versionsnummer til 1.3</change>
<change who="HY" when="2012-09-04">Ændret 2 tekstkritiske noters witness til: Rettelsesliste.</change>
<change who="HY" when="2012-10-24">Ændret GSV til Gskv</change>
<change who="HY" when="2013-03-21">rettet fejlplacerede pb'er</change>
<change who="HY" when="2013-04-11">indsat titlePart</change>
<change who="HY" when="2013-05-03">VTH har gjort forsøg med 'bob'-paginering af smudsomslag. Fjernet overflødig div til sidst.</change>
<change who="HY" when="2013-05-06">'bob'-paginering af smudsomslag ændret til små romertal i og ii.</change>
<change who="HY" when="2013-11-13">Fjernet 2 mæslinger.</change>
<change who="auto" when="2013-12-12">Omorganiseret teiHeader</change>
<change who="auto" when="2013-12-19">Omorganiseret teiHeader, 2</change>
<change who="auto" when="2014-01-02">Omorganiseret teiHeader, 3, fronten genoprettet</change>
<change who="HY" when="2014-10-07">Fjernet den sidste mæsling</change>
<change who="HY" when="2015-03-05">fjernet spatiering af o. s. v.</change>
<change who="HY" when="2015-04-09">fjernet mæsling</change>
<change who="KV" when="2017-04-28">indsat comStart+End ved com over pb-element</change>
<change who="KN" when="2018-10-31">kodning ifm. com316 com215 tilpasset her og i tekstfilen.</change>
<change who="KSR" when="2021-03-10">formatering på titelblade slettet; idno type="changeVersion" 1.17</change>
<change who="KSR" when="2021-10-10">mgl. mellemrum</change>
<change who="KSR" when="2021-11-30">kodning af pb type text rettet</change>
<change when="2022-04-05" who="KSR">sideskift s. 35 indsat</change>
<change who="KSR" when="2025-04-08">rettet opmærkning omkring pb</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<pb type="periText" facs="1838_593_fax001.jpg" />
<pb type="periText" facs="1838_593_fax002.jpg" />
<pb type="periText" facs="1838_593_fax003.jpg" />
<pb type="periText" facs="1838_593_fax004.jpg" />
<front rend="[Smudsomslag]">
<titlePage type="dustTitlePage">
<pb type="text" ed="A" rend="supp" n="i" facs="1838_593_fax005.jpg" />
<docTitle>
<titlePart type="main"><seg n="com1" type="com">Skolen for Livet</seg></titlePart>
<titlePart type="main">og</titlePart>
<titlePart type="main">Academiet i <seg type="com" n="com2">Soer</seg></titlePart>
<titlePart type="main"><seg n="com37" type="com">borgerlig</seg> betragtet</titlePart>
</docTitle>
<byline>af</byline>
<docAuthor>Nik. Fred. Sev. Grundtvig,
<note type="prof">
<seg type="com" n="com4">Historieskriver</seg>.</note>
</docAuthor>
<docImprint>
<pubPlace />
<date>1838</date>
<publisher />
<publisher />
</docImprint>
</titlePage>
</front>
<front rend="[Titelblad]">
<titlePage type="first">
<pb type="text" ed="A" rend="supp" n="ii" facs="1838_593_fax006.jpg" />
<pb type="text" n="1" rend="supp" ed="A" facs="1838_593_fax007.jpg" />
<pb n="79" ed="Gskv" type="edition" />
<pb n="199" ed="VU" type="edition" />
<docTitle>
<titlePart type="main"><seg n="com1" type="com">Skolen for Livet</seg></titlePart>
<titlePart type="main">og</titlePart>
<titlePart type="main">Academiet i <seg type="com" n="com2">Soer</seg></titlePart>
<titlePart type="main"><seg n="com37" type="com">borgerlig</seg> betragtet</titlePart>
</docTitle>
<byline>af</byline>
<docAuthor>Nik. Fred. Sev. Grundtvig<note type="prof">
<seg type="com" n="com4">Historieskriver</seg>.</note>
</docAuthor>
<fw type="shortLine" />
<epigraph>
<lg n="1">
<l>
<seg n="com5" type="comStart" />
<hi rend="italic">Lyset</hi> og <hi rend="italic">Livet</hi> er Tvillinger bolde,</l>
<l>
<hi rend="italic">Døden</hi> alene kan skille dem ad!<seg n="com5" type="comEnd" />
</l>
</lg>
</epigraph>
<fw type="longLine"/>
<docImprint>
<pubPlace>Kjøbenhavn.</pubPlace>
<date>1838</date>
<publisher>Forlagt af den <seg type="com" n="com6">Wahlske Boghandel</seg>.</publisher>
<publisher>Trykt hos C. Græbe & Søn.</publisher>
<docDate>1838.</docDate>
</docImprint>
</titlePage>
</front>
<body>
<div type="[Moders Navn er en himmelsk Lyd]">
<pb type="text" ed="A" rend="supp" n="2" facs="1838_593_fax008.jpg" />
<pb type="text" n="3" rend="supp" ed="A" facs="1838_593_fax009.jpg" />
<lg n="1">
<l>
<hi rend="initial">M</hi>oders Navn er en himmelsk Lyd,</l>
<l>Saa vide som Bølgen blaaner,</l>
<l>Moders Røst er den Spædes Fryd,</l>
<l>Og glæder naar Issen graaner,</l>
<l>Sødt i Lyst og sødt i Nød,</l>
<l>Sødt i Liv og sødt i Død,</l>
<l>Sødt i Eftermælet!</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Moders Røst er den Vuggesang,</l>
<l>Der huer os bedst af Alle,</l>
<l>Modersmaal har en himmelsk Klang,</l>
<l>Naar Børnene “Moder” lalle,</l>
<l>Sødt i Lyst og sødt i Nød,</l>
<l>Sødt i Liv og sødt i Død,</l>
<l>Sødt i Eftermælet!</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Modersmaal er <seg type="com" n="com302">de Faures</seg> Sprog,</l>
<l>
<seg n="com303" type="com">Os tryller</seg> i Ungdomstide;</l>
<l>Modersmaal er den Kiæres <seg n="com300" type="com">og</seg>,</l>
<l>Vi favne som Duer hvide,</l>
<l>Sødt i Lyst og sødt i Nød,</l>
<l>Sødt i Liv og sødt i Død,</l>
<l>Sødt i Eftermælet!</l>
</lg>
<lg n="4">
<l><pb facs="1838_593_fax010.jpg" ed="A" type="text" n="4" />Modersmaal var de Kongers Sprog,</l>
<l>Vi mindes med Fryd og hædre;</l>
<l>Modersmaal var de <seg type="com" n="com216">Kæmpers</seg> <seg n="com300" type="com">og</seg>,</l>
<l>Vi kalde med Stolthed Fædre,</l>
<l>
<pb n="80" ed="Gskv" type="edition" />Sødt i Lyst og sødt i Nød,</l>
<l>Sødt i Liv og sødt i Død,</l>
<l>Sødt i Eftermælet!</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Modersmaal er det <hi rend="italic">Kraftens</hi> Ord,</l>
<l>Som lever i <hi rend="italic">Folkemunde,</hi>
</l>
<l>
<hi rend="italic">
<seg type="com" n="com304">Som</seg>
</hi> det <hi rend="italic">elskes</hi> i Syd og Nord,</l>
<l>Saa sjunges der sødt i Lunde,</l>
<l>Sødt i Lyst og sødt i Nød,</l>
<l>Sødt i Liv og sødt i Død,</l>
<l>Sødt i Eftermælet!</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Modersmaal er det Rosenbaand,</l>
<l>Som Store og Smaa omslynger,</l>
<l>I det lever kun <hi rend="italic">Fædres Aand,</hi>
</l>
<l>Og deri kun Hjertet gynger,</l>
<l>Sødt i Lyst og sødt i Nød,</l>
<l>Sødt i Liv og sødt i Død,</l>
<l>Sødt i Eftermælet!</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Modersmaal er vort Hjertesprog,</l>
<l>Kun løs er al fremmed Tale,</l>
<l>Det alene i Mund og Bog</l>
<l>Kan vække et Folk af Dvale,</l>
<l><pb facs="1838_593_fax011.jpg" ed="A" type="text" n="5" />Sødt i Lyst og sødt i Nød,</l>
<l>Sødt i Liv og sødt i Død,</l>
<l>Sødt i Eftermælet!</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Modersmaalet ved <placeName key="fak110">Øresund</placeName>,</l>
<l>Og trindt i de grønne Lunde,</l>
<l>Deilig klinger i allen Stund,</l>
<l>Men deiligst i Pigemunde,</l>
<l>Sødt i Lyst og sødt i Nød,</l>
<l>Sødt i Liv og sødt i Død,</l>
<l>Sødt i Eftermælet!</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>
<pb n="81" ed="Gskv" type="edition" />Modersmaalet i <hi rend="italic">
<placeName key="poet214">Danevang</placeName>
</hi>
</l>
<l>Er Fædrenes <hi rend="italic">Kæmpevise,</hi>
</l>
<l>Høre vi den i Pigesang,</l>
<l>
<seg type="com" n="com7">Da trykke vi Langbeen Rise</seg>,</l>
<l>Sødt i Lyst og sødt i Nød,</l>
<l>Sødt i Liv og sødt i Død,</l>
<l>Sødt i Eftermælet!</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>Bort da flyve med Vildgiæs graa</l>
<l>Hvad Mund har fra Moder stjaalet,</l>
<l>Synger for os, <seg n="com8" type="com">I Piger smaa</seg>!</l>
<l>Saa prise vi Modersmaalet,</l>
<l>Sødt i Lyst og sødt i Nød,</l>
<l>Sødt i Liv og sødt i Død,</l>
<l>Sødt i Eftermælet!</l>
</lg>
<lg n="11">
<l><pb facs="1838_593_fax012.jpg" ed="A" type="text" n="6" />Skjalde krandses <seg type="com" n="com301">om Land</seg> for Sang,</l>
<l>Men Ingen saa godt som <hi rend="italic">
<rs type="myth" key="myth408">Hjarne</rs>,</hi>
</l>
<l>Mildt som Skjalde i <hi rend="italic">
<placeName key="poet214">Danevang</placeName>
</hi>
</l>
<l>Af Piger ved Høi og Arne,</l>
<l>Sødt i Lyst og sødt i Nød,</l>
<l>Sødt i Liv og sødt i Død,</l>
<l>Sødt i Eftermælet!</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Derfor lægge af Hjertensgrund</l>
<l>Vi Alle, som Aanden lyde,</l>
<l>Tusind Viser i Pigemund,</l>
<l>Som monne sig mildt tilbyde,</l>
<l>Sødt i Lyst og sødt i Nød,</l>
<l>Sødt i Liv og sødt i Død,</l>
<l>Sødt i Eftermælet!</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>Tusind Viser om Folk og Drot,</l>
<l>Om Venner ad Fædrelandet,</l>
<l>Tusind Viser om Stort og Smaat,</l>
<l>
<pb n="82" ed="Gskv" type="edition" />Af Smil og af Taarer blandet,</l>
<l>Sødt i Lyst og sødt i Nød,</l>
<l>Sødt i Liv og sødt i Død,</l>
<l>Sødt i Eftermælet!</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Tusind Viser om Moder sød,</l>
<l>Den liflige <hi rend="italic">Dannekvinde,</hi>
</l>
<l>Og om Hvilen i Moderskiød,</l>
<l>Som aldrig os gaaer af Minde,</l>
<l><pb facs="1838_593_fax013.jpg" ed="A" type="text" n="7" />Sødt i Lyst og sødt i Nød,</l>
<l>Sødt i Liv og sødt i Død,</l>
<l>Sødt i Eftermælet!</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>Tusind Viser om Kys og Klap,</l>
<l>Saa mange, som det skal være,</l>
<l>Som kan synges for Moder skrap</l>
<l>Af Døttre i Dyd og Ære,</l>
<l>Sødt i Lyst og sødt i Nød,</l>
<l>Sødt i Liv og sødt i Død,</l>
<l>Sødt i Eftermælet!</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>Kys dem kiærlig, <seg n="com8" type="com">I Piger smaa</seg>!</l>
<l>Saa favne dem Ungersvende,</l>
<l>Roes de høste paa Bølgen blaa,</l>
<l>Og blomstre ved <seg type="com" n="com204">Agerende</seg>,</l>
<l>Sødt i Lyst og sødt i Nød,</l>
<l>Sødt i Liv og sødt i Død,</l>
<l>Sødt i Eftermælet!</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>Da <seg n="com300" type="com">og</seg> klinger i Chor med Staal,</l>
<l>Paa Valen, i Mark og Enge,</l>
<l>Liflig <hi rend="italic">Pigernes</hi> Modersmaal</l>
<l>I deiligste Vang og Vænge,</l>
<l>Sødt i Lyst og sødt i Nød,</l>
<l>Sødt i Liv og sødt i Død,</l>
<l>Sødt i Eftermælet!</l>
</lg>
<lg n="18">
<l><pb facs="1838_593_fax014.jpg" ed="A" type="text" n="8" />
<pb n="83" ed="Gskv" type="edition" />Da <seg type="com" n="com300">og</seg> klinger i Aftenstund,</l>
<l>Paa Sø mellem Bøgeskove,</l>
<l>Skjaldens Vise fra Pigemund</l>
<l>Og ønsker ham sødt <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="Rettelsesliste">at</lem><rdg wit="A">og</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> sove,</l>
<l>Sødt i Lyst og sødt i Nød,</l>
<l>Sødt i Liv og sødt i Død,</l>
<l>Sødt i Eftermælet!</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Yndig seiler da Skjaldens Kvad</l>
<l>Med <seg type="com" n="com175">Bør</seg> over Tidens Bølger,</l>
<l>Yndig stiger af Tonebad</l>
<l>Den Roes som med Visen følger,</l>
<l>Sødt i Lyst og sødt i Nød,</l>
<l>Sødt i Liv og sødt i Død,</l>
<l>Sødt i Eftermælet!</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>Længe leve i <hi rend="italic"><placeName key="poet214">Danevang</placeName></hi></l>
<l>Smaapigernes Maal det søde!</l>
<l><seg n="com305" type="comStart" />Op det stande i Pigesang</l>
<l>Hvad Godt der i <hi rend="italic"><placeName key="fak14">Danmark</placeName></hi> døde,<seg n="com305" type="comEnd" /></l>
<l>Sødt i Lyst og sødt i Nød,</l>
<l>Sødt i Liv og sødt i Død,</l>
<l>Sødt i Eftermælet!</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Fortale">
<pb facs="1838_593_fax015.jpg" ed="A" type="text" n="9" rend="supp" />
<fw type="longLine" />
<head rend="1">Fortale</head>
<fw type="shortLine" />
<p rend="noIndent">
<rs key="title170" type="title">
<hi rend="initial">D</hi>et<hi rend="italic"> Danske Firkløver</hi>
</rs> var Titelen paa en lille Bog, jeg skrev for et Par Aar siden om “<seg type="com" n="com9">
<hi rend="italic">Konge</hi> og <hi rend="italic">Folk, Fædreneland</hi> og <hi rend="italic">Modersmaal</hi>
</seg>” og blev den end, som det synes, <seg n="com10" type="com">læst af Faa og ændset af endnu færre</seg>, saa har jeg dog havt den Glæde at erfare, den tækkedes, hvor Hjertet slaaer varmest for <seg type="com" n="com11">det Danske Firkløver</seg>, og det er mig til større Opmuntring end Manges Ligegyldighed kan være mig til <seg n="com12" type="com">Mistrøstning</seg>, saa jeg vil nu trøstig begynde hvor jeg slap, ved den <hi rend="italic">Danske <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg>
</hi> nemlig, som jeg ønsker og haaber skal krone <persName key="pe96">
<hi rend="italic">Frederik</hi> den <hi rend="italic">Sjettes</hi>
</persName> kongelige Storværk <pb n="84" ed="Gskv" type="edition" />og fuldende hvad der i meer end et halvt Aarhundrede var Hans Hjertes Begiæring og Hans Bestræbelsers Maal: <hi rend="italic">
<placeName key="fak14">
<placeName key="fak14">Danmarks</placeName>
</placeName> Gienfødelse</hi> nemlig til et nyt Levnetsløb i den gamle Aand, men i en Skikkelse, som passer til de forandrede Tider. Vel kan jeg umuelig stræbe at vise Nødvendigheden af en <hi rend="italic">Dansk</hi> <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg>, der i alle Henseender er lige det <hi rend="italic">Modsatte</hi> af <seg n="com205" type="com">den <hi rend="italic">Latinske,</hi>
</seg> uden frit at yttre min Overbeviisning om denne, og i det Hele om <seg type="com" n="com14">det fremmede, stive, tvungne og døde <hi rend="italic">Skolevæsen</hi> fra <hi rend="italic">Middelalderen,</hi>
</seg> der, hvis det nogensinde var levende, dog for længe siden har overlevet sig selv og ar<pb facs="1838_593_fax016.jpg" ed="A" type="text" n="10"/>beider nu paa at bringe alle Christenhedens Folkefærd til det Samme; men Man misforstaaer mig dog aldeles, hvis Man tænker, jeg derfor miskiender enten vore <seg type="com" n="com306">høilovlige</seg> <hi rend="italic">Kongers</hi> eller vore giæve <hi rend="italic">Fædres</hi> flittige Bestræbelser for hvad der efter deres Tro eller Skiøn var nyttig Oplysning eller <pb n="200" ed="VU" type="edition" />Veien dertil. Fejltagelser og Misgreb kan Man ikke give andre Navne, uden at giøre dem ukiendelige, og ei kalde ubetydelige, naar Man, om mueligt, vil afvende den ubodelige Skade, hvormed de true Menneske og Folke-Livet, men Feiltagelser og Misgreb i Oplysnings-Sagen, der udsprang af dybt indgroede, ved deres Ælde og gudelige Skin ligesom helligede Fordomme, dem kunde Man kun undgaaet ved <hi rend="italic">Ligegyldighed</hi> for det store Anliggende, til det under Forsynets Styrelse klarede sig selv, saa de ædle Bestræbelser beholde deres Ære og kan, hvor Feilen rettes, ei engang siges i det Hele at have forfeilet deres Maal. Ligesaalidt maa Man tænke, jeg, om end min Magt dertil var ligesaa fuldstændig, som min Afmagt er, vilde nedrive og forstyrre de gamle Indretninger, som jeg meget mere vilde overlade til Tiden og sig selv, vis paa, at alt Saadant falder kun <hi rend="italic">betimelig,</hi> naar det falder af sig selv, fordi det Ny og Hensigtsmæssige har oplyst Alles Øine om sit Fortrin og vundet Hjerterne. Hvad jeg vilde, naar jeg raadte for det, og hvad jeg derfor kalder raadeligt, er blot at <hi rend="italic">bortrydde Hindringerne</hi> for en ny Skole-Bygning og arbeide flittig paa den, og da lade falde, hvad ei kan staae paa sine egne Been. Fra vor <hi rend="italic">
<seg n="com17" type="com">Almue-Skole</seg>
</hi> ønskede jeg derfor <pb n="85" ed="Gskv" type="edition" />blot <hi rend="italic">
<seg type="com" n="com18">Mulcterne</seg>
</hi> og <seg n="com217" type="com">al <hi rend="italic">Tvangen</hi>
</seg> borte, der har gjort den forhadt, thi er den <hi rend="italic">Læsning</hi> og <hi rend="italic">Skrivning,</hi> Man <pb facs="1838_593_fax017.jpg" ed="A" type="text" n="11"/>der kan lære, end neppe meget værd, saa ansees den dog almindelig derfor og er i vore Dage en stor Deel af Almuen nødvendig. Og skiøndt <hi rend="italic">
<seg n="com19" type="com">Latin-Skolen</seg>,</hi> efter min Overbeviisning, ei blot er unødvendig men meget skadelig og en Moder til <hi rend="italic">al</hi> vor Elendighed, saa bør den dog blive staaende, saalænge endnu Mange ansee den for <hi rend="italic">Kirkens</hi> uundværlige <hi rend="italic">Støtte,</hi> en <hi rend="italic">Chinesisk Mur</hi> mod <hi rend="italic">Barbariet</hi> og et Hyttefad for al historisk Videnskabelighed, thi denne grundløse, men dybt indgroede Fordom vil falde bort af sig selv, saasnart Man seer, at den <hi rend="italic">Danske Skole</hi> virkelig giør <hi rend="italic">Kirken</hi> langt mere levende og frugtbar for <hi rend="italic">Danske Folk,</hi> udbreder langt mere <hi rend="italic">Kiærlighed til <placeName key="fak14">Danmark</placeName>
</hi> og Forstand paa Dets Tarv, og bliver Vuggen for en <hi rend="italic">historisk</hi> Videnskabelighed, der ikke smedder sine Dyrkere i Lænker til de <hi rend="italic">døde</hi> Sprog og deres Grave eller Grammatiker, men sammenknytter dem levende med Fortidens Slægter, nærmest med vore Nordiske Fædre. At en saadan <hi rend="italic">Dansk <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg>
</hi> maa finde en beskeden Plads i <hi rend="italic">
<placeName key="fak14">Danmark</placeName>
</hi> ved Siden ad den <hi rend="italic">Latinske,</hi> og træde i levende Virksomhed, kun det er mit brændende Ønske og naar kun det maa opfyldes, skal jeg ikke have synderligt imod at <seg type="com" n="com20">de Døde begrave deres Døde</seg> til Dagenes Ende.</p>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Skolen for Livet">
<pb facs="1838_593_fax018.jpg" ed="A" type="text" n="12" rend="supp"/>
<pb n="201" ed="VU" type="edition" />
<fw type="longLine" />
<head rend="1">
<seg n="com1" type="com">Skolen for Livet</seg>.</head>
<fw type="shortLine" />
<seg n="com21" type="com">
<lg n="3">
<l>– om <hi rend="italic">Danebod</hi> at tale,</l>
<l>Naar hun er i <hi rend="italic">Dvale!</hi>
</l>
</lg>
</seg>
<p rend="right">
<seg type="com" n="com22">Thyras Vise</seg>.</p>
<fw type="shortLine" />
<p rend="noIndent">
<hi rend="italic">
<hi rend="initial">S</hi>kolen</hi> for <hi rend="italic">Døden</hi> kiende vi, desværre, kun alt for godt, ja, den kiende ikke blot vi, som gik i den Skole, der sætter sin Ære i at hvile paa “de <hi rend="italic">døde</hi> Sprog”, og bekjender at <hi rend="italic">Grammatikalsk</hi> Fuldkommenhed og <hi rend="italic">Lexikalsk</hi> Fuldstændighed er Idealet, den paa Livets Bekostning og med dets Opoffrelse stræber at nærme sig, nei <hi rend="italic">Skolen</hi> for <hi rend="italic">Døden</hi> kiender hos os hele Folket, thi det er uden Undtagelse Enhver, som <hi rend="italic">begynder</hi> med <hi rend="italic">Bogstaver</hi> <pb n="86" ed="Gskv" type="edition" />og <hi rend="italic">ender</hi> med <hi rend="italic">Bogkundskab,</hi> stor eller lille, følgelig Alt hvad der igiennem mange Aarhundreder <hi rend="italic">kaldtes</hi> Skole, Alt hvad endnu <hi rend="italic">kaldes</hi> saa. <hi rend="italic">Døde</hi> er nemlig alle <hi rend="italic">Bogstaver,</hi> om de end skreves med Englefingre og Stjernepenne, og <hi rend="italic">død</hi> er al muelig <hi rend="italic">Bogkundskab,</hi> som ikke sammensmelter med et tilsvarende Liv hos Læseren, og <hi rend="italic">aandsfortærende, dræbende</hi> er ikke blot <hi rend="italic">Mathematiken</hi> og <hi rend="italic">Grammatiken</hi> men alt betydeligt <hi rend="italic">Hovedbrud</hi> for Mennesket i <hi rend="italic">Barnealderen,</hi> før <hi rend="italic">Hjernen</hi> med det øvrige <hi rend="italic">Legeme</hi> er ret udviklet og førend Livet, det <hi rend="italic">indvortes</hi> saavelsom det <hi rend="italic">udvortes,</hi> <pb facs="1838_593_fax019.jpg" ed="A" type="text" n="13" />er blevet os saa vidt bekiendt, at vi kan gienfinde det i Beskrivelsen og føle en naturlig Lyst til at oplyses om dets Vilkaar. Ved derfor at ville indplante <hi rend="italic">Alderdommens</hi> Orden og Stilhed, Betænksomhed og Klogskab i Børnene, indpode vi dem kun <hi rend="italic">Døden</hi> i Alderdommens Svaghed baade paa Sjæl og Legeme; hos Mange af dem tilintetgiøre vi aldeles <hi rend="italic">Livs-Kraften,</hi> saa de <seg n="com307" type="com">alt</seg> som halvvoxne Drenge hensvinde som Skygger, og hos dem Alle arbeide vi paa at nedbryde <hi rend="italic">Menneske-Naturen,</hi> ved at trodse dens Love, saa om det <hi rend="italic">dyriske Liv</hi> end seirer, forefinder det i sin <hi rend="italic">Ungdoms-Kraft</hi> sædvanlig kun <hi rend="italic">Menneske-Livet</hi> hos os som en <hi rend="italic">unaturlig Olding,</hi> der kun mægter i sin Dagbog at beskrive og fordømme sin daglige Trældom under Dyriskhedens Aag. Dette er ingenlunde en Grille af mig, heller ingenlunde blot en sørgelig Bemærkning af kyndige, <seg type="com" n="com24">menneskekiærlige</seg> Læger, især i <hi rend="italic"><placeName key="fak5">England</placeName></hi> og <hi rend="italic"><placeName key="fak147">America</placeName>,</hi> men tillige en giennemgribende Sandhed, som den <hi rend="italic">daglige Erfaring</hi> og hvert Blad i <seg n="com25" type="com">Nyaarstidens</seg> Historie for hvert opladt Menneske-Øie aabenbarer og stadfæster. <hi rend="italic">Grundfeilen,</hi> hvoraf dette vort Skole-Raseri for <hi rend="italic">
