File size: 116,271 Bytes
f1e5b38 |
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 169 170 171 172 173 174 175 176 177 178 179 180 181 182 183 184 185 186 187 188 189 190 191 192 193 194 195 196 197 198 199 200 201 202 203 204 205 206 207 208 209 210 211 212 213 214 215 216 217 218 219 220 221 222 223 224 225 226 227 228 229 230 231 232 233 234 235 236 237 238 239 240 241 242 243 244 245 246 247 248 249 250 251 252 253 254 255 256 257 258 259 260 261 262 263 264 265 266 267 268 269 270 271 272 273 274 275 276 277 278 279 280 281 282 283 284 285 286 287 288 289 290 291 292 293 294 295 296 297 298 299 300 301 302 303 304 305 306 307 308 309 310 311 312 313 314 315 316 317 |
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txt.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="main">Skribenten Nik. Fred. Sev. Grundtvigs Literaire Testamente</title>
<title rend="shortForm">Skribenten Nik. Fred. Sev. Grundtvigs Literaire Testamente</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Kim Steen Ravn</editor>
<editor role="student1">Jeppe Karnøe Knudsen</editor>
<editor role="student2">Emilie Karner Hansen</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.15</idno>
<idno type="content">1.15</idno>
<idno type="technic">1.15.1</idno>
<idno type="changeVersion">1.16</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>105 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2019-12-03">www.grundtvigsværker.dk, version 1.15, 3. december 2019</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>[titel]</title>
<respStmt>
<name>[udgiver]</name>
<resp>[evt.]</resp>
</respStmt>
<idno>1827-03-23</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1827_455_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1827_455_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1827_455_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1827_455_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="main">[titel]</title>
<author>[forfatter]
<note>[evt.]</note>
</author>
<pubPlace>[sted]</pubPlace>
<publisher>[trykker]
<note>[evt.]</note>
</publisher>
<date>[år]</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="455">
<desc>Førstetrykket</desc>
<num>1827</num>
</witness>
</listWit>
<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="US">
<desc>Udvalgte Skrifter</desc>
<num>5</num>
</witness>
<witness xml:id="VU">
<desc>Værker i Udvalg</desc>
<num>3</num>
</witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>prosa</term>
<term>pamfletter</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>teologi</term>
<term>kristendom</term>
<term>litteratur</term>
<term>selvbiografi</term>
<term>polemik</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
<change xml:id="JKK" who="JKK" when="2019-01-18">1. kollation indført efter GV-ex Theodor Møller</change>
<change xml:id="EKH" who="EKH" when="2019-02-01">2. koll. ex. med blåt omslag</change>
<change who="KSR" when="2019-02-22">3. koll. KBs ex; stregkode: 130005643229</change>
<change who="KSR" when="2019-09-04">klar til 1. red.</change>
<change who="KSR" when="2019-09-24">1. red. retur; 1. red. indført</change>
<change who="KSR" when="2019-09-26">sendt med posten til 2. red. (FLN)</change>
<change who="KSR" when="2019-10-11">2. red. retur; rettelser indf.</change>
<change who="KSR" when="2019-10-14">afl. 3. red. (ST)</change>
<change who="KSR" when="2019-10-21">3. red. retur; ret. indf. fax</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<pb type="periText" facs="1827_455_fax001.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1827_455_fax002.jpg"/>
<front rend="[Titelblad]">
<titlePage type="first">
<pb type="text" facs="1827_455_fax003.jpg" ed="A" n="I" rend="supp"/>
<pb type="edition" ed="VU" n="105"/>
<pb type="edition" ed="US" n="155"/>
<docTitle>
<titlePart type="part">Skribenten</titlePart>
<titlePart type="part">Nik. Fred. Sev. Grundtvigs</titlePart>
<titlePart type="main">Literaire Testamente.</titlePart>
</docTitle>
<graphic style="shortLine"/>
<epigraph>
<lg>
<l><seg type="com" n="com1">Auch ich war in Arkadien geboren<!--ty., også jeg blev født i Arkadien (overs. GV).--></seg>.</l>
</lg>
<p rend="right"><persName key="pe35">Schiller</persName>.</p>
<graphic style="shortLine"/>
<p rend="secondIndentRight">Maa trykkes.</p>
<p rend="right">I <placeName key="his1037">Kjøbenhavns Politieret</placeName>, den 21 Marts 1827.</p>
<p rend="firstIndentRight"><hi rend="schwab"><persName key="pe2066">P. Eberlin</persName>.</hi></p>
</epigraph>
<docImprint>
<pubPlace>Kjøbenhavn.</pubPlace>
<publisher>Forlagt af den Wahlske Boghandel.</publisher>
<pubPlace>Trykt i Fabritius de Tengnagels Bogtrykkeri.</pubPlace>
<date>1827.</date>
</docImprint>
</titlePage>
</front>
<body rendition="schwab">
<div type="Fortale">
<pb type="text" facs="1827_455_fax004.jpg" ed="A" n="II" rend="supp"/>
<pb type="text" facs="1827_455_fax005.jpg" ed="A" n="III" rend="supp"/>
<pb type="edition" ed="US" n="156"/>
<head rend="2"><hi rend="spaced">Fortale.</hi></head>
<graphic style="shortLine"/>
<p rend="noIndent"><hi rend="size1"><hi rend="initial">A</hi>t være Dansk og dog i Grunden <seg type="com" n="com2">Nordisk<!--norrøn.--></seg> Skribent, og hardtad slet intet Andet i Verden, det var mit brændende Ønske, da jeg <seg type="com" n="com3">blev borgerlig myndig<!--havde nået myndighedsalder; i 1827 var myndighedsalderen 25 år.--></seg>, det er <seg type="com" n="com4">saa<!--således.--></seg> endnu, <seg type="com" n="com5">da min Pen er blevet myndig under Curator<!--da jeg har fået tilladelse til at skrive af censuren; hentyder til den censur, Grundtvig blev underlagt i efteråret 1826.--></seg>, og i Hoved-Sagen har jeg hidtil naaet mit Ønske, langt bedre end de fleste Mennesker <seg type="com" n="com6">i deres Middel-Alder<!--midtvejs i livet.--></seg> kan rose sig af; thi min Pen har virkelig gjort mig navnkundig i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, og det ei først ved at skrive <rs type="title" key="title226">Kirkens Gjenmæle</rs>, der kun gjorde min Modstander navnkundig, fordi jeg var det, og hverken har jeg været stort Andet i Verden end Skribent, ikke heller tegner det til, jeg herefter skal blive det <seg type="com" n="com7">Mindste meer<!--i mindre grad.--></seg>.</hi></p>
<p rend="firstIndent"><hi rend="size1">Derimod tegner det rigtignok til, at jeg ei længere skal naae den anden Deel af mit Ønske: at være <seg type="com" n="com8">Nordisk<!--norrøn.--></seg> Skribent i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>; thi <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com9">Døds-Tegnet<!--varslet om nært forestående død, dødsvarslet.--></seg></hi> staaer over <seg type="com" n="com10">min Skrift<!--mit forfatterskab.--></seg>, og derfor har jeg skrevet mit Testament, som det sømmer sig en levende Skribent <seg type="com" n="com11">med Døden for Øine<!--ansigt til ansigt med døden.--></seg>; men <pb type="text" facs="1827_455_fax006.jpg" ed="A" n="IV"/>immer <seg type="com" n="com12">kommer det mig for<!--slår det mig.--></seg>, <seg type="com" n="com13">som<!--som om.--></seg> Alting nu er bagvendt med mig; thi <seg type="com" n="com14">efter<!--ifølge.--></seg> Aviserne og Korset ved min Grav skulde jeg jo allerede være død og begravet, og dog har jeg aldrig følt mig saa <seg type="com" n="com15">ordenlig<!--virkelig.--></seg> prosaisk lyslevende som nu, saa jeg <seg type="com" n="com16">faaer<!--må.--></seg> overlade til mine Læsere at afgjøre, om jeg virkelig lever, eller maaskee kun gaaer igjen.</hi></p>
<p rend="firstIndent"><hi rend="size1">Dog, hvad enten mit Liv eller min Død nu er et Blænd-Værk, saa <pb type="edition" ed="VU" n="106"/>mindes jeg dog godt, at mit <seg type="com" n="com17">forrige<!--tidligere.--></seg> Skribent-Liv var en haard Døds-Kamp, ligefra mit fjerde Aar til mit tyvende, altsaa, hvis Aviserne har Ret, til min Død, og hvis jeg ikke tager feil, til min Seier over den, og, hvad enten jeg er død eller levende, laae der mig ligesom en Steen paa Hjertet, saa jeg kunde ikke være ganske rolig, før jeg fik sagt de <seg type="com" n="com18">Med-Levende<!--som lever samtidig med, samtidige.--></seg>, eller, er jeg død, de <seg type="com" n="com19">Efter-Levende<!--som lever efter, senere generationer.--></seg>, hvorledes jeg, <seg type="com" n="com20">med Døden for Øine<!--ansigt til ansigt med døden.--></seg>, eller, er jeg kun en Aand, paa hiin Side Graven, betragtede min Kamp.</hi></p>
<p rend="firstIndent"><hi rend="size1"><pb type="edition" ed="US" n="157"/>Det har jeg nu gjort, skjøndt ikke nær saa klart, som det kunde blevet, <seg type="com" n="com21">naar<!--hvis.--></seg> jeg havde givet mig <seg type="com" n="com22">Stunder<!--tid.--></seg>, men, naar man skriver paa sit Testament, <seg type="com" n="com23">med Døden for Øine<!--ansigt til ansigt med døden.--></seg>, ja, med Sort <pb type="text" facs="1827_455_fax007.jpg" ed="A" n="V"/>paa Hvidt for, at man <seg type="com" n="com24">alt<!--allerede.--></seg> er død og borte, da gaaer det naturligviis en Dansk Skribent, som det gik <persName key="pe4719">Jeppe paa Bjerget</persName>, han tør dog ikke <seg type="com" n="com25">ret<!--rigtigt.--></seg> troe sine egne Øine, før han dømmes til Live igjen af den samme Ret, der har dømt ham til Døden, han tænker <seg type="com" n="com26">nødvendig<!--nødvendigvis.--></seg>: maaskee føler du dig dog kun levende, enten fordi du ikke er hængt <seg type="com" n="com27">tilgavns<!--godt og grundigt.--></seg>, og bliver det da formodenlig snart, eller du kun gaaer igjen, fordi du glemde Noget i Verden, og <seg type="com" n="com28">da slaaer din Time<!--da dør du.--></seg> ogsaa snart.</hi></p>
<p rend="firstIndent"><hi rend="size1">Hermed <seg type="com" n="com29">undskylde<!--må undskylde (optativ).--></seg> den velvillige Læser mit Hast-Værk, og de derved indløbne Feil eller Mangler, som jeg, <seg type="com" n="com30">vil Gud<!--om Gud vil.--></seg>, jeg lever, selv skal stræbe at rette, men maa i <seg type="com" n="com31">andet<!--her: modsat.--></seg> Fald bede min <seg type="com" n="com32">Eftermand<!--efterfølger; afløser.--></seg>, som <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com33">executor testamenti<!--lat., den sidste viljes udfører; den, der udfører afdødes sidste vilje.--></seg></hi> med uindskrænket Fuldmagt, at berigtige!</hi></p>
<p rend="firstIndent"><hi rend="size1">I Øvrigt maa Efter-Slægten afgjøre, om jeg naaede mit Maal: Udødelighedens Tempel, ei det <seg type="com" n="com34">heroventil<!--i himlen.--></seg>, thi did gaaer Veien i det Skjulte, men det <seg type="com" n="com35">herneden<!--på jorden.--></seg>, som <seg type="com" n="com36">er nødvendig<!--nødvendigvis er.--></seg> vort jordiske Maal, naar vi føle Mod og Kraft til et <rs type="title" key="title1631">Optrin af Kæmpe-Livet</rs> for Verdens Øine, hvor saa end <seg type="com" n="com37">Kredsen<!--scenen for en duel er sat; kamppladsen er afmærket.--> er skrevet</seg>, og hvad saa end Vaabenet kaldes, som var <seg type="com" n="com38">os bekvemt<!--egnet for os, tjenlig for os.--></seg>. Kun <pb type="text" facs="1827_455_fax008.jpg" ed="A" n="VI"/>det veed jeg: mit Liv var aaben, ærlig, aandelig Kamp, min <seg type="com" n="com39">Kreds<!--kampplads.--></seg> var <placeName key="fak24">Norden</placeName>, og Pennen var mit Vaaben, min Pen, og ei min Tunge; thi af Natur var Tungen bly og Pennen fri, var Tungen blød og Pennen haard, saa, naar det <seg type="com" n="com40">syndes<!--dvs. syntes, forekom.--></seg> anderledes, var det kun, fordi de <seg type="com" n="com41">lærde<!--dvs. lærte.--></seg> eller <seg type="com" n="com42">laande<!--dvs. lånte.--></seg> af hinanden, eller <seg type="com" n="com43">og<!--også.--></seg> fordi de øiebliklig rørdes af Lynet, som farer fra <placeName key="fak229">Østen</placeName> til <placeName key="fak192">Vesten</placeName> med skjulte Kræfter og uberegnelige Spor! Sin <seg type="com" n="com44">Skjalde-Pen<!--digterpen.--></seg> kan Ingen skjære selv, men kun fordærve, men selv min Skriver-Pen har jeg kun havt paa anden Haand, og naar jeg selv vilde spidse den, saa fik den Tænder og spruttede, saa jeg blev ærgerlig, og smeed den!</hi></p>
<p rend="firstIndent"><hi rend="size-1"><placeName key="fak32">Christianshavn</placeName> i Marts 1827.</hi></p>
<graphic style="longLine"/>
</div>
<div type="[Tekst]">
<p rend="noIndent"><pb type="text" facs="1827_455_fax009.jpg" ed="A" n="1" rend="supp"/><pb type="edition" ed="VU" n="107"/><pb type="edition" ed="US" n="158"/><hi rend="initial">E</hi>r det sandt, hvad man saa tit, og ei sjelden saa bittert, har bebreidet mig, at jeg misbrugde min levende <seg type="com" n="com45">Indbildnings-Kraft<!--fantasi.--></seg>, min Magt over Ordet, min Styrke i Modersmaalet, og i det Hele hvad der har gjort mig som Skribent navnkundig i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, til at forvirre mine Læseres Tanke-Gang, til at bekæmpe en <seg type="com" n="com46">herlig<!--fremragende, ypperlig.--></seg> Oplysning, og fordærve en Smag, der, om den end ikke var den bedste, dog var <seg type="com" n="com47">paa gode Veie<!--godt i gang.--></seg>: kort sagt, at jeg har kæmpet for det gamle Barbari, for Middel-Alderens Mørke, og for det syttende Aarhundredes aandløse Systemer, og al aandelig Frihed tilintetgjørende Former! <seg type="com" n="com48">Saa<!--således.--></seg> maa jeg vel spørge, thi er det sandt, da har jeg nu saa <seg type="com" n="com49">aabenbar<!--åbenlyst.--></seg> stillet mig under Aands-Frihedens og Oplysningens Banner, at jeg selv bør dømme mine Bøger til Baalet, eller dog betragte mine literaire Udtømmelser, som en Lava-Strøm, der, <seg type="com" n="com50">til Lykke<!--til alt held.--></seg>, <seg type="com" n="com51">snart<!--hurtigt.--></seg> blev afkjølet, og som jeg selv maatte arbeide paa at bortskaffe, for, om mueligt, endnu at redde det <seg type="com" n="com52">Jord-Strøg<!--landområde.--></seg>, jeg i min Blindhed ødelagde!</p>
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1827_455_fax010.jpg" ed="A" n="2"/>Nei, det er ikke sandt, det kan jeg see, det har alle mine velvillige Læsere følt, det maae selv <seg type="com" n="com53">min Skrifts<!--mit forfatterskabs.--></seg> ivrigste Modstandere, naar de besinde sig, indrømme; thi ikke en eneste af mine Bøger efterlader den Følelse, at <seg type="com" n="com54">Krebs-Gang<!--baglæns gang; tilbagegang.--></seg> var <seg type="com" n="com55">Kæmpe-Skridt<!--store skridt fremad.--></seg> i mine Øine, og langt mindre er det Total-Indtrykket af <seg type="com" n="com56">min Skrift<!--mit forfatterskab.--></seg>, saa, naar man paastod det, var det <seg type="com" n="com57">aabenbar<!--åbenlyst.--></seg> kun fordi man ikke troede den uvilkaarlige Følelse af hvad jeg <seg type="com" n="com58">stilede<!--sigtede.--></seg> paa, og, under Reflexionen, enten ikke vilde, eller ikke kunde skjelne <seg type="com" n="com59">ret<!--rigtigt.--></seg> mellem Aand og Udtryk, Materie og Form. At det var Old-Tidens Aander, som jeg ikke blot <seg type="com" n="com60">gjorde Røgelse for<!--lovpriste; dyrkede.--></seg>, men oplivedes og besjæledes af, det <seg type="com" n="com61">mærkede<!--bemærkede.--></seg> man, men at Aander aldrig skabe aandløse Former, aldrig oplive dem, der arbeide paa <seg type="com" n="com62">Been-Huse<!--mindre bygninger på en kirkegård til opbevaring af opgravede knogler.--></seg> og lovsynge <seg type="com" n="com63">Skygge-Billeder<!--genfærd.--></seg>, det oversaae man, skjøndt min Pen i Historien ei skaanede det Mindste af alt Saadant, om det end nok saa alvorlig var <seg type="com" n="com64">indviet<!--helliget, beregnet på.--></seg> til de Aanders <seg type="com" n="com65">Priis<!--lovprisning.--></seg>, jeg hyldede. Enten maae da hardtad alle De, <pb type="edition" ed="US" n="159"/>som hidtil for Alvor bedømde min <seg type="com" n="com66">Bane<!--virksomhed.--></seg>, <pb type="edition" ed="VU" n="108"/>have været saa aandløse Naturer, at ei engang de gamle Aanders <seg type="com" n="com67">kraftige<!--energiske; voldsomme.--></seg> <seg type="com" n="com68">Rørelse<!--bevægelse.--></seg> kunde lære dem, at Aander ei som deres Redskaber forældes, og kan ei døe som <seg type="com" n="com69">Støvets Børn<!--menneskene.--></seg>, og kan ei overvindes <seg type="com" n="com70">uden<!--undtagen, bortset fra.--></seg> af stærkere, mægtigere Aander, for hvilke de som Fiender maae flye, eller som underdanige Tjenere bøie sig, enten det, eller ogsaa maae de, <seg type="com" n="com71">saavelsom<!--ligesom.--></seg> jeg, have vandret i en Dunkelhed, der ei tillod at skjelne skarpt <pb type="text" facs="1827_455_fax011.jpg" ed="A" n="3"/>imellem Ven og Fiende, mellem Legeme og Skygge, og under hvilken <hi rend="schwab">de</hi> feilede mest, som kun vilde troe deres egne Øine, de gjorde de fleste Mis-Greb, som vilde gribe Alt med Hænderne!</p>
<p rend="firstIndent">Det Første har jeg ofte tænkt, til min Plage, men ligesaa tit har jeg ahnet det Sidste, til min Trøst, og seer jeg <seg type="com" n="com72">ret<!--rigtigt.--></seg>, da ligger her, som i Alt, undtagen i det store Forhold mellem Sandhed og Løgn, det Sande midt imellem Begge.</p>
<p rend="firstIndent">Visselig, det klæder nutildags ei noget Folk i Verden godt, undtagen, om man vil, Chineserne, at lade deres Naboer høre, de ligge i et aandeligt Chaos; thi deri ligge <seg type="com" n="com73">øiensynlig<!--tydeligvis.--></seg> alle de Folke-Færd, som have taget Deel i Middel-Alderens <seg type="com" n="com74">Gjæring<!--brydning, uro.--></seg> og den ny Tids <seg type="com" n="com75">Dannelse<!--fremvækst.--></seg>, saa Forskjellen er kun, at Nogle bortødsle deres Kræfter i vilde Kampe, og nedsynke saa, aandelig døde og magtesløse, i det <hi rend="schwab">rædsomme</hi> Chaos, hvor ikke Livs-Aanderne kæmpe om Redskaber, men Døds-Aanderne om deres Offere, men at Andre danne et <rs type="bible" key="1 Mos 1,2-3" rend="allusion">Chaos, hvorover Skaber-Aanden svæver, og Lyset oprinder</rs>, hvori det Fjendtlige efterhaanden afsondres, og det Beslægtede sammenføies, og hvoraf Livet opstiger, <seg type="com" n="com76">vel<!--rigtig nok, ganske vist.--></seg> i dunkle, men dog immer klarere, organiske Skikkelser!</p>
<p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com77">Saa<!--således.--></seg> er det, <seg type="com" n="com77">saa<!--således.--></seg> maatte det <seg type="com" n="com79">nødvendig<!--nødvendigvis.--></seg> være, efter de store Sammen-Blandinger, ei blot af <seg type="com" n="com80">Folke-Stammer<!--folkeslag.--></seg>, men af Religioner og Literaturer, som har fundet Sted i det nyere <placeName key="fak12">Europa</placeName>, og hvoraf jo <pb type="text" facs="1827_455_fax012.jpg" ed="A" n="4"/>vor hele aandelige Tilstand er et Resultat, langt <seg type="com" n="com81">ligere<!--mere lig.--></seg> en forvirret, uopløselig Knude, end en udviklet Klarhed, som man i høieste Grad af Blindhed har udraabt den for, uden dog at kunne forklare et eneste af de aandelige Elementer, hvis Virkninger dog vare gyldige Vidner om deres Kraft, og hvis Kraft man dog vel ikke forklarede, ved at udlede den af <hi rend="schwab">Intet,</hi> eller hvad er vel en tom Indbildning Andet, end <seg type="com" n="com82">Vuggen for<!--ophav til.--></seg> et indholdsløst Begreb.</p>
<p rend="firstIndent">Som det nu er med <seg type="com" n="com83">Folkene<!--her: folkeslagene.--></seg>, <seg type="com" n="com84">saa<!--således.--></seg> er det med os Enkelte, som optræde iblandt dem, oprundne af en enkelt eller sammenvoxet <seg type="com" n="com85">Rod<!--slægt.--></seg>, opvoxne mellem <seg type="com" n="com86">stridige<!--modstridende.--></seg> Elementer, meer og mindre <pb type="edition" ed="US" n="160"/>tiltrukne og tiltalte <pb type="edition" ed="VU" n="109"/>af de forskjelligste Literaturer, Aander og Syns-Maader, os, der saaledes optræde med <seg type="com" n="com87">Drift<!--trang, lyst.--></seg> og Kraft til at føre Ordet, som det kan føres med Pennen for <seg type="com" n="com88">en Læse-Verden<!--et læsende publikum; en lærd verden.--></seg>, og det er jo soleklart, at jo <seg type="com" n="com89">letnemmere<!--lærenemmere.--></seg> vi <seg type="com" n="com90">vare<!--var (gl. præteritum pluralis).--></seg>, jo mere vi stræbde, at <seg type="com" n="com91">omfatte<!--gribe om, tilegne.--></seg> vor Tids <seg type="com" n="com92">Dannelse<!--kultur.--></seg>, og at tilegne os Alt, hvad der i Menneske-Livet <seg type="com" n="com93">tækkedes<!--behagede.--></seg> os, jo mere vi stræbde derefter, og jo bedre det lykkedes os, des mangfoldigere, men ogsaa dunklere maatte vort Inderste vorde, des umueligere maatte det blive os, at støbe vore Tanker og Følelser i de almindelige Former, og undgik vi den Klippe, hvorpaa Saamange strandede, ved at ville omskabe Grund-Formen for det levende Ord, som Moders-Maalet er, hvad Under, at det ogsaa blev hardtad <pb type="text" facs="1827_455_fax013.jpg" ed="A" n="5"/>den eneste Tale-Form, vi ærede, udgydende os deri saa frit, saa rigt og saa mangfoldigt, som vi mægtede!</p>
<p rend="firstIndent">Fæste vi nu Øie paa Folkene i <placeName key="fak12">Europa</placeName>, da finde vi Ingen, som det <seg type="com" n="com94">timedes<!--lykkedes.--></seg> at undgaae den store Sammen-Blanding i Middel-Alderens Morgen-Stund, <seg type="com" n="com95">uden<!--undtagen, bortset fra.--></seg> Folkene i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, der i det Mindste afsondrede langt Mere fra sig ved Udvandring, end de optoge i sig, og derfor slutte vi med Rette, at Grund-Stemningen <hi rend="schwab">der</hi> maa omtrent have samme Eenhed eller Lighed, som Ordets Grund-Form eller Moders-Maalet.</p>
<p rend="firstIndent">Men er det heraf <seg type="com" n="com96">rimeligt<!--sandsynligt.--></seg>, at <seg type="com" n="com97">Folke-Dannelsen<!--en kultur karakteristisk for vort folk.--></seg> i <placeName key="fak24">Norden</placeName> kan vinde en langt mere organisk og harmonisk <seg type="com" n="com98">Eiendommelighed<!--særegenhed; særlig karakter.--></seg>, end andensteds i <placeName key="fak12">Europa</placeName>, saa er det dog en Opgave, selv gode Hoveder kan være bekjendt at tage Feil ad, naar man betænker, at her sidde vi op imod Verdens Ende, og have ikke blot den samme Mangfoldighed at ordne og adskille, som det Folk, fra hvilket vi nærmest erholdt vor <seg type="com" n="com99">Dannelse<!--fremvækst.--></seg>, men derhos vor naturlige <seg type="com" n="com100">Eiendommelighed<!--særegenhed; særlige karakter.--></seg> at forlige eller dog at forbinde dermed, og hvem der ved det nittende Aarhundredes Begyndelse indbildte sig, at det var nemt, vidste dog sikkert i Grunden slet ikke, hvad Talen var om.</p>
<p rend="firstIndent">Hist i <placeName key="fak457">Syden</placeName> levede og virkede, <seg type="com" n="com101">kvad<!--digtede; sang.--></seg> og kæmpede, grublede og skrev, i fordum Tid, de sindrige Græker og de skarpsindige Romere, saalænge til de baade aandelig og <seg type="com" n="com102">borgerlig<!--verdsligt.--></seg> nedsank i Sophisteriets, Selv-Modsigelsens, Sløvhedens og Trældommens <pb type="text" facs="1827_455_fax014.jpg" ed="A" n="6"/>gruelige Chaos, hvor Modet er iiskold Ufølsomhed, Kraften rasende Fortvivlelse, og Viisdommen lumsk Verdens-Klogskab.</p>
<p rend="firstIndent">I <hi rend="schwab"><placeName key="poet25">Øster-Leden</placeName></hi> sad fra Arilds-Tid et <seg type="com" n="com103">Gaade-Folk<!--her formentlig: det jødiske folk.--></seg>, som, med sin eneste Gud, og sin eneste Bog, var et <seg type="com" n="com104">sært<!--særligt, specielt, mærkeligt.--></seg> Vidunder, og er det den Dag <pb type="edition" ed="VU" n="110"/>i Dag, baade fordi den eneste Bog synes at maatte være Resultatet af en boglig Dannelse og en <seg type="comStart" n="com105"/>boglig <pb type="edition" ed="US" n="161"/>Kunst<!--lærdom; litterær kunst--><seg type="comEnd" n="com105"/>, som er usporlige, og fordi der fra dette Folk udgik en ny Tro, en mægtig Aand, som ei tilhørde noget Folk, <seg type="com" n="com106">uden<!--undtagen, bortset fra.--></seg> det ny, det mageløse Folk, <rs type="bible" key="ApG 2,1-13" rend="allusion">Den selv skabde sig af allehaande Folk og Tunge-Maal</rs>. Denne Aand, <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com107">Christen-Folkets<!--de kristnes.--></seg></hi> Aand, førde <seg type="com" n="com108">Jøde-Bogen<!--<rs type="title" key="title6097">Den hebraiske bibel</rs>.--></seg> med sig, som sit <rs type="title" key="title2263">gamle Testament</rs> og sit Ords poetiske Forbillede, og sit <seg type="com" n="com109">eiendommelige<!--særegne.--></seg> Ord, der skulde løse Menneske-Gaaden, kaldte den <rs type="title" key="title787">det Ny Testamente</rs>, der, sammenføiet med <rs type="title" key="title2263">det Gamle</rs>, udgjør den forunderlige Bog, som, under Navn af <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>,</hi> endnu, efter sytten, atten Aarhundredes Forløb, er Gjenstanden for dyb Ærbødighed hos mange Folke-Millioner, og det store Tvistens-Æble mellem hele den ny-dannede Verdens <seg type="com" n="com110">Boglærde<!--her: teologisk uddannede.--></seg>!</p>
<p rend="firstIndent">Intet Under, thi den Bog, og Aanden, som bar den fra <placeName key="poet725">Jøde-Land</placeName> til <placeName key="fak4">Island</placeName>, har, uden <seg type="com" n="com111">al<!--nogen.--></seg> Modsigelse, gjort større aandelige Mirakler, end alle Verdens andre Bøger <seg type="com" n="com112">i en Sum<!--tilsammen.--></seg>, og da den stærkeste Aand <seg type="com" n="com113">nødvendig<!--nødvendigvis.--></seg> er den Største, og da den Aand, som ei opsteg af noget Folk, men skabde sig Et til aandeligt <pb type="text" facs="1827_455_fax015.jpg" ed="A" n="7"/><seg type="com" n="com114">Herredom<!--dvs. herredømme.--></seg> paa Jorden, vel maa kaldes den Guddommelige over alle Andre, Guds egen Aand, saa er det kun sært, at noget Kuld af <seg type="com" n="com115">Bog-Lærde<!--her: teologisk uddannede.--></seg>, hvis <seg type="com" n="com116">Dannelse<!--kultur.--></seg> historisk udsprang af <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> og skabtes af Christendommens Aand, vil vide af, at denne Aand er ikke deres.</p>