<seg type="com" n="com26">Drenge-Videnskabelighed</seg></hi> eller rettere for de underjordiske <pb n="202" ed="VU" type="edition" />Guder, maa udledes, er, som de <hi rend="italic">Engelske Læger</hi> meget rigtig bemærke, den <hi rend="italic">Modsætning</hi> Man indbilder sig, der er mellem <hi rend="italic">Sjæl</hi> og <hi rend="italic">Legeme,</hi> saa hvad Legemet taber maa Sjælen vinde, og skiøndt denne <hi rend="italic">Modsætning</hi> ligesaalidt som Følgerne, <pb facs="1838_593_fax020.jpg" ed="A" type="text" n="14" />Man deraf drog, er i <hi rend="italic">Christendommens Aand,</hi> har dens Bogstav og Skygge dog unægtelig tjent til at hellige begge Dele, da vore Fædre, naar Skolen lagde os i Graven eller forkvaklede dog vor sunde <pb n="87" ed="Gskv" type="edition" />Menneske-Natur og fortærede vor <hi rend="italic">Livskraft,</hi> aabenbar trøstede sig ved, at <seg n="com27" type="com">det <hi rend="italic">kun</hi> var <hi rend="italic">Legemet,</hi> der sloges ihjel, kun vor <hi rend="italic">aldeles fordærvede Natur,</hi> der mishandledes</seg>, og at naar vi kun havde lært <seg type="com" n="com28">
<hi rend="italic">vor Bog</hi> og <hi rend="italic">Bibelsprog</hi></seg> med de Bedste, da havde vi derved faaet Brev paa det <hi rend="italic">evige Liv,</hi> som den <seg n="com29" type="com">timelige</seg> Død, langtfra at skille os ved, netop var den eneste Vei og ønskelige Overgang til. Denne <hi rend="italic">Overtro</hi> med <hi rend="italic">christeligt Skin</hi> er nu <seg type="com" n="com308">vist nok</seg> langt fra enten at trykke eller trøste ret Mange i vore Dage, men hvad <hi rend="italic">Fædrene</hi> især tilskrev <hi rend="italic">den Christendom,</hi> der kan læres af <hi rend="italic">Bøger</hi> og <hi rend="italic">paanødes</hi> Børn, det tilskriver Man nu sædvanlig <hi rend="italic">al Bogkundskab</hi> og <hi rend="italic">mechanisk Eftertanke,</hi> saa det skal være en <hi rend="italic">evig Vinding</hi> for <hi rend="italic">Sjælen,</hi> hvor unyttig, ja, hvor skadelig de end <hi rend="italic"><seg type="com" n="com29">timelig</seg></hi> maatte vise sig baade for <hi rend="italic">Sjæl</hi> og <hi rend="italic">Legeme,</hi> for al den <hi rend="italic">Dygtighed,</hi> Menneske-Livet fik Anlæg til, og for al den <hi rend="italic">Virksomhed,</hi> hvorpaa vor <seg n="com29" type="com">timelige</seg> Velfærd, Munterhed og sunde Forstand, efter <hi rend="italic">Forsynets</hi> Villie og vor Naturs Beskaffenhed øiensynlig beroer! Hvor nu denne unaturlige Partiskhed for <hi rend="italic">Døden</hi> hersker, nytter det <seg n="com308" type="com">vist nok</seg> ikke med Sort paa Hvidt at forsvare <hi rend="italic">Livet</hi> eller opregne Skolens dødelige Synder, men vi, som enten ved naturlig Styrke <pb facs="1838_593_fax021.jpg" ed="A" type="text" n="15" />eller særdeles gunstige Omstændigheder beholdt menneskelig Livskraft nok til at giennemgaae Sygdommen, og som see, hvorledes Skolen arbeider paa at nedbryde de sidste Levninger af vor herlige Natur, saa alle <hi rend="italic">dannede</hi> Folk maae blive Slaver af <hi rend="italic">Dyriskheden</hi> hos dem selv og <hi rend="italic">Barbariet</hi> udenfor dem, vi kan dog ikke Andet end vidne, formane og advare, først med Tale og Exempel, saavidt de række, og dernæst med Pennen, om aldrig for Andet, saa dog for at bevise, hvor <hi rend="italic">døde</hi> og <hi rend="italic">magtesløse</hi> de <hi rend="italic">Bogstaver</hi> ere, for hvilke Man opoffrer Børnenes Liv og hvoraf Man venter sig evige Frugter. Sagen er ikke heller nær saa fortvivlet, som den seer ud, og allermindst i <hi rend="italic">
<placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> hvor den saakaldte “<hi rend="italic">dannede Verden</hi>” dog i Grunden er meget <hi rend="italic">naturligere</hi> end den seer ud eller tør være sig selv bekiendt, saa her vil det være en stor Sjeldenhed, om Nogen virkelig ønsker sig selv eller sine Børn at døe af Dannelse og boglig Konst. Hos os i det Mindste vil <pb n="88" ed="Gskv" type="edition" />derfor <hi rend="italic">Tale</hi> og <hi rend="italic">Skrift</hi> til Dødens <pb n="203" ed="VU" type="edition" />Ærgrelse og Livets Tarv sikkert vinde tilstrækkeligt Medhold og, saa at sige, almindeligt Bifald, saasnart Man kun lærer at forstaae, hvad Meningen er, og at dette holder haardt, maa ikke forundre os, da baade vi som tale og skrive og de som høre og læse, <hi rend="italic">netop fordi</hi> vi har Ret i vor Paastand om det døde Skolevæsens Fordærvelighed, maa have stor <hi rend="italic">Mangel</hi> paa <hi rend="italic">Livlighed</hi> og være <hi rend="italic">Fuskere</hi> paa <hi rend="italic">Modersmaalet.</hi> Følelsen af at vi fattes og trænge dog <pb facs="1838_593_fax022.jpg" ed="A" type="text" n="16" />høilig til en <hi rend="italic"><seg n="com1" type="com">Skole for Livet</seg>,</hi> har ogsaa nys den høirøstede <hi rend="italic"><seg type="com" n="com31">Folke-Stemme</seg></hi> baade i <seg type="com" n="com32"><hi rend="italic"><placeName key="fak22">Roskild</placeName></hi> og <hi rend="italic"><placeName key="fak151">Viborg</placeName></hi></seg> lært os, maa i <hi rend="italic"><placeName key="fak14">Danmark</placeName></hi> være meget almindelig, saa naar Man desuagtet <seg n="com176" type="com">beder om <hi rend="italic">flere Skoler</hi> for <hi rend="italic">Døden,</hi></seg> da er det aabenbar kun en Feiltagelse, der let lader sig forklare deels af den Mangel paa et klart Øie for Livet, som Skole-Savnet forudsætter, og deels af den <hi rend="italic">Danske Godtroenhed,</hi> som, naar en Skole, langtfra, som den <hi rend="italic">Latinske,</hi> selv at bekiende sin <seg n="com206" type="com">“Pagt med Døden”</seg>, udgiver sig dristig for <seg type="com" n="com207">“Livets trange Vei,”</seg> immer, indtil videre, vil tage det for en Troes-Artikel. I samme Grad derfor, som vi kan lære os til at tale og skrive naturlig, tydelig, jævnt og munter om denne “Livssag” i Skolen, i samme Grad vil den <hi rend="italic">Danske</hi> og <hi rend="italic">levende</hi> Dannelse, hvormed vi saa gierne vilde have den <hi rend="italic">Latinske</hi> og <hi rend="italic">Døde</hi> afløst, blive forstaaet og skattet. Hvad der giver Sagen et fortvivlet Udseende er aabenbar deels den <hi rend="italic">honette Ambition</hi> hos de fleste <hi rend="italic">Latinere,</hi> baade Unge og Gamle, baade Store og Smaa, og deels de <hi rend="italic">Danskes</hi> naturlige Svaghed i Logiken; thi <seg type="com" n="com309">den honette Ambition</seg> oprører sig ved den Tanke, at Skole-Gangen ei skulde have været et Kæmpe-Skridt til Oplysning men kun en <seg type="com" n="com33">Krebs-Gang</seg> for Livet; og den Logiske Svaghed lader sig, trods de stærkeste Modgrunde og daglig Erfaring, lettelig indbilde, at der <hi rend="italic">enten i Grammatiken eller i Mathematiken</hi> findes et <hi rend="italic">Universalmiddel,</hi> hvorved den <pb facs="1838_593_fax023.jpg" ed="A" type="text" n="17"/>skiøndt paa en for os <hi rend="italic">ubegribelig</hi> Maade, i Tidens Længde lader sig helbrede. <hi rend="italic">Tilsyneladende</hi> er det jo ogsaa virkelig Daarskab at tænke, at <hi rend="italic">Menneske-Naturen, Folke-Livet</hi> og <hi rend="italic">Moders-Maalet</hi> skulde kunne vinde deres Sag for en saaledes sammensat (combineret) Ret; men Skin<pb n="89" ed="Gskv" type="edition" />net bedrager, og det ingensteds meer end i <hi rend="italic"><placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> snart til Sorg og snart til Glæde, saa ligesom vi her, under <hi rend="italic">Skin</hi> af det Modsatte, har fundet mange gode Ting, vil vi ogsaa finde mægtige <hi rend="italic">Talsmænd</hi> for Naturen, Livet og Modersmaalet, om saa de <hi rend="italic">Tals-Mænd</hi> alle skulde gaae i <hi rend="italic">Kvinde</hi>-Klæder! Ja, derpaa kan og skal vi sikkert regne, at <hi rend="italic">Danne-Kvinden</hi> og hendes <hi rend="italic">Døttre</hi> vil snart lære at forstaae os, skiøndt vi snakke lidt forskruet og bagvendt om <hi rend="italic">Livets,</hi> den raske, kraftige <hi rend="italic">Virksomheds</hi> og <hi rend="italic">Modersmaalets</hi> afgjorte <pb n="204" ed="VU" type="edition" />Fortrin under alle Omstændigheder og især til “<hi rend="italic">daglig Brug,</hi>” baade fremfor Mathematiken og Grammatiken, Bogstav-Regning og Bogstav-Tegning og alskens Skolastik, og naar vi i <hi rend="italic"><placeName key="fak14">Danmark</placeName></hi> har vundet <hi rend="italic">Kvinden,</hi> da har vi vundet Rigets udødelige <hi rend="italic">Dronning,</hi> som <hi rend="italic">Kongen</hi> aldrig ret længe nænner at nægte Noget, ja, da har vi vundet <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> <hi rend="italic">Hjerte,</hi> som <hi rend="italic">Hovedet</hi> aldrig nænner at knuse. Dette, som da det har sin dybe, naturlige Grund, vil findes meer og mindre at holde Stik allevegne, er nemlig i <hi rend="italic"><placeName key="fak14">Danmark</placeName></hi> saa fuldelig og giennemgribende Tilfældet, som neppe no<pb facs="1838_593_fax024.jpg" ed="A" type="text" n="18"/>get andet Steds, saa naar her Ingen Andre veed, hvordan en Mand skal bringes til at finde sig i <seg type="com" n="com34">Billighed</seg>, veed hans Kone det dog sikkert, og hos os findes neppe nogen gammel <hi rend="italic">Rector,</hi> end sige ung <hi rend="italic">Magister,</hi> som de smukke Piger ikke let skulde kunne lære at ophøie <hi rend="italic">deres</hi> Modersmaal langt over alle <hi rend="italic">døde Sprog,</hi> her behøver det da blot at blive <hi rend="italic">Kvinden</hi> klart, at <hi rend="italic">hendes</hi> Sprog og al den <hi rend="italic">Oplysning</hi> og <hi rend="italic">Dannelse,</hi> hun kan naae, uden enten at lære <hi rend="italic">Mathematik</hi> eller <hi rend="italic">Latinsk Grammatik,</hi> efter det gamle System maa kaldes <hi rend="italic">Raahed</hi> og <hi rend="italic">Barbari,</hi> saa falder det gamle System bort af sig selv. Det seer jeg for mine Øine, hvergang min Kone, trods mit udtrykkelige Forbud og min rørende Skildring af al den Ulykke, deraf kan og rimeligviis vil flyde, har ryddet op og vasket Vindver i mit <hi rend="italic">Studerekammer,</hi> og nøder mig saa ordenlig til at kysse sig for det, mens jeg kløer mig bag Øret og kan ikke nægte, at Kammeret er blevet lysere og kiønnere, og at de Smaating, der kan være forlagt, lade sig meget nemmere finde end Alt hvad der før skjulde sig i Skumringen under Støv <pb n="90" ed="Gskv" type="edition" />og Papir-Dynger; thi saaledes vil det bestemt gaae med det <hi rend="italic">indvortes</hi> Studerekammer i Dannemænds Hoved, saa snart Dannekvinden faaer Mod paa at rydde op og vaske Vindver <hi rend="italic">derinde.</hi>
</p>
<p rend="firstIndent">Men er det ikke et Slags <hi rend="italic">Landsforræderi</hi> at lære det vel smukke, elskværdige, indtagende, i Mændenes Behandling udmærket snilde, men dog aldeles <pb facs="1838_593_fax025.jpg" ed="A" type="text" n="19" /><hi rend="italic">ugrammatikalske</hi> og <hi rend="italic">umathematiske,</hi> <hi rend="italic">uvidenskabelige,</hi> altsaa i Grunden <hi rend="italic">aandløse, ufornuftige</hi> og <hi rend="italic">barbariske Kiøn</hi> at kiende sine Kræfter, eller dog at giøre Brug af dem i <hi rend="italic">Skole-Sagen,</hi> som de hidtil, i al Beskedenhed, lod Mændene raade for! Er det ikke en blind physisk Kraft, og det netop den Stærkeste, Farligste og Frygteligste vi gjøre Forbund med for at styrte hvad vi kalde et Tyranni, uden at have mindste <seg type="com" n="com177">Borgen</seg> for, at den ei i sin blinde Virksomhed vil giøre Ondt værre og kaste os hovedkulds tilbage i <hi rend="italic">Barbariet!</hi>
</p>
<p rend="firstIndent">Hvad jeg hertil kunde og vilde svare, hvis <hi rend="italic">det</hi> smukke Kiøn, vi her <pb n="205" ed="VU" type="edition" />tale om, <hi rend="italic">ei</hi> var <hi rend="italic">Dannekvinden</hi> og <hi rend="italic">hendes</hi> ægte <hi rend="italic">Døttre,</hi> eller hvis jeg ikke var en Smule Historiker og Nordisk Skjald, det veed jeg <seg type="com" n="com308">vist nok</seg> ikke, men nu taler Sagen for sig selv; thi baade maa jeg, saavelsom alle <hi rend="italic"><placeName key="fak14">Danmarks</placeName></hi> alvorlige <hi rend="italic">Digtere,</hi> takke <hi rend="italic">Dannekvinden</hi> og hendes <hi rend="italic">Døttre</hi> for at vi ikke, <seg n="com208" type="com">som de <hi rend="italic">Nordamerikanske,</hi> maatte udvandre for at finde Læsere</seg>, og som <hi rend="italic">Historiker</hi> tør jeg paastaae, at <hi rend="italic">den</hi> Deel af det smukke Kiøn, der misbrugde sin Overlegenhed til Aandens og til Livets Skade, det var <hi rend="italic">ikke</hi> dem, der vil slutte Forbund med mig, <hi rend="italic">ikke Naturlighedens, Modersmaalets</hi> og den <hi rend="italic">nyttige Virksomheds</hi> Veninder, men netop det Modsatte, medens <hi rend="italic">Dannekvinden</hi> fødte og hendes <hi rend="italic">Døttre</hi> krand<pb facs="1838_593_fax026.jpg" ed="A" type="text" n="20" />sede baade <hi rend="italic">Heltene,</hi> der værgede Riget mod alle <hi rend="italic">Barbarer,</hi> og <hi rend="italic">Skjaldene,</hi> der i hvert Land er Folke-Aandens fødte Præster, og <hi rend="italic"><seg n="com35" type="com">Sagamændene</seg>,</hi> som reiste Daaden talende Mindesmærker. Hertil kommer endelig, at det er <hi rend="italic">ingenlunde</hi> af <hi rend="italic">Mangel</hi> paa gyldige <hi rend="italic">Grunde</hi> mod <hi rend="italic">den</hi> Skole, der bekæmper <hi rend="italic">Naturen, Folkelivet</hi> og <hi rend="italic">Modersmaalet,</hi> jeg føler min Trang til det <hi rend="italic">smukke Kiøns</hi> Bistand, men kun fordi den urimelige Forkiærlighed for <hi rend="italic">Unatur, Bogorme-Væsen</hi> og <hi rend="italic">døde Sprog</hi> <pb n="91" ed="Gskv" type="edition" />trodser alle Fornuft-Grunde, og kan kun overvindes af en anden og stærkere naturlig Kiærlighed til Noget, der sætter <hi rend="italic">Livet</hi> høit over <hi rend="italic">Bøgerne</hi> og sammensmelter med <hi rend="italic">Modersmaalet.</hi> Kun for at vise dette, kun for at sikkre mig Forbundet med <hi rend="italic">Dannekvinden</hi> og hendes <hi rend="italic">Døttre,</hi> vise dets Uskyldighed og de velgiørende Følger, den Seier, det lover, nødvendig maa have, kun derfor, og ingenlunde af nogen Tillid til <hi rend="italic">Fornuft</hi>-Grundes <hi rend="italic">Virkning</hi> under nærværende Omstændigheder, vil jeg nu stræbe at vise <hi rend="italic">Nødvendigheden</hi> af en <hi rend="italic"><seg type="com" n="com36">folkelig</seg></hi> og <hi rend="italic"><seg n="com37" type="com">borgerlig</seg> <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg>,</hi> der, langtfra aandelig at <seg n="com39" type="com">bandsætte</seg> <hi rend="italic">Dannekvinden</hi> og saare hendes dybeste Følelser, vil være baade efter hendes Hoved og Hjerte.</p>
<p rend="firstIndent">Først vil jeg da nu stræbe, saa tydelig som mueligt, at sige, hvad jeg forstaaer ved <hi rend="italic">Skolen</hi> for <hi rend="italic">Livet,</hi> da jeg har mærket, at de Fleste ei blot har meget dunkle men meget vrange Forestillinger om en <pb facs="1838_593_fax027.jpg" ed="A" type="text" n="21" />saadan Indretning, der, desværre, endnu kun er til i Ideen og paa Papiret, saa immer tænker Man, det maa dog være et <hi rend="italic">bogligt Arbeidshuus,</hi> hvor Man faaer de <hi rend="italic">Regler</hi> indpræntede og indskærpede, hvorefter Man skal rette, forbedre og i Grunden aldeles <hi rend="italic">omskabe Livet,</hi> hvortil Begyndelsen naturligviis er en <hi rend="italic">Opløsning,</hi> altsaa en <hi rend="italic">Død.</hi> Denne <hi rend="italic">høitydske</hi> Indbildning, at <hi rend="italic">Livet</hi> kan og skal lade sig <hi rend="italic">forklare, før</hi> det leves, kan og skal lade sig <hi rend="italic">omskabe</hi> efter de Lærdes Hoved, denne Indbildning, som maa giøre alle de Skoler, den grunder, til <hi rend="italic">Opløsningens</hi> og <hi rend="italic">Dødens</hi> <pb n="206" ed="VU" type="edition" />Værksteder, hvor Ormene leve flot paa Livets Bekostning, den Indbildning har jeg aldeles forsaget, og paastaaer, at naar <hi rend="italic">Skolen</hi> virkelig skal blive en for <hi rend="italic">Livet</hi> gavnlig <hi rend="italic">Oplysnings-Anstalt,</hi> da maa den for det Første ikke giøre Oplysningen eller sig selv men <hi rend="italic">Livets Tarv</hi> til sit <hi rend="italic">Øiemed;</hi> og for det Andet tage <hi rend="italic">Livet,</hi> som det <hi rend="italic">virkelig</hi> er, og kun stræbe at oplyse og fremme dets <hi rend="italic">Brugbarhed;</hi> thi ingen <hi rend="italic">Skole</hi> kan skabe et <hi rend="italic">nyt Liv</hi> i os og maa derfor hverken nedbryde det Gamle eller spilde Tiden med at udvikle de Regler, Man mener, et andet og bedre Liv, <hi rend="italic">naar</hi> vi havde det, vilde følge.</p>
<p rend="firstIndent"><pb n="92" ed="Gskv" type="edition" />Da nu Menneske-Livet i al sin Mangfoldighed dog lader sig henføre til tre Hoved-Retninger: den <hi rend="italic">Gudelige,</hi> den <hi rend="italic">
<seg type="com" n="com37">Borgerlige</seg></hi> og den <hi rend="italic">Videnskabelige,</hi> saa kan Man ogsaa tænke sig <hi rend="italic">tre</hi> Slags <hi rend="italic">Skoler</hi> for <hi rend="italic">Livet, Kirke-Skolen</hi> nemlig, <pb facs="1838_593_fax028.jpg" ed="A" type="text" n="22" /><hi rend="italic">Borger-Skolen</hi> og den <hi rend="italic">Lærde Skole,</hi> der naturligviis maae have samme Forskjellighed, som det tilsvarende Liv, men ligesom <seg type="com" n="com40">det kun var <hi rend="italic">Borger-Skolen,</hi> Man i <seg n="com32" type="com"><hi rend="italic"><placeName key="fak22">Roskild</placeName></hi> og <hi rend="italic"><placeName key="fak151">Viborg</placeName></hi>
</seg> savnede</seg>, skal det ogsaa være den, jeg her vil dvæle ved, og kan det saameget bedre, som det er den Eneste, der kan være <hi rend="italic">fælles</hi> for os Alle. <hi rend="italic">Danske Borgere,</hi> oplyste og nyttige Borgere kan og skal vi nemlig <hi rend="italic">Alle</hi> være, men <hi rend="italic">Professorer</hi> og <hi rend="italic">lærde Mænd</hi> kan og skal aabenbar kun meget <hi rend="italic">Faa</hi> ad Gangen være, og naar vi blot ikke indbilde os at <hi rend="italic">Kirke-Skolen</hi> kan skabe et gudeligt og christeligt Liv, hvor det <hi rend="italic">ikke</hi> er, da maae vi nødvendig finde, vi ligesaavel har Kirke-Skoler som <hi rend="italic">Kirker Nok,</hi> da hvor Livet fattes, <hi rend="italic">dets</hi> Oplysning er aldeles overflødig. Endelig har vi jo unægtelig snarere for mange end for faa, for store end for smaa Anstalter til at danne <hi rend="italic">Præster</hi> og <hi rend="italic">Professorer,</hi> medens vi slet <hi rend="italic">Ingen</hi> har til at danne <hi rend="italic">Danske Borgere,</hi> saa at, om end alle vore Skole-Indretninger i Øvrigt var fortræffelige og hensigtsmæssige, var de dog høist <hi rend="italic">mangelfulde,</hi> saalænge vi fattes en <hi rend="italic"><seg n="com13" type="com">Høiskole</seg></hi> for det <hi rend="italic">Folke-</hi> og <hi rend="italic">Borger-Liv,</hi> vi alle kan og skal deeltage i, og maae desuden betragte som den naturlige <hi rend="italic">Rod</hi> og <hi rend="italic">Kilde</hi> til <hi rend="italic">alle</hi> vore <hi rend="italic">levende</hi> Bestræbelser, saa naar <hi rend="italic">dette Liv</hi> ringeagtes og oversees, maa al anden Oplysning ligesaavel blive død i sig selv, som dræbende for Folket og skadelig for Riget.</p>