<p rend="firstIndent">Vi veed imidlertid, der kom et Aarhundrede, det sidst forløbne, da <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> og Christendommens Aand blev overalt, i det ny-dannede <placeName key="fak12">Europa</placeName>, hvor Pennen ei var bundet, fornægtet og bespottet netop af dem, hvis Ord er <seg type="com" n="com117">som<!--så vel.--></seg> det aandeligste, <seg type="com" n="com118">saa<!--som.--></seg> det Stærkeste: af Digterne, og naturligviis med deres <seg type="com" n="com119">Læse-Verden<!--læsende publikum; lærde verden.--></seg> af <seg type="com" n="com120">Mængden<!--flertallet.--></seg> i de saakaldte dannede Stænder!</p>
<p rend="firstIndent">Saaledes fornægtede og <seg type="com" n="com121">spottede<!--hånede, nedgjorde.--></seg> fordum de romerske Digtere deres <seg type="com" n="com122">Fædres<!--forfædres.--></seg> Guder og Helligdomme, og med denne Dands og <seg type="com" n="com123">Strænge-Leg<!--musik.--></seg> paa Randen af det rædsomme Chaos sammenlignede det attende Aarhundredes Digtere selv <seg type="com" n="com124">sædvanlig<!--sædvanligvis.--></seg> deres, medens de Lærde jublede over, at have oplevet saa gylden, saa classisk en Tid, som levende gjentog, hvad hidtil kun i døde Mindes-Mærker havde været Gjenstand for det ny-dannede <placeName key="fak12">Europas</placeName> Beundring.</p>
<p rend="firstIndent">Dog, den Jubel var for rasende, den slaviske Efterligning af et med Skjændsel forgaaet Folks Aandløshed var for plump, til at der skulde findes noget Folk i <placeName key="fak12">Europa</placeName>, som havde fordum en egen Aand, uden at denne, ligesom vaagnende af Døds-Slummer, foer op til Kamp, og <pb type="edition" ed="VU" n="111"/>kaldte Folket tilbage <pb type="text" facs="1827_455_fax016.jpg" ed="A" n="8"/>til Ærbødighed for Aander: for de usynlige Kræfter, som skabe levende Sjæle, <pb type="edition" ed="US" n="162"/>en Ærbødighed, der er Mennesket saa naturlig, som Ordet, som det levende Vidnesbyrd om det Usynliges mageløse Kraft og Herlighed.</p>
<p rend="firstIndent">Ogsaa over <placeName key="fak24">Norden</placeName> tonede Aandens Røst om <seg type="com" n="com125">Støvets<!--menneskets.--></seg> Intet i sin drømte Selv-Stændighed, og om det rædsomme Chaos, der gabende <seg type="com" n="com126">oplod<!--åbnede, lukkede op.--></seg> sit Svælg for <seg type="com" n="com127">Gude-Spotterne<!--gudsbespotterne.--></seg> og Aands-Fornægterne, og Skjalden kjende vi jo Alle, som lovsang <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Aand, som priste alle Aander, og bøiede sig dybt for <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs>.</p>
<p rend="firstIndent">Det <seg type="com" n="com128">hørde<!--dvs. hørte.--></seg> ogsaa jeg, hvor jeg sad i en <seg type="com" n="com129">Vraa<!--fjern afkrog, afsides beliggende sted.--></seg>, <seg type="com" n="com130">hælvten<!--halvt.--></seg> Skjald, og <seg type="com" n="com130">hælvten<!--halvt.--></seg> <seg type="com" n="com132">Bog-Orm<!--lærd pedant.--></seg>, fra Barns-Been fortroelig med <rs type="title" key="title788">Bibel</rs> og Historie, og tidlig bekjendt med <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Oldskrifter, hvis Kraft og Dristighed, tilligemed den dunkle Dybde i Kvadene og den hjemlige Farve, havde vundet min <seg type="com" n="com133">Tilbøielighed<!--forkærlighed.--></seg>, langt mere end den romerske Kløgt og den græske Klarhed, skjøndt begge Dele, især hos <hi rend="schwab"><persName key="pe742">Cicero</persName></hi> og <hi rend="schwab"><persName key="pe726">Herodot</persName>,</hi> havde ei lidet behaget mig. Blandt de Tydske Skribenter var <hi rend="schwab"><persName key="pe35">Schiller</persName></hi> og <hi rend="schwab"><persName key="pe500">Fichte</persName></hi> mine Heroer, <hi rend="schwab"><persName key="pe29">Goethe</persName></hi> og <hi rend="schwab"><persName key="pe54">Schelling</persName></hi> mine Gaader, og nu <seg type="com" n="com134">tør<!--vil.--></seg> jeg mene, at var der nogen Kraft i mit Ord, og <seg type="com" n="com135">tydede<!--henviste, pegede.--></seg> det stadig hen paa <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs>, Historiens, og <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Aand, da maatte <seg type="com" n="com136">min Skrift<!--mit forfatterskab.--></seg> være <rs type="bible" key="1 Mos 1,2" rend="allusion">det formløseste og uordenligste Chaos, der findes kan, hvor Aander svæve</rs>, saa kunde det dog trøstig møde hvert modsat Ord for Historiens Dom-Stol, og sige rolig: <pb type="text" facs="1827_455_fax017.jpg" ed="A" n="9"/>jeg kæmpede ærlig i den reformatoriske Retning, som var den bedste i min Tid, og <seg type="com" n="com137">aabenbar<!--åbenlyst.--></seg> den Eneste, der muelig kunde frelse <placeName key="fak24">Nordens</placeName> <seg type="com" n="com138">Folke-Stammer<!--folkeslag.--></seg> fra den sorte Død, der truede alle <placeName key="fak12">Europas</placeName> ny-dannede Folk, og en dunkel Redning var dog <seg type="com" n="com139">vel<!--rigtig nok, ganske vist.--></seg> ogsaa i det nittende Aarhundrede bedre end en klar Undergang! Dog, ikke blot theoretisk, men især practisk maa mit Ord, saavidt det var levende, kunne forsvare sig selv, indtil der maatte kundgjøre sig en Aand, som tiltalde <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Indbyggere <hi rend="schwab">stærkere</hi> end <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> og <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Aander; thi det er nu engang for Alle den uforanderlige Grund-Lov i Aandens Rige, at <hi rend="schwab">der</hi> gjælder den Stærkeres Ret, som der staaer i <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, at <rs type="bible" key="Luk 11,21-22" rend="reference">naar den Stærke vogter sit Palads, da boer han med Fred, til der kommer en Stærkere, og afvæbner ham</rs>; og som det var Skik i Kong <hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth63">Rolvs</rs></hi> <seg type="com" n="com140">Borge-Stue<!--krigernes opholdsrum på en borg.--></seg>, at hvem der ikke vilde sidde nederst, maatte prøve, hvormange af <seg type="com" n="com141">Høibords-Kæmperne<!--krigerne, der sidder ved højbordet; de fornemme krigere.--></seg> han kunde <seg type="com" n="com142">lette<!--få til at flytte sig, bevæge.--></seg> i Sædet! Selv vi smaabitte Læsere fra forrige Aarhundrede behøve ikke meer historisk Kundskab end den, vi fik af <seg type="com" n="com143">Døgn-Bladene<!--nedsættende betegnelse for dagblade og aviser, som kun beskæftiger sig med aktuelle nyheder; de dårlige og betydningsløse blade.--></seg>, for at vide, hvorlidt<!--dvs. hvor lidt.--> man <seg type="com" n="com144">enten<!--hverken.--></seg> med <seg type="com" n="com145">borgerlige<!--verdslige.--></seg> Vaa<pb type="edition" ed="VU" n="112"/>ben, latinske Disputatser, eller sprænglærde <seg type="com" n="com146">Volumina<!--fra lat., bind.--></seg>, kan udrette det Mindste selv imod <seg type="com" n="com147">Gaard-Nisserne<!--husherrerne (spøgefuldt).--></seg> i Aandens Verden, som <pb type="edition" ed="US" n="163"/>føre det levende Ord; og, har derfor en <seg type="com" n="com148">Skjalde-Pen<!--digterpen.--></seg> først banet sig Vei i <seg type="com" n="com149">en Læse-Verden<!--et læsende publikum; en lærd verden.--></seg>, da behøvede den ikke engang at have to saadanne Aander, som <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> og <placeName key="fak24">Nordens</placeName>, til sine Formyn<pb type="text" facs="1827_455_fax018.jpg" ed="A" n="10"/>dere, for at være sikker paa, den <seg type="com" n="com150">stikkes ikke ud<!--fortrænges ikke, overvindes ikke.--></seg> af hundrede Professor-Penne, undtagen i de Auditorier, den aldrig gjæster! Var det end derfor gaaet baade <hi rend="schwab"><persName key="pe138">Ingemann</persName></hi> og mig, som det, desværre, gik <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com151">Mærkes-Manden<!--fanebæreren, bannerføreren; sigter også til <persName key="pe3">Adam Oehlenschläger</persName>.--></seg></hi> i vor <seg type="com" n="com152">Fylking<!--hærafdeling, kampenhed.--></seg>, at vi i Manddoms-Aarene havde angret vor Ungdoms Bedrifter, saa maatte vore <seg type="com" n="com153">Skjalde-Penne<!--digterpenne.--></seg>, <seg type="com" n="com154">der i Grunden gjøre Eet<!--der udgør et, der udgør en enhed; der gør fælles sag.--></seg>, dog finde deres Over-Mænd i <placeName key="fak24">Nordens</placeName> <seg type="com" n="com155">Læse-Verden<!--læsende publikum; lærde verden.--></seg>, før <hi rend="schwab">det</hi> kunde seire, som de <seg type="com" n="com156">bøde Spidsen<!--tog kampen op med.--></seg>! Havde derfor end <seg type="com" n="com157">Skolemester og hans Else<!--allusion til <persName key="pe172">Ludvig Holbergs</persName> komedie <hi rend="italic"><rs type="title" key="title5675">Barselstuen</rs></hi> (1724), s. F3v.--></seg> havt Ret til at lade os <seg type="com" n="com158">høre<!--udspørge, eksaminere; overhøre.--></seg>, vi havde Dannelse, da vi gik fra dem: intellectuel og moralsk Dannelse, og klar Oplysning, som vi selv, med barbarisk Grusomhed, hjalp de forbistrede gamle <seg type="com" n="com159">Land-Vætter<!--overnaturlige væsener, der beskytter landet; landets skytsånder.--></seg>, <seg type="com" n="com160">Bjerg-Mænd<!--ifølge folketroen overnaturlige væsner, der bor i høje eller bjerge.--></seg> og Skov-Trolde, som var uforskammede nok til at <seg type="com" n="com161">leve op<!--kommer til live igen, blive levende.--></seg> igjen, hjalp dem, at forstyrre og fordunkle; da vilde det <seg type="com" n="com162">vist nok<!--ganske vist.--></seg> være sørgeligt; men havde Man ikke Andet at sætte derimod end Fornuft-Grunde fra <placeName key="fak2851">Schnöpfenthal</placeName> og Riim fra Ravne-Krog, saa maatte dog alle Historiens <seg type="com" n="com163">Mærker<!--tegn, varsler.--></seg> slaae feil, om ikke <seg type="com" n="com164">Barbariet<!--vantroen; den manglende civilisation.--></seg> ligefuldt tog Overhaand i <placeName key="fak24">Norden</placeName>.</p>
<p rend="firstIndent">Dog, dette kun i Forbigaaende, thi jeg vil hverken beskylde <persName key="pe635">Adam</persName> eller <persName key="pe647">Eva</persName> for at have lignet mig i Formløshed, og heller ikke nægte, at min Pen kunde være meget at laste, skjøndt den havde Grundtræk tilfælles med de Bedste; thi dertil er den kjendelig nok fra alle dem, den i Frugtbarhed kappedes med.</p>
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1827_455_fax019.jpg" ed="A" n="11"/>At nu <seg type="com" n="com165">hælvten<!--halvt.--></seg> Skjald og <seg type="com" n="com165">hælvten<!--halvt.--></seg> <seg type="com" n="com167">Bog-Orm<!--lærd pedant.--></seg> maa i det Hele udgjøre en Skribent, som har ondt ved at finde det Kar, hvori hans levende og døde Elementer kan sammengjære og efterhaanden ordne og udvikle sig, det seer man let, og den nordiske Literatur er ikke den Eneste, der har et saadant Phænomen, som lader sig ret godt historisk forklare, <seg type="com" n="com168">at sige<!--i alt fald.--></seg>, naar man kjender det tilsvarende Folks Historie, og har Øie for de Love, Menneske-Naturen selv i de frieste Forbindelser og besynderligste Blandinger ufravigelig følger; men, saavidt jeg veed, har slige Skribenter andensteds aldrig været <seg type="com" n="com169">de Høilærde<!--sigter til professorer, doktorer og magistre.--></seg> til Forargelse, som om det var <seg type="com" n="com170">Bog-Ormenes<!--lærde pedanters.--></seg> Ære for nær at sidde til Bords med <pb type="edition" ed="VU" n="113"/>Dronningen i <rs type="myth" key="myth331">Vingolf</rs>, og endnu mindre faldt det udenlands Professorerne ind, at saadanne Skribenter, som netop <pb type="edition" ed="US" n="164"/>idelig spillede paa Kundskaber, man maatte søge hos de Lærde, at de bragde Lærdom i <seg type="com" n="com171">Van-Rygte<!--vanry.--></seg> hos deres Læsere, fordi de skjemtede lidt med den <seg type="com" n="com172">Selv-Noksomhed<!--selvtilstrækkelighed.--></seg> og Pukken paa Selvstændighed, man mindst skulde vente at finde hos <seg type="com" n="com173">Bog-Orme<!--lærde pedanter.--></seg>, og finder dog Noget af, selv hos dem, der er halve Poeter. Men deels er dette ei saa ganske nyt i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, og deels vilde Sligt neppe sat <seg type="com" n="com174">enten<!--hverken.--></seg> <seg type="com" n="com175">de Høilærde<!--sigter til professorer, doktorer og magistre.--></seg> eller mig graa Haar i Hovedet, hvis jeg ikke ligesaa vel havde været Præst og Patriot med Liv og Sjæl, som jeg var blandet Skribent!</p>