<p rend="firstIndent">Jeg veed jo nok, dette er et stort <hi rend="italic">Kiætteri</hi> <pb facs="1838_593_fax029.jpg" ed="A" type="text" n="23" />blandt de Lærde, da <hi rend="italic">Latinerne</hi> nødvendig paastaae, Man fremfor Alt maa <hi rend="italic">vogte sig</hi> for <hi rend="italic">Dansken</hi> og alle <hi rend="italic">Danismer,</hi> naar Man vil blive en <hi rend="italic">god</hi> Latiner, og bestandig, naar Man skal <seg n="com178" type="com">blive <hi rend="italic">hjemme</hi> i</seg> <seg n="com41" type="com">de Gamle</seg>, forflytte sig fra det <hi rend="italic">Danske Barbari</hi> til den “<hi rend="italic">Classiske Jordbund</hi>”, medens <hi rend="italic">Mathematikerne</hi> prædike en <hi rend="italic">reen</hi> Videnskabelighed, der i Grunden hverken bryder sig om <hi rend="italic">Liv</hi> <pb n="207" ed="VU" type="edition" />eller <hi rend="italic">Død</hi> eller nogen Slags <hi rend="italic">menneskelig Virksomhed,</hi> og selv i sin Anvendelse er saa universel og kosmopolitisk, at den umuelig kan <pb n="93" ed="Gskv" type="edition" />indskrænke sig til noget Sprog, eller tage fortrinlig Hensyn paa noget enkelt Folks eller Riges Tarv og Bedste, med mindre Mathematiken der baade i sin Reenhed og Anvendelse finder mest Dyrkelse og friest Spillerum. Uden nu at fragaae mit videnskabelige Kiætteri, som ligger omtrent ligelangt fra begge Confessjoner, og udraaber det <hi rend="italic">hele,</hi> store <hi rend="italic">Menneske-Liv,</hi> Slægtens Liv, der ikke udelukker men <hi rend="italic">indbefatter Folkenes</hi> og <hi rend="italic"><seg type="com" n="com42">Enkelt-Manden</seg>,</hi> for al <hi rend="italic">sand</hi> og <hi rend="italic">levende Videnskabeligheds</hi> Gienstand og Opgave, vil jeg dog her med Flid undgaae alle lærde Stridigheder, og kun fra mit jævne, <hi rend="italic"><seg n="com37" type="com">borgerlige</seg>
</hi> Stade bemærke, at <hi rend="italic">Land</hi> og <hi rend="italic">Folk</hi> er meget ilde tjent med sprænglærde Mænd, som tage sig i Agt for deres <hi rend="italic">Modersmaal,</hi> og ei stort bedre med dem, der vil have Alting til at gaae op i <hi rend="italic">Maal</hi> og <hi rend="italic">Tal,</hi> saa de vilde giøre alle Lande den største Tjeneste, naar de stiftede en “<hi rend="italic">
<seg n="com43" type="com">Lærd Republik</seg></hi>” i <placeName key="fak220"><hi rend="italic">Ny Syd</hi>-</placeName><pb facs="1838_593_fax030.jpg" ed="A" type="text" n="24" /><placeName key="fak220"><hi rend="italic">Wales</hi></placeName>
, eller hvor der ellers er Rum Nok, og der enten gjorde <hi rend="italic">Latinen</hi> til <hi rend="italic">Modersmaal,</hi> eller <hi rend="italic">skabde</hi> et <hi rend="italic">Universal-Sprog,</hi> hvori de med Skibs-Leilighed meddeelde Verden deres Opdagelser, det være sig enten i den <hi rend="italic">Latinske Grammatik</hi> eller den rene <hi rend="italic">Mathematik</hi> eller midt imellem. Dette Raad vilde Man ogsaa sikkert have givet dem for længe siden, naar Man ikke havde staaet i den Formening, at de <hi rend="italic">døde Sprog</hi> og da især den <hi rend="italic">Latinske Grammatik</hi> ei blot var Kilden til al grundig Lærdom, men ogsaa til den Dannelse, Man maatte ønske alle Statens <hi rend="italic">Embedsmænd</hi> og kræve af <hi rend="italic">Præster, Dommere o.s.v.,</hi> og har nu derhos faaet <seg type="com" n="com218">den Ahnelse, at <hi rend="italic">Mathematiken</hi> kan giøre <hi rend="italic">Mirakler</hi> til at forbedre og forædle alle <hi rend="italic"><seg type="com" n="com37">Borgerlige</seg> Sysler,</hi></seg> medens den i Forbigaaende <hi rend="italic">skærper</hi> Forstanden til at forklare alle <hi rend="italic">muelige</hi> Ting.</p>
<p rend="firstIndent">For nu at tage dette saa kort og klart som mueligt, vil jeg her lade det staae ved sit Værd, om <hi rend="italic">Danske Præster, Dommere</hi> o. s. v. for at blive dygtige <hi rend="italic">Embedsmænd</hi> <seg n="com44" type="com">i deres Slags</seg>, nødvendig fra <hi rend="italic">Barnsbeen</hi> maae pløie den <hi rend="italic">Latinske Grammatik</hi> og giøre utallige <hi rend="italic"><seg type="com" n="com45">Latinske Stile</seg>,</hi> og siden ved <hi rend="italic">Universitetet,</hi> foruden <hi rend="italic">Lærebøger i Mathematik, Astronomi, Physik, <seg n="com179" type="com">Practisk</seg></hi> og <hi rend="italic"><seg type="com" n="com180">Speculativ Philosophi</seg>,</hi> endnu lære, Hine at oversætte og forklare det <pb n="94" ed="Gskv" type="edition" /><rs type="title" key="title787"><hi rend="italic">Ny Testamente</hi></rs> paa <hi rend="italic">Latin,</hi> og Disse at <pb facs="1838_593_fax031.jpg" ed="A" type="text" n="25" />anvende <hi rend="italic"><seg type="com" n="com46">Romer-Retten</seg></hi> paa <hi rend="italic">Danske</hi> Forhold og oversætte <hi rend="italic">Danske</hi> Lov paa <hi rend="italic">Latin,</hi> jeg lader det staae ved sit Værd, fordi den gode Sag intet vinder ved, at min Pen giver sig i Kast med saa indgroet en Fordom, men jeg bekiender, det er min faste Overbeviisning, at <hi rend="italic">al <seg n="com26" type="com">Drenge-Videnskabelighed</seg></hi> er en <hi rend="italic">Uting,</hi> og at Bog<pb n="208" ed="VU" type="edition" />orme-Væsenet, Afsondring fra Folket, Tilsidesættelse af Modersmaalet og Forgudelse af de <hi rend="italic">Latinske Skrifter,</hi> fjendtlige mod alle <hi rend="italic">Folk</hi> og <hi rend="italic">Konger,</hi> Lovtaler over <hi rend="italic">Tyranni</hi> og <hi rend="italic">Oprør,</hi> er den mest uhensigtsmæssige <hi rend="italic">Børne-Lærdom</hi> for <hi rend="italic">Kongelig Danske</hi> Embedsmænd, jeg kan tænke mig!</p>
<p rend="firstIndent">Men sæt nu, jeg heri tænkde aldeles feil, saa jeg maatte selv takke den <hi rend="italic">Latinske Grammatik</hi> og <hi rend="italic">Stile-Øvelse, Classisk Læsning</hi> og <hi rend="italic">Latinsk</hi> Exeges over det <hi rend="italic">Ny Testamente</hi> for, at jeg kunde blive den forsvarlige <hi rend="italic">Danske</hi> Præst og Patriot, jeg dog vel indbilder mig at være, saa er det dog aabenbar <hi rend="italic">ikke ved</hi> den <hi rend="italic">Latinske</hi> Grammatik, Stil og Skolegang, Man bliver <seg n="com47" type="com"><hi rend="italic">kiær</hi> ad</seg> <hi rend="italic"><placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> eller fortrolig med Sammes <hi rend="italic">Folk</hi> og <hi rend="italic">Modersmaal,</hi> saa der er i det Mindste aabenbar et <hi rend="italic">Hul</hi> i vore Anstalter for Dannelsen af <hi rend="italic">de Danske Embedsmænd,</hi> der skal gribe virksom ind i det <hi rend="italic">Danske Folke</hi>- og <hi rend="italic"><seg type="com" n="com48">Borger-Liv</seg>,</hi> som jo især de <hi rend="italic">Geistlige</hi> og <hi rend="italic">Juridiske Embedsmænd</hi> skal, og dette Hul kunde vist ikke stoppes med noget Mindre end en <hi rend="italic"><seg n="com13" type="com">Høiskole</seg></hi> for det <hi rend="italic">Danske</hi> <pb facs="1838_593_fax032.jpg" ed="A" type="text" n="26" /><hi rend="italic">Folke</hi> og <hi rend="italic"><seg n="com48" type="com">Borger-Liv</seg>,</hi> hvor <hi rend="italic">Modersmaalet</hi> var enevældigt og Alt dreiede sig paa det om <hi rend="italic">Kongen, Folket</hi> og <hi rend="italic">Fædrenelandet.</hi> Vilde Man nemlig end paastaae, at et nøie Bekiendtskab med den <hi rend="italic">Dansken</hi> aldeles <hi rend="italic">modsatte Latin,</hi> og i det Hele med det <hi rend="italic">tyranniske,</hi> konge og folkefiendske <hi rend="italic">
<placeName key="fak17">Rom</placeName>,</hi> var den bedste <hi rend="italic">Forberedelse</hi> til <hi rend="italic">Forkiærlighed</hi> for <hi rend="italic">alt Dansk</hi> og fortroligt Bekiendtskab dermed, fordi sammentrængte Modsætninger bedst oplyse hinanden (<hi rend="romanType"><seg type="com" n="com49">opposita juxta posita magis illucescunt</seg></hi>), saa kan Man dog ikke nægte, det er et halsbrækkende Vovestykke at <hi rend="italic">standse</hi> paa Halvveien og overlade det til <seg n="com50" type="com">Slumpelykken</seg>, om der vil følge en <hi rend="italic">Dansk Dannelse</hi> efter, som stiller den <hi rend="italic">Latinske</hi> i sit rette, forhadte og afskyelige Lys; thi skeer det ikke, da er vi <pb n="95" ed="Gskv" type="edition" />jo aabenbar <hi rend="italic">mere</hi> uskikkede til <hi rend="italic">Kongelig Danske</hi> Embedsmænd, jo bedre vi har lært at skrive og snakke <hi rend="italic">Latin,</hi> jo <hi rend="italic">fuldeligere</hi> vi har <hi rend="italic">fattet</hi> og jo inderligere vi har tilegnet os den <hi rend="italic">Romerske</hi> Synsmaade, Tankegang og Talebrug, der ikke blot er de <hi rend="italic">Danskes</hi> Natur, Modersmaal og Forhold aldeles <hi rend="italic">fremmede,</hi> men staae aabenbar <hi rend="italic">fiendtlige</hi> mod dem. Selv har jeg i det Mindste brugt over <hi rend="italic">tredive</hi> Aar til saavidt at klare <hi rend="italic">
<placeName key="fak17">Rom</placeName></hi> og <hi rend="italic">Latinen</hi> fra mig, som Man nu kan see og høre, og det er endda i mange Henseender maadeligt nok, skiøndt jeg i Grunden ikke har havt Andet at giøre og sjelden ligget paa den lade Side, saa, hvis Man skulde finde det hensigtsmæssigt fremdeles at lade <hi rend="italic">Kongelig</hi> <pb facs="1838_593_fax033.jpg" ed="A" type="text" n="27" /><hi rend="italic">Danske Embedsmænd</hi> gaae denne farlige <hi rend="italic"><seg type="com" n="com51">Appiske</seg></hi> eller <hi rend="italic">Latinske</hi> Omvei til den <hi rend="italic">Danskhed,</hi> de mindst af Alt kan undvære, saa maatte <hi rend="italic">Hjemreisen</hi> fra den <hi rend="italic">Classiske</hi> Jordbund og Omvendelsen fra den <hi rend="italic">Romerske</hi> <pb n="209" ed="VU" type="edition" />Tankegang og den <seg n="com45" type="com"><hi rend="italic">Latinske</hi> Stil</seg> vist dog paa alle muelige Maader <hi rend="italic">lettes</hi> dem, naar ei de Fleste, selv med den bedste Villie til Fædrelandet, skal alle deres Dage blive fremmede for det og udygtige til at dele end sige til at styre og lede <hi rend="italic">Folke-Livet.</hi> Var derfor en <hi rend="italic">Kongelig, Dansk</hi> <seg n="com13" type="com"><seg n="com13" type="com">Høiskole</seg></seg> <hi rend="italic">ikke</hi> nødvendig for Andre i hele Riget, saa var den det dog, indtil videre, i høieste Grad for <hi rend="italic">Latinerne</hi> fra <hi rend="italic">Barnsbeen,</hi> som i hele deres Embedsførelse, naar den skal blive velgiørende, baade maa <hi rend="italic">tænke</hi> og <hi rend="italic">tale Dansk,</hi> elske og kiende <hi rend="italic">Fædrelandet</hi> og dets Forfatning <seg n="com181" type="com">med de Bedste</seg>, men deels vil dette ei kunne skee, uden de paa <hi rend="italic"><seg n="com13" type="com">Høiskolen</seg>
</hi> komme i levende Berørelse og Vexelvirkning med en Deel Jævnaldrende, som ikke kan Andet end <hi rend="italic">Dansk</hi> men kiender af Erfaring langt anderledes til en større eller mindre Deel af Fædrenelandet, Folke og Borger-Livet, end det findes beskrevet i nogen Bog, end sige da i <hi rend="italic">Latinernes.</hi> Desuden vilde de tilkommende <hi rend="italic">Embedsmænd</hi> trænge høit nok til en saadan levende Underviisning i <hi rend="italic">Modersmaalet</hi> og levende Bekiendtskab med Folket og Landet, selv naar de, som vi vil haabe skeer i Fremtiden, fik en foreløbig Dannelse, der ingenlunde stod fiendtlig imod, men var paa det venligste mueligt forbundet med <hi rend="italic">Danskheden.</hi> <pb facs="1838_593_fax034.jpg" ed="A" type="text" n="28" />Selv <pb n="96" ed="Gskv" type="edition" />nemlig, naar Man, som jeg inderlig ønsker og trøstig haaber, i <hi rend="italic"><placeName key="fak24">Norden</placeName></hi> <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="Rettelsesliste">frabeder</lem><rdg wit="A">ei blot frabeder</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> sig <hi rend="italic">Latinske Stilister, Classiske</hi> Tænkere og <hi rend="italic">Romerske</hi> Talere til <hi rend="italic">Embedsmænd,</hi> vil dog altid den foreløbige Kundskab til <hi rend="italic"><rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>
</hi> og <seg type="com" n="com52">Sammes <hi rend="italic">Grundsprog</hi></seg>, Man venter hos <hi rend="italic">Præsten,</hi> og det Bekiendtskab med <hi rend="italic">Lov og Anordning</hi> Man kræver af <hi rend="italic">Dommeren,</hi> giøre endeel <hi rend="italic">boglig</hi> Forberedelse nødvendig, der i den yngre Alder immer, naar den drives med Flid, medfører en vis Indbildning, folkesky Stivhed, Boglighed og Snorlighed, der ene vilde giøre Vexel-Virkningen paa en <seg type="com" n="com36">folkelig</seg> <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg> saagodtsom nødvendig. Giælder dette nu om <hi rend="italic">alle</hi> de <hi rend="italic">Kongelig Danske</hi> Embedsmænd, der, for i Sandhed at være duelige og gavnlige, maae ligesaavel være <hi rend="italic">folkelige,</hi> som <hi rend="italic">kongelige,</hi> hvad da ikke om dem, der vilde hensigtsmæssig berede sig til de <hi rend="italic">høiere Geistlige</hi> og <hi rend="italic">Verdslige</hi> Embeder, som nødvendig har stor Indflydelse paa de almindelige og giennemgribende Forholdsregler! Hvor aldeles nødvendig maa ikke <hi rend="italic">levende</hi> Kundskab om <hi rend="italic">Folket</hi> og <hi rend="italic">Landet,</hi> som de nu er, være <hi rend="italic">dem,</hi> tilligemed saa klart et Overblik som mueligt om hvad de <hi rend="italic">har været</hi> og rimeligviis kan blive, nødvendige til alle Tider, naar de ikke, trods den bedste Villie, skal forfeile Folkets Ønsker og Landets Tarv, dobbelt nødvendige nu og i den næste Fremtid, efterat først <seg n="com53" type="com">den <hi rend="italic">Latinske Kirke</hi> og <hi rend="italic">Pave-Retten i fire</hi></seg> og siden <seg n="com19" type="com">den <hi rend="italic">Latinske Skole</hi></seg> og <hi rend="italic"><seg n="com46" type="com">Romer-Retten</seg></hi> i <pb facs="1838_593_fax035.jpg" ed="A" type="text" n="29" /><pb n="210" ed="VU" type="edition" /> <hi rend="italic">tre Aarhundreder,</hi> saaledes har svækket Folke-Kraften, forstemt Folke-Livet, udspilet og indviklet Lovgivningen, indskrænket den Kongen og Folket lige umistelige Frihed, og hos os Alle, baade Høie og Lave, gjort et Skaar i Tankegangens Naturlighed og Modersmaalets Reenhed, de maaskee aldrig ganske forvinde. Under saadanne Omstændigheder, da vi ei engang fuldelig kan oversee al den Skade, det Fremmede og Fiendtlige har gjort paa Land og Rige, end sige da, med den bedste Villie, enten i et Øieblik eller i <hi rend="italic">een</hi> Menneske-Alder raade Bod derpaa, da seer Man let, at om vi end indskrænkede os til blot at betragte de <hi rend="italic">høiere</hi> Embedsmænds Forberedelse, maatte en <hi rend="italic">Dansk <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg>,</hi> hvor Man stræbde at giøre Vexel-Virkningen af Landets Ungdom <pb n="97" ed="Gskv" type="edition" />saa stor og levende, som muelig, dog for en Udsigt til bedre Tider være aldeles nødvendig.</p>
<p rend="firstIndent">Men er nu en Dansk <hi rend="italic">
<seg n="com13" type="com">Høiskole</seg>,</hi> saa <hi rend="italic">kongelig,</hi> saa <hi rend="italic">fri</hi> og <hi rend="italic">
<seg type="com" n="com36">folkelig</seg>,</hi> som mueligt, nødvendig til <hi rend="italic">Embedsmændenes</hi> Dannelse, mon den da skulde være det mindre for den store Deel af Folket, der ikke vil eller kan dog umuelig blive Embedsmænd, men maae ernære baade sig selv og dem? At denne Folkets Rod og Stamme, <hi rend="italic">
<seg type="com" n="com55">Fæstere</seg>
</hi> og <hi rend="italic">
<seg n="com56" type="com">Selveiere</seg>,</hi> baade store og smaa, <hi rend="italic">Handværkere</hi> af alle Slags, <hi rend="italic">Sømænd</hi> og <hi rend="italic">Handelsmænd,</hi> ei trænge til anden Oplysning og Dannelse end den, de faae bag <hi rend="italic">Ploven,</hi> i <hi rend="italic">Værkstedet,</hi> <seg type="com" n="com57">til <hi rend="italic">Tops</hi>
</seg> og i <hi rend="italic">
<seg n="com58" type="com">Kramboden</seg>,</hi> det maae <hi rend="italic">Bar</hi> <pb facs="1838_593_fax036.jpg" ed="A" type="text" n="30" /><hi rend="italic">barer</hi> og <hi rend="italic">Tyranner</hi> tænke, men det var aldrig, enten hos <hi rend="italic">Konger</hi> eller <hi rend="italic">Folk,</hi> den <hi rend="italic">Nordiske</hi> Tankegang, og kunde aldrig blive det, fordi det giælder her, <seg type="com" n="com182">trods</seg> nogensteds, at vi er alle af “eet Blod”, saa de samme Anlæg til Dannelse findes i Hytter som i <seg type="com" n="com209">Høielofte</seg>. Denne <hi rend="italic">Natur-Lighed,</hi> som nu <hi rend="italic">kun</hi> findes ret i de <hi rend="italic">Nordiske</hi> Riger, hvor ingen Fremmede trængde ind og gjorde de gamle Indbyggere til Slaver, kan vi ikke noksom skatte, da den er skikket til at give <hi rend="italic">Fædrenelands-Kiærligheden</hi> anderledes Dybde og den <seg type="com" n="com36">folkelige</seg> Dannelse anderledes Sandhed end ellers var muelig, og havde vor i det Hele sørgelige <hi rend="italic">Skole-Historie</hi> end intet andet Lysparti, er det dog unægtelig et Saadant, at <hi rend="italic">Skolen</hi> ligefra <hi rend="italic">Reformationen</hi> og især siden <seg type="com" n="com59">1660</seg> frigjorde og saa at sige adlede Drengen fra den usleste Hytte, saa han kunde deeltage i den høieste Udvikling og stige til de høieste Værdigheder. Saaledes blev f. Ex. nylig <seg n="com60" type="com"><hi rend="italic">Husmands-Sønnen</hi> fra <hi rend="italic"><placeName key="fak70">Fyen</placeName></hi></seg> ei blot vor største <hi rend="italic"><seg type="com" n="com61">Grammatiker</seg>,</hi> men En af <hi rend="italic">Europas</hi> største <hi rend="italic">Sproggrandskere,</hi> og havde hans Sproggrandskning ikke <hi rend="italic">Liv</hi> og <hi rend="italic">Aand</hi> Nok til at overvinde alle Grammatikens og Bogstavvæsenets Fristelser, da var det aabenbar kun <hi rend="italic"><seg n="com19" type="com">Latin-Skolen</seg>,</hi> der havde svækket ham; saa var der intet andet Folk under Solen værdigt til en <hi rend="italic"><seg n="com13" type="com">Høiskole</seg></hi> paa <pb n="211" ed="VU" type="edition" /><hi rend="italic">Modersmaalet,</hi> saa var dog det <hi rend="italic">Danske,</hi> og kunde intet andet Folk vente sin <hi rend="italic">Regierings</hi> Omhu for <hi rend="italic">Almeen-Oplysning</hi> og <hi rend="italic">Patriotisk Dannelse,</hi> saa <pb facs="1838_593_fax037.jpg" ed="A" type="text" n="31" />maatte dog det <hi rend="italic">Danske,</hi> hvis faderlige Konger heri som i al <hi rend="italic"><seg n="com62" type="com">Folkelighed</seg></hi> <pb n="98" ed="Gskv" type="edition" />længe var Mønstre, som <hi rend="italic"><placeName key="fak12">Europa</placeName></hi> ønskede, alle Konger vilde efterligne. Kunde der imidlertid endnu være mindste Tvivl enten om det <hi rend="italic">Danske Folks</hi> Værdighed til en <hi rend="italic">Dannelse</hi> efter sit <hi rend="italic">Hjerte,</hi> eller om <hi rend="italic"><persName key="pe96">Dannerkongens</persName></hi> Erkiendelse deraf eller landsfaderlige Omhu derfor, da hævedes den unægtelig om ikke glimrende saa dog glædelig ved den <hi rend="italic">fri <seg n="com31" type="com">Folke-Stemme</seg>,</hi> <persName key="pe96">Kong <hi rend="italic">Fredrik</hi> den <hi rend="italic">Livsalige</hi></persName> fremkaldte i <seg type="com" n="com63"><hi rend="italic"><placeName key="fak15">Sællands</placeName></hi> og <hi rend="italic"><placeName key="fak76">Jyllands</placeName></hi> gamle <hi rend="italic">Hovedstæder</hi></seg><hi rend="italic">;</hi> thi at der hører en udbredt <hi rend="italic">Patriotisk Oplysning</hi> til i vore Dage at giøre <hi rend="italic"><seg n="com31" type="com">Folke-Stemmen</seg></hi> sikker og sømmelig, er soleklart, og at der da var ingen Bøn, <hi rend="italic">Majestæten</hi> villigere laande Øre til end <seg n="com64" type="com">Bønnen om en <hi rend="italic">Folke</hi> og <hi rend="italic">Borger-Skole</hi> for <hi rend="italic">Livet</hi></seg>, det fulgde af sig selv. Det er nemlig <hi rend="italic">Forstandens</hi> Tid, vi leve i, og det vil ingenlunde sige, at Folk nu fødes med al den Forstand de behøve, men at vi alle har en vældig Drift til at følge hver <hi rend="italic">sit eget</hi> Hoved, saa <hi rend="italic">Misforstand</hi> har aldrig gjort saamegen Fortræd, som den giør nu og vil giøre herefter, hvor Man ei i Tide sørger hensigtmæssig for en <hi rend="italic">Almeen-Oplysning</hi> især om <hi rend="italic"><seg n="com37" type="com">borgerlige</seg></hi> Ting, der kan samle de fleste gode Hoveder under <hi rend="italic">een</hi> Hat, under <hi rend="italic"><seg type="com" n="com65">Guld-Hatten</seg></hi> nemlig paa <hi rend="italic">Folke-Hovedet,</hi> som er den <hi rend="italic">landsfaderlige Krone.</hi> En saadan Oplysning vil imidlertid ogsaa, kun meer eller mindre, lyk<pb facs="1838_593_fax038.jpg" ed="A" type="text" n="32" />kes overalt i <hi rend="italic">Christenheden,</hi> hvor Man med Flid vil opelske den, og, jeg er vis paa, ingensteds lykkes bedre end i <hi rend="italic">vort <placeName key="fak24">Norden</placeName>,</hi> neppe nogensteds saa fuldstændig som i <hi rend="italic"><placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> der <hi rend="italic">forholdsviis,</hi> aldrig forstyrredes af stærke Lidenskaber, men har sine farlige Arvefiender i den Døsighed og Lettroenhed, der kun, naar Oplysningen forsømmes eller forfeiles, <seg type="com" n="com200">vil give Fienden vundet</seg>. Forsømt er nu Oplysningen, <hi rend="italic">forholdsviis,</hi> aldrig i <hi rend="italic"><placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> men den er hidtil aabenbar <hi rend="italic">forfeilet,</hi> i det den løb ud paa at skaffe Alle <hi rend="italic">Tydsk</hi> Forstand paa <hi rend="italic">Himlen</hi> og Logiken, og <hi rend="italic">Embedsmændene</hi> tillige <hi rend="italic">Romersk</hi> Forstand paa hele Verden, men Ingen sund Forstand paa hvad der ligger os Alle <hi rend="italic">nærmest</hi>: paa vor <hi rend="italic">egen Natur, Fædrenelandets</hi> Vilkaar og <hi rend="italic">fælles Bedste,</hi> hvad dog ikke blot er det i <seg n="com37" type="com">borgerlig</seg> Henseende “<seg n="com86" type="com">ene Fornødne</seg>”, men nok ogsaa det Eneste, <hi rend="italic">Dannemænd i Almindelighed</hi> har <pb n="99" ed="Gskv" type="edition" />Hoved til at forstaae. Det er derfor intet Under, men en ligesaa nødvendig som sørgelig Følge af Feiltagelsen, at de fleste Folk i <hi rend="italic"><placeName key="fak14">Danmark</placeName></hi> føle og bekiende, de har slet <hi rend="italic">ingen Forstand</hi> paa <hi rend="italic">jordiske, virkelige</hi> og <hi rend="italic"><seg n="com37" type="com">borgerlige</seg></hi> Ting, udenfor deres egenlige Stilling, Syssel og Næ<pb n="212" ed="VU" type="edition" />ringsvei, og at næsten al den <hi rend="italic">saakaldte</hi> Forstand paa <hi rend="italic">naturlige</hi> og <hi rend="italic"><seg n="com37" type="com">borgerlige</seg></hi> Ting i det <hi rend="italic">Hele,</hi> i det Mindste <hi rend="italic">anvendt</hi> paa <hi rend="italic"><placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> er <hi rend="italic">Misforstand.</hi> Det maa nemlig, efter Gangen vi har gaaet, i <hi rend="italic">Regelen,</hi> enten være den <pb facs="1838_593_fax039.jpg" ed="A" type="text" n="33" /><hi rend="italic">Romerske</hi> eller den <hi rend="italic">Tydske</hi> Tankegang om <hi rend="italic">Menneske-Naturen,</hi> de <hi rend="italic"><seg n="com37" type="com">borgerlige</seg> Forhold</hi> og det <hi rend="italic">almindelige Bedste,</hi> Man har stræbt at tilegne sig, hvad sædvanlig lykkes <hi rend="italic">Dannemænd</hi> kun meget maadeligt, og naar det lykkes allerbedst, maa føde den <hi rend="italic">farligste Misforstand;</hi> thi havde end den <hi rend="italic">Romerske</hi> og <hi rend="italic">Tydske</hi> Tankegang i deres <hi rend="italic">Hjemstavn</hi> skabt ligesaamegen <hi rend="italic">Enighed</hi> og <hi rend="italic"><seg n="com37" type="com">Borgerlig</seg> Lyksalighed,</hi> som Historien lærer, de skabde <hi rend="italic">det Modsatte,</hi> saa vilde de dog hos saa <hi rend="italic">utydsk</hi> og <hi rend="italic">uromersk</hi> et Folk som det <hi rend="italic">Danske,</hi> giøre idel Fortræd. Kun lidt er imidlertid den Ulykke, en saa vildfremmed Tankegang om naturlige og <seg n="com37" type="com">borgerlige</seg> Ting hidtil har gjort, mod hvad den vilde og maatte giøre herefter, ved at <hi rend="italic">vildlede</hi> eller <hi rend="italic">trodse</hi> den <hi rend="italic">fri <seg type="com" n="com31">Folke-Stemme</seg>,</hi> hvis ikke snart en levende, naturlig og patriotisk Oplysning hos de Fleste fordrev den fremmede Tankegang og gjorde den hos Resten afmægtig, altsaa i <seg n="com37" type="com">borgerlig</seg> Henseende uskadelig. Men en saadan <hi rend="italic">mild</hi> og <hi rend="italic">velgiørende Oplysning</hi> maa ogsaa i <hi rend="italic">Forstands-Tiden</hi> med Natur-Nødvendighed udvikle sig i <hi rend="italic"><placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> saasnart Leilighed gives, thi al <hi rend="italic">levende</hi> Forstand eller <hi rend="italic">Forstand</hi> paa <hi rend="italic">Livet</hi> er slet intet Andet end en <hi rend="italic">Følelse</hi> hos os, der kommer for Lyset og <hi rend="italic">bliver</hi> sig selv <hi rend="italic">klar,</hi> og naar <hi rend="italic">Dannemænd</hi> faae en Forstand, der svarer til den <hi rend="italic">Følelse,</hi> det <hi rend="italic">mildeste, fre</hi> <pb facs="1838_593_fax040.jpg" ed="A" type="text" n="34" /><hi rend="italic">deligste</hi> og <hi rend="italic"><seg type="com" n="com183">troeste</seg></hi> Folk giennem Aarhundreder har lagt for Dagen, hvilken Dødelig skulde da ikke misunde <hi rend="italic">Dannerkongen</hi> Hans Lykke, hvem skulde have Lyst til at leve og see gode Dage, og ei ønske sig en Bolig i <hi rend="italic"><placeName key="fak14">Danmark!</placeName></hi> Hvor i al Verden skulde det vel saaledes enten snarere indsees eller gladere bifaldes, <seg n="com66" type="comStart"/>at et <hi rend="italic">Folks Lykke</hi> ingenlunde, som hardtad alle de Fremmede <pb n="100" ed="Gskv" type="edition" />mene, beroer paa at de er deres <hi rend="italic">egne Lovgivere,</hi> <seg n="com66" type="comEnd"/> men paa at <hi rend="italic">Loven</hi> er “<seg n="com67" type="com"><hi rend="italic">billig</hi> og <hi rend="italic">kvemmelig</hi></seg>” og at <hi rend="italic">Regieringen</hi> baade har <hi rend="italic">Ære</hi> af at give og <hi rend="italic">Magt</hi> til at overholde saadanne Love; hvor i al Verden, spørger jeg trøstig, skulde denne vigtige, i vore Dage, til Folkenes saavelsom til Fyrsternes Ulykke, saa almindelig miskiendte Sandhed snarere indsees og hjerteligere bifaldes end der, hvor <seg n="com69" type="com"><hi rend="italic">Folket</hi> i dybeste Følelse deraf høitidelig overdrog Kongen <hi rend="italic">uindskrænket Enevoldsmagt</hi></seg> til <hi rend="italic">landsfaderlig</hi> Brug; og hvor, spørger jeg igien, skulde det være sikkrere, at <hi rend="italic">Enevolds-Kongen</hi> vil sætte sin Ære i <hi rend="italic">landsfaderlig</hi> Brug af sin <hi rend="italic">uindskrænkede</hi> Magt, ved at læmpe alle <hi rend="italic">Love</hi> og <hi rend="italic">Indretninger</hi> efter <hi rend="italic">Folkets</hi> oplyste <hi rend="italic">Natur</hi> og <hi rend="italic">fælles Bedste,</hi> hvor sikkrere end i det samme Land, hvor <hi rend="italic">Folke-Naturen</hi> er <hi rend="italic">Konge-Magtens Livs-Kilde,</hi> og hvis <hi rend="italic">Enevolds-Konge,</hi> efter tusinde Beviser paa landsfaderlig Omhu, kronede Værket ved <seg type="com" n="com70"><hi rend="italic">frivillig</hi></seg> at kaare <hi rend="italic">Folke-Stemmen</hi> til sit <hi rend="italic"><seg n="com31" type="com">Raad</seg>!</hi> Sandelig, i <hi rend="italic"><placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> hvor <hi rend="italic">Folke-<pb facs="1838_593_fax041.jpg" ed="A" type="text" n="35" />Øret</hi> løftede sig til <hi rend="italic">Konge-Munden</hi> og <hi rend="italic">Konge-Øret</hi> bøiede sig til <hi rend="italic"><seg type="com" n="com31">Folke-Munden</seg>,</hi> der er, paa <hi rend="italic">naturlig</hi> patriotisk <hi rend="italic">Oplysning</hi> nær, alle <hi rend="italic">jordiske</hi> Betingelser for den høieste <seg n="com37" type="com">Borgerlige</seg> Lyksalighed tilstæde, saa her maa en saadan <hi rend="italic">Oplysning</hi> nødvendig blive til Ære og Glæde baade for Kongen og Folket, naar ellers <hi rend="italic">Himlen</hi> vil lægge sin <hi rend="italic">Velsignelse</hi> dertil, og hvor, spørger jeg endelig, skulde Man, under Bestræbelsen for en mild og venlig Oplysning af den Natur, Gud selv har skabt, og de Forhold, Hans Forsyn ordnede, være sikkrere paa <hi rend="italic">Himlens Velsignelse,</hi> end hvor den, som i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, øiensynlig dalede, og afvendte tusinde Farer, formildede alle Vanheld, mens vi foer vild fra den gamle Kongevei og famlede efter hvad enten hang os for høit eller var ikke værdt at eie!</p>
<p rend="firstIndent">Her, under Ihukommelsen af <hi rend="italic"><placeName key="fak14">Danmarks</placeName></hi> gode Jord og lykkelige Stjerne, sluttede jeg helst Betænkningen om vor Trang til en <hi rend="italic">
<seg type="com" n="com36">Folkelig</seg> <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg>,</hi> der jo slet ikke blev mindre, om vi end ikke havde den tilfælles med noget andet Folk i hele Verden, og om de lyse Udsigter, den vilde aabne til en <seg n="com71" type="com">Huuslig</seg> og <seg n="com37" type="com">Borgerlig</seg> Lyksalighed, der, om den findes mageløs, kun derved <pb n="101" ed="Gskv" type="edition" />bliver mere <seg n="com310" type="com">uskatterlig</seg>, slutte, for at vende mig til den glædelige Betragtning, at naar <hi rend="italic">Majestæten,</hi> som vil Alt hvad der kan tjene til at giøre <hi rend="italic"><placeName key="fak14">Danmark</placeName></hi> lykkelig, tør troe, en <hi rend="italic">Kongelig Dansk <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg></hi> tjener dertil, da har vi den i <pb facs="1838_593_fax042.jpg" ed="A" type="text" n="36" /><hi rend="italic">samme Øieblik,</hi> <seg type="com" n="com308">vist nok</seg> meget <hi rend="italic">ufuldkommen,</hi> som alt <hi rend="italic">Menneskeligt</hi> paa Jorden maa <hi rend="italic">begynde,</hi> men dog virkelig, med Anlæg til al muelig Fuldkommenhed; helst vilde jeg det, men tør dog ikke, før jeg saa venlig og frimodig som jeg kan, har yttret min Overbeviisning om <seg type="com" n="com64">den <hi rend="italic">Skole-Plan</hi> for <hi rend="italic">Livet,</hi> der <hi rend="italic">synes</hi> at have <hi rend="italic">
<seg n="com31" type="com">Folke-Stemmen</seg></hi> for sig</seg>, skiøndt den visselig har baade <hi rend="italic">Folke-Naturen</hi> og alle Tiders <hi rend="italic">Erfaring imod</hi> sig.</p>
<p rend="firstIndent">Det er nemlig <seg n="com73" type="com">den <seg n="com37" type="com">Borgerlige</seg> <hi rend="italic">Drenge-Skole,</hi> ligesaa <hi rend="italic">strængt videnskabelig</hi> baseret paa <hi rend="italic">Mathematiken,</hi> som <hi rend="italic"><seg type="com" n="com19">Latin-Skolen</seg></hi> paa de <hi rend="italic">døde Sprog,</hi></seg> der staaer mig for Øie, en Skole, jeg, smilende ad den <hi rend="italic">Tydske</hi> Professor-Forstand paa <seg n="com38" type="com">det Borgerlige Selskabs</seg> Tarv, vilde taus forbigaae, naar ikke dette den <seg n="com37" type="com">borgerlige</seg> Døds frygtelige Værksted <hi rend="italic">syndes</hi> <seg n="com74" type="com">høirøstet anpriist af vor <hi rend="italic"><seg type="com" n="com31">Folke-Stemme</seg>,</hi> som den <hi rend="italic">Skole</hi> for <hi rend="italic">Livet,</hi> vi behøvede</seg>, men som jeg nu har været nær ved at fortvivle over. Ingen Skribent kan nemlig dybere end jeg føle sin <hi rend="italic">Pens</hi> Afmagt mod <hi rend="italic"><seg type="com" n="com31">Folke-Munden</seg></hi> eller hvad der dog giælder for den, saa naar <seg type="comStart" n="com72"/>denne ny <pb n="214" ed="VU" type="edition" /><hi rend="italic">Real-Skole</hi> <seg type="comEnd" n="com72"/> kun ikke stod i Veien for den <hi rend="italic">Danske <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg>,</hi> maatte jeg langt heller lade, som jeg slet ikke saae den, og overlade det til <hi rend="italic">Erfaringen</hi> og <hi rend="italic"><seg n="com13" type="com">Høiskolen</seg></hi> at berigtige <hi rend="italic"><seg n="com31" type="com">Folke-Stemmen</seg></hi> eller oplyse Misforstaaelsen. Nu derimod maa jeg nødvendig stræbe at vise, at en saadan <hi rend="italic">Mathematisk Drenge-Skole</hi> kan i det Mindste ingenlunde træde <hi rend="italic">iste</hi> <pb facs="1838_593_fax043.jpg" ed="A" type="text" n="37" /><hi rend="italic">denfor</hi> den <hi rend="italic">Danske <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg>,</hi> eller have en eneste af <hi rend="italic">dens</hi> velgiørende Virkninger.</p>
<p rend="firstIndent">Indskrænkende mig i Grunden hertil, vil jeg da kun som i Forbigaaende anmærke, at er den <hi rend="italic">Latinske Drenge-Skole</hi> selv for tilkommende <hi rend="italic">Professorer</hi> uhensigtmæssig og for <hi rend="italic">practiske Embedsmænd</hi> en stor Ulykke, da maa den <hi rend="italic">mathematiske Drenge-Skole</hi> være ligesaa uhensigtmæssig selv for tilkommende <hi rend="italic">Professorer,</hi> og for<hi rend="italic"> virksomme Borgere</hi> være en stor Ulykke. Kun som i Forbigaaende vil jeg tilføie, at den Skade et Land<pb n="102" ed="Gskv" type="edition" /> har af bagvendt dannede Embedsmænd, hvor stor den end maa være, er kun lidt mod Ulykken af et <hi rend="italic">forgjort Borgerskab,</hi> der enten slet Intet gider bestilt, eller gider dog <hi rend="italic">kun læst, regnet</hi> paa Tavle, <hi rend="italic">tegnet</hi> Figurer og <hi rend="italic">gjort Fornuft-Slutninger;</hi> thi Man maa dog endelig huske, det <hi rend="italic">gaaer</hi> slet <hi rend="italic">ikke an</hi> at opløse et Folk i lutter <hi rend="italic">Professorer, Embedsmænd</hi> og <hi rend="italic">Almisselemmer,</hi> med mindre de Alle bogstavelig kan leve af <hi rend="italic">Luften.</hi> Endelig vil jeg kun, som i Forbigaaende, pege paa den urokkelige <hi rend="italic">Kiends-Gierning,</hi> at <hi rend="italic">Engelskmanden</hi> og ethvert Folk der har bragt det vidt i <hi rend="italic"><seg n="com37" type="com">Borgerlig</seg> Virksomhed</hi> og <hi rend="italic">Velstand,</hi> <hi rend="italic">ei</hi> naaede Maalet ved <hi rend="italic">mathematiske Drenge-Skoler,</hi> men kun ved hvad der med dem er <hi rend="italic">uforligeligt: Lyst</hi> til <hi rend="italic">legemlig</hi> Virksomhed, <hi rend="italic">Greb</hi> paa de <hi rend="italic"><seg n="com37" type="com">borgerlige</seg> Sysler</hi> og <hi rend="italic">Attraa</hi> efter en <hi rend="italic">uafhæn</hi> <pb facs="1838_593_fax044.jpg" ed="A" type="text" n="38" /><hi rend="italic">gig Stilling</hi> fra <hi rend="italic">Barnsbeen,</hi> medens <hi rend="italic">Høitydskerne,</hi> trods deres <hi rend="italic">videnskabelige</hi> Forædling af de daglige Sysler og <seg n="com37" type="com">borgerlige</seg> Næringsveie, <seg n="com195" type="com">har seet baade Virksomheden og Velstanden aftage</seg> og seet den rædsomme Lyst til “<hi rend="italic"><seg type="com" n="com196">visse Levebrød</seg></hi>” paa Andres Regning, om de saa end skulde søges i <hi rend="italic">Tugthuset,</hi> daglig udbrede sig. Vel er jeg nemlig aldeles vis paa, at fik Man først <hi rend="italic">Dannemænd</hi> ordenlig i <hi rend="italic">Tale,</hi> da vilde Ingen være <seg type="com" n="com75">letnemmere</seg> til den Lærdom, at om <hi rend="italic">Mathematiken</hi> end for alle andre Folk var baade <hi rend="italic"><seg n="com76" type="com">Fortunatus-Pungen</seg></hi> og <seg type="com" n="com77">de <hi rend="italic">Vises Steen</hi></seg> og <hi rend="italic"><seg n="com78" type="com">Glædens Kilde</seg>,</hi> saa var den dog ingen af Delene <hi rend="italic">for dem;</hi> men jeg er i mere end <hi rend="italic">tredive</hi> Skribentaar ypperlig helbredet for den Indbildning, at Man kommer <hi rend="italic">Folket</hi> i <hi rend="italic">Tale</hi> ved at <hi rend="italic">skrive Bøger,</hi> om de end læstes ganske anderledes end de Fleste af mine, og derfor anmærker jeg kun, som i Forbigaaende, for de “<hi rend="italic">enkelte Faa</hi>” hvad vel er <hi rend="italic">Hovedsagen,</hi> men <hi rend="italic">her</hi> vel for de Fleste en bælgmørk Tale.</p>
<p rend="firstIndent">Derimod synes mig, det maa være soleklart, at om end den <hi rend="italic">mathe<pb n="215" ed="VU" type="edition" />matiske Drenge-Skole</hi> skulde være ligesaa ypperlig en <hi rend="italic">Omvei</hi> til <hi rend="italic"><seg n="com37" type="com">borgerlig</seg> Virksomhed,</hi> som Man har troet <hi rend="italic"><seg n="com19" type="com">Latin-Skolen</seg></hi> var til <hi rend="italic">Embeds-Duelighed</hi> i <hi rend="italic"><placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> saa vilde den dog kun være det for <hi rend="italic">dem,</hi> der giennemgik den, og det maa dog vel sortne for vore Øine, naar vi tænke paa, hvad <hi rend="italic">saamange mathematiske Drenge-Skoler</hi> vilde koste, <pb facs="1838_593_fax045.jpg" ed="A" type="text" n="39" />som kunde rumme blot <pb n="103" ed="Gskv" type="edition" /><seg n="com184" type="com">Sønnerne af alle vore <hi rend="italic">Kiøbstæd-Folk,</hi> medens paa <hi rend="italic">Landet</hi> endda det Brede blev tilbage</seg>, som dog vel ikke skulde blive liggende i Barbariet. Ligesaa klart mener jeg det er, at hvor ypperlig en <hi rend="italic">Omvei</hi> til <hi rend="italic"><seg n="com37" type="com">borgerlig</seg> Virksomhed</hi> det end maatte være, at gaae den <hi rend="italic">mathematiske</hi> Skiærsild igiennem, saa var den det dog kun, naar Drengene <hi rend="italic">slap</hi> godt <hi rend="italic">derfra</hi> igien, lagde alle <seg n="com80" type="com">Regninger</seg> og <seg type="com" n="com81">Demonstrationer</seg> paa Hylden, slog alt Bogormevæsen af Hovedet, trak Flittighed paa med Hverdags-Klæderne og tog ivrig fat hver paa sin <hi rend="italic">Handtering;</hi> thi hvis ikke, da duede de jo i det Høieste til <hi rend="italic">Professorer i Mathematiken</hi> eller til <hi rend="italic">Lærere i Skoler</hi> af <hi rend="italic">samme</hi> Slags, hvorved vi efter en langt større Maalestok fik en ligesaadan Kreds som den <hi rend="italic">Latinske</hi>: af <hi rend="italic">Skolegang, Examen</hi> og <hi rend="italic"><seg type="com" n="com196">visse Levebrød</seg>,</hi> hvad der maatte udtømme selv det rigeste end sige da det fattigste Lands Hjelpekilder. Nu lærer imidlertid <hi rend="italic">Erfaring,</hi> at det er ingen let Sag, naar Man har henlevet eller hendrevet sine <hi rend="italic">Drenge-Aar</hi> i en Skole-Stue med Bøger og Tavler, Pen og Blæk og alskens Løier, og i det Hele ført et kiælent og dovent Liv paa Andres Pung, da at tage fat paa Hammer og Tang, Øxe og Sav, eller Toug og Tjæretønder, med Liv og Lyst, eller i det Hele giøre sig <hi rend="italic">duelig</hi> til og føle sig <hi rend="italic">lykkelig</hi> ved det saakaldte “<hi rend="italic">grove</hi> Arbeide” den lavere Stilling og ligesaa <hi rend="italic">ordenlige</hi> som <hi rend="italic">tarvelige</hi> Levemaade, <seg n="com37" type="com">borgerlig</seg> <pb facs="1838_593_fax046.jpg" ed="A" type="text" n="40" />Virksomhed og Velstand kræver, saa jeg tvivler om, selv den bedste <hi rend="italic">Danske <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg></hi> vilde formaae at <hi rend="italic">omvende</hi> de <hi rend="italic">mathematiske Drenge</hi> til haabefulde Ynglinger i <seg n="com37" type="com">borgerlig</seg> Forstand, og at den i alt Fald dertil vilde høilig behøves, er mig en afgjort Sag. Dog, sæt det var anderledes, sæt at <hi rend="italic">Mathematiken</hi> ved et Mirakel <hi rend="italic">afrettede</hi> Drengene til <hi rend="italic">Flittighed, Beskedenhed</hi> og <hi rend="italic">Nøisomhed,</hi> saa vilde den dog neppe enten vække eller nære deres <hi rend="italic">Fædrenelands-Kiærlighed,</hi> giøre dem fortrolige med <hi rend="italic">Folkelivet</hi> eller lægge de Aar til deres Alder, Man nødvendig maa have paa Bagen, for at det ei skal skade men gavne at <hi rend="italic">ræsonnere</hi> med os om <hi rend="italic">Menneske-Naturen</hi> og <hi rend="italic"><seg type="com" n="com38">det Borgerlige Selskab</seg>,</hi> saa naar den mathematiske Skole var giennemgaaet i Drenge-Aarene, trængde Man i <hi rend="italic">Ungdommen</hi> lige høit til en <hi rend="italic"><seg type="com" n="com36">folkelig</seg><pb n="104" ed="Gskv" type="edition" /><seg n="com13" type="com">Høiskole</seg>,</hi> ja vilde sædvanlig trænge kun alt for høit dertil, da jo mere Man stræber at udvide <hi rend="italic">Drenge-Forstanden,</hi> desmere <hi rend="italic">Selvklogskab</hi> og <pb n="216" ed="VU" type="edition" />
<hi rend="italic">Misforstand</hi> paa det virkelige, Drengen af Erfaring ubekiendte Liv fremkalder og opelsker Man.</p>