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1827_455_fax020.jpg" ed="A" n="12"/>Her vil jeg skrifte ærlig, skjøndt jeg nok veed, <seg type="com" n="com175">de Høilærde<!--sigter til professorer, doktorer og magistre.--></seg> gad ligesaa lidt hørt mine Skriftemaal, som mine Prædikener; men, <seg type="com" n="com177">efter mine Tanker<!--efter min mening.--></seg>, klæder Aabenhjertighed dog alle Døende godt, og de levende Skribenter, hvor Talen er om deres Pen, endnu bedre, og jeg bekjender desaarsag for det Første, at baade Skribenten og hans Læsere maatte ønske, at Skjalden tit havde slaaet <seg type="com" n="com178">Bog-Ormen<!--lærde pedant.--></seg> over Fingrene, istedenfor at laane ham Pennen til at <seg type="com" n="com179">indflikke<!--indflette, indskyde.--></seg> sine kløgtige Anmærkninger i Texten. Dog, da jeg derved baade har skræmmet endeel Læsere fra mig, og kjedet Endeel af de Bedste, tør jeg vel for denne Synd vente fuldkommen <seg type="com" n="com180">Afløsning<!--syndsforladelse, absolution.--></seg> af min Pens Uvenner, om end Døden ei tillader mig at gjøre Bod. Min anden Synd er større, og udsprang <seg type="com" n="com181">øiensynlig<!--tydeligvis.--></seg> af hvad min haardeste Recensent kaldte indsigtsløs Begeistring, hvad vel er daarlig dansk, og hvis det er en <seg type="com" n="com182">Lyde<!--fejl, mangel.--></seg>, vel maa kaldes <seg type="com" n="com183">Skjalde-Lyden<!--digterfejlen, fejlen begået af digteren.--></seg>, men som nok skulde betegne den Taage, der <seg type="com" n="com184">alt imellem<!--indimellem, undertiden.--></seg> var for mine Øjne, saa jeg ikke blot forvexlede <seg type="com" n="com185">min Skrifts<!--mit forfatterskabs.--></seg> <seg type="com" n="com186">Factorer<!--væsentlige bestanddele.--></seg> med hinanden, men ogsaa med mig selv. Sligt reiser sig naturligviis ikke af Begeistringens Styrke, men af den menneskelige Skrøbelighed, som man aldrig har villet tilgive mig, enten fordi jeg virkelig var den eneste <seg type="com" n="com187">Mand af Støv<!--dødelige menneske, jordiske menneske.--></seg> mellem lutter rene Aander, eller fordi den vidnede om, hvad man nødig vilde troe, at Mennesket behøver, for at blive <seg type="com" n="com188">lydesløst<!--lydefri, fejlfri.--></seg>, langt mere end den gode <pb type="text" facs="1827_455_fax021.jpg" ed="A" n="13"/>Villie, man <seg type="com" n="com189">sædvanlig<!--sædvanligvis.--></seg> strax indrømmede mig. Hermed vil jeg da ingenlunde undskylde min Forseelse, som i mine Tanker mest bestaaer deri, at jeg, fra min <seg type="com" n="com190">Dimis-Prædikens<!--prøveprædikens; den prædiken, en teologisk kandidat skulle aflægge forud for ansættelse i et præsteembede. Grundtvigs dimisprædiken blev udgivet under titlen <hi rend="italic"><rs type="title" key="title650">Hvi er Herrens Ord forsvundet af hans Hus?</rs></hi> (1810).--></seg> Dage, tit drømde mig paa Prædikestolen, naar jeg var længst derfra, hvad let kan <seg type="com" n="com191">hændes<!--ske for.--></seg> en Præst lysvaagen, naar det kun i Drømme undes ham at være det, men som Skribenten, med et klart <pb type="edition" ed="VU" n="114"/>Over-Blik <seg type="com" n="com192">af<!--over.--></seg> de aandelige Forhold, dog aldrig vilde lade sig mærke med, <seg type="com" n="com193">uden<!--undtagen, bortset fra.--></seg> naar han <seg type="com" n="com194">laande<!--dvs. lånte.--></seg> Præsten sin <pb type="edition" ed="US" n="165"/>Pen til Prædiken-Studier, <seg type="com" n="com195">Bibel-Krøniker<!--bibelhistorier, bibelfortællinger.--></seg>, og deslige, saa, hvis mine Recensenter har oplyst mig om, hvori Feilen egenlig <seg type="com" n="com196">stak<!--bestod.--></seg>, uden at jeg rettede mig derefter, da skylder jeg dem at <seg type="com" n="com197">staae aabenbar Skrifte<!--afgive offentligt skriftemål; egl. skriftemål i kordøren eller for alteret i menighedens nærværelse.--></seg> for den nordiske <seg type="com" n="com198">Læse-Verden<!--læsende publikum; lærde verden.--></seg>; men var mine Recensenter i Grunden slet ikke klogere end jeg, men lastede kun Alt, hvad de ikke kunde lide, hvor det saa end stod, og gav gode Bøger slemme Øge-Navne for enkelte Misgrebs Skyld, <seg type="com" n="com199">der hørde meget til at undgaae<!--der var meget vanskelige at undgå.--></seg>; da kunde man <seg type="com" n="com200">snart<!--hurtigt.--></seg> troe, det kun var Skjelmeri med <seg type="com" n="com201">det aabenbare Skriftemaal<!--det offentlige skriftemål; egl. skriftemål i kordøren eller for alteret i menighedens nærværelse.--></seg>, som en beskeden Form for en stolt <seg type="com" n="com202">Anti-Kritik<!--modkritik, kritik rettet mod en anden kritik.--></seg>; men skjøndt der kan være Noget i, er det dog ikke Alt. Mine Recensenter og jeg er nemlig vant til at skaane hinanden for de sædvanlige Complimenter, saa blot for at sige dem et Par Ord, gjør jeg ingen Omsvøb; men Aanderne, som drev mig, Sagen jeg <seg type="com" n="com203">talde<!--dvs. talte.--></seg>, Pennen jeg <seg type="com" n="com204">førde<!--dvs. førte.--></seg>, og Læserne jeg unødvendig stødte, dem skylder jeg saa <pb type="text" facs="1827_455_fax022.jpg" ed="A" n="14"/>god en historisk Undskyldning, som jeg har, ei for at synes reen, men for at <seg type="com" n="com205">forekomme<!--forebygge; afhjælpe.--></seg> videre <seg type="com" n="com206">Ulæmpe<!--forulempelse.--></seg>.</p>
<p rend="firstIndent">At jeg havde Lov til baade at være en gammeldags Christen, og en theologisk Discipel af <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Morten Luther</persName>,</hi> havde ikke alene i <placeName key="fak24">Norden</placeName> <seg type="com" n="com207">borgerlig<!--som borger.--></seg>, men i hele Verden, paa eget Ansvar, saavel videnskabelig som moralsk Lov dertil, det haaber jeg, alle mine Læsere indrømme mig; thi de tolerante Theologer, der slet ikke kan taale, man i Tro og Theologi er enten mere gammeldags eller mere nymodens end de selv, de er formodenlig kloge nok til kun at læse deres egne Prædikener. At jeg fremdeles, som boglærd Christen, og dansk Stats-Præst, havde baade moralsk og <seg type="com" n="com208">borgerligt<!--i kraft af mit embede.--></seg> Kald til, baade med Mund og Pen, at <seg type="com" n="com209">bestride<!--bekæmpe; modsige.--></seg> dem, der paastod, at man <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com210">Anno Christi 1800, et quod excurrit<!--lat., i året 1800 efter <persName key="pe45">Kristus</persName>, og de følgende år.--></seg>,</hi> kunde, med lærde Hielpe-Midler, selv <seg type="com" n="com211"><hi rend="schwab">udmidle</hi> (ausmitteln)<!--finde frem til, efter ty. ausmitteln.--></seg> en anderledes ægte Christendom end den fra <hi rend="romanType">Anno</hi> Eet, samt at den sig selv gjendrivende Theologi var baade reen-bibelsk og <seg type="com" n="com212">ret<!--helt sikkert, bestemt.--></seg> philosophisk, det lader jeg mig ei engang ved Rettergang <seg type="com" n="com213">aftrætte<!--tale fra, bringe fra (en mening).--></seg>, skjøndt jeg gjerne tilstaaer, det er tungt, at saadanne Griller skal trænge til anden Modsigelse end deres egen. Det Sidste har imidlertid sin Grund i den samme gamle Feiltagelse, hvoraf <seg type="com" n="com214">min boglige Forseelse<!--Grundtvig sigter til den censur, han blev idømt som følge af injurierne, han fremsatte mod <persName key="pe111">H.N. Clausen</persName> i <hi rend="italic"><rs type="title" key="title226">Kirkens Gienmæle</rs></hi> (1825).--></seg> er udsprunget, og skjøndt jeg, saavel i <rs type="title" key="title226">Kirkens Gjenmæle</rs>, som især i <rs type="title" key="title241">Theologisk Maanedsskrift</rs>, har stræbt at <seg type="com" n="com215">oplyse<!--forklare.--></seg> Feiltagelsen, og gjort Bod <pb type="edition" ed="VU" n="115"/>for min Deelagtighed deri, saa tør jeg <pb type="text" facs="1827_455_fax023.jpg" ed="A" n="15"/>dog ikke stole paa, at det er saa bekjendt, som jeg ønsker, og som jeg haaber det her kan blive.</p>
<p rend="firstIndent"><pb type="edition" ed="US" n="166"/>At der i det ny <placeName key="fak12">Europas</placeName> Historie er en <seg type="com" n="com216">mærkelig<!--bemærkelsesværdig, betydningsfuld.--></seg> Begivenhed, som kaldes Reformationen, og at den har havt overordenlig Indflydelse ei blot paa <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Forhold til Paven i <placeName key="fak17">Rom</placeName>, hans Cardinal-Biskopper og <seg type="com" n="com217">Cardinal-Synder<!--dvs. kardinalsynder, hovedsynder, dødssynder.--></seg>, men paa hele vor Dannelse i alle Stænder og Forhold, det tør jeg saameget dristigere antage for bekjendt, hvor dette læses, som jeg i mine historiske Bøger har <seg type="com" n="com218">udregnet<!--inddraget, overvejet.--></seg> Aarene meget bedre fra Reformationen, end fra Verdens Skabelse, og <seg type="com" n="com219">oplyst<!--forklaret, meddelt.--></seg> Skaber-Elementet deri, eller dens poetiske Bestand-Deel, bedre, end <seg type="com" n="com220">de Høilærde<!--sigter til professorer, doktorer og magistre.--></seg> i Kirke-Historien oplyste mig derom. At jeg imidlertid har været partisk for Reformationen, især den evangelisk-lutherske, det har jeg først nyelig opdaget, og skjøndt mine Recensenter har sagt mig det <seg type="com" n="com221">bittert<!--strengt, hårdt.--></seg> nok for længe siden, vil jeg dog haabe, mine Læsere har fundet deres <seg type="com" n="com222">Oplysning om<!--forklaring på.--></seg>, hvori Feilen <seg type="com" n="com223">stak<!--bestod.--></seg>, ligesaa urimelig som jeg; thi de veed nok, hvorlangt jeg har været fra at <seg type="com" n="com224">bryde Staven<!--fælde dom.--></seg> enten over <placeName key="fak24">Nordens</placeName> eller <placeName key="fak457">Sydens</placeName> Middel-Alder, som et Chaos af idel <seg type="com" n="com225">Barbari<!--her: vantro; mangel på civilisation.--></seg>, Hedenskab, Munke-List, <seg type="com" n="com226">Sværmeri<!--religiøst fantasteri.--></seg> og Fanatisme, og poetiske Læsere kan umuelig regne det for Smaa-Ting, at <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Morten Luther</persName></hi> havde den poetiske Aand, som jeg naturligviis ikke vilde savnet hos <hi rend="schwab"><persName key="pe1661">Zwingel</persName></hi> og <hi rend="schwab"><persName key="pe1356">Calvin</persName>,</hi> ifald jeg havde fundet den hos dem. Det er altsaa en for længe siden afgjort <pb type="text" facs="1827_455_fax024.jpg" ed="A" n="16"/>Sag mellem mig og mine rette Læsere, at hvor vi høre <hi rend="schwab">Aanders</hi> Røst, <seg type="com" n="com227">det være sig<!--det kan være (optativ).--></seg> fra <seg type="com" n="com228">Pavedommet<!--dvs. pavedømmet.--></seg> eller Hedenskabet, der lytte vi, og afgjøre for Resten med os selv, om vi kan svare venlig eller fiendtlig, og at f. Ex. <hi rend="schwab"><persName key="pe972">Shakspear</persName>,</hi> som <seg type="com" n="com229">hørde<!--dvs. hørte.--></seg>, jeg veed ikke selv, til hvilket Kirke-Sogn, er Mester-Skjalden i det ny <placeName key="fak12">Europa</placeName>, som ikke blot Skjaldene, men ogsaa <seg type="com" n="com230">Bog-Ormene<!--lærde pedanter.--></seg> skal <seg type="com" n="com231">læres til<!--lære.--></seg> at respectere, om de ellers vil have synderlig Respekt i <placeName key="fak24">Norden</placeName>. For Total-Indtrykket af <seg type="com" n="com232">min Skrift<!--mit forfatterskab.--></seg> er jeg derfor slet ikke bange, og de Læsere, som det mishager, har taget meget mere feil, da de læste mine Bøger, end jeg, da jeg skrev dem; men netop fordi jeg <seg type="com" n="com233">sædvanlig<!--sædvanligvis.--></seg> skrev <seg type="com" n="com234">i en Sum<!--sammenfattende, på en gang.--></seg>, skrev helst korte <seg type="com" n="com235">Begreb<!--sammenfatninger.--></seg> af min egen lille <seg type="com" n="com236">Verdens-Krønike<!--sigter til <hi rend="italic"><rs type="title" key="title629">Kort Begreb af Verdens Krønike i Sammenhæng</rs></hi> (1812) og <hi rend="italic"><rs type="title" key="title452">Kort Begreb af Verdens Krønike, betragtet i Sammenhæng</rs></hi> (1814).--></seg>, netop derfor er jeg sikkert læst langt mere stykkeviis, end nogen anden dansk Skribent, og ligesom det <seg type="com" n="com237">vist<!--afgjort, helt bestemt.--></seg> har skaffet mig Part i mange Læsere, jeg mindst ventede, har det <seg type="com" n="com237">vist<!--afgjort, helt bestemt.--></seg> ogsaa skildt mig <seg type="com" n="com239">ved<!--fra.--></seg> Endeel, jeg <seg type="com" n="com240">gjorde sikker Regning paa<!--regnede sikkert med.--></seg>.</p>