<p rend="firstIndent">Dog, jeg maa ligesaagodt afbryde først som sidst, thi hvor soleklart end alt dette staaer for mig, som med en stærk <hi rend="italic">Nordisk</hi> Drift i <hi rend="italic">tredive</hi> Aar har stræbt at blive hele den fremmede og konstige Tankegang kvit, klarer min Pen det dog neppe for en Læseverden, der stikker dybt i den <hi rend="italic">Romerske</hi> Tankegang, uden engang <pb facs="1838_593_fax047.jpg" ed="A" type="text" n="41" />sædvanlig at ane, den kun har Sammenhæng, naar Man betragter den “<hi rend="italic">dannede Verden</hi>” som en Flok <hi rend="italic">Romere,</hi> der har den hele øvrige Verden til at <hi rend="italic">trælle</hi> for sig, og er aldeles uanvendelig paa et Folk <hi rend="italic">uden Trælle,</hi> der maa <seg n="com82" type="com">æde sit Brød i sit Ansigts Sveed</seg> og har kun Raad til at ernære <hi rend="italic">Embedsmænd</hi> og <hi rend="italic">Lærde,</hi> naar ogsaa <hi rend="italic">disses</hi> Liv og Bestræbelser bidrage til det almindelige Bedste, og vil i Forstands-Tiden kun have Sind dertil, naar en <seg type="com" n="com36">folkelig</seg> Almeen-Oplysning stedse bedre sætter dem istand til at skatte <hi rend="italic"><seg n="com38" type="com">det Borgerlige Selskab</seg></hi> og veie de forskjellige Stillingers Fordele og Besværligheder mod hinanden, medens de vinde en Dannelse, der adler og forhøier selv den Ringeste! Man raaber sig i vore Dage hæs paa <hi rend="italic">Frihed og Dannelse,</hi> og det er visselig hvad vi Alle behøve, men Forslagene dertil har sædvanlig samme <hi rend="italic">Grundfeil,</hi> som <rs key="title789" type="title"><hi rend="italic"><persName key="pe622">Platos</persName> <seg type="com" n="com85">Republik</seg>,</hi></rs> <seg n="com197" type="com">hvor Frihedens og Dannelsens <hi rend="italic">Vogtere</hi></seg> selv opsluge begge Dele, saa Folket for alt sit Slid kun faaer <hi rend="italic"><seg n="com84" type="com">Skyggen</seg></hi> af al Dyd og Skiønhed at omfavne, men i <hi rend="italic">Virkeligheden</hi> stolte Tyranner at lystre, at nære, og, om det kan trøste dem, at beundre og forgude!!</p>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Academiet i Soer">
<pb facs="1838_593_fax048.jpg" ed="A" type="text" n="42" rend="supp" />
<head rend="1"><placeName key="fak7">Academiet i <seg type="com" n="com2">Soer</seg></placeName>.</head>
<fw type="shortLine" />
<lg n="2">
<l><seg type="comStart" n="com87" />Ja, <rs type="myth" key="myth8">Brage</rs> <seg type="com" n="com88">Bænkepryder</seg>!</l>
<l>Jeg øiner dig i <hi rend="italic"><seg type="com" n="com2">Soer</seg>.</hi><seg type="comEnd" n="com87" /></l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">H</hi>avde jeg, som <hi rend="italic"><persName key="pe172">Holberg</persName>,</hi> <seg n="com89" type="com">tjent en <hi rend="italic">Tønde Guld,</hi>
</seg> eller endnu bedre, som Sir <hi rend="italic"><persName key="pe739">Walter</persName>,</hi> en <hi rend="italic">Million,</hi> med mine
Skrifter, da <pb n="105" ed="Gskv" type="edition" />satte jeg dem <seg type="com" n="com311">vist nok</seg> ikke, som den <hi rend="italic">Sidste,</hi>
<seg type="com" n="com91">i “<hi rend="italic">Papir</hi>”</seg>
for at vinde Ligesaameget til eller <seg n="com92" type="com">spille af</seg>
med <hi rend="italic">Boghandleren,</hi> men anvendte heller Broderparten paa,
med Kongelig allernaadigst Tilladelse, at grunde en <hi rend="italic">Dansk <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg>,</hi> aaben for hele Landets Ungdom,
hvor den, blandt Andet, ogsaa kunde faae Smag paa <hi rend="italic">
<seg type="com" n="com36">folkelig</seg>
</hi> Sang og Skrift; thi for paa en
værdig Maade at <hi rend="italic">more</hi> Folket, og naar de var døde, dog
levende at <hi rend="italic">mindes</hi> i Fædrenelandet, <hi rend="italic">der<pb n="217" ed="VU" type="edition" />for</hi> var det, baade <hi rend="italic">Grækenlands</hi> og <hi rend="italic">
<placeName key="fak24">Nordens</placeName>
</hi> Skjalde og <seg n="com35" type="com">Sagamænd</seg> i gamle Dage anstrængede sig, og med dem føler jeg mig saa
nærbeslægtet, at det undrer mig tit, at <hi rend="italic">
<persName key="pe740">Virgil</persName>
</hi> og <hi rend="italic">
<persName key="pe741">Livius</persName>
</hi> ikke døde af <hi rend="italic">Kiedsommelighed</hi> længe før de blev færdig med <hi rend="italic">Mester-Værkerne,</hi>
<hi rend="italic">ei</hi> engang <hi rend="italic">Romere</hi> vilde kalde <hi rend="italic">
<seg type="com" n="com36">folkelige</seg>,</hi> men kun glimmersyge Hofmænd beundre, vindtørre Bogorme gotte sig ved og Skoledrenge <seg type="com" n="com312">gabende</seg> ophøie. Dog selv om jeg havde Penge Nok til at grunde en <hi rend="italic">Dansk <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg>
</hi> efter den største Maalestok, vilde jeg dog meget heller, som <hi rend="italic"><persName key="pe172">Holberg</persName>,</hi> <pb facs="1838_593_fax049.jpg" ed="A" type="text" n="43" /><seg type="com" n="com93">forære Pengene til <placeName key="fak7">
<hi rend="italic">Academiet i Soer,</hi>
</placeName>
</seg> naar det blot
lignede en <hi rend="italic">Dansk <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg>
</hi>
efter min Forestilling ligesaa meget, som det i <hi rend="italic">
<persName key="pe172">Holbergs</persName> Dage</hi> lignede en Saadan efter hans;
thi baade er der langt mere Rimelighed for, det vil vinde og vare, hvad der i
Tidens Løb er ligesom opkommet af sig selv, end hvad <hi rend="italic">
<seg n="com42" type="com">Enkeltmanden</seg>
</hi> ligesom vil fremtvinge
efter sit Hoved, og derhos ligger det dybt i <hi rend="italic">Nordboens</hi>
historiske Natur med Kiærlighed og Haab at knytte sig til Steder og
Indretninger, som Fortids Minder giør os dyrebare. Kun saare nødig og beklemt om
Hjertet vilde jeg derfor række Haand til Reisningen af den <hi rend="italic">Danske <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg>
</hi> paa nogen anden Plet
end den, hvor <seg type="com" n="com94">Han, som
reddede <hi rend="italic">
<placeName key="fak14">Danmark</placeName>
</hi>
fra <hi rend="italic">Slaverne</hi>
</seg> og alle dets <seg n="com95" type="com">gamle <hi rend="italic">Helte</hi> fra <hi rend="italic">Glemsel,</hi>
</seg> hvor <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Støtte og
den Danske Histories Genius i Middelalderen, den høiadelige Helt og høiærværdige
Biskop <seg type="com" n="com96">
<hi rend="italic">
<persName key="pe223">Axel</persName>
</hi> hviler sine Been</seg> og <seg n="com97" type="com">grundede Klostret</seg> til en evig <hi rend="italic">Sjælemesse</hi> for sig og sin i Aand og Sandhed høiadelige Slægt, og hvor
Kong <persName key="pe231">
<hi rend="italic">Christian</hi> den <hi rend="italic">Fjerde,</hi>
</persName> <seg n="com313" type="com">Høilovlig Ihukommelse</seg>, da Messen
for <seg type="com" n="com210">den gamle <hi rend="italic">Biskop</hi>
</seg> var
udsunget, <seg type="com" n="com98">grundede et “<hi rend="italic">Ridderligt Academi</hi>”</seg> hvor en ny for <hi rend="italic">
<placeName key="fak14">Danmarks</placeName>
</hi> bedste <hi rend="italic">Adelsmand</hi> skulde <pb n="106" ed="Gskv" type="edition" />begynde. Nu er det vist nok, at for at
faae <hi rend="italic">mine Penge,</hi> skal <placeName key="fak7">
<hi rend="italic">Academiet i <seg type="com" n="com2">Soer</seg>
</hi>
</placeName> ikke ønske at blive paany den <hi rend="italic">Patriotiske <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg>,</hi> hvortil det af
<persName key="pe231">
<hi rend="italic">Christian</hi> den <hi rend="italic">Fjerde</hi>
</persName> blev grundet, og <seg n="com93" type="com">af
<hi rend="italic">
<persName key="pe172">Ludvig Holberg</persName>
</hi>
begavet</seg>, thi at i det <pb facs="1838_593_fax050.jpg" ed="A" type="text" n="44" />Mindste <hi rend="italic">nu</hi> intet <hi rend="italic">Handværk</hi> i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>,
skiøndt drevet af alle Livsens Kræfter med forsvarligt Anlæg og betydeligt
Forskud, mindre kan føde end sige berige sin Mand end <hi rend="italic">Bogmageriet,</hi> det veed Ingen bedre end jeg; men netop fordi jeg har
hverken “<hi rend="italic">Sølv eller Guld</hi>” at give til den
<hi rend="italic">Danske <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg>,</hi> som
dog for mine Øine er <hi rend="italic">Fædrelandets</hi> eneste sikkre <hi rend="italic">Redningsmiddel,</hi> just derfor maa jeg desivrigere pege paa
<hi rend="italic">
<placeName key="fak7">Academiet i <seg type="com" n="com2">Soer</seg>
</placeName>
</hi> og sige: <hi rend="italic">der</hi>
ligger unægtelig <hi rend="italic">
<placeName key="fak14">Danmarks</placeName>
Patriotiske <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg>
</hi> begravet, ved
Siden ad <hi rend="italic">
<persName key="pe223">Axel</persName>
</hi> og <hi rend="italic">
<persName key="pe172">Holberg</persName>,</hi> og vil, <seg type="com" n="com99">trods <hi rend="italic">Romervagten,</hi> staae herlig
op, saasnart <hi rend="italic">
<persName key="pe96">Kongen</persName>
</hi>
udsender en Tjener til at vælte Stenen fra</seg>, som, Gud skee Lov ! er
ikke meget stor, ikke større <pb n="218" ed="VU" type="edition" />end <seg type="com" n="com100">
<persName key="pe10">Badens</persName>
<rs key="title791" type="title">
<hi rend="italic">Latinske</hi>
Grammatik</rs>
</seg>. Hvordan det gik til, at den <hi rend="italic">Patriotiske <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg> i <seg type="com" n="com2">Soer</seg>,</hi> der <seg n="com101" type="com">for 70 Aar
siden stod i sin feireste Ungdoms-Blomster, fik saa hastig en Død</seg>, og
saa at sige sin Vugge til sin Grav, det kan Man nogenlunde forklare sig af <seg type="com" n="com102">
<placeName key="fak20">det <hi rend="italic">Latinske
Universitets</hi>
</placeName> Misundelse</seg> og af <hi rend="italic">Grundfeil</hi> i Organismen, men hvordan <hi rend="italic">Stenen,</hi> den forstenede <hi rend="italic">Latinske Grammatik,</hi> blev
væltet for Gravens <hi rend="italic">Mund,</hi> i en <hi rend="italic">Konges</hi> Dage, der var <hi rend="italic">Danskere</hi> endnu end
<persName key="pe231">
<hi rend="italic">Christjan</hi> den <hi rend="italic">Fjerde,</hi>
</persName> det lader sig kun forklare af <seg n="com103" type="com">den sorte Konst</seg>, der stikker i Latinen, og lad os see, <seg type="com" n="com104">er ikke maaskee <hi rend="italic">Stenen</hi> allerede
igien <hi rend="italic">bortvæltet,</hi> mens vi, som Kvinderne ved den
hellige Grav, spørge ængstelig, hvordan det skal skee?</seg> Jo, <pb facs="1838_593_fax051.jpg" ed="A" type="text" n="45" />seer jeg ret i
Morgen-Dæmringen, da er <hi rend="italic">Stenen</hi> virkelig borte <hi rend="italic">fra Munden</hi> og <seg n="com105" type="com">
<hi rend="italic">Romervagten</hi> daanet</seg>, saa naar den staaer op
igien er det kun for at flygte; thi har ikke <persName key="pe96">Hans <hi rend="italic">Danske Majestæt</hi>
</persName> høitidelig <seg type="com" n="com106">
<hi rend="italic">aabnet Academiet</hi> for <hi rend="italic">Ustuderede,</hi>
</seg> det er: for <hi rend="italic">Danske</hi> Folk,
som kan <hi rend="italic">ikke Latin,</hi> og hvad maa den <hi rend="italic">naturlige</hi> Følge vel blive, naar Man veed, at <hi rend="italic">Dansk</hi> og <hi rend="italic">Latin</hi> kan <hi rend="italic">umuelig
forliges,</hi> hvad Andet end at <hi rend="italic">Latinen</hi> flygter og
<hi rend="italic">Dansken</hi> jubler!</p>
<p rend="firstIndent">
<hi rend="italic">Sværmeri,</hi> vil <hi rend="italic">Latinerne</hi> sige, idelt <hi rend="italic">Sværmeri,</hi> ligesaavel at
<pb n="107" ed="Gskv" type="edition" />
<hi rend="italic">Latin</hi> og <hi rend="italic">Dansk</hi> ei skulde kunne
forliges, som at <hi rend="italic">Dansken,</hi> naar det kom til Strid, ei
beskeden maatte vige for <hi rend="italic">
<persName key="pe740">Virgils</persName>
</hi> og <hi rend="italic">
<persName key="pe742">Ciceros</persName>,</hi> for det <hi rend="italic">Classiske <placeName key="fak17">Roms</placeName>,</hi> for hele den <hi rend="italic">Lærde
Verdens</hi> Sprog, som kun Dumhed kan trodse, kun <hi rend="italic">Barbarer</hi> fordrive og disse Talemaader har saamange Aarhundreders Hævd
paa at hedde <hi rend="italic">Viisdom,</hi> at skiøndt jeg ingen kan finde i
dem, maa jeg dog ikke vente at troes paa mit Ord, men maa bestandig, til de
gives Magt, gientage mine Grunde.</p>
<p rend="firstIndent">At nemlig <hi rend="italic">Dansk</hi> og <hi rend="italic">Latin</hi> skulde være <hi rend="italic">saa</hi> uforligelige, at En af
Delene maatte <hi rend="italic">rømme Landet,</hi> det har jeg aldrig paastaaet,
men finder meget mere, at ikke blot <placeName key="fak14">Danmark</placeName>
er stor nok til at rumme endnu langt flere Sprog, men at selv i mit Smule Hoved
kan <hi rend="italic">Dansk</hi> og <hi rend="italic">Latin</hi> til en vis Grad
ganske godt rummes og paa en Maade forliges, men al<pb facs="1838_593_fax052.jpg" ed="A" type="text" n="46" />lerede i mit Hoved
forliges de dog kun som <hi rend="italic">Hunde og Katte,</hi> saa jeg fik
aldrig et roligt Øieblik, dersom jeg ikke lod En af dem raade og tvang den Anden
til at lystre. Gaaer det nu saaledes med mit Hoved, der dog, som en <hi rend="italic">Historikers Studerekammer,</hi> er et Slags videnskabeligt
Værtshuus, hvor Man gierne, for Profitens
Skyld, er høflig mod Enhver, som betaler og vil tage til Takke med Leiligheden;
hvordan mener Man da, det gaaer med de arme <hi rend="italic">Skole-Drenges,</hi> som, førend de endnu paa <hi rend="italic">Modersmaalet</hi> kan videnskabelig tælle til fem, skal <hi rend="italic">efter</hi> Grammatikalske <pb n="219" ed="VU" type="edition" />
<hi rend="italic">Regler</hi> lære sig til at
skrive og tale som <hi rend="italic">
<persName key="pe742">Cicero</persName>!</hi> Maae de ikke nødes til enten at løbe ud af Skolen
paa Halvveien, eller, saa godt de kan, tvinge <hi rend="italic">Dansken</hi> til
at <hi rend="italic">lystre Latinen,</hi> hvorved de <seg type="com" n="com308">vist nok</seg> ikke komme til at
<hi rend="italic">skrive</hi> eller <hi rend="italic">tale Latin</hi> men
dog til at skrive og tale <hi rend="italic">Dansk</hi> omtrent <hi rend="italic">som <persName key="pe742">Cicero</persName>,</hi> hvad naturligviis bliver
omtrent som <hi rend="italic">Ebraisk</hi> for <hi rend="italic">Danske</hi>
Folk og udtørrer den naturlige Livs-Kilde, hvoraf Talen skulde flyde som <hi rend="italic">Tankens</hi> og <hi rend="italic">Følelsens</hi> rindende
Bække og svulmende Aaer. Eller er dette maaskee kun en spidsfindig
Slutningsmaade, som <hi rend="italic">Erfaring</hi> giendriver? Er det maaskee
<hi rend="italic">ikke</hi> sandt, at Man i <hi rend="italic">
<persName key="pe455">Christen Pedersens</persName>
</hi> og <hi rend="italic"><persName key="pe350">Anders Vedels</persName></hi> Dage skrev meget <hi rend="italic">bedre Dansk</hi> end <hi rend="italic">hundrede</hi> Aar senere, da Man saagodtsom slet ikke kunde skrive <pb n="108" ed="Gskv" type="edition" />det, skiøndt Man netop i denne Tid gik <hi rend="italic">flittigst</hi> i Skole, eller gives hertil nogen an<pb facs="1838_593_fax053.jpg" ed="A" type="text" n="47" />den optænkelig Grund, end at <hi rend="italic">Skolen</hi> var <hi rend="italic">Latinsk</hi> og <hi rend="italic">Latinen i Drenge-Hoveder</hi> aldeles <hi rend="italic">uforligelig</hi> med <hi rend="italic">Dansk,</hi> ja, fandtes i Skolen saa
uforligelig dermed, at skiøndt Man priste <hi rend="italic">Reformationen</hi> for <hi rend="italic">Latinens</hi>
Uddrivelse af <hi rend="italic">Kirken</hi> og <hi rend="italic">Modersmaalets</hi> Indførelse, fandt Man sig dog af <hi rend="italic">Latinen</hi> nødt til at <seg n="com109" type="com">
<hi rend="italic">udelukke Modersmaalet</hi> af <hi rend="italic">Præste-Skolen</hi>
</seg>, som om Man med Romersk Vold og Magt vilde igien
indføre Latin i Kirken, vel ikke i sin <hi rend="italic">klosterlige,</hi> men i
sin <hi rend="italic">classiske, hedenske</hi> Skikkelse. At dette nu var <hi rend="italic">splittergalt,</hi> indsee og tilstaae jo Alle, men da det
unægtelig var langt fra vore Fædres Tanker i det <hi rend="italic">Syttende</hi>
Aarhundrede enten at indføre <hi rend="italic">Latin</hi> eller <hi rend="italic">Hedenskab</hi> i Kirken, saa kan jo Intet have bevæget dem til
at <hi rend="italic">udelukke Modersmaalet</hi> af <hi rend="italic">Præste-Skolen,</hi> uden den Indbildning at <hi rend="italic">Latinen</hi>
<seg type="com" n="com110">ligesom <hi rend="italic">Dyden</hi> skulde <hi rend="italic">læres</hi> og <hi rend="italic">øves</hi> ei for Nyttens
men <hi rend="italic">for sin egen</hi> Skyld</seg>, og den <hi rend="italic">Erfaring,</hi> at hverken taalde <hi rend="italic">Latinen,</hi> efter <hi rend="italic">
<placeName key="fak17">Roms</placeName>
</hi> gamle Valgsprog (<seg n="com111" type="com">
<hi rend="romanType">aut Cæsar aut nihil</hi>
</seg>) andet end <hi rend="italic">Trældom</hi> ved sin Side, heller ikke var noget Sprog, hvor det fik Magt,
den <hi rend="italic">Classiske Latin</hi>
<seg type="com" n="com112">saa <hi rend="italic">fordærveligt</hi> som <hi rend="italic">Dansken.</hi>
</seg> Dog, hos os skulde <hi rend="italic">Latinens</hi> Forhold til <hi rend="italic">Modersmaalet</hi> blive
soleklart, hos os skulde <hi rend="italic">Fienden</hi> ad alle <hi rend="italic">levende</hi> Sprog udspille sin Rolle og ærlig fortjene sin
<hi rend="italic">Dødsdom,</hi> som han dog, hvis han levede, kunde lee ad,
da Ingen tilgavns kan <pb facs="1838_593_fax054.jpg" ed="A" type="text" n="48" />“<seg n="com113" type="com">slaae en <hi rend="italic">Død</hi>
ihjel</seg>.” Det <hi rend="italic">Attende Aarhundrede</hi> er i
denne som i flere Henseender hos os vel ikke meget fornøieligt men saare
lærerigt. <placeName key="fak14">Danmark</placeName> fik nemlig paa Overgangen
til dette Aarhundrede, ved et dobbelt Vidunder, sin store Psalmeskjald, <hi rend="italic">
<persName key="pe294">Thomas Kingo</persName>,</hi> og sin
endnu større Skiemtedigter, <hi rend="italic">
<persName key="pe172">Ludvig
Holberg</persName>,</hi> som nødvendig baade i og udenfor <hi rend="italic">Kirken</hi> maatte give den med <hi rend="italic">Modersmaalet</hi> uforligelige <hi rend="italic">Latin</hi> et Knæk, den,
trods alle <hi rend="italic">Rectorers</hi> og <hi rend="italic">Magistres</hi>
forenede Bestræbelser, aldrig forvandt, og da <hi rend="italic">
<persName key="pe172">Holberg</persName>
</hi> nu <pb n="220" ed="VU" type="edition" />ovenikiøbet i <hi rend="italic">
<rs key="title790" type="title">Peer Paars</rs>
</hi> skabde en
<hi rend="italic">udødelig Helt</hi> til med de skarpeste Vaaben daglig at
bestride <hi rend="italic">Afguderiet</hi> med de <hi rend="italic">døde</hi>
Sprog, saa sprængdes naturligviis snart den ligesaa latterlige som sørgelige <hi rend="italic">Skole-Bom</hi> for <hi rend="italic">Modersmaalet.</hi> Endnu
i <pb n="109" ed="Gskv" type="edition" />
<hi rend="italic">
<persName key="pe172">Holbergs</persName>
</hi> Dage <seg type="com" n="com114">reiste <hi rend="italic">
<placeName key="fak7">Ridder-Academiet i <seg type="com" n="com2">Soer</seg>
</placeName>,</hi>
</seg> der i Løbet af det <hi rend="italic">Syttende</hi> Aarhundrede var <seg n="com115" type="com">nedsunket til en
<hi rend="italic">Latinsk Drenge-Skole,</hi>
</seg> sig paany, og blev
virkelig en <hi rend="italic">Patriotisk <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg>,</hi> hvor <hi rend="italic">Modersmaalet</hi> blandt
Andet havde den Triumf, at <seg type="com" n="com211">Sønnen af den sidste <hi rend="italic">Latinske</hi>
Skolemester, <hi rend="italic">
<persName key="pe913">Snedorf</persName>,</hi>
</seg> blev <hi rend="italic">Danskens</hi> ivrige Talsmand. Fra en <hi rend="italic">Lærestol</hi> paa
denne <hi rend="italic">Danske <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg>
</hi> var
det <hi rend="italic">
<persName key="pe321">Ove Guldberg</persName>
</hi> udgik
<seg type="com" n="com117">at <hi rend="italic">fordanske</hi> vort <hi rend="italic">Kongehuus,</hi>
</seg> hvor vel ikke <hi rend="italic">Latinen</hi> men dog <hi rend="italic">Fransken,</hi> under Modersmaalets
Forsømmelse havde faaet Overhaand, og denne uforglemmelige Ædling prøvede nu
ogsaa paa at <hi rend="italic">fordanske Latin</hi>-<pb facs="1838_593_fax055.jpg" ed="A" type="text" n="49" /><hi rend="italic">Skolen,</hi> et <hi rend="italic">Herculisk</hi> Arbeide, som
vel mislykkedes, men aabenbar kun fordi <hi rend="italic">Dansk</hi> og <hi rend="italic">Latin</hi> er i Drenge-Skolen, som i Drenge-Hovedet,
uforligelige, og Vindingen blev dog i Grunden den samme; thi ved <seg n="com118" type="com">den <hi rend="italic">Guldbergske</hi> Skole-Reform</seg> blev
<hi rend="italic">Latinen</hi> saa <hi rend="italic">slet</hi> og <hi rend="italic">Dansken</hi> saa <hi rend="italic">kry,</hi> at, kiendte Man
ikke de <hi rend="italic">lærde Fordommes</hi> Haardnakkenhed, maatte Man finde
det aldeles ubegribeligt, hvorledes vi endnu kan <hi rend="italic">have</hi> en
<hi rend="italic">Latinsk</hi> og <hi rend="italic">fattes</hi> en <hi rend="italic">Dansk <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg>;</hi> thi med
al muelig Beskedenhed tør Man jo dog nok paastaae, at <hi rend="italic">godt
Dansk</hi> er <hi rend="italic">bedre</hi> end <hi rend="italic">slet
Latin!</hi>
</p>
<p rend="firstIndent">Saameget om <hi rend="italic">Uforligeligheden,</hi> og tabde
nu den <placeName key="fak19">
<hi rend="italic">Latinske Drenge-Skole i <seg type="com" n="com2">Soer</seg>
</hi>
</placeName> Slaget med <hi rend="italic">Dansken</hi> midt i det <hi rend="italic">Attende</hi>
Aarhundrede, hvad da i det Nittende! <hi rend="italic">
<rs key="myth171.a" type="myth">Jupiter</rs>
</hi> være lovet, sige <hi rend="italic">Latinerne,</hi> i det <hi rend="italic">nittende</hi> Aarhundrede har Man i
det Mindste <hi rend="italic">
<seg type="com" n="com314">herinde</seg>
</hi> angret Forsømmelsen af den <hi rend="italic">
<seg type="com" n="com45">Latinske Stil</seg>
</hi> i det
Attende, da Man saae, at derved forsvandt den “<hi rend="italic">grundige
Lærdom,</hi>” og har du ikke seet, at <hi rend="italic">
<placeName key="fak7">Academiet i <seg type="com" n="com2">Soer</seg>
</placeName>
</hi> har <hi rend="italic">selv</hi> foreslaaet, at
<seg type="com" n="com119">de <hi rend="italic">Ustuderende</hi> skal dog
ogsaa <hi rend="italic">lære Latin</hi> i de tre <hi rend="italic">nederste</hi> Classer og fries fra at glemme det i de tre <hi rend="italic">Øverste,</hi>
</seg> saa, skal Noget tabe Slaget <hi rend="italic">der,</hi> maa det dog vel blive <hi rend="italic">Dansken,</hi> der kun har
Adgang paa <hi rend="italic">Latinske</hi> Vilkaar! Siger Altsammen Intet,
svarer imidlertid jeg, undtagen hvad vi har længe vidst, at <hi rend="italic">La</hi><pb facs="1838_593_fax056.jpg" ed="A" type="text" n="50" /><hi rend="italic">tinen</hi> er noget forhexet <seg n="com185" type="com">Tøi</seg> at blive kvit; thi hvad det
Første angaaer, da er det vel, desværre, kun alt for sandt, at Man hos os har
stræbt i det <hi rend="italic">Nittende</hi> Aarhundrede at indhente hvad Man
ved den <hi rend="italic">
<seg n="com45" type="com">Latinske Stil</seg>
</hi>
forsømde i det <hi rend="italic">Attende,</hi> ja at Man <pb n="110" ed="Gskv" type="edition" />til dens Ære har faaet
<seg n="com120" type="com">de “<hi rend="italic">Danske
Jurister</hi>” halvt og haaber at faae de “<hi rend="italic">Danske Læger</hi>” heelt udryddede</seg>; men at den “<hi rend="italic">grundige Lærdom</hi>” Intet vandt derved, er soleklart,
thi selv naar Man slutter i den smukke <hi rend="italic">Latinske Cirkel:
med</hi> den <hi rend="italic">
<seg type="com" n="com45">Latinske
Stil</seg>
</hi> forsvinder al grun<pb n="221" ed="VU" type="edition" />dig Lærdom, <hi rend="italic">fordi</hi>
den <hi rend="italic">
<seg n="com45" type="com">Latinske Stil</seg>
</hi> er
Grunden til al <hi rend="italic">grundig Lærdom,</hi> saa er dog ligefuldt den
<hi rend="italic">
<seg type="com" n="com45">Latinske Stil</seg>
</hi> nu meget
<hi rend="italic">slettere</hi> end ved det <hi rend="italic">Nittende</hi>
Aarhundredes <hi rend="italic">Begyndelse,</hi> og Reactionen har følgelig kun
frembragt en <hi rend="italic">
<seg n="com33" type="com">Krebsgang</seg>,</hi>
der vist snart vil føre <hi rend="italic">Latinen</hi> giennem <placeName key="fak221">“Philosoph-Gangen”</placeName> fra <hi rend="italic">
<seg type="com" n="com2">Soer</seg>
</hi> til <placeName key="fak222">Krebshuset</placeName>! Kun naar den <hi rend="italic">Latinske
Grammatik</hi> er Skolens Alpha og Omega, saa Man radbrækker kun Dansken for
at slippe fra den, oversætter baade <hi rend="italic">Græsk</hi> og <hi rend="italic">Ebraisk</hi> og lærer Alt hvad Man lærer <hi rend="italic">paa Latin,</hi> kun da, som i det <hi rend="italic">Syttende</hi> Aarhundrede, lader <hi rend="italic">Naturen</hi> sig saavidt <hi rend="italic">underkue</hi> af <hi rend="italic">Optugtelsen,</hi> at de, der <hi rend="italic">intet levende</hi> Sprog kiender, synes, Man
skriver og snakker det <hi rend="italic">Døde</hi> godt; saa naar <hi rend="italic"><seg type="com" n="com121">Universitets-Directionen</seg></hi> ikke tør tilraade <seg n="com315" type="com">Kæmpeskridtet <hi rend="italic">baglænds</hi> til det <hi rend="italic">Syttende</hi> Aarhundrede</seg>, men maa tvertimod fordre at Dansken <hi rend="italic">ikke</hi> <pb facs="1838_593_fax057.jpg" ed="A" type="text" n="51" /> poffres eller
forsømmes for <hi rend="italic">Latinen,</hi> da vil den <hi rend="italic">
<seg n="com45" type="com">Latinske Stil</seg>,</hi> trods alle Konster,
daglig blive <hi rend="italic">slettere</hi> i Drenge-Skolen, hvor Erfaringen
nødvendig maa vise at den <hi rend="italic">Latinske Grammatik</hi> er for haard
en Nød at knække, naar Man ei paa den maa bide sine Danske Tænder reent
istykker, eller, reent ud sagt, hvor saadanne <hi rend="italic">to</hi>
Skrift-Sprog, som <hi rend="italic">Dansk</hi> og <hi rend="italic">Latin,</hi>
maae findes <hi rend="italic">uforligelige.</hi>
</p>
<p rend="firstIndent">Men nu <seg n="com122" type="com">Forslaget fra <hi rend="italic">
<placeName key="fak7">Academiet</placeName>
selv,</hi>
</seg> at selv de, der vil benytte sig af <hi rend="italic">
<persName key="pe96">Majestætens</persName>
</hi> allernaadigste <hi rend="italic">Tilladelse</hi> at besøge <hi rend="italic">
<placeName key="fak19">Skolen</placeName>
</hi> og <hi rend="italic">
<placeName key="fak7">Academiet i <seg type="com" n="com2">Soer</seg>
</placeName>
</hi> uden alt <hi rend="italic">Latineri,</hi> skal
dog, <seg type="com" n="com123">ligesom de <hi rend="italic">Sorte</hi> paa <hi rend="italic">
<placeName key="fak223">Jamaica</placeName>,</hi> udstaae
en Lærlingtid, før de kan gives fri</seg>, eller skal, <seg n="com124" type="com">paa gammel Romersk,
“<hi rend="italic">gaae under
Aaget,</hi>”</seg> aabner det ogsaa lyse Udsigter for <hi rend="italic">Dansken i <seg type="com" n="com2">Soer</seg>?</hi> Nei, det
var Synd at sige, saa, fandt jeg det endogsaa blot <hi rend="italic">mueligt,</hi> at det kunde være <hi rend="italic">
<placeName key="fak7">Academiets</placeName> Alvor,</hi> da maatte jeg tilstaae, at <seg type="com" n="com125">Stenen, som den velsignede Kongehaand væltede
fra</seg>, var væltet for igien, og alt Haab ude om, at <hi rend="italic">
<placeName key="fak7">Academiet</placeName>
</hi> i vor <pb n="111" ed="Gskv" type="edition" />Tid, uden at
rives ned og bygges om, kunde blive en <hi rend="italic">Dansk <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg>.</hi> Men jeg siger trøstig: det er <hi rend="italic">umueligt,</hi> thi, hvad Hemmelighed der end stikker under det
ubegribelige <hi rend="italic">Forslag</hi> til at forbittre <hi rend="italic">Dansken</hi> Frugterne af <hi rend="italic">
<persName key="pe96">Majestætens</persName>
</hi> Naade, saa veed vi jo dog Alle, der er ikke
mindre end <hi rend="italic">tre Danske Digtere</hi> mellem <hi rend="italic"><seg type="comStart" n="com127" /><placeName key="fak7">Academiets</placeName> Professo</hi><pb facs="1838_593_fax058.jpg" ed="A" type="text" n="52" /><hi rend="italic">rer,</hi>
<seg n="com127" type="comEnd" /> og at de skulde ønske
Dansken <hi rend="italic">under Aaget,</hi> maatte jeg kalde <hi rend="italic">umueligt,</hi> om jeg end slet Intet kiendte til <hi rend="italic">
<persName key="pe138">Ingemann</persName>, <persName key="pe190">Hauch</persName>
</hi> og <hi rend="italic">
<persName key="pe917">Wilster</persName>,</hi> hvis afgjorte
<hi rend="italic">Danskhed</hi> dog er mig velbekiendt. Og nu Professor <seg type="com" n="com128">
<hi rend="italic">
<persName key="pe749">Lütken</persName>, Latinens erklærede</hi> Avindsmand</seg>,
saavelsom jeg selv, kunde han maaskee spille under Dække med Fienden?! Eller er
maaskee begge <seg n="com129" type="com">
<hi rend="italic">
<persName key="pe748">Tyge Rothes</persName>
</hi> Sønnesønner</seg> pludselig blevet
bange for at <hi rend="italic">Dansken</hi> skulde blive dem for <pb n="222" ed="VU" type="edition" />mægtig! Eller
nu endelig Professor <hi rend="italic">
<persName key="pe747">Waage</persName>,</hi>
<seg type="com" n="com130">over hvis Forkiærlighed for <hi rend="italic">Dansken</hi> jeg alt for næsten <hi rend="italic">tredive</hi> Aar
siden glædede mig</seg>, og som aabenbar vandt baade sit Navn og sin
Stilling ved <hi rend="italic">Modersmaalets levende</hi> Brug, skulde han nu
have svoret til <hi rend="italic">
<seg n="com131" type="com">Ørnebanneret</seg>
</hi> uden at ændse, at “<hi rend="italic">
<seg type="com" n="com132">Hjerterne</seg>
</hi>” blødte derved! Nei,
<hi rend="italic">umueligt,</hi> maa jeg gientage, saa det hænge nu sammen
med Forslaget, som det vil, det er mig dog lige klart, at <hi rend="italic">Forsynet</hi> har vidunderlig samlet <hi rend="italic">Professorer</hi> til
den <hi rend="italic">Danske <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg> i <seg type="com" n="com2">Soer</seg>,</hi> saa den kunde aabnes i Morgen med
en Glands, den <hi rend="italic">Latinske</hi> Drenge-Skole aabenbar fattes, og
kan umuelig vinde i <hi rend="italic">
<seg type="com" n="com2">Soer</seg>,</hi>
hvor de <hi rend="italic">fædrelandske Minder</hi> gjorde Pagt mod <hi rend="italic">Latinen</hi> med den deilige <hi rend="italic">Danske
Natur,</hi> ja, hvor Man frit kan sige, <hi rend="italic">
<placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Genius</hi> svæver huusvild over
Fædrenes Grave, og lader ingen fremmed Plante end sige det <hi rend="italic">Latinske</hi> Ukrud blomstre paa dem, men sukker og klager til den <hi rend="italic">Kongelig Danske <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg>
</hi> <pb facs="1838_593_fax059.jpg" ed="A" type="text" n="53" />reiser sig som det
levende, udødelige Mindesmærke, der med alle Danske Ædlinger skal bevare <seg n="com133" type="com">Jubelkongerne</seg>
<persName key="pe231">
<hi rend="italic">Christian</hi> den <hi rend="italic">Fjerde</hi>
</persName> og <persName key="pe96">
<hi rend="italic">Frederik</hi> den <hi rend="italic">Sjettes</hi>
</persName> <seg type="com" n="com313">høilovlige Ihukommelse</seg> til Verdens Ende, med det Vidnesbyrd at <seg type="com" n="com134">deres Kroner var af <hi rend="italic">Rosen-Torne!</hi>
</seg>
</p>
<p rend="firstIndent">Og hvilken <hi rend="italic">Trolddom</hi> skulde nu vel
forhindre dette Mindesmærke fra at reise sig paa den dertil giennem Aarhundreder
indviede Grund, eller hvilken <hi rend="italic">Haand</hi> i <placeName key="fak14">Danmark</placeName> kan lukke den <pb n="112" ed="Gskv" type="edition" />Dør igien, som <hi rend="italic">
<seg n="com135" type="com">Kongens Nøgel</seg>
</hi> har
<seg n="com212" type="com">opladt</seg>, eller hvilken <hi rend="italic">Mund</hi> tør sige, at <hi rend="italic">Kongens</hi> og <hi rend="italic">Folkets Modersmaal</hi> maa i <hi rend="italic">
<placeName key="fak14">Danmark</placeName>
</hi> ingen <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg> faae for at den store <hi rend="italic">Romerske Tyrans,</hi> alle Folks og Kongers arrigste Fjendes <hi rend="italic">Sprog ikke</hi> derved skal <hi rend="italic">miste</hi> sin
<hi rend="italic">Dyrkelse</hi> og savne de Menneske-Offere, der giennem saa
mange Aarhundreder blødte paa dets Alter!</p>
<p rend="firstIndent">Det Sidste <seg type="com" n="com308">vist nok</seg> Ingen, men at der, det være sig nu i <hi rend="italic">Latinen</hi> selv eller i <hi rend="italic">Skolen</hi> for
den, er en vis <hi rend="italic">Trolddom,</hi> der hidtil berøvede <hi rend="italic">Modersmaalet</hi> den <hi rend="italic">Dronning-Stol i
Fædrenelandet,</hi> hvortil det unægtelig <hi rend="italic">
<seg type="com" n="com136">er odelsbaaret</seg>,</hi> det er en <hi rend="italic">Kiendsgierning,</hi> og skal virkelig de, der komme til <hi rend="italic">
<seg type="com" n="com2">Soer</seg>
</hi> for at <hi rend="italic">dannes</hi> paa <hi rend="italic">Dansk,</hi> først <hi rend="italic">trælle for Latinen</hi> saa de tabe Lysten eller tilsætte
Kræfterne, da maae vi bekiende, den Trolddom er kun alt for mægtig endnu, da den
kan indtage og forblinde selv <hi rend="italic">Danskens</hi> erklærede <pb facs="1838_593_fax060.jpg" ed="A" type="text" n="54" />Venner. Ja, det er
ved denne Leilighed blevet mig
<app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">soleklart</lem>
<rdg wit="A">so eklart</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>,
at <seg n="com137" type="com">saalænge <hi rend="italic">
<placeName key="fak7">Academiet</placeName> i <seg type="com" n="com2">Soer</seg>
</hi>
skal <hi rend="italic">dele</hi> Bestyrelse med <hi rend="italic">
<placeName key="fak19">Latin-Skolen</placeName>
</hi> og <placeName key="fak20">det <hi rend="italic">latiniserende Universitet,</hi>
</placeName>
</seg>
saalænge kan <hi rend="italic">Dansken</hi> umuelig blomstre der, fordi <hi rend="italic">Dansk</hi> og <hi rend="italic">Latin</hi> er <hi rend="italic">uforligelige;</hi> thi selv naar <hi rend="italic">Directionen,</hi> som nu, bestaaer af <seg type="com" n="com138">
<hi rend="italic">
<persName key="pe748">Tyge Rothes</persName>
</hi> Søn, af
en <hi rend="italic">Nordisk</hi> Historiker og en <hi rend="italic">Practisk</hi> Hædersmand</seg>, der dog umuelig, <hi rend="italic">hver
for sig,</hi> kan fore<pb n="223" ed="VU" type="edition" />trække <hi rend="italic">Latin</hi> for <hi rend="italic">Modersmaalet</hi> eller den <hi rend="italic">Classiske</hi>
Jordbund for <hi rend="italic">Fædrenelandet,</hi> maae de dog nok, <hi rend="italic">som et <seg n="com219" type="com">Collegium</seg>,</hi> holde det for deres Pligt, fordi det
<hi rend="italic">især</hi> er <hi rend="italic">
<placeName key="fak19">Latin-Skolen</placeName>
</hi> (efter et <seg n="com139" type="com">
<hi rend="italic">Kapitolinsk</hi>
Orakel-Sprog</seg>: <seg type="com" n="com220">Viisdommens Sæde</seg> og al grundig Lærdoms Vugge), der
betroedes til deres Omhu og Varetægt, og de dog sagtens har den samme Følelse
som vi Andre, at ligesom <hi rend="italic">Latinen</hi> var <hi rend="italic">Modersmaalets</hi> saaledes vil <hi rend="italic">Modersmaalet</hi> være
<hi rend="italic">Latinens Grav.</hi> Saasnart det derimod maatte behage <hi rend="italic">
<persName key="pe96">Majestæten</persName>
</hi> at give <hi rend="italic">
<placeName key="fak7">Academiet i <seg type="com" n="com2">Soer</seg>
</placeName>
</hi> sin <hi rend="italic">
<seg type="com" n="com140">Hofmester</seg>,</hi> under hvilketsomhelst Navn, igien, der
intet Ansvar havde for <hi rend="italic">Latinen</hi> men Fuldmagt til at giøre
Alt hvad der kunde tjene til <hi rend="italic">
<placeName key="fak7">Academiets</placeName> Blomstring,</hi> som en <hi rend="italic">
<placeName key="fak14">Danmarks</placeName>
<seg n="com141" type="com">Rosengaard</seg>,</hi> da troer jeg, Resten vilde
saa godt som følge af sig selv, og en <hi rend="italic">Patriotisk <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg>
</hi> i en Haandevending danne sig
til de Fremmedes Efterligning og, hvad der er Hoved<pb n="113" ed="Gskv" type="edition" />sagen, til <hi rend="italic">Fædrelandets</hi> ube<pb facs="1838_593_fax061.jpg" ed="A" type="text" n="55" />skrivelige <hi rend="italic">Gavn</hi> og <persName key="pe96">vor
landsfaderlige <hi rend="italic">Enevoldskonges</hi>
</persName> usigelige
Glæde!</p>
<p rend="firstIndent">Her maa jeg standse, thi vel er det ganske rimeligt at <hi rend="italic">Latinerne</hi> vil fordre, jeg ikke alene skal nøiagtig
beskrive den <hi rend="italic">Kongelig Danske <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg> i <seg type="com" n="com2">Soer</seg>,</hi> jeg sukker
for, men ogsaa bevise, at den <hi rend="italic">Keiserlig <placeName key="fak20">Latinske <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg> i
Kiøbenhavn</placeName>
</hi> derved intet taber enten i Anseelse eller
Rettigheder; men paa ingen af Delene kan jeg indlade mig. Jeg kan ikke indlade
mig paa det <hi rend="italic">Sidste,</hi> thi skiøndt jeg, naar <hi rend="italic">
<placeName key="fak14">Danmark</placeName>
</hi> kunde være
tjent dermed, gierne paa den <hi rend="italic">Danske <seg n="com13" type="com">Høiskoles</seg>
</hi> Vegne overlod den <hi rend="italic">Latinske,</hi>
med alle <hi rend="italic">
<seg type="com" n="com142">Chinesiske</seg>
</hi>
Examiner, Udsigten til alle de “<hi rend="italic">
<seg type="com" n="com196">visse Levebrød</seg>
</hi>” paa offenlig Bekostning, saa
kan jeg dog ligesaalidt tænke mig, at <hi rend="italic">Latinen,</hi> naar <hi rend="italic">Modersmaalet</hi> hæver sig, skulde beholde overtroisk
Dyrkelse og tyrannisk Overmagt, som at en magtesløs <hi rend="italic">Romersk
Besætning</hi> skulde have beholdt sin Myndighed og keiserlige Anseelse i et
Land, hvor <hi rend="italic">Folket</hi> reiste sig og afkastede Aaget. Det er
imidlertid <hi rend="italic">mit</hi> oprigtige <hi rend="italic">Ønske,</hi> at
naar den <hi rend="italic">Kongelig Danske <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg>
</hi> reiser sig, naturligviis <hi rend="italic">aldeles
uafhængig</hi> af <hi rend="italic">Latinen,</hi> det da maatte overlades
til det <hi rend="italic">
<placeName key="fak20">Latinske
Universitet</placeName>,</hi> ikke blot at beholde alt det <hi rend="italic">Latineri,</hi> det end har vedligeholdt, men, om det behagede,
for <hi rend="italic">Classiskhedens</hi> Skyld, at vende tilbage til <seg n="com143" type="com">sin velbehagelige Skikkelse, der især fra <hi rend="italic">
<persName key="pe321">Guldbergs</persName>
</hi> Dage har
lidt saa meget</seg>, <pb facs="1838_593_fax062.jpg" ed="A" type="text" n="56" />at det nu ligner meer en Ruin end en ordenlig Bygning i
nogensomhelst videnskabelig Stil. Jeg er nemlig vis paa, at saasnart den <hi rend="italic">Danske <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg>
</hi> begynder
at virke, da vil <hi rend="italic">hele</hi>
<placeName key="fak20">vort <hi rend="italic">Universitet</hi>
</placeName> selv
finde, hvad det <hi rend="italic">Halve</hi> alt bekiender, at det trænger til
en <hi rend="italic">Reformation,</hi> hvorved det kan tilbagevinde Folkets
<pb n="224" ed="VU" type="edition" />Hjerte og tilfredstille Tidens Fordringer, og da først og fremmerst til at lade
den “<hi rend="italic">
<seg type="com" n="com45">Latinske Stil</seg>
</hi>” ved
<seg type="com" n="com144">
<hi rend="italic">første</hi> og den <hi rend="italic">Mundfuld Blæklatin</hi> til <hi rend="italic">sidste
Examen</hi>
</seg> fare, for at Man dog ikke skal sige, at i <hi rend="italic">
<placeName key="fak8">Kiøbenhavn</placeName>
</hi> kunde
hverken <hi rend="italic">
<persName key="pe622">Plato</persName>
</hi> eller <hi rend="italic">
<persName key="pe623">Aristoteles</persName>
</hi> blevet <hi rend="italic">Student,</hi> og især for at <hi rend="italic">Dansken</hi>
kan drives med noget Eftertryk i den <hi rend="italic">Lærde Skole,</hi> hvad,
saalænge den <hi rend="italic">
<seg n="com45" type="com">Latinske
Stil</seg>
</hi> kræves, er aldeles umueligt. Det gaaer nemlig med <hi rend="italic">Modersmaalets Frigivelse</hi> <seg n="com146" type="comStart"/>(Emanci<pb n="114" ed="Gskv" type="edition" />pation) ligesom <hi rend="italic">
<persName key="pe750">Canning</persName>
</hi> meget rigtig sagde om de <hi rend="italic">Irske Katholikers:</hi>
<seg n="com146" type="comEnd"/> det er <hi rend="italic">ikke</hi> længer
<hi rend="italic">Grundsætningen,</hi> det giælder om, thi, det være nu galt
eller klogt, <hi rend="italic">den</hi> har Modstanderne indrømmet for længe
siden, men Spørgsmaalet er kun, om vi i <hi rend="italic">Udførelsen</hi> skal
standse paa Halvveien, saa <hi rend="italic">Trældommen,</hi> om end kun halv
saa grusom, bliver <hi rend="italic">dobbelt</hi> forhadt, uden paa mindste
Maade at gavne Tyrannen. <hi rend="italic">Latinerne</hi> har nemlig for længe
siden maattet indrømme, at <hi rend="italic">Modersmaalet</hi> har fuldelig <hi rend="italic">Ret</hi> til at <hi rend="italic">herske i Landet</hi> og til
at uddanne sig aldeles <hi rend="italic">uafhængig</hi> af <hi rend="italic">Latinen,</hi> men dog holde de <hi rend="italic">paa</hi> den <seg type="comStart" n="com45"/>
<hi rend="italic">Latinske</hi> <pb facs="1838_593_fax063.jpg" ed="A" type="text" n="57" /><hi rend="italic">Stil</hi>
<seg type="comEnd" n="com45"/> og paa <hi rend="italic">Dørren</hi> til
den <hi rend="italic">Danske <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg>,</hi> saa