<p rend="firstIndent">Sagen er <seg type="com" n="com241">kortelig<!--kort sagt.--></seg> denne, at da Christendommens Aand udgik i Ørken, <seg type="com" n="com242">at<!--for at.--></seg> kalde <seg type="com" n="com243">Barbarerne<!--her: de vantro, hedningene; de uciviliserede folkeslag.--></seg> til Omvendelse og Tro, <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible1" key="Es 35,1-2" rend="allusion"/>og at omskabe Ørken <pb type="edition" ed="VU" n="116"/>til en frugtbar Mark, med <placeName key="his614">Libanons</placeName> Herlighed, med <placeName key="fak1250">Carmels</placeName> og <placeName key="his2357">Sarons</placeName> Prydelse<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible1" key="Es 35,1-2" rend="allusion"/>, hvad unægtelig er en smuk <pb type="edition" ed="US" n="167"/>poetisk Beskrivelse <seg type="com" n="com244">paa<!--af.--></seg> Christendommens historiske Virkninger i det ny <placeName key="fak12">Europa</placeName>, hvad enten saa den gamle <seg type="com" n="com245">ebraiske<!--dvs. hebraiske.--></seg> <seg type="com" n="com246">Seer<!--profet.--></seg> saae det, eller ikke; dengang havde man, desværre, allerede saa omtrent skrevet <seg type="comStart" n="com247"/>Christen-Fol<pb type="text" facs="1827_455_fax025.jpg" ed="A" n="17"/>kets<!--de kristnes.--><seg type="comEnd" n="com247"/> Historie i Glemme-Bogen, eller bildte sig dog ind, at den Aand, der skabde sig sit Folk af alle Andre, og havde overalt den Stærkeres Ret, han maatte naturligviis ogsaa blive alle Folks Aand, naar man kun bortryddede de udvortes Hindringer, nemlig Afguds-Husene og de trodsige Afguds-Dyrkere. At Sligt kunde lykkes saa godt, som det lykkedes, er <seg type="com" n="com248">vist nok<!--helt sikkert, ganske vist.--></seg> et Vidunder, som giør Christendommens Aand udødelig Ære, men, alt Andet tilsidesat, kan man nok begribe, at der saavel i <placeName key="fak120">Stor-Britannien</placeName>, som fra <placeName key="fak306">Donau</placeName> til <placeName key="his2863">Vardø-Huus</placeName>, baade var Mange, som, naar de havde <seg type="com" n="com249">Kiødet<!--her formentlig: de daglige fornødenheder; det legemlige.--></seg>, kun brød sig lidt om Aanden, og derhos Endeel, som <seg type="com" n="com250">vel<!--rigtignok, ganske vist.--></seg> lod de gamle Gude-Navne og Tempel-Skikke gaae <seg type="com" n="com251">ad<!--i.--></seg> Glemme, men holdt dog fast ved deres naturlige Grund-Begreb om Forholdet mellem Aand og <seg type="com" n="com252">Støv<!--det jordiske, det forgængelige.--></seg>, mellem Gud og Menneske, hvor slet det saa end <seg type="com" n="com253">rimede sig<!--passede.--></seg> med de christelige Forestillinger. Dette gik saameget desbedre an, som <seg type="com" n="com254">Neophyterne<!--fra gr., de nyomvendte; nydøbte.--></seg> <seg type="com" n="com255">sædvanlig<!--sædvanligvis.--></seg> hverken kunde læse eller skrive, kunde endnu mindre Latin, og var meget <seg type="com" n="com256">maadelige<!--dårlige, ukyndige.--></seg> Philosopher, medens paa den anden Side Missionairerne tit bar sig ad med at samle Kirke-Giængere, som man nu ogsaa tit samler Bøger til Bibliotheker, gjorde Ceremonierne til Hoved-Sagen, og gav i det Mindste to Skyts-Helgene for hver Gud. Desuagtet maa man dog ikke, som Skik har været, <seg type="com" n="com257">over<!--til fordel for.--></seg> det meget baade Latterlige og Sørgelige, som Historien ved denne Leilighed melder, glemme, hvad sandt er, <pb type="text" facs="1827_455_fax026.jpg" ed="A" n="18"/>at Middel-Alderens Munke dog i Grunden forstod meget bedre at udbrede Christendommen og omvende Hedninger, end vore Missionairer enten i <placeName key="his805">Ostindien</placeName> eller <placeName key="fak478">Grønland</placeName>; thi at tale om Christendom med <seg type="com" n="com258">Barbarer<!--de vantro, hedninger; de uciviliserede folkeslag.--></seg>, som <rs type="bible" key="Matt 12,38" rend="eg">Mesteren talde med jødiske Skrift-Kloge</rs>, eller <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible2" key="ApG 17,18" rend="reference"/>Apostelen med Philosopherne i <placeName key="fak483">Athenen</placeName><rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible2" key="ApG 17,18" rend="reference"/>, røber i det Mindste stor Mangel paa Menneske-Kundskab, og en meget <seg type="com" n="com259">overfladelig<!--overfladisk.--></seg> <seg type="com" n="com260">Skrift-Klogskab<!--bibelkendskab.--></seg>, da baade Aanden og Ordet raader os at <rs type="bible" key="Matt 13,33" rend="reference">syre Meget med Lidet</rs>, at <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible3" key="Luk 14,7-14" rend="reference"/>bænke Giæsterne, før vi <seg type="com" n="com261">syne<!--betragter opmærksomt; ofrer opmærksomhed.--></seg> dem<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible3" key="Luk 14,7-14" rend="reference"/>, og at <rs type="bible" key="Matt 13,47-48" rend="reference">fange Fiskene, før vi skille dem ad</rs>.</p>
<p rend="firstIndent">Middel-Alderens kirkelige <hi rend="schwab">Grund-Feil,</hi> som endnu er vor Arve-Synd, bestod da deri, at der ikke var to aabne Dørre paa Kirken, men at hvem der lod sig lokke derind, om <seg type="com" n="com262">det end siden angrede ham<!--han end senere fortrød det.--></seg>, dog <pb type="edition" ed="VU" n="117"/>skulde blive der til sin Død, og havde kun i Døden frit Valg mellem Kirke-Gaarden og Galge-Bakken. Herved skabtes det Chaos, hvormed vi endnu maa <seg type="com" n="com263">drages<!--trækkes, lide under.--></seg>; thi <pb type="edition" ed="US" n="168"/>da Christendommens Aand virkelig indtog Mange, og skaber altid Lys i sit Rige, saa var det nødvendigt, at de tvungne Bekjendere af al Magt forfalskede Christendommen efter deres egne aandelige Drømme og kiødelige Lyster, og at de Troende protesterede, hvorved der opkom en fiendtlig <seg type="com" n="com264">Giæring<!--misfornøjelse, uro.--></seg>, som maatte føre til en voldsom <seg type="com" n="com265">Skilsmisse<!--adskillelse.--></seg>, da man ei med Læmpe vilde <seg type="com" n="com266">hæve<!--ophæve.--></seg>, hvad man med Magt havde skabt.</p>
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1827_455_fax027.jpg" ed="A" n="19"/>En saadan <seg type="com" n="com267">Skilsmisse<!--adskillelse.--></seg> var Reformationen, hvorved <seg type="com" n="com268">Folke-Stammerne<!--folkeslagene.--></seg> <seg type="com" n="com269">i Masse<!--massevis.--></seg> adskildte sig efter deres Total-Forhold saavel til Aand i det Hele, som til <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> i Særdeleshed, og det skadede slet ikke, at Konger og Fyrster, som det efter Omstændighederne var nødvendigt, tog virksom Deel deri; men, skiøndt der allerede var meget vundet derved, at hvert Folk satte sig i et frit Forhold til den christelige Aand og Kirke, saa maatte dog denne Bestemmelse efter Massen, hvori physisk Magt var <seg type="com" n="com270">Middel-Punkten<!--midtpunktet.--></seg>, medføre megen Ulæmpe, hvor Massen selv, som overalt udenfor <placeName key="fak24">Norden</placeName>, var en <seg type="com" n="com271">giærende<!--urolig.--></seg> Blanding af fiendtlige <seg type="com" n="com272">Stammer<!--folkeslag.--></seg>, som det <seg type="com" n="com273">kraftige<!--kraftfulde.--></seg> Ord, der udbredtes med evangelisk Frihed og tit med stormende Fremfusenhed, satte paa Ny i Bevægelse. Man har længe nok forundret sig over de mange saakaldte Religions-Krige, thi man skulde <seg type="com" n="com274">heller<!--dvs. hellere.--></seg> forundre sig over, at de blev saa faa, hvor Aands-Kræfternes Fornyelse baade kundgjorde og styrkede den gamle <seg type="com" n="com275">Tvedragt<!--strid.--></seg>, hvor den physiske Magt vilde beherske Aanden, og hvor man <seg type="com" n="com276">heller<!--dvs. hellere.--></seg> med <seg type="com" n="com277">Staal-Handsker<!--våbenmagt, hårdhændet adfærd.--></seg> vilde tage, end med Livet kiøbe den Frihed, Ordet hjemlede. Sandelig, havde under disse Omstændigheder Folke-Aanderne vaagnet og taget Parti, da vilde vi havt en Række af Revolutioner, hvor vi nu kun spore <seg type="com" n="com278">Giæringer<!--uroligheder, brydninger.--></seg>; men vi see nu ogsaa, det skulde og det kunde ikke skee: videnskabelig maatte Grav-Kamrene oplukkes, oplyses og randsages, før man uforvarende, som <pb type="text" facs="1827_455_fax028.jpg" ed="A" n="20"/>i <placeName key="poet25">Øster-Ledens</placeName> Æventyr, kom til at løslade de <seg type="com" n="com279">skrinlagte<!--lagt i kiste og begravede.--></seg> Aander.</p>
<p rend="firstIndent">Selv hos det ny <placeName key="fak12">Europas</placeName> meest poetiske <seg type="com" n="com280">Folke-Stamme<!--folkeslag.--></seg>, hos Angel-Sachserne, viste Folke-Aanden sig kun paa <seg type="com" n="com281">Skue-Pladsen<!--teatret.--></seg>, og forevigede der mere sin sidste Herolds end sine Bedrifters Minde; kun i det Lutherske <seg type="com" n="com282">Sogn<!--her: område.--></seg> blev Poesien kirkelig, og selv i <placeName key="fak24">Norden</placeName> kun folkelig som Menighedens Omkvæd til <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible4" key="2 Mos 15,1-18" rend="reference"/>Moses-Drapen ved <placeName key="fak84">det røde Hav</placeName><rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible4" key="2 Mos 15,1-18" rend="reference"/>, hvad man vel maa kalde <persName key="pe42">Luthers</persName> Kvad om den <seg type="com" n="com283">underlige<!--underfulde, forunderlige.--></seg> Kamp og Seier, den store Udfrielse af Pavedømmets Chaos, som han, <seg type="com" n="com284">vist<!--afgjort, helt bestemt.--></seg> ligesaa philo<pb type="edition" ed="VU" n="118"/>sophisk rigtig som poetisk dristig, sammenlignede med <rs type="bible" key="2 Mos 13,17-15,21" rend="reference">Israels berømte Udgang af Ægypten</rs>. Det nytter ei at dølge, at den følgende Tid <pb type="edition" ed="US" n="169"/>kun altfor meget ligner <rs type="bible" key="2-5 Mos" rend="reference">Vandringen i Ørken</rs>, men dog har <placeName key="fak24">Norden</placeName>, i Sammenligning med <placeName key="fak21">Tydskland</placeName>, noget saa venligt, uskyldigt, paradisisk i sit Udseende, at man fristes til at troe, der ere de lyksalige Øer, hvor <persName key="pe42">Luthers</persName> Aand hensvævede, medens man i <placeName key="fak305">Wittenberg</placeName> <seg type="com" n="com285">trættedes<!--skændtes; kæmpede.--></seg> om hans Ord; og hvor den mæglede et stille Forlig mellem Aand og Bogstav, som imellem Mund og Pen, og da nu heller ingensteds den kirkelige og <seg type="com" n="com286">borgerlige<!--samfundsmæssige.--></seg> <seg type="com" n="com287">Enighed<!--enhed.--></seg> oprandt saa naturlig, og <seg type="com" n="com288">forstyrredes<!--ødelagdes.--></seg> saa lidt, som i <placeName key="fak14">Danmark</placeName> og <placeName key="fak41">Norge</placeName>, hvad Under, at Skjalden i Kirken, selv midt under den <seg type="com" n="com289">øiensynligste<!--mest åbenlyse.--></seg> Splid, og trods al <seg type="com" n="com290">Rimelighed<!--sandsynlighed.--></seg>, drømde patriotiske Drømme om en fuldstændig Gienfødelse af <seg type="com" n="com291">det gamle Tvilling-Liv<!-- sigter til tvillingeriget Danmark og Norge.--></seg> i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, kun <pb type="text" facs="1827_455_fax029.jpg" ed="A" n="21"/>med det meer omfattende Blik og den dybere Rodfæstelse, som det gamle <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Opdagelse, og Videnskabeligheds Fremskridt, gjorde baade muelig og ønskelig!</p>
<p rend="firstIndent">Nei, intet Under, høist naturligt! og selv <seg type="com" n="com292">Bog-Ormen<!--lærde pedant.--></seg>, der nu engang var sammenvoxet Tvilling med Skjalden, vil en klogere Efterslægt slet ikke bebreide, hvad han ei kunde <seg type="com" n="com293">lade<!--undlade.--></seg>; men Talen er her om en Skribent, som vilde og som burde <seg type="com" n="com294">kraftig<!--virksomt; energisk.--></seg> bidrage til, at der oprandt en paa aandelige Ting klogere Efter-Slægt, og han maa vel føle Kald til at være sin egen Recensent, da han endnu Ingen har fundet, som lige partisk for Skribenten og for den nordiske <seg type="com" n="com295">Læse-Verden<!--læsende publikum; lærde verden.--></seg> gav dem begge Ret, hver paa sin Maade: Skribenten Ret til, <seg type="com" n="com296">imellem<!--indimellem, af og til.--></seg>, <seg type="com" n="com297">over<!--til fordel for.--></seg> sin Yndlings-Materie at glemme sine Læseres <seg type="com" n="com298">Tarv<!--behov, fornødenheder.--></seg>, og dem den tilsvarende Ret til at overspringe hvad der var <seg type="com" n="com299">Stød<!--hindringer.--></seg> paa <hi rend="schwab">deres</hi> Kirke-Vei. At behandle Tro med Ligegyldighed, kan intet Menneske, som selv har nogen; det er et ulykkeligt Folk og en fortvivlet Skjald, som ingen har, og det er en foragtelig Præst, som enten ikke selv troer hvad han forkynder, eller dog ei tør være det bekjendt for hele Verden; saa de Læsere, der ei kan lide Bøger af en Skribent, fordi han siger dem, det er ikke menneskeligt, men dyrisk, at glemme Himlen over Jorden, værre end dyrisk at trodse og bespotte Livet og Lyset i det dunkle Dyb, som er deres urandsagelige Kilde, eller fordi han siger dem, at <pb type="text" facs="1827_455_fax030.jpg" ed="A" n="22"/>han <seg type="com" n="com300">hørde<!--dvs. hørte.--></seg> <rs type="bible" key="Sl 19,2-3" rend="allusion">Dage tale med Dage og Nætter forkynde hinanden</rs> <seg type="com" n="com301">Vidskab<!--kundskab; videnskab.--></seg> om Helte-Aanden med <seg type="com" n="com302">Kors-Banneret<!--banneret, hvis dug er forsynet med det kristne kors i midten.--></seg> og <seg type="com" n="com303">Bibel-Staven<!--her: <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> bogstav eller ordlyd; alluderer også til <rs type="bible" key="2 Mos 14,16">2 Mos 14,16</rs>.--></seg>, de Læsere maa en Skribent som jeg, lade søge deres Lyst, hvor de finde deres <seg type="com" n="com304">Mand<!--ligemand.--></seg>. Men denne Frihed skal Skribenten unde dem ei blot som Læsere, men <seg type="com" n="com305">og<!--også.--></seg> som Borgere, og føler han sig besjælet af Folke-Aanden, da skal <pb type="edition" ed="VU" n="119"/>han, som dens Tals-Mand, huske, at han har en anden <seg type="com" n="com306">Læse-Verden<!--læsende publikum; lærde verden.--></seg> for sig, <pb type="edition" ed="US" n="170"/>end i sin præstelige <seg type="com" n="com307">Skrift<!--forfatterskab.--></seg>, og at hvad der ei som Menneske kan være ham ligegyldigt: hvorledes nemlig hans Med-Mennesker opfatte Aandens Væsen og udlægge <seg type="com" n="com308">Aande-Sproget<!--åndens tale.--></seg> i deres Inderste, det er ham som Skribent uvedkommende, thi er selv det mindste Glimt af aandeligt <seg type="com" n="com309">Samfund<!--fællesskab.--></seg> og Tanke-Gang baade <seg type="com" n="com310">borgerlig<!--samfundsmæssig.--></seg> og boglig, og i det Hele timelig, Vinding, saa skal det altid her være hans Løsen: <seg type="com" n="com311">hver nyde som han nemmer, da Ingen skeer Uskiel<!--ordsprog, jf. <rs type="title" key="title93">Mau 1879</rs>, nr. 6.964: ‘lad hver enkelt drage nytte af noget i forhold til, hvordan han har forstået det, så lider ingen uret’; Uskiel betyder ‘mod sund fornuft eller det, der strider mod sund fornuft og retfærdighed’.--></seg>! Dette har ogsaa virkelig været min Grund-Sætning, som hele min <seg type="com" n="com312">Skribent-Bane<!--forfattervirksomhed.--></seg>, overskuet, klarlig viser; men hvem der efter en saa aandløs Tid, som den sidst forbigangne, føler sig drevet til at vove en Dyst for Aanden, om <rs type="bible" key="Matt 6,13" rend="allusion">Riget og Æren</rs>, maa ikke regne <seg type="com" n="com313">paa<!--med.--></seg>, hos sine Læsere <seg type="com" n="com314">sædvanlig<!--sædvanligvis.--></seg> at finde det aandelige Over-Blik, han finder hos sig selv, end sige det han <seg type="com" n="com315">fattes<!--mangler.--></seg>. Ei kan jeg være haard nok til at kræve af mig selv, hvad jeg aldrig har krævet af Andre: Klarhed i Dunkelhedens <seg type="com" n="com316">Alder<!--tidsalder.--></seg>, og Modenhed i Vaaren, og seer jeg <seg type="com" n="com317">ret<!--rigtigt.--></seg> paa mine <pb type="text" facs="1827_455_fax031.jpg" ed="A" n="23"/>første Bøger, da stod jeg netop <seg type="com" n="com318">Fare<!--i fare.--></seg> for at blive klar og klog for tidlig, og kiender jeg noget til mig selv, da var det kun ædel, <seg type="com" n="com319">kraftig<!--kraftfuld.--></seg>, aandelig Modsigelse jeg <seg type="com" n="com320">fattedes<!--manglede.--></seg>, for at undgaae eller rette mine Misgreb; thi med alle mine Feil har jeg aldrig havt den, at være blind for mine Feil, naar man viste mig dem; men, efter min <seg type="com" n="com321">Bygning<!--evne; plan.--></seg>, kunde jeg tidligere blevet min egen Recensent, hvad jeg hidtil kun har <seg type="com" n="com322">fusket paa<!--arbejdet slet eller dårligt på.--></seg> at være, og at jeg ikke blev det, er den Feil jeg angrer, har, mener jeg, bødet tilstrækkelig for, og stræber nu at rette, om ei til Gavn for mine Bøger, saa dog for min <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com323">Efter-Mand<!--efterfølger; afløser.--></seg>,</hi> altsaa for den Aand og for den Sag jeg, ikke sjelden ubehændig, men heller ikke sjelden <seg type="com" n="com324">kraftig<!--kraftfuldt.--></seg>, og altid ærlig, velvillig og frisindet, som skarp og fritalende, har kæmpet for.</p>
<p rend="firstIndent">Har jeg vel taget Feil deri, at Mestere, Svende og Drenge i <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com325">boglige Konster<!--boglige studier; lærdom.--></seg></hi> <seg type="com" n="com326">vel<!--rigtig nok, ganske vist.--></seg> derved kan skjule Aandløshed for sig selv og hinanden, men aldrig skabe nogen Aand, som det levende og levendegiørende Princip for Lærd og Læg; eller har jeg Uret i, at Folkene maae blive som døde Sild eller som <seg type="com" n="com327">uvane<!--ustyrlige, tøjlesløse.--></seg> Dyr, og selv <seg type="com" n="com328">boglig Konst<!--boglig studie; lærdom.--></seg> tabe sin Anseelse og gaae til Grunde, hvis der ei kan raades Bod paa den Aandløshed, der i de sidste Aarhundreder forvandlede hardtad alle <seg type="com" n="com329">Borger-Samfund<!--politiske samfund; verdslige samfund.--></seg>, selv de naturligste, til tvungne <seg type="com" n="com330">Sam-Lag<!--fællesskaber.--></seg>, hvori alt Fælledsskab kun var til Byrde, ei til Trøst, mens det i det Høi<pb type="text" facs="1827_455_fax032.jpg" ed="A" n="24"/>este var Venne-Kredsene, som gierne tænkde sig forenede i Lyst og Nød!</p>
<p rend="firstIndent">Nu vel! hvem det er til Forargelse, at denne soleklare, ufor<pb type="edition" ed="US" n="171"/>tielige <pb type="edition" ed="VU" n="120"/>Sandhed ogsaa i <placeName key="fak24">Norden</placeName> er blevet høirøstet, han <seg type="com" n="com331">bestride<!--må bekæmpe, må benægte (optativ).--></seg> den, men <seg type="com" n="com332">rose sig ei<!--(han) skal ikke prale (optativ).--></seg> af Seiren, før den er vundet!</p>
<p rend="firstIndent">Var det <seg type="com" n="com333">Sværmeri<!--religiøst drømmeri eller fantasteri.--></seg>, naar jeg paastod, at en dunkel, aandelig Følelse af en Eenhed i Mangfoldigheden, til Trøst, til Ære og Fryd for hver Medlem af <seg type="com" n="com334">Samfundet<!--fællesskabet.--></seg>, der har Sind til godvillig at dele Byrden, og, i Nødsfald, at glemme sin <seg type="com" n="com335">Enkelthed<!--individualitet.--></seg> over Sammenhængen med det Hele, at denne dunkle, aandelige Følelse har skabt ethvert Folke-Liv, ethvert <seg type="com" n="com336">borgerligt<!--samfundsmæssigt.--></seg> Levnets-Løb, som er værdt at nævne og beskrive; at uden denne Følelse er selv den klareste Indsigt i <seg type="com" n="com337">Samfundets<!--fællesskabets.--></seg> organiske Sammenhæng død og magtesløs, og at om den end ikke var det, kan den dog umuelig giennemtrænge Massen! Eller var kanskee det <seg type="com" n="com338">Sværmeri<!--religiøst drømmeri eller fantasteri.--></seg>, at jeg ansaae det for <placeName key="fak24">Nordens</placeName> store Lykke at have et <seg type="com" n="com339">daadfuldt<!--handlekraftigt, virksomt.--></seg> Folke-Liv fra den dunkle Old-Tid, hvori alle Slægter og alle <seg type="com" n="com340">Folke-Delene<!--stænderne, samfundsklasserne.--></seg> sammensmelte, og at have det beskrevet fra Middel-Alderen af Skribenter, som den samme dunkle Følelse begeistrede for Folke-Heltene og <seg type="com" n="com341">Folke-Daaden<!--summen af de bedrifter, folkene har udført.--></seg>! Eller var endelig det <seg type="com" n="com342">Sværmeri<!--religiøst drømmeri eller fantasteri.--></seg>, at jeg gruede for det Svælg, der selv i <placeName key="fak24">Norden</placeName> var med Pennen gravet mellem Øret og Tungen, mellem Folket og dets Lærere, ja selv mellem Folket og Skjalden, mellem <pb type="text" facs="1827_455_fax033.jpg" ed="A" n="25"/>Skoven og Fuglen, saa der var intet Haab om Fornyelse og om Fortsættelse af Folke-Livet i Aanden, dersom Pennen ei kunde skiæres saaledes efter <seg type="com" n="com343">Folke-Tungen<!--folkesproget; modersmålet.--></seg>, at Skrift dog for de <seg type="com" n="com344">Livligste<!--mest levende, opvakte.--></seg> blev som et stammende Mæle af den gamle Folke-Aand, til hvis <seg type="com" n="com345">Særheder<!--særpræg.--></seg> man <seg type="com" n="com346">vel<!--sikkert, bestemt.--></seg> maatte vænne sig for Indholdens Skyld, og var det Daarskab at jeg <seg type="com" n="com347">slog mig fra<!--vendte mig bort fra, forsagede.--></seg> Verden, fra min egenlige <seg type="com" n="com348">Læse-Verden<!--læsende publikum; lærde verden.--></seg>, for, om mueligt, at giøre en god Begyndelse paa den store Kiærligheds-Gierning, som de Bog-Lærde ei mindre af Egen-Kiærlighed end af <seg type="com" n="com349">Omhug<!--dvs. omhu.--></seg> for Folket og Staten, maatte inderlig ønske, kunde lykkes langt over Forventning! Var det Daarskab, da maa det dog <seg type="com" n="com350">vel<!--rigtignok.--></seg> kun have været <seg type="com" n="com351">saa<!--således.--></seg>, fordi jeg derved maaskee vovede meer end jeg burde, <seg type="com" n="com352">tilsatte<!--satte til, mistede.--></seg> meer end jeg havde; thi har man af mageløs Blindhed kaldt min <seg type="com" n="com353">Krønike-Stil<!--fortællestil, måde at skrive historier på.--></seg> for plump og bondeagtig, og erklæret det for dens Hoved-Feil, saa maa dog formodenlig Arbeidet være lykkedes langt bedre, end man i det nittende Aarhundrede kunde ventet; thi at skrive nogenlunde pirrende og flydende, for de Læsere, som have Udvikling og Sprog-Dannelse tilfælleds med os, det er dog nuomstunder vel intet Hexerie, og kunde Menig-Mand været dermed tjent, fristedes jeg dog vel neppe meer end andre Skribenter til at lære Dansk i Kroer og i Borgestuer!</p>
<p rend="firstIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="121"/><pb type="edition" ed="US" n="172"/>Deri feilede jeg da <seg type="com" n="com354">sikkerlig<!--sikkert, med sikkerhed.--></seg> ikke, at jeg fandt en Bro nødvendig over Aaen, som en <rs type="myth" key="myth74">Thor</rs> maaskee <pb type="text" facs="1827_455_fax034.jpg" ed="A" n="26"/>kan gjennemvade, men alle Smaa-Folk drukne i, en Bro, hvor Tunge og Pen, hvor Folket og de Bog-Lærde kan <hi rend="schwab">mødes,</hi> lære at forstaae og agte hinanden, at jeg fandt en saadan Bro nødvendig, og lagde dristig Haand paa Værket, uagtet netop jeg og mine Lige, med den gammeldags Tro og det velbekjendte Bibel-Sprog, trængde mindst dertil, trængde kun dertil, forsaavidt vi satte nogen Priis paa det aandelige <seg type="com" n="com355">Borger-Samfund<!--borgerfælleskab.--></seg> med Andre end vore <seg type="com" n="com356">Troes-Forvandte<!--trosfæller.--></seg> og Kirke-Gjængere, paa aandsudviklende Vexel-Virkning selv med Andre i <placeName key="fak24">Norden</placeName> end vore Med-Borgere!</p>
<p rend="firstIndent">Jeg feilede ikke heri, og de Boglærdes <seg type="com" n="com357">Modbydelighed<!--afsky.--></seg> for Folke-Bøgerne vil, hvis den varer, hævne sig grusomt netop paa det Parti, som var mig meest imod; thi er det ikke en <seg type="com" n="com358">følgelig<!--selvfølgelig.--></seg> Sag, at mit Publikums Børn og mit <seg type="com" n="com359">Barn-Publikum<!--børnepublikum.--></seg> vil, inden de veed det, vinde en Styrke i <placeName key="fak24">Nordens</placeName> <seg type="com" n="com360">Old-Krønike<!--oldtidshistorie.--></seg> og i Modersmaalet, som giver Folket i deres Haand, medens de Sprænglærde fnyse og <seg type="com" n="com361">belees<!--bliver leet af, gjort nar af.--></seg>! Hvem kan afvende det, naar de selv ikke vil, hvem Faren truer, naar de der vil agtes af Folket og virke aandelig paa dem, ei vil lære at respectere Folke-Aanden og Modersmaalet, ligesaavel i <seg type="com" n="com362">Vadmels-Koften<!--her: overfrakken af groft stof til mænd, der fungerer som et billede på en kønsopdelt bogkultur.--></seg>, og paa <seg type="com" n="com363">Blaargarns-Tungen<!--her: kjolen til kvinder vævet af løst og billigt garn, der fungerer som et billede på en kønsopdelt bogkultur; egl. den uvenlige eller falske tale.--></seg>, som hvor de <seg type="com" n="com364">slide<!--går klædt i.--></seg> Fløiel og Silke, ei lære at forstaae, at Bog-Sproget i sin Udvikling, som jeg dog vel ikke har stræbt at hemme, er paa <seg type="com" n="com365">vilde Veie<!--gale veje, afveje.--></seg>, og skrider kun <pb type="text" facs="1827_455_fax035.jpg" ed="A" n="27"/>frem med Dødning-Been til <seg type="com" n="com366">Konst-Barbariets<!--her: den fine eller ophøjede stil.--></seg> tomme <seg type="com" n="com367">Ørk<!--ørken, ødemark.--></seg>, saasnart det løsriver sig fra sin levende Rod i Moders-Maalet!</p>