<hi rend="italic">Modersmaalets</hi> fri Uddannelse og <hi rend="italic">Herredømme</hi> kun staaer <hi rend="italic">paa Papiret,</hi> mens <hi rend="italic">Munden</hi> er bundet med slet Latin hos de <hi rend="italic">Studerende</hi> og bliver ved at være i <hi rend="italic">Baglaas</hi> hos
Folket. At nu selv <hi rend="italic">Afskaffelsen</hi> af den <hi rend="italic">
<seg n="com45" type="com">Latinske Stil</seg>,</hi> som en <hi rend="italic">tvungen</hi> Sag for <hi rend="italic">Danske Embedsmænd,</hi> der vil giøre Universitetet <hi rend="italic">taaleligt,</hi> dog ingenlunde vil tilfredstille Tidsaandens
retmæssige Fordringer, men at hele den bagvendte <hi rend="italic">
<seg type="com" n="com26">Drenge-Videnskabelighed</seg>
</hi> og de dermed
sammenhængende <hi rend="italic">Overhøringer,</hi> snart vil gaae samme Vei,
Regieringen foretrække <hi rend="italic">hensigtsmæssige <seg type="com" n="com147">Planteskoler</seg>
</hi> for
de forskjellige Slags <hi rend="italic">Embedsmænd,</hi> og <placeName key="fak20">den <hi rend="italic">Lærde Høiskole</hi>
</placeName> overlades
til dem, der har baade <hi rend="italic">Anlæg</hi> og <hi rend="italic">Alder</hi> til <hi rend="italic">virkelig</hi> at blive <hi rend="italic">Videnskabsmænd,</hi> det forudseer jeg vist nok og glæder mig til, men
ogsaa uden at see det, kan jeg døe rolig, naar blot <hi rend="italic">Dansken</hi> har faaet sin <hi rend="italic">
<seg n="com13" type="com">Høiskole</seg>
</hi> og den <hi rend="italic">
<seg type="com" n="com45">Latinske Stil</seg>
</hi> sit Løbepas!</p>
<p rend="firstIndent">Saameget om den Sikkerhed, der kan gives <hi rend="italic">slet Latin</hi> for at Den ikke skal fortrænges af <hi rend="italic">godt
Dansk,</hi> hvor den midt i <hi rend="italic">
<placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> til Folkets og Landets hardtad ubodelige
Skade, har <seg n="com213" type="com">anmasset sig <hi rend="italic">Kundskabs Nøgel</hi>
</seg> og beholdt den
giennem Aarhundreder, og jeg kan kun tilføie, at er det <hi rend="italic">Latinen</hi> en Trøst til Verdens Ende at <hi rend="italic">radbrækkes i
Folke-Munde,</hi> da er det til <hi rend="italic">
<placeName key="fak212">Italien</placeName>, <placeName key="fak138">Spanien</placeName>,</hi> <pb facs="1838_593_fax064.jpg" ed="A" type="text" n="58" /><hi rend="italic"><placeName key="fak106">Frankrig</placeName>
</hi> og i det
Høieste <hi rend="italic">
<placeName key="fak5">England</placeName>,</hi> den
maa henvende sig, da den, <seg type="com" n="com148">ved i <hi rend="italic">sexhundrede</hi> Aar, deels klosterlig og deels classisk</seg>, at arbeide
paa <hi rend="italic">
<placeName key="fak24">Nordens</placeName> Romanisering,</hi> kun har gjort sig
ligesaa latterlig som forhadt, og taber derfor ei <pb n="115" ed="Gskv" type="edition" />det Mindste <pb n="225" ed="VU" type="edition" />ved at overlade os
som haardnakkede Syndere til vort <hi rend="italic">naturlige Barbari.</hi>
Frygter <hi rend="italic">Latinen</hi> derimod for, hvad den maatte ønske, at vi
aldeles skal <hi rend="italic">glemme den,</hi> da kan den være ganske rolig,
thi det vil vor <hi rend="italic">historiske Natur</hi> og verdenshistoriske <hi rend="italic">Videnskabelighed</hi> aldrig tillade os, og det maa derom være
den et “<hi rend="italic">lykkeligt Forvarsel</hi>” at jeg, med al min gruelige
<hi rend="italic">Forkiærlighed</hi> for <hi rend="italic">Dansken</hi> og
mit endnu grueligere <hi rend="italic">Had</hi> til <hi rend="italic">Latinen,</hi> dog som “<hi rend="italic">
<seg n="com149" type="com">
<persName key="pe237">Saxos</persName>
Oversætter</seg>
</hi>” har viist mere Flid og Taalmodighed i <hi rend="italic">Latinlæsning</hi> end de Fleste, der endnu løfte <seg type="com" n="com150">
<hi rend="italic">
<placeName key="his311">Latiums</placeName>
</hi> Tungemaal</seg> til
Skyerne. Som <hi rend="italic">historisk oplyste</hi> Folk veed vi nemlig godt,
at Fienden er farligere, jo mindre vi kiende til ham, og lee ret hjertelig ad
det <hi rend="italic">blinde Had,</hi> der Intet vil lære af <hi rend="italic">sine Fiender,</hi> skiøndt det er den eneste baade Nytte og Fornøielse, Man
har af dem, saa Sagen er kun den, at ligesom vore <hi rend="italic">Bønder</hi>
unægtelig giør klogest i at holde dem til <seg n="com151" type="com">den <hi rend="italic">Danske <persName key="pe237">Saxo</persName>,</hi>
</seg>
saaledes vil <hi rend="italic">Nordboen</hi> ogsaa først ret drage <hi rend="italic">Fordeel</hi> af <hi rend="italic">Latinen,</hi> naar <hi rend="italic">Ingen træller</hi> for den, men nogle Faa ad Gangen <hi rend="italic">beherske</hi> den og nøde den til at <hi rend="italic">trælle</hi> for os.</p>
<p rend="firstIndent"><pb facs="1838_593_fax065.jpg" ed="A" type="text" n="59" />Hvad nu <hi rend="italic">Indretningen</hi> af den <hi rend="italic">Danske <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg>
</hi> angaaer, da kan jeg egenlig slet ikke indlade mig derpaa, da det gaaer med alt <hi rend="italic">levende Menneskeligt,</hi> som med os, der maa <hi rend="italic">fødes først,</hi> før Man veed, hvilken Hue der vil passe til vort Hoved, end sige da, hvor høit et Maal vi vil faae, og hvad vi med Tiden kan lære, saa jeg skulde ikke engang nævnet det, naar vi ikke, ved <hi rend="italic">Skolerne</hi> for <hi rend="italic">Døden</hi> var blevet saa forvænte, at vi næsten slet ikke kan tænke os en <hi rend="italic">Skole,</hi> hvis hele saakaldte <hi rend="italic">Levnetsløb</hi> ei er <hi rend="italic">beskrevet før det begynder,</hi> hvad ypperlig lader sig giøre med <hi rend="italic">den</hi> “<hi rend="italic">boglige Konst</hi>” der bestaaer i at lære et vist Antal <hi rend="italic">Gloser</hi> og <hi rend="italic">Regler</hi> udenad, og paa sit Høieste i at randsage og efterligne saa faste og steendøde Ting, som <hi rend="italic">Bøgerne</hi> ere; men lader sig umuelig anvende ved <hi rend="italic">Livs-Udviklingen,</hi> der udelukker <hi rend="italic">Stilstand</hi> og kan ei følge andre Regler end <hi rend="italic">Naturlovene,</hi> eller ved <hi rend="italic">Livs-Oplysningen,</hi> der maa rette sig efter <hi rend="italic">Livet,</hi> som det virkelig forefindes. Man kan derfor nok sige, at <hi rend="italic">ved</hi> en <hi rend="italic">
<seg type="com" n="com36">folkelig</seg>
</hi> og <hi rend="italic">
<seg n="com37" type="com">borgerlig</seg>
<seg n="com13" type="com">Høiskole</seg>
</hi> i vore og vore Børns Dage,
burde, <pb n="116" ed="Gskv" type="edition" />saavidt mueligt, findes <hi rend="italic">Leilighed</hi> til at lære
baade <hi rend="italic">fremmede Sprog, Mathematik, Historie</hi> og Alt hvad
<hi rend="italic">
<seg type="com" n="com42">Enkeltmanden</seg>
</hi> enten
for Nyttens eller Fornøielsens Skyld, fandt Lyst og Stunder til at lægge sig
efter, og at ved en <hi rend="italic">Kongelig Dansk <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg> i <seg type="com" n="com2">Soer</seg>
</hi> vilde <hi rend="italic">det</hi> omtrent følge af sig selv; men <hi rend="italic">Hoved</hi><pb facs="1838_593_fax066.jpg" ed="A" type="text" n="60" /><hi rend="italic">sagen,</hi> det <hi rend="italic">Levende,</hi> det <hi rend="italic">Fælles</hi> og <hi rend="italic">Almindelige,</hi> der maa
være en saadan <hi rend="italic">
<seg n="com13" type="com">Høiskoles</seg>
</hi>
Sjæl og Øiemed: <hi rend="italic">Folke-Naturens</hi> hensigtmæssige <hi rend="italic">Udvikling</hi> og <hi rend="italic">Oplysning</hi> paa <hi rend="italic">Modersmaalet</hi> til <pb n="226" ed="VU" type="edition" />
<hi rend="italic">Fædrenelandets</hi>
Gavn og <hi rend="italic">Kongens</hi> Glæde, denne “<seg n="com153" type="com">indbyrdes Underviisning</seg>” og levende Vexelvirkning,
som det er <hi rend="italic">Ledernes</hi> Opgave og udødelige Ære <hi rend="italic">efter</hi> Omstændighederne paa alle Sider at fremme, den vil
det allerede være en stor Konst <hi rend="italic">historisk</hi> at beskrive,
saa <hi rend="italic">mathematisk</hi> udregne eller <hi rend="italic">schematisk foreskrive</hi> lader denne <hi rend="italic">Livs-Yttring,</hi>
<hi rend="italic">Lys-Udvikling</hi> og <hi rend="italic">Varme-Ledning</hi> sig
ingenlunde. <hi rend="italic">Poetisk</hi> ane og formode kan Man vist nok en
stor Deel, naar Man selv har en Broderlodd i <hi rend="italic">Folke-Naturen</hi> og <hi rend="italic">Modersmaalet,</hi> men om jeg ogsaa
turde tilegne mig en Saadan, og lignede ei snarere en <seg type="com" n="com154">taalelig fordansket Friser eller Angelsachser</seg>, end en
Arilds-Dannemand, saa vilde jeg dog ikke her beskrive <seg n="com155" type="com">mine søde Drømme</seg>, deels fordi selv det tydeligste <hi rend="italic">Billedsprog</hi> for Øieblikket falder de fleste Danske Læsere
uforstaaeligt, og deels fordi det naturligviis altid bliver <hi rend="italic">Idealet,</hi> Man <hi rend="italic">poetisk</hi> beskriver, hvorfra dog en
<hi rend="italic">levende</hi> Skole-Indretning i sin <hi rend="italic">Begyndelse</hi> maa være i det Mindste <hi rend="italic">saa</hi> langt <hi rend="italic">som</hi> hele <hi rend="italic">Levnets-Løbet.</hi> Paa den
ene Side er det nemlig klart nok, at <hi rend="italic">Bøger</hi> og Alt hvad
der ligner dem skulde spille saa liden og underordnet en Rolle, som mueligt, paa
den <hi rend="italic">
<seg type="com" n="com36">Folkelige</seg>
<seg n="com13" type="com">Høiskole</seg>,</hi> hvor Maalet slet ikke <pb facs="1838_593_fax067.jpg" ed="A" type="text" n="61" />kan være “<hi rend="italic">Examen og Levebrød</hi>” men maa være en <hi rend="italic">Dannelse</hi> og <hi rend="italic">Oplysning,</hi> der bliver
Enhvers <hi rend="italic">egen Sag</hi> og er sin <hi rend="italic">egen
Belønning,</hi> og en <hi rend="italic">Dannelse</hi> og <hi rend="italic">Oplysning</hi> for <hi rend="italic">Livet,</hi> som vi kan faae den
tydeligste Forestilling om, naar vi spørge, <hi rend="italic">hvad</hi>
Medlemmerne af det <hi rend="italic">
<seg type="com" n="com36">Folkelige</seg>
<seg type="com" n="com31">Statsraad</seg>
</hi> behøve, for at være deres
Stilling voxne og deres Hverv mægtige, hvortil unægtelig hører en <hi rend="italic">levende</hi> Forestilling om <hi rend="italic">
<seg n="com38" type="com">det Borgerlige Selskab</seg>
</hi> til <hi rend="italic">fælles Bedste,</hi> en levende Følelse af deres <pb n="117" ed="Gskv" type="edition" />Folks <hi rend="italic">Eiendommelighed,</hi> inderlig Hengivenhed til “<hi rend="italic">Konge</hi> og <hi rend="italic">Fædreneland</hi>”, Styrke i <hi rend="italic">Modersmaalet</hi> til at udtrykke sig <hi rend="italic">mundtlig</hi> med Liv og Lethed, Frihed og Sømmelighed, og endelig et klart
<hi rend="italic">Overblik</hi> af hvad vi har og hvad vi fattes, bygget paa
<hi rend="italic">sikkre</hi> Efterretninger om Landets Tilstand. Men paa
den anden Side er det ligesaa klart, at <hi rend="italic">Bøger</hi> og <hi rend="italic">Bog-Lighed</hi> vil i Begyndelsen spille en meget
uforholdsmæssig Rolle, deels fordi selv de bedste Ledere, Man end kan finde, har
deres meste Kundskab og Viisdom af <hi rend="italic">Bøger</hi> og er kun blevet
<hi rend="italic">dem</hi> alt for <hi rend="italic">lige,</hi> og deels
fordi Skolen i det Hele giennem Aarhundreder med Flid befæstede et <hi rend="italic">svælgende Dyb</hi> mellem <hi rend="italic">Livet</hi> og <hi rend="italic">Lyset,</hi> saa Livet blev bestandig mørkere og Lyset
luftigere, hvorfor det nødvendig vil kræve baade Tid og Flid paa <hi rend="italic">begge</hi> Sider at slaae <seg n="com156" type="com">den <hi rend="italic">gyldne Bro</hi> over Svælget</seg>, som er Skolens
Bestemmelse og, naar det lykkes, dens udødelige Ære. <pb facs="1838_593_fax068.jpg" ed="A" type="text" n="62" />Vi skulde derfor
aldrig spørge, enten <hi rend="italic">hvad</hi>
<seg type="com" n="com36">folkelige</seg>
<seg n="com13" type="com">Høiskoler</seg> i det Hele <pb n="227" ed="VU" type="edition" />eller <hi rend="italic">hvad</hi> den <hi rend="italic">Kongelig Danske</hi> i Særdeleshed for <hi rend="italic">Øieblikket</hi> kan <hi rend="italic">udrette</hi> eller <hi rend="italic">hvorvidt</hi> det vil <hi rend="italic">lykkes;</hi> thi deels
beroer begge Dele paa tusinde <hi rend="italic">uberegnelige</hi>
Omstændigheder, og deels skulde, som i alle fortvivlede Sygdomme, det <hi rend="italic">eneste muelige</hi> Rednings-Middel gribes, om det end <hi rend="italic">sandsynlig</hi> vilde <hi rend="italic">mislykkes.</hi>
Fortsætter Man nemlig et <hi rend="italic">Skolevæsen,</hi> der bestandig videre
<hi rend="italic">adskiller Livet</hi> og <hi rend="italic">Lærdommen,</hi>
bestandig mere <hi rend="italic">fortærer</hi> vor <hi rend="italic">Fædrelands-Kiærlighed,</hi> mere og mere <hi rend="italic">opløser</hi>
alle de <hi rend="italic">levende Baand,</hi> der <hi rend="italic">sammenknytte</hi> os med det og hinanden, stedse mere dræber og forkvakler
<hi rend="italic">Modersmaalet,</hi> vore Tankers og Følelsers <hi rend="italic">eneste naturlige</hi> Udtryk, stedse mere <hi rend="italic">udvikler</hi> og opelsker den <hi rend="italic">drengeagtige
Selvklogskab</hi> og <hi rend="italic">Selvraadighed,</hi> alskens <hi rend="italic">Forfængelighed, <seg type="com" n="com157">Glimmersyge</seg>
</hi> og <hi rend="italic">Gridskhed paa</hi> saakaldte
“<seg n="com196" type="com">visse <hi rend="italic">Levebrød,</hi>
</seg>” giør Man det, da graver Man jo med Flid sin
egen Grav, og da maa Ulykken snart blive for stor til at overvindes, det
bundløse Svælg for bredt ei blot til Bro, men selv til at overflyves af nogen
Fugl, nogen <seg type="com" n="com36">folkelig</seg> Skjald i Fjederham. Kunde
altsaa en <hi rend="italic">
<seg type="com" n="com36">Folkelig</seg>
<seg n="com13" type="com">Høiskole</seg>
</hi> endog blot, hvad den efter
Menneske-Naturens Love allevegne maa, <hi rend="italic">standse</hi> det
gruelige <pb n="118" ed="Gskv" type="edition" />
<hi rend="italic">Væddeløb til Død</hi> og Undergang, da var jo
Vindingen allerede ubeskrivelig stor, og hvor den virkede mindst, vilde <pb facs="1838_593_fax069.jpg" ed="A" type="text" n="63" />den dog virke langt
mere, ved at <hi rend="italic">skabe</hi> et <hi rend="italic">Væddeløb</hi> om
end nok saa mat <hi rend="italic">for Folkeliv</hi> og <hi rend="italic">
<seg n="com37" type="com">borgerlig</seg> Lyksalighed.</hi> Dette siger jeg
ingenlunde, fordi jeg nærer mindste Tvivl om, at jo de <hi rend="italic">
<seg type="com" n="com36">folkelige</seg>
<seg n="com13" type="com">Høiskoler</seg>
</hi> netop i <hi rend="italic">
<placeName key="fak24">Norden</placeName>
</hi> vil giøre Vidunder, og
at især den <hi rend="italic">Kongelig Danske</hi> vil i Tidens Løb vise vel
ikke hvad Verden kalder de største, men dog hvad <hi rend="italic">Danske</hi>
kalde de <hi rend="italic">bedste,</hi> mest velgiørende og velsignede
Virkninger; men fordi Mistro til eget Skiøn og egne Kræfter og en dermed
sammenhængende Blødagtighed og Beundring af alt Fremmed, som er den <hi rend="italic">Danske Folkefeil,</hi> vil ligesaavel for en Tid <hi rend="italic">svække</hi>
<seg n="com13" type="com">Høiskolens</seg>
<hi rend="italic">Virksomhed,</hi> som den har forsinket Oprettelsen.</p>
<p rend="firstIndent">Naar imidlertid Oprettelsen kun ikke derved forhales, til det
gunstige Øieblik er forsvundet, da vil det netop bidrage til <seg n="com13" type="com">Høiskolens</seg> hensigtsmæssige Dannelse og Fremtids Flor, at
Man i Førstningen kun venter Lidt eller Intet deraf og benytter den sparsomt,
thi des vissere vil den ligefra Begyndelsen overgaae alle Forventninger, og des
lettere vil en <hi rend="italic">passende</hi> Frihed og en rigtig <hi rend="italic">Takt</hi> grundfæste sig, hvad der ved en saadan Nyhed, hvor
Fuskeri og Misgreb i Begyndelsen aldrig kan undgaaes, er af særdeles
Vigtighed.</p>
<p rend="firstIndent">Til Slutning kun et Ord om den hos os sædvanlige Grille, at
skiøndt <hi rend="italic">Grækerne,</hi> uden at kiende noget andet Sprog end
deres eget, opnaaede <pb n="228" ed="VU" type="edition" />ikke alene en <hi rend="italic"><seg n="com37" type="com">borgerlig</seg></hi> men ogsaa en <hi rend="italic">videnskabelig</hi> Dannelse, som de <hi rend="italic">Lærdeste</hi> endnu <hi rend="italic">beun</hi><pb facs="1838_593_fax070.jpg" ed="A" type="text" n="64" /><hi rend="italic">dre,</hi> saa skulde dog <hi rend="italic">Danske</hi> ei uden fremmede Sprog kunne naae selv den <hi rend="italic">
<seg n="com37" type="com">borgerlige</seg>
</hi> Dannelse, der dog efter Naturens Love maa
sammensmelte med <hi rend="italic">Modersmaalet!!</hi> Uden her at ville gaae
ind i en philosophisk Undersøgelse om Daarskaben i en saadan Paastand, vil jeg
kun sige, at efter temmelig godt Bekiendtskab med den <hi rend="italic">Danske
Literatur,</hi> endogsaa blot fra <hi rend="italic">
<persName key="pe172">Holbergs</persName>
</hi>
<rs key="title790" type="title">Peder Paars</rs> til <hi rend="italic">
<persName key="pe138">Ingemanns</persName>
</hi>
<rs type="title" key="title99">Holger Danske</rs>, betænker jeg mig intet
Øieblik paa den Erklæring, at de fleste af vore <hi rend="italic">studerede</hi>
Folk er langt fra at have <hi rend="italic">saamegen</hi> Dannelse, som de, uden
at for<pb n="119" ed="Gskv" type="edition" />staae et <hi rend="italic">græsk</hi> eller <hi rend="italic">latinsk</hi>
Ord, kunde faaet, blot ved at tilegne sig hvad der er <hi rend="italic">skrevet
paa Dansk,</hi> og hermed lader jeg den vel overveiede Paastand følge, at
medens <hi rend="italic">
<seg n="com158" type="com">Livs-Stillingen</seg>
</hi>
naturligviis for <seg n="com42" type="com">Enkeltmanden</seg> kan giøre
Bekiendtskab med et eller flere <hi rend="italic">fremmede Sprog</hi> nødvendig
eller dog nyttig, er der til enhver Tid kun yderst Faa, som derved vinde i <hi rend="italic">virkelig Dannelse,</hi> kun de Faa nemlig, som have Anlæg,
Lyst og Leilighed til <hi rend="italic">videnskabelig</hi> at omfatte <hi rend="italic">Menneske-Livet</hi> i dets Heelhed, der ingenlunde udelukker
men indbefatter <hi rend="italic">Folkelivet!</hi> Sagen er da kun den, at i
ingen Deel af den saakaldte dannede Verden kiende de <hi rend="italic">studeerte</hi> Folk, som naturligviis i <hi rend="italic">Skolesager</hi>
føre Ordet, <hi rend="italic">saalidt</hi> til <hi rend="italic">Modersmaalet</hi> og hvad derpaa er skrevet, som i <hi rend="italic">
<placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> og det er intet Under,
thi naar <hi rend="italic">Børnene,</hi> der skal <hi rend="italic">dyrke
Videnskaberne,</hi> <pb facs="1838_593_fax071.jpg" ed="A" type="text" n="65" />blot er 9, 10 Aar
gamle, anseer Man dem jo sædvanlig for saa <hi rend="italic">udlærte paa
Modersmaalet,</hi> at Man neppe veed, <hi rend="italic">hvormange
fremmede</hi> Sprog de nu maae være dygtige til at lære, og anseer det
troskyldig for <hi rend="italic">Fattigdom</hi> hos <hi rend="italic">Modersmaalet,</hi> naar de usle, vankundige Drenge ei deri kan finde Ord
til at udtrykke deres fremmede Viisdom. Med Stumper af to, tre døde og et Par
levende Sprog, især af deres <hi rend="italic">Grammatiker,</hi> og, saavidt <hi rend="italic">Skolen</hi> raader, uden at have hvad Man kalder <hi rend="italic">spildt Tiden</hi> paa at <hi rend="italic">læse</hi> en eneste
<hi rend="italic">Dansk Forfatters Værker,</hi> komme nu Drengene til <hi rend="italic">
<placeName key="fak20">Universitetet</placeName>,</hi> og Man
anseer det naturligviis for en <hi rend="italic">Udskeielse,</hi> som kan have
de farligste Følger, om <hi rend="italic">Studenten</hi> lægger sig efter hvad
der ligger os Alle baade som Mennesker og Dannemænd nærmest, istedenfor at <hi rend="italic">læse</hi> til <hi rend="italic">Examen</hi> og atter og atter
til <hi rend="italic">Examen,</hi> hvor Spørgsmaalet <hi rend="italic">ikke</hi>
er om <hi rend="italic">Modersmaal</hi> og <hi rend="italic">naturlig
Udvikling,</hi> men om hvad der <hi rend="italic">staaer skrevet</hi> i
allehaande deels fremmede, deels gierne forskrækkelig danske Bøger. Naar nu
saaledes det <hi rend="italic">Academiske Cursus</hi> er udløbet og <hi rend="italic">Candidaten</hi> har <seg type="com" n="com159">Sort paa
Hvidt</seg> for at have ei blot al den Dannelse, han selv behøver, men en
god Deel at meddele Andre, hvor <pb n="229" ed="VU" type="edition" />Faa vil da endog kun tænke paa, at dem <hi rend="italic">fattes</hi> Andet end i det Høieste en <hi rend="italic">Kiæreste</hi> til Bod for al Vidskabs Kiedsommelighed og et “<hi rend="italic">Levebrød</hi>” til Løn for langt <pb facs="1838_593_fax072.jpg" ed="A" type="text" n="66" /><pb n="120" ed="Gskv" type="edition" />Slid, og hvor langt