<p rend="firstIndent">Hvori feilede jeg da? Naturligviis deri, at jeg ikke saaledes tog Bladet fra Munden for mange Aar siden, og sagde reent ud, hvad jeg vel baade tidsnok og tidt nok, maaskee baade for tidt og for tidlig, slog paa, men immer selv svækkede og fordunklede ved at fortælle mine Præste-Drømme, om Miraklerne der skulde skee ved min Grav, naar <seg type="com" n="com368">mine Been<!--mine knogler, mit skelet.--></seg> kom til at hvile paa Landsby-Kirkegaarden hos mine <seg type="com" n="com369">Fædres<!--forfædres.--></seg>! <seg type="com" n="com370">Vist nok<!--helt sikkert.--></seg> skulde kloge Folk seet, hvad end ikke jeg var blind for, at <seg type="com" n="com371">naar<!--hvis.--></seg> jeg vilde gjort <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com372">Præste-Brug<!--brug i gejstlig sammenhæng.--></seg></hi> af min Fortroelighed med <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Aand og af min Styrke i Moders-Maalet, da skulde jeg ikke plaget mig selv med at omskabe de gamle <seg type="com" n="com373">Krøniker<!--historier; historiebøger; sigter også til <rs type="title" key="title1404">Prøver af Snorros og Saxos Krøniker i en ny Oversættelse samt et Ord til Danske og Norske</rs> (1815).--></seg> til maadelige Folke-Bøger, men forlystet mig med at skrive nye <seg type="com" n="com374">Krøniker<!--historier; historiebøger.--></seg> <seg type="com" n="com375">paa fri Haand<!--på egen hånd, uden forbillede.--></seg>, som i det Mindste kunde blevet ti Gange saa livlige, og vilde neppe trængt til de Bog-Lærdes Anbefaling; det skulde kloge Folk seet, og <seg type="com" n="com376">naar<!--hvis.--></seg> de ikke vilde agtet min Selv-Fornæg<pb type="edition" ed="US" n="173"/>telse, dog smiilt <pb type="edition" ed="VU" n="122"/>ad Drømmene, hvormed jeg søgde deels at trøste mig over det i Længden dræbende Arbeide, deels at retfærdiggjøre det i Præstens Øine; men har jeg <seg type="com" n="com377">sagt de Danske Boglærde saa til<!--på denne måde beskyldt de danske boglærde for.--></seg>, at de var endnu mere kortsynede i slige Ting end jeg, saa skulde jeg ogsaa husket det, og ei kyst dem fra de uskyldige <seg type="com" n="com378">Krøniker<!--historier; historiebøger.--></seg>, der tjener <pb type="text" facs="1827_455_fax036.jpg" ed="A" n="28"/>bedst hvem der forstaaer at bruge dem, han <seg type="com" n="com379">være<!--kan være (optativ).--></seg> Christen eller Hedning, Lærd eller Læg, og bør virkelig, for Øieblikket, kjendes og udbredes af alle Boglærde, i det Mindste hos os, som vil have Deel i den <seg type="com" n="com380">Bog-Reformation<!--reformation af den samtidige bogkultur.--></seg>, der <seg type="com" n="com381">nødvendig<!--nødvendigvis.--></seg> maa lykkes i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, eller som, hvis den mislykkedes, tilintetgjorde de Boglærdes sidste, rimelige Haab: af Folket at <seg type="com" n="com382">opdrage<!--danne, skabe.--></seg> sig <seg type="com" n="com383">en Læse-Verden<!--et læsende publikum; en lærd verden.--></seg>, der kan skatte og bære dem. Jeg veed det nok, at de Boglærde næsten allevegne har sat sig i Hovedet, at det er constitutionelle Forfatninger, som skal forlige dem med Folket, og begeistre Folket for Staten, men det nittende Aarhundredes <seg type="com" n="com384">borgerlige<!--samfundsmæssige.--></seg> <seg type="com" n="com385">Farcer<!--her: optrin, revolutioner.--></seg> maae dog vel <seg type="com" n="com386">oplade<!--åbne, lukke op.--></seg> de Øine, der lukkede sig for det Attendes Tragoedier, og vise de Boglærde, om ikke Andet, saa dog det, at de er saa omtrent tilovers, hvor Generaler, Kjøbmænd, Læger, Procuratorer og <seg type="com" n="com387">Jord-Drotter<!--jordbesiddere; godsejere.--></seg> <seg type="com" n="com388">constituere<!--udgør.--></seg> Folket, aldeles tilovers der, naar Kirke-Baandet mellem lærd Mands Tunge og læg Mands Øre er sønderrevet, <seg type="com" n="com389">Aviser og Politi-Venner Folke-Literaturen<!--(hvor) aviser og politivenner (jf. ugeskriftet <hi rend="italic"><rs type="title" key="title533">Politivennen</rs>,</hi> 1798-1846) konstituerer folkelitteraturen.--></seg>.</p>
<p rend="firstIndent">Det vil jeg da haabe, at man herefter undtager <seg type="com" n="com390">Folke-Krønikerne<!--historiefremstillingerne for folket.--></seg>, for spage til at <seg type="com" n="com391">bestride<!--bekæmpe.--></seg> Andet end den Folke-Dorskhed og Selv-Forglemmelse, der er en fælles Undergang, undtager dem fra det skriftlige Chaos, hvormed jeg skal have oversvømmet <seg type="com" n="com392">Marken<!--her: Danmark.--></seg>, og at man selv i <placeName key="fak41">Norge</placeName> <seg type="com" n="com393">heller<!--dvs. hellere.--></seg> skjærer Fortaler og Titel-Blade af, som jeg selv kunde have <pb type="text" facs="1827_455_fax037.jpg" ed="A" n="29"/>Lyst til, end man forholder Menig-Mand mellem Fjeldene, hvad umuelig kan være dem saa fremmed som det sædvanlige Bog-Sprog, og vil bestemt more deres Børn, naar de faae Lov at springe over hvad der kjeder dem, og hvem vil forbyde de velsignede smaa Recensenter at følge deres Lyst i <seg type="com" n="com394">Folke-Krøniken<!--historiebogen (for folket).--></seg>!</p>
<p rend="firstIndent">Og nu mit Chaos, som man kalder det, hvad er vel deri, hvad er der vel i min <rs type="title" key="title76">Nordiske Mythologi</rs>, <rs type="title" key="title82">Optrinene af Kæmpe-Livet</rs>, <seg type="com" n="com395">de korte Begreb af Verdens-Krøniken<!--sigter til <hi rend="italic"><rs type="title" key="title629">Kort Begreb af Verdens Krønike i Sammenhæng</rs></hi> (1812) og <hi rend="italic"><rs type="title" key="title452">Kort Begreb af Verdens Krønike, betragtet i Sammenhæng</rs></hi> (1814).--></seg>, <rs type="title" key="title709">Roeskilde-Rim</rs>, <rs type="title" key="title334">Kvædlingerne</rs>, <seg type="com" n="com396">Nyaars-Gaverne<!--bog med litterære småting, digte, noveller og lign., der udkom omkring nytår; sigter til <hi rend="italic"><rs type="title" key="title1402">Idunna</rs></hi> (1810), <hi rend="italic"><rs type="title" key="title1548">Saga</rs></hi> (1811) og <hi rend="italic"><rs type="title" key="title2790">Heimdall</rs></hi> (1815).--></seg> og <rs type="title" key="title326">Bjovulfs-Drape</rs>, hvad er der vel, som strider mod Andet, end mod det Aandløse og <seg type="com" n="com397">Anti-Nordiske<!--det, som ikke er nordisk.--></seg>; hvad findes ellers Stridende, <seg type="com" n="com398">uden<!--undtagen, bortset fra.--></seg> min ilde <seg type="com" n="com399">stædte<!--anbragte.--></seg> Theologi, og min overdrevne Danskhed, som dog indtager saa lidet Rum, og har saa liden Deel i Sammenhængen, at det neppe <pb type="edition" ed="US" n="174"/>støder Andre, end dem det netop aldrig maatte støde: dem <pb type="edition" ed="VU" n="123"/>der i udenlandske og i <seg type="com" n="com400">fremfarne<!--forbigangne, svundne.--></seg> Tiders Bøger dog vel maa have <seg type="com" n="com401">vant<!--vænnet (perfektum participium af vænne).--></seg> sig til at skjelne mellem Skribenten og hans <seg type="com" n="com402">gjennemstikkende<!--gennemtrængende.--></seg> Personlighed, skjelne meer derimellem, jo mere overveiende det poetiske eller historiske Element er i Bogen, hvorfra intet <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com403">divus Augustus<!--lat., guddommelige <persName key="pe1650">Augustus</persName>.--></seg>,</hi> intet <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com404">o dii<!--lat., o, Guder.--></seg></hi> og <hi rend="romanType">ave Maria!</hi> maa kunne skræmme en Læser, som har lært, det er kun <seg type="com" n="com405">figurlig<!--figurativt, billedligt.--></seg> talt <rs type="bible" key="2 Kor 3,6" rend="reference">Bogstaven slaaer ihjel</rs>!</p>
<p rend="firstIndent">Men skaber da ikke <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs>, Historiens og <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Aander, som jeg skifteviis tjener og forvirret <pb type="text" facs="1827_455_fax038.jpg" ed="A" n="30"/>sammenblander, skaber ikke de, under Bærsærke-Gangen imod alle sædvanlige Former, et grueligt Chaos, for hvilket man i det Mindste maa advare den boglærde Ungdom, der kunde lade sig overvælde af Kraften, henrive af Dristigheden, nedlokke i det dunkle Dyb, paa hvis Rand man svimler, og i hvis Svælg man forgaaer!</p>
<p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com406">Nu<!--nuvel.--></seg>! Unger-Svende i <placeName key="fak24">Norden</placeName>! som holdtes til Bogen, og føle Lyst til noget Bedre end at blive rige paa <seg type="com" n="com407">Støv<!--her: jordisk ejendom, materielle værdier.--></seg>, og fede af Kjød, føle Gnisten i eder, hvorved Hjertet gløder og Kinderne blusse for Andet end Piger og Viin, føle, at ogsaa i eder er Mennesket en Gaade, til hvis Løsning det er værdt at hellige sin Part i Livet; med eder, hvis Manddom skal, i en af de vigtigste <seg type="com" n="com408">Menneske-Aldere<!--generationer; tidsaldre.--></seg> Solen beskinnede, enten gjøre <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Aand og eder selv <seg type="com" n="com409">uslukkelig<!--uudslukkelig.--></seg> Skam eller ogsaa udødelig Ære; jeg har et Ord, et Alvors-Ord, at tale med eder, før jeg tier, et Ord fra Aanden, som drev mig, et Ord at tale ei i Løn men i Lys, som min Færd har været fra det Første, skal blive til det Sidste, og høre mig, det skal I, saa sandt mit <seg type="com" n="com410">Fugle-Navn<!--her: digternavn.--></seg> har nogensinde rystet sine <seg type="com" n="com411">Penne-Vinger<!--her: digterpenne.--></seg> over <seg type="com" n="com412">Svane-Vænget<!--dvs. svanevangen; billede på Danmark (se <rs type="title" key="title603">Toldberg 1950</rs>, s. 178).--></seg>, saa det klang som Kvad i <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Øre! For eders Skole-Mesteres Øren vil jeg tiltale eder, og satte de mine Skrifter paa deres <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com413">index librorum prohibitorum<!--lat., fortegnelse over forbudte bøger; <hi rend="italic"><rs type="title" key="title6568">Index librorum prohibitorum</rs></hi> er også titlen på den katolske kirkes oversigt over forbudte børger (1564).--></seg>,</hi> saa lad dem nu sætte deres Ord imod mit, og bevise, at de blev stærkere, at de blev klo<pb type="text" facs="1827_455_fax039.jpg" ed="A" n="31"/>gere, at de blev klarere ved deres stille Granskning, end jeg ved min <seg type="com" n="com414">Gjæring<!--urolige udvikling.--></seg>, som I kan see, jeg slap dog fra med Livet, og som jeg ikke har <seg type="com" n="com415">konstig<!--kunstfærdig.--></seg> afbildet, men ladet saa varm, saa fuldstændig og levende, som jeg det kunde, udstrømme paa Papiret, for derfra at indstrømme i beslægtede Naturer, og vække den levende Kamp, uden hvilken vi er Dødens Trælle, uden hvilken vi see aldrig den <seg type="com" n="com416">guldtakte<!--guldtækkede, med tag af guld.--></seg> <rs type="myth" key="myth121">Gimle</rs>, see aldrig den levende Klarhed, som overstraaler Fuldkom<pb type="edition" ed="US" n="175"/>menheds-Landet, og vindes kun <seg type="com" n="com417">herneden<!--på jorden; i det jordiske.--></seg>, som Bruden er vundet, naar hun <pb type="edition" ed="VU" n="124"/>livsalig indsmiler Haabet i Beilerens Hjerte! En Mand er jeg blevet, ringe <seg type="com" n="com418">tilvisse<!--med sikkerhed, utvivlsomt.--></seg>, hvad man kalder slet ingen Ting, men dog en Mand, som ei vilde bytte med Nogen af Jorde-Rigs Konger! Skribent er jeg blevet, <seg type="com" n="com419">vistnok<!--helt sikkert.--></seg> ei af de forgudede, og skal, som det synes, nu slutte min <seg type="com" n="com420">Bane<!--virksomhed.--></seg>, da jeg netop havde vundet Klarhed til at fortsætte og fuldende den, men en Skribent, som ogsaa derover veed at berolige sig, seer sig tilbage, seer sine Feil, retter dem gjerne, men smiler dog kun over dem, og over de Øine, som saae ikke Andet, er egenlig kun bange for, at hans <seg type="com" n="com421">Skrift<!--forfatterskab.--></seg> skal gjøre ham alt for navnkundig paa <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Bekostning: at den skal ingen Sønner avle, ingen <seg type="com" n="com422">Kæmper<!--helte, krigere.--></seg> vække, som fordunkler ham! See, det var mit Ønske i Ungdoms-Dagene, at kunne i Livets <seg type="com" n="com423">Middel-Alder<!--midterste alder, alder midtvejs i livet.--></seg> staae saaledes med <seg type="com" n="com424">klaret<!--afklaret.--></seg> Blik over mig selv og <seg type="com" n="com425">Menneske-Banen<!--det jordiske livsforløb, vejen gennem livet.--></seg>, uden at have <pb type="text" facs="1827_455_fax040.jpg" ed="A" n="32"/>tabt min Lyst til Idealerne som <seg type="com" n="com426">vinkede<!--lokkede.--></seg>, uden at angre mine Offere, uden at begræde Aarene som randt, eller Kræfterne, jeg kun gjenfandt i mine Værker, hvor dette Ønske lever, som gik i Arv hos lyse Hoveder i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, hvad Virke-Kreds der saa end <seg type="com" n="com427">kaldte<!--tiltrak.--></seg> dem, der veed jeg ogsaa, Ynglingen staaer stille, naar han tiltales med en Pen, som den, det undtes mig at føre, og gruer ei for <seg type="com" n="com428">Gjæringen<!--den uro, den urolige udvikling.--></seg>, hvori den støbtes.</p>
<p rend="firstIndent">Og hør nu, yngre Broder! hvo Du <seg type="com" n="com429">est<!--er (gl. præsens, 2. person singularis).--></seg>, og hvor Du aander! er der ei naturlig i Mennesket en Dunkelhed, som <seg type="com" n="com430">indslutter<!--rummer.--></seg> i sig hvad ingen Haand har grebet og ingen Pen beskrevet, og er der ei en <seg type="com" n="com431">vidunderlig<!--forunderlig, underfuld.--></seg> Kamp i det Skjulte mellem levende og døde Kræfter, mellem Dagens og Nattens Aander, en Kamp, hvori vi selv maae tage levende Deel, med dyb Ærbødighed for Lyset og Livet i Løn, om vi vil nærme os Maalet, i en Kraft og en Klarhed, som Døden viger for, og Graven skinner af, er det ei <seg type="com" n="com432">saa<!--således.--></seg> med Mennesket, da er jeg intet Menneske; thi saaledes fandt jeg mig selv, da jeg løftede Sløret med det døde Klarheds-Skin, som en fortvivlet Verdens-Klogskab havde kastet over mit Inderste, og jeg maatte hade min <seg type="com" n="com433">Lykke<!--skæbne.--></seg>, om jeg ei af mit inderste Hjerte velsignede det Øieblik, da jeg fik Mod til at <seg type="com" n="com434">forstyrre<!--ødelægge.--></seg> det usle Blænd-Værk, den luftige Drøm om egen Kraft og egen Storhed, <pb type="text" facs="1827_455_fax041.jpg" ed="A" n="33"/>om Herligheden af Lys uden Liv, af Ord uden Aand, og af en <hi rend="schwab">uendelig</hi> Stræben med Tomhed til Maal!</p>