Færre vil have baade Lyst og Mod og Kraft til at blive <hi rend="italic">smaa</hi> igien for at voxe naturlig, hvad de dog aabenbar maae, om de
nogensinde skal lære enten hvad <hi rend="italic">Modersmaalet</hi> duer til,
eller hvad Man kan finde i <hi rend="italic">Danske</hi> Bøger! Langtfra at
ville overdrive, lægger jeg gierne til: Gudskelov! det gaaer ikke slet saa galt,
som <hi rend="italic">
<seg type="com" n="com19">Latin-Skolen</seg> stiler</hi> paa, <hi rend="italic">lidt
Dansk,</hi> baade af Mund og Bog <hi rend="italic">indsmugles</hi> dog hos
mangen En, og jeg mindes endnu med Fornøielse, hvordan jeg, som <hi rend="italic">Latinsk Skoledreng</hi> læste <seg n="com160" type="com">gamle
<hi rend="italic">Danske Krøniker</hi>
</seg> om Aftenen paa <seg type="com" n="com161">et <hi rend="italic">Skomager-Værksted,</hi>
</seg> men
Sligt hører dog nødvendig til <hi rend="italic">Undtagelserne,</hi> og at <hi rend="italic">Regelen</hi> desværre fulgdes bedre end Nogen selv i den <hi rend="italic">Latinske</hi> Grammatik, har jeg som <hi rend="italic">Dansk
Forfatter i tredive</hi> Aar havt overflødig Leilighed saavel til at bemærke
som til at beklage. Hvor fortvivlet en Sag det derfor end kan synes i <hi rend="italic">
<placeName key="fak14">Danmark</placeName>
</hi> at skrive om
<hi rend="italic">Ønskeligheden</hi> af en <hi rend="italic">Dansk <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg>,</hi> saa er dog <hi rend="italic">Nødvendigheden</hi> af en Anstalt til <hi rend="italic">Modersmaalets</hi>
Dyrkelse og til <hi rend="italic">Opdagelsen</hi> af hvad derpaa er skrevet,
ingensteds under Solen, hvor <hi rend="italic">Skoler</hi> findes, saa stor
eller soleklar som her, og da det aabenbar kun er <hi rend="italic">Haabet</hi>
om, at en saadan Anstalt vilde føies i betimelig Tid, der har kunnet give baade
mig og hver <hi rend="italic">Dansk Skribent</hi> med mindste Dybde og Alvor Mod
til under saa fortvivlede Omstændigheder at være det, hvorfor skulde jeg da ikke <pb facs="1838_593_fax073.jpg" ed="A" type="text" n="67" />haabe, det nu
paa den høie Tid, hvad saa end <hi rend="italic">Latinerne</hi> sige, omsider
vil lykkes!!</p>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Efterskrift">
<head rend="2">Efterskrift.</head>
<fw type="shortLine" />
<lg n="1">
<l>
<seg n="com187" type="com">Skriften <hi rend="italic">staaer</hi> men Ordet <hi rend="italic">gaaer.</hi>
</seg>
</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
<p rend="firstIndent">Pennen havde jeg lagt og indbildte mig at have forsvarlig “<seg n="com162" type="com">vasket mine Hænder</seg>,” saa jeg var nu aldeles uskyldig i Alt hvad <hi rend="italic">Danskens</hi> Mund eller Hænder herefter maatte lide enten af <hi rend="italic">Latinske</hi> eller andre <hi rend="italic">Blækhorne;</hi> men ved at see lidt nøiere til, fandt jeg dog, der i Grunden sad meget Blæk paa mine Fingre endnu, hvad der klædte saameget slettere, som det er det “<hi rend="italic">smukke Kiøn</hi>” jeg haaber, vil <hi rend="italic">række</hi> mig <hi rend="italic">Haand</hi> til de <pb n="121" ed="Gskv" type="edition" />Danske <hi rend="italic">Latineres</hi> Oplysning om <hi rend="italic">Moders</hi>-Maalets, følgelig ogsaa <seg type="com" n="com221"><hi rend="italic">Kone</hi>-Maalets</seg>, afgjorte Fortrin for “de <hi rend="italic">Lærdes Sprog</hi>” og utabe<pb n="230" ed="VU" type="edition" />lige Ret til at herske som en <hi rend="italic">Dronning i Fædrene-Landet,</hi> følgelig ogsaa i alle <hi rend="italic">Fædres</hi> Huse, <hi rend="italic">Hoveder</hi> og <hi rend="italic">Tankegang.</hi> Med dette “Blæk paa Fingrene” mener jeg naturligviis <hi rend="italic">Bogorme-Nykkerne,</hi> der bestandig hænge ved mig, hvor idelig jeg end ryster dem af, og som aabenbar forblindede mig, da jeg vilde endt Bogen med et <hi rend="italic">Bogmager-Suk,</hi> istedenfor med et kort Begreb, der ved første Øiekast viiste især <seg type="com" n="com163">den “blaaøiede <rs type="myth" key="myth275">Athenes</rs>”</seg> <pb facs="1838_593_fax074.jpg" ed="A" type="text" n="68" /><seg type="com" n="com203">Sydskendebørn</seg>, at <hi rend="italic">Bøgerne,</hi> hvormeget jeg end ellers synes at foretrække deres Selskab for alle smukke Pigers og livsalige Koners, dog <hi rend="italic">her</hi> er mig en <hi rend="italic">Bisag,</hi> jeg kun nævner, for at beklage mig over de slemme Mandfolk, hvem <hi rend="italic">ei engang</hi> Bøger, som de elskværdigste og smagfuldeste <hi rend="italic">Læserinder</hi> beundre og ophøie, kan forsone med <hi rend="italic">Dansken,</hi> deres egen <hi rend="italic">Moders</hi> og deres <hi rend="italic">Hjerte-Dronnings</hi> det faure, søde Tungemaal.</p>
<p rend="firstIndent">Denne Efterskrift skal da nu tjene til den Forsikkring, at trods al min Boglighed er det mig dog langt kiærere at høre en Vise af mine, som <rs type="title" key="title792">“Deilig er den Himmel blaa”</rs> eller <rs key="title793" type="title">“Kommer hid I Piger smaa”</rs> slaae med Vingerne paa vor Moders og hendes Døttres yndige Læber, end om alle Mandfolke-Hænder bladede nok saa flittig i mine tykkeste Bøger, og at det er denne <hi rend="italic">Synsmaade</hi> og denne <hi rend="italic">Smag,</hi> jeg, til <hi rend="italic">Dannekvindens</hi> daglige Fryd, ønskede at giøre <hi rend="italic">udødelige</hi> paa den <hi rend="italic">Danske <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg>,</hi> saa Ungersvendene lærde der under Jubel at spørge først og sidst om hvad der er baade sundt og lifligt for Hjertet, baade godt og sødt i Munden, især hos de ærbare, ømme og deilige <hi rend="italic">Kvinder</hi> af <hi rend="italic"><persName key="pe249">Danebods</persName></hi> og <hi rend="italic"><persName key="pe250">Dagmars</persName></hi> Æt. Det har nemlig slet ingen Nød med noget Folk i vore Dage, hos hvem <hi rend="italic">Modersmaalet</hi> oplives til (med <hi rend="italic">Munden,</hi> som dog vel af Gud er bedre skabt end nogen <hi rend="italic">Pen</hi> af Mesterhaand kan skiæres til at <hi rend="italic">føre Ordet,</hi>) i <hi rend="italic">Tale</hi> og <hi rend="italic">Sang</hi> at oplyse og forlyste den <seg type="com" n="com202">letnemme</seg> Ungdom, ingen <pb facs="1838_593_fax075.jpg" ed="A" type="text" n="69" />Nød, at <hi rend="italic">Bøger</hi> paa <hi rend="italic">Modersmaalet,</hi> som minde om, tydelig udvikle og grundig stadfæste, hvad Øret hørde og Hjertet har kiært, at saadanne Bøger skulde <hi rend="italic">der</hi> enten ringe<pb n="122" ed="Gskv" type="edition" />agtes eller fattes velvillige, taknemmelige og forstandige Læsere. Derimod lærer alle Tiders Erfaring, at ligesaalidt som det nyttede <hi rend="italic">Ebræerne</hi> at have <seg n="com164" type="com"><hi rend="italic">Mose-Lov, Propheterne</hi> og <hi rend="italic">Psalmerne,</hi></seg> eller <hi rend="italic">Grækerne</hi> at have en <hi rend="italic">Bogskat</hi> paa deres eget Sprog, som hele Verden maa beundre, nyttede dem Intet, da <hi rend="italic">Modersmaalet</hi> i <hi rend="italic">Folkemunde</hi> enten <hi rend="italic">uddøde</hi> eller hendøde dog, saa det opgav sin <hi rend="italic">Aand,</hi> tabde med Naturligheden baade Fynd og Fylde, ja, tabde “<seg type="com" n="com188">det <hi rend="italic">vingede Ord</hi></seg>” som virker alt Storværk paa Jorden; at ligesaalidt nytter den ypperste Skrift paa deres eget end sige da paa <hi rend="italic">fremmede</hi> Sprog noget Folk under Himlen, naar <hi rend="italic">Modersmaalet</hi> <pb n="231" ed="VU" type="edition" />enten <hi rend="italic">forstummer</hi> eller <hi rend="italic">forstenes</hi> paa <hi rend="italic">Talerens</hi> og <hi rend="italic">Sangerens</hi> Læber, thi da er “<hi rend="italic">Hoved og Hjerte</hi>” adskildte, hvad aldrig kan giøres eller skjules saa konstig af nogen Pen, at <seg n="com189" type="com">jo</seg> <hi rend="italic">Døden, Folke-Døden</hi> er vis og røber sig kun alt for klart i Legemets, <seg type="com" n="com38">det <hi rend="italic">Borgerlige Selskabs</hi></seg> Opløsning og <hi rend="italic">Dyrenes,</hi> de Vildes og de Tammes, ja, <hi rend="italic">Dyriskhedens</hi> Enevoldsmagt i Landet! Paa et hængende Haar var denne Død og dermed al Ulykke overgaaet hele <hi rend="italic">Christenheden</hi> ved Slutningen af <hi rend="italic">Middelalderen,</hi> da Ordet paa Folkenes Modersmaal, kæmpende med Døden, levede op, og hvor der var nogen <pb facs="1838_593_fax076.jpg" ed="A" type="text" n="70" />Aandskraft, uddrev <hi rend="italic">Latinen</hi> af <hi rend="italic">Kirken</hi> som <seg type="com" n="com190">en <hi rend="italic">ureen</hi> Aand</seg>; men saa svagt var Livet her og paa de fleste Steder, at det brat sank til Jorden igien, og saa forblindet var Øiet allevegne, <seg type="com" n="com165">selv i <hi rend="italic">
<placeName key="fak5">England</placeName>,</hi></seg> at <seg n="com166" type="com">Man feiede og prydede <hi rend="italic">Skolen</hi> til Bolig for den uddrevne <hi rend="italic">Meenvætte,</hi> ledsaget af andre Syv, arrigere end han, saa det Sidste blev værre end det Første</seg>. Man indsaae nemlig ingensteds, at det var <hi rend="italic">Modersmaalet i Munden</hi> der baade fordrev <hi rend="italic">Latinen</hi> og skabde de nye <hi rend="italic">Bøger</hi> paa Folkenes <hi rend="italic">eget Sprog,</hi> men indbildte sig tvertimod, at det var nogle <hi rend="italic">gamle Bøger</hi> paa <hi rend="italic">fremmede</hi> Sprog og især de <hi rend="italic">ægte Latinske,</hi> der havde gjort <hi rend="italic">Miraklet,</hi> og opoffrede sig derfor af yderste Formue til de <hi rend="italic"><seg type="com" n="com167">togange</seg> Dødes</hi> Dyrkelse, de <hi rend="italic">døde Bøgers</hi> paa de døde <hi rend="italic">Sprog,</hi> og sang som <hi rend="italic">Dødninger</hi> til <hi rend="italic">Classikernes</hi> Priis, saa <seg n="com168" type="comStart"/>Man maa vel mindes Folket i Ørken, der dandsede om det gyldne men livløse <hi rend="italic">Konstværk,</hi> og sang: see, Israel, det er dine Guder, som <pb n="123" ed="Gskv" type="edition" />udførde dig af <hi rend="italic">Ægypten!</hi><seg n="com168" type="comEnd"/> Kun i <hi rend="italic"><placeName key="fak5">England</placeName></hi> var <hi rend="italic">Folke</hi> og <hi rend="italic">Borger-Livet</hi> for stærkt og <seg n="com191" type="com">storagtigt</seg> til at <hi rend="italic">opoffre</hi> sig for den Classiske Skole-Tyran, skiøndt Det gjorde noksom Røgelse for ham, og derved styrede <hi rend="italic">Forsynet</hi> det kiærlig og vidunderlig saa, at <hi rend="italic">Modersmaalet</hi> i det <hi rend="italic">Attende</hi> Aarhundrede hos <hi rend="italic">Enkelte</hi> levede op paany i alle protestantiske Lande, men dog for det Meste kun til at yttre sig <hi rend="italic">magtesløst</hi> paa <hi rend="italic">Papiret</hi> og <hi rend="italic">konstlet</hi> i Skuespil-Huset. Ingensteds blev det vel ført <pb facs="1838_593_fax077.jpg" ed="A" type="text" n="71" />saa <seg type="com" n="com214">lovlig</seg> til Bogs eller saa naturlig efterlignet af Skuespillere, som hos os i Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede, men heller ingensteds, tilsyneladende, med mindre Virkning paa Folket, paa <hi rend="italic">Skolen</hi> og de <hi rend="italic">Lærde,</hi> saa her nødtes vi til at opdage <hi rend="italic">Grundfeilen,</hi> som ikke engang ligger i den <hi rend="italic"><seg type="com" n="com169">Byzantinske</seg> Drenge-Skole</hi> for de “<hi rend="italic">døde Sprog,</hi>” men i <hi rend="italic">Overtro</hi> paa den <hi rend="italic">Aand</hi> og <hi rend="italic">Livskraft,</hi> der ved en vis ubegribelig Konst skulde kunne indtrylles i <hi rend="italic">døvstumme, steendøde</hi> Bøger og derigiennem meddele sig. Jo mere <hi rend="italic">naturlig</hi> og <hi rend="italic">
<seg type="com" n="com36">folkelig</seg></hi> nemlig de <hi rend="italic">nydanske Skjalde</hi> har <hi rend="italic">skrevet,</hi> des klarere er det, at <hi rend="italic">Liv</hi> og <hi rend="italic">Aand</hi> ved <hi rend="italic">Skrift</hi> slet <hi rend="italic">ikke</hi> lader sig <hi rend="italic">meddele,</hi> thi <pb n="232" ed="VU" type="edition" />har vi ikke engang ved vor <hi rend="italic">Skrift</hi> kunnet meddele <hi rend="italic">den</hi> Aand og vække <hi rend="italic">det</hi> Liv, hvortil <hi rend="italic">Læserne</hi> er <hi rend="italic"><seg n="com136" type="com">odelsbaarne</seg>,</hi> da skal Ingen meer indbilde os, Man i <hi rend="italic">Skolen</hi> for “de <hi rend="italic">døde</hi> Sprog” kan <hi rend="italic">skriftmæssig</hi> vække et <hi rend="italic">Liv</hi> og meddele en <hi rend="italic">Aand,</hi> der er os <hi rend="italic">vildfremmede.</hi> Vil Man sige, det kommer kun af at <hi rend="italic">Danske</hi> Læsere er aldeles <hi rend="italic">livløse</hi> og utilgiængelige for Aand, da maae vi afvise den Forklaring som nedrig Bagvaskelse, da det er vist, vi <hi rend="italic">Skjalde</hi> <seg type="com" n="com170">sprang ei ud af Flintesteen</seg> og voxde ei paa andet Træ end det <hi rend="italic"><seg type="com" n="com36">folkelige</seg> Stamtræ,</hi> der, hvis det alt var henvisnet eller forraadnet, umuelig kunde skudt de Kviste, vi er, indgydt os det <hi rend="italic">Liv,</hi> den <hi rend="italic">Kraft</hi> og <hi rend="italic">Saft,</hi> vore <hi rend="italic">Blade</hi> og <hi rend="italic">Blomster</hi> udvise. Her maatte det da nødvendig opdages, hvad det var, der <pb facs="1838_593_fax078.jpg" ed="A" type="text" n="72" />hindrede saadanne Top-Kviste paa de ny Folks Stamtræer fra at bære <hi rend="italic">Frugt,</hi> eller, reent ud sagt, hvad der i høi Grad berøvede <hi rend="italic">Engelskmænd</hi> og <hi rend="italic">Tydskere</hi> og truer med hardtad ganske at berøve os det store Gavn, Folkene aabenbar kunde og skulde havt af deres <hi rend="italic">Skjalde</hi> paa anden Omgang, eller de <pb n="124" ed="Gskv" type="edition" /><hi rend="italic"><seg type="com" n="com36">folkelige</seg> <seg n="com171" type="com">Forstands-Digtere</seg>,</hi> der følde og vidste, at hos dem stod <hi rend="italic">Folkena<pb n="213" ed="VU" type="edition" />turen</hi> og <hi rend="italic">Modersmaalet</hi> levende op i <seg n="com188" type="com">det vingede Ord</seg>; at det nemlig var slet ikke Andet end <hi rend="italic">Mangelen</hi> paa en levende fortsat, stadig og udbredt Vexel-Virkning mellem dem og Folket, altsaa en betimelig grundet, <hi rend="italic"><seg type="com" n="com36">folkelig</seg> <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg>,</hi> hvor <hi rend="italic">Konsten</hi> kom den alderssvage <hi rend="italic">Folke-Natur</hi> til Hjelp, ei ved at ville omskabe den efter de Lærdes Griller eller fremmede Forbilleder, og ei ved noget Slags Kvaksalveri, men ved at indlede de naturlige Safter i hele Legemet, som ved en underlig Forknyttelse afsondrede sig, men ved en ligesaa vidunderlig Styrelse kan vende tilbage, saalænge <hi rend="italic">Folke-Aanden</hi> i det “vingede Ord” endnu omsvæver os! Mig blev det givet at opdage den store <hi rend="italic">Natur-Lov</hi> for <hi rend="italic">Aandens Virkning</hi> og <hi rend="italic">Forplantelse,</hi> og at see den stadfæstet saavel i det daglige Liv, som i Slægtens store Levnetsløb, og medens jeg, som Menneske, maatte ønske, min Stemme var som <hi rend="italic">
<rs type="myth" key="myth26">Gjallar-Hornets</rs></hi> eller <seg type="com" n="com192">den store <hi rend="italic">Basuun,</hi></seg> der kunde vække alle Jordens Skindøde til Live og indblæse dem den <hi rend="italic">Aand,</hi> de savnede, da maa det nødvendig være min med Aarene stigende Længsel, at <pb facs="1838_593_fax079.jpg" ed="A" type="text" n="73" />kunne i det Mindste bidrage til <hi rend="italic">Oplivelse</hi> af Folkene i <hi rend="italic">
<placeName key="fak24">Norden</placeName></hi> og Udbredelse af den Aand, der <hi rend="italic">naturlig</hi> har besjælet og stadig besjæler mig, har indskudt mig den Kiærlighed til Modersmaalet og, trods <hi rend="italic">Latinen,</hi> opelsket hos mig den Styrke deri, som, hvor ringe de end i Grunden er, dog i Sammenligning findes at udmærke min Tale og Skrift.</p>
<p rend="firstIndent">Man kan maaskee bebreide mig, at jeg, med dette Blik for <hi rend="italic">Tidens <pb n="233" ed="VU" type="edition" />Tarv,</hi> ei for længe siden har gjort hvad jeg kunde til en <hi rend="italic">levende</hi> Udbredelse af <hi rend="italic">det</hi> Sprog og <hi rend="italic">den</hi> Tankegang, jeg veed, er <hi rend="italic">ikke mine</hi> som Bogorm og <hi rend="italic">ei</hi> de <hi rend="italic">Fremmedes,</hi> men <hi rend="italic">Folkets,</hi> jeg tilhører, og kan derfor tale til og tale med om Alt hvad der er i Mennesket og <seg type="com" n="com38">Borger-Selskabet</seg>, tit maadelig nok, men dog altid, saa de gider hørt det, kan mærke hvad jeg mener og dele hvad de ynder. Saalidt i denne som i nogen Henseende indbilder jeg mig heller at være reen, som jeg veed, er den visse Vei til aldrig at blive det, men dog gik jeg stundom <pb n="125" ed="Gskv" type="edition" />irette med mig selv, hvi jeg ikke, naar det var den eneste Maade, skrev eller lod mig skrive <seg n="com201" type="com">en <hi rend="italic">Latinsk Disputats</hi> for <hi rend="italic">Lov</hi> til offenlig at <hi rend="italic">tale Dansk</hi> andensteds end i <hi rend="italic">Kirken,</hi>
</seg> som paa alle Folks Tungemaal har sit <hi rend="italic">eget</hi> Sprog og sin <hi rend="italic">egen</hi> Aand, til Udtryk for <hi rend="italic">sit</hi> eiendommelige Liv, der kan <hi rend="italic">taale</hi> alt <seg type="com" n="com36">Folkeligt</seg> ved sin Side, og forbinder sig venlig med det ægte <hi rend="italic">Danske</hi> og <hi rend="italic">Nordiske,</hi> men kan dog ikke <hi rend="italic">forenes</hi> og vil ingenlunde <hi rend="italic">forbyt</hi> <pb facs="1838_593_fax080.jpg" ed="A" type="text" n="74" /><hi rend="italic">tes</hi> eller <hi rend="italic">forblandes</hi> dermed. Havde Man ikke ved mange høitidelige <seg n="com172" type="com">Indbydelser til <hi rend="italic">academiske Værdigheder</hi> saa aldeles <hi rend="italic">forbigaaet</hi> mig</seg>, som om jeg aldrig var til, end sige var En af <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> navnkundigste <hi rend="italic">Ord</hi> og <hi rend="italic">Penne-Førere,</hi> da havde jeg vel ogsaa, for Øiemedets Skyld, forligt mig med det urimelige Middel, men til som en <hi rend="italic">Tigger</hi> at giæste den <hi rend="italic">
<seg n="com215" type="com">Studigaard</seg>,</hi> hvor det var klart, Man gav mig helst hvad jeg mindst attraaede, dertil var jeg for stolt, til jeg blev hardtad for gammel og, som mig syndes, for klog, da <hi rend="italic">
<seg n="com19" type="com">Latin-Skolens</seg></hi> Virkninger og vort <hi rend="italic"><seg type="com" n="com142">Chinesiske</seg></hi> Examens-Væsen giør det til en fortvivlet Sag at træde i levende Vexel-Virkning med vor studerende Ungdom! Hertil kommer, at skiøndt min Natur er <hi rend="italic">heel Nordisk,</hi> er den dog aabenbar kun <hi rend="italic">halv Dansk,</hi> saa her forstaaes jeg tit kun halvt og kan kun daarlig læmpe mig efter Omstændighederne, og tør jeg end ingenlunde sige, jeg er dermed forsvaret, saa mener jeg dog, det er dermed forklaret, hvi jeg, trods min faste og levende Overbeviisning om det <hi rend="italic">mundtlige Ords</hi> ubetingede Nødvendighed til <hi rend="italic">Livs Opvækkelse</hi> og <hi rend="italic">Aands</hi> Forplantelse, dog ei har gjort min <hi rend="italic">yderste</hi> Flid for at virke dertil. Den dybere Grund turde imidlertid dog være den Følelse, at aabnes der kun betimelig en <hi rend="italic">Kongelig Dansk <seg n="com13" type="com">Høiskole</seg></hi> for hele Rigets Ungdom, da gaaer Alt, ogsaa uden mig, sin <hi rend="italic">naturlige</hi> Gang, og skedte det ikke, da vilde den Smule meer jeg maaskee med <pb facs="1838_593_fax081.jpg" ed="A" type="text" n="75" />yderste Anstrængelse i <seg n="com173" type="com">min indeklemte Stilling</seg> kunde virket, være saa ubetydeligt, at det knap lod sig spore, og derhos saa umageligt, at det neppe heller af en Slags <hi rend="italic">Eremit,</hi> med min stærke Drift til at føre Pennen omkaps med Ordet, lod sig naturlig vente!</p>
<fw type="shortLine" />
<pb type="periText" facs="1838_593_fax082.jpg" />
<pb type="periText" facs="1838_593_fax083.jpg" />
<pb type="periText" facs="1838_593_fax084.jpg" />
<pb type="periText" facs="1838_593_fax085.jpg" />
<pb type="periText" facs="1838_593_fax086.jpg" />
<pb type="periText" facs="1838_593_fax087.jpg" />
<pb type="periText" facs="1838_593_fax088.jpg" />
</div>
</body>
</text>
</TEI>
|