<p rend="firstIndent">Men er jeg intet Menneske, da har ei blot <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Aand forvandlet alle sine troende Tjenere til U-Mennesker, men da har <placeName key="fak24">Nordens</placeName> <seg type="com" n="com435">Kæmpe-Aand<!--helte- eller krigerånd.--></seg>, saavidt den mægtede, fra Heden-Old <pb type="edition" ed="US" n="176"/>arbeidet paa det Samme; thi dette Grund-Begreb om Mennesket er ikke blot <seg type="com" n="com436">afpræget<!--afbildet, afspejlet.--></seg> i det Folke-<pb type="edition" ed="VU" n="125"/>Liv, der selv bevarede <seg type="com" n="com437">sin Ihukommelse<!--erindringen om sig.--></seg>, men klart udfoldet i de store Myther, som aabenbare hvad der var <seg type="com" n="com438">Menneske-Bane<!--jordisk livsforløb, vej gennem livet.--></seg> og Menneske-Maal for nordiske Hedninger, som hævede sig over <seg type="com" n="com439">Jord-Klimpen<!--jordklumpen; om mennesket som forgængeligt væsen, jf. <rs type="bible" key="1 Mos 2,7">1 Mos 2,7</rs>.--></seg>, og gestaltede den høiere Kamp i det Skjulte efter den de fandt i deres egen Barm, byggede de Borge over Stiernerne, som Sjælen, til sin Kamps Fuldendelse, og til sin evige Hvile i Livets Fylde, ei kunde undvære, og dog umuelig finde under Solen!</p>
<p rend="firstIndent">See, derfor, fordi Kampen mellem <rs type="myth" key="myth106">Aser</rs> og <rs type="myth" key="myth111">Jetter</rs>, med <rs type="myth" key="myth101">Valhal</rs> og <rs type="myth" key="myth121">Gimle</rs>, var for Skjalden Eet med den, han fandt og førde i sit Inderste, og saae i <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> <seg type="com" n="com440">forklaret<!--afklaret, oplyst.--></seg>, see derfor kom der ingen Grund-Strid i hans Syn og <seg type="com" n="com441">Skrift<!--forfatterskab.--></seg>, han gik ei fra <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Aand, da han fulgde <placeName key="fak24">Nordens</placeName>, og den gamle <seg type="com" n="com442">Kæmpe-Aand<!--helte- eller krigerånd.--></seg> forlod ham ingenlunde, da han udelukkende vilde oplives og styres af <rs type="bible" key="1 Mos 1" rend="allusion">den store Aand, som skabde Nyt paa Jorden</rs>; thi Aander, som kan enes, udelukke ei hinanden, i Aandens Rige er Høvdingen ei blot over Alle, men Alle er i Ham, og <pb type="text" facs="1827_455_fax042.jpg" ed="A" n="34"/><rs type="bible" key="1 Kor 15,28" rend="allusion">Han er Alt i Alt</rs>. Og nu Historiens, Menneske-Historiens Aand, hvad skulde det vel være for En, <seg type="com" n="com443">uden<!--undtagen, bortset fra.--></seg>, som den <hi rend="schwab">Styrende,</hi> Guds egen Aand, og altsaa, om de Christne troe ret, just <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs>, og som den der <seg type="com" n="com444">symbolisk<!--dvs. symbolsk.--></seg> afbilder <seg type="com" n="com445">Menneske-Banen<!--det jordiske livsforløb, vejen gennem livet.--></seg>, den kæmpende Menneske-Aand selv, altsaa <placeName key="fak24">Nordens</placeName> <seg type="com" n="com446">Kæmpe-Aand<!--helte- eller krigerånd.--></seg>, hvis den virkelig har opfattet Menneske-Gaaden i hele sin dybe Dunkelhed, Menneske-Kampen i al sin Betydning, og Menneske-Maalet saa høit som det maa staae, for at svare til Dybden i Ønsket!</p>
<p rend="firstIndent">See, her er Nøglen til mine Gjemmer, her er Lede-Traaden i min <seg type="com" n="com447">Troi-Borg<!--labyrint.--></seg>, her er Forklaringen <seg type="com" n="com448">over<!--på.--></seg> mit Chaos, i Lyset, som tidlig <seg type="com" n="com449">opgik<!--brød frem.--></seg> over det, her er Regnskabet for min Uvidenskabelighed og mit vilde Fornuft-Had, her er Grunden til mine Lovtaler over <placeName key="fak24">Norden</placeName>, Kilden til mit store Haab om <seg type="com" n="com450">Menneske-Forklaringen<!--forklarelsen af mennesket; herliggørelsen af mennesket.--></seg> iblandt os, her er endelig Undskyldningen for min Drøm om <seg type="com" n="com451">Enighed<!--enhed.--></seg> med <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Aand i det historiske <placeName key="fak24">Norden</placeName>!</p>
<p rend="firstIndent">Man <seg type="com" n="com452">mærke<!--skal bemærke, skal lægge mærke til (optativ).--></seg> det vel, kun <hi rend="schwab">Undskyldning,</hi> siger jeg, for denne patriotiske Drøm, som jeg hos mig ikke engang maa undskylde med dens Naturlighed, thi i det nittende Aarhundrede <seg type="com" n="com453">vil<!--skal.--></seg> der langt mere til at undskylde en aandelig <hi rend="schwab">Strids-Mand,</hi> der <seg type="com" n="com454">tager Borgerskab<!--driver borgerlig næring, driver forretning.--></seg> paa sin fri Konst, som paa et <pb type="edition" ed="US" n="177"/>andet Haandværk, end i det Sextende. Der ligge nemlig to Aarhundrede imellem, hvoraf det Ene, ved sin unaturlige Stilhed, og det Andet, ved sit <pb type="text" facs="1827_455_fax043.jpg" ed="A" n="35"/><seg type="com" n="com455">uhistoriske<!--som strider mod historien.--></seg> Oprør, maa have <pb type="edition" ed="VU" n="126"/>lært alle Dem, der forstaaer sig det mindste paa Tidernes Tegn, at det aandelige <seg type="com" n="com456">Marke-Skjel<!--grænseskel.--></seg>, man i det Lutherske <seg type="com" n="com457">Kirke-Sogn<!--her: område.--></seg>, med <seg type="com" n="com458">lidt vel<!--lidt for meget.--></seg> <seg type="com" n="com459">romersk<!--katolsk.--></seg> Politik, har <seg type="com" n="com460">borgerlig<!--fra samfundets side.--></seg> canoniseret, er nu uforsvarligt. Kun i <placeName key="fak24">Norden</placeName> var det mueligt, at en Strids-Mand for <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> og Historiens <hi rend="schwab">Aand,</hi> en svoren Fiende <seg type="com" n="com461">ad<!--af.--></seg> al <seg type="com" n="com462">Samvittigheds-Tvang<!--trostvang.--></seg>, og <seg type="com" n="com463">ad<!--af.--></seg> alle <seg type="com" n="com464">Dæmninger<!--hindringer.--></seg> for Menneske-Aandens fri Udvikling, som uden levende <seg type="com" n="com465">Gjæring<!--udvikling.--></seg> og Kamp er umuelig, at han endda kunde drømme om en vis aandelig <seg type="com" n="com466">Grund-Enighed<!--grundlæggende enhed.--></seg>, der helligede <seg type="com" n="com467">Marke-Skjellet<!--grænseskellet.--></seg>, og gjorde Ophævelsen af det kirkelige Fællesskab, hvor ønskelig den end ellers var, her unødvendig. Kun i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, hvor de christnede Skjalde, uden <seg type="com" n="com468">al<!--nogen.--></seg> <seg type="com" n="com469">Forargelse<!--anledning til vildfarelse i troen.--></seg>, priste den hedenske <seg type="com" n="com470">Kæmpe-Aand<!--helte- eller krigerånd.--></seg>, hvor, med de gamle <seg type="com" n="com471">Fra-Sagn<!--sagn.--></seg>, hele Mythe-Kredsen bevaredes i <seg type="com" n="com472">Munke-Skrift<!--her: latin.--></seg>; og kun i <hi rend="schwab"><placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> hvor Reformationen havde saa folkeligt et Præg, hvor selv i det <hi rend="schwab">syttende</hi> Aarhundrede den historiske Udvikling er <seg type="com" n="com473">mærkelig<!--bemærkelsesværdig; betydningsfuld.--></seg>, hvor det Attende klart aabenbarede baade Stats-Forfatningens historiske Ypperlighed, og Folkets grændseløs tolerante Natur, og hvor endelig i det Nittende <placeName key="fak24">Nordens</placeName> gamle Heroer opfoer paa Vinger, fra <seg type="com" n="com474">den aabne Begravelse<!--bisættelse, hvor kisten med den afdøde er fuldt synlig, f.eks. i et gravkapel.--></seg>, de havde fundet under Christ-Kirken, og begeistrede Ingen stærkere end <seg type="com" n="com475">den luthersk hyperorthodoxe Præst<!--Grundtvigs beskrivelse af sig selv.--></seg>, der mere blev deres, end <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Vaaben-Drager, kun i dette <seg type="com" n="com476">naturhistoriske Gaade-Land<!--sigter formentlig til det førkristne hedenskab og den norrøne mytologi.--></seg> kan jeg tilgive mig selv den <pb type="text" facs="1827_455_fax044.jpg" ed="A" n="36"/><seg type="com" n="com477">urimelige<!--usandsynlige.--></seg> Drøm, der virkelig forsinkede Organisationen af min egen lille Verden, altsaa ogsaa af min Kamp for den: af min Penne-Feide mod <seg type="com" n="com478">U-Aanden<!--åndløsheden.--></seg>, der skulde fordrives, og den fiendtlige Aand der skulde tvinges til at afsondre sig med sin Kreds, og kæmpe ærlig i <seg type="com" n="com479">aaben Mark<!--åben slagmark, direkte kamp.--></seg>. Om dette kunde naaes <seg type="com" n="com480">i min Penne-Alder<!--i min tid som forfatter, mens jeg virker som forfatter.--></seg>, eller ikke, det skulde jeg overladt til Historiens Aand at afgjøre, og til Tiden at vise, hvad ogsaa har været min faste præstelige Grund-Sætning, hvorefter Skribenten i Grunden uvilkaarlig har rettet sig, men ingenlunde <seg type="com" n="com481">mine Krigs-Artikler<!--mit krigsreglement, mine regler for krig.--></seg>, som jeg langt ivrigere sammenlignede med <rs type="title" key="title2243">Danske Lov</rs>, end med Historiens, eller dog udledte langt conseqventere af <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> <seg type="com" n="com482">Krønike<!--historie.--></seg>, end af <seg type="com" n="com483">Verdens-Krøniken<!--verdenshistorien.--></seg> i Sammenhæng, hvad det mageløse Fostbroderskab <seg type="com" n="com484">vist nok<!--ganske vist.--></seg> i Efterslægtens Øine vil undskylde, men som dog gav alle mine egenlig polemiske Bevægelser en skjæv Retning, der, efter Omstændighederne, <seg type="com" n="com484">vist nok<!--ganske vist.--></seg> i en høiere Orden var den tjenligste, <pb type="edition" ed="US" n="178"/>men skal ligefuldt lastes hos mig, og rettes saasnart den opdages.</p>
<p rend="firstIndent">Men, denne Forvirring i Kampen kunde jeg umuelig selv rette, førend jeg <seg type="com" n="com486">lærde<!--dvs. lærte.--></seg> at skjelne klart imellem hvad jeg <seg type="com" n="com487">vel<!--rigtig nok, ganske vist.--></seg>, med <persName key="pe42">Luther</persName> og mine præstelige <seg type="com" n="com488">Fædre<!--forfædre.--></seg>, altid efter en dunkel Følelse havde practisk <pb type="edition" ed="VU" n="127"/>adskildt, men dog theoretisk meer eller mindre sammenblandet: Kirke og <seg type="com" n="com489">Kirke-Skole<!--præsteskole; universitetet (Det Teologiske Fakultet).--></seg>, Christendom og Theologi, <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Aand og <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Bogstav. Aldrig <pb type="text" facs="1827_455_fax045.jpg" ed="A" n="37"/>havde jeg i mine Skribent-Dage forvexlet disse Ting og Tanker med hinanden, og min poetiske Natur er <seg type="com" n="com490">noksom<!--tilstrækkeligt, til fulde.--></seg> <seg type="com" n="com491">Borgen<!--garanti, sikkerhed.--></seg> for, hvad ogsaa alle mine Skrifter bevise, at jeg hverken canoniserede noget skolastisk System i Aandens Rige, eller havde mindste Slægtskab med de aandløse <seg type="com" n="com492">Bogstav-Ryttere<!--principryttere.--></seg> og <seg type="com" n="com493">sadelfaste<!--som sidder selvsikkert i deres stillinger.--></seg> <seg type="com" n="com494">Kjætter-Magere<!--personer, der betegner andre som kættere.--></seg>, til hvis kjødelige Broder mine Modstandere af al Magt vilde omskabe mig: men just derfor fik min kirkelige Polemik et forvirret Udseende, og kunde umuelig, før den ændredes, lede til den uundgaaelig nødvendige <seg type="com" n="com495">Skilsmisse<!--adskillelse.--></seg>. Til Basis for en Saadan kunde jeg umuelig tage den <rs type="title" key="title2386">Augsburgske Confession</rs>, umuelig finde <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> i mindste Maade skikket, og ligesaa umuelig, med min historiske Indsigt, tage en selvgjort, vilkaarlig <seg type="com" n="com496">Hoved-Sum<!--sammenfatning.--></seg>, om jeg end derved havde troet at kunne bevirke meer end min egen <seg type="com" n="com497">Skilsmisse<!--adskillelse.--></seg>, og, under disse Omstændigheder, var der for mig ikke Andet at gjøre, end, med et <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">dunkelt</lem><rdg wit="A">dnnkelt</rdg><witDetail n="19" wit="A" rend="ft"></witDetail></app> Haab <seg type="com" n="com498">paa<!--for.--></seg> Kirkens og <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Historie, saavidt mueligt, at undgaae den <hi rend="schwab">bestemte</hi> Kamp, og kun med Mund og Pen <seg type="com" n="com499">bestride<!--bekæmpe.--></seg> <seg type="com" n="com500">U-Aandens<!--åndløshedens.--></seg> <seg type="com" n="com501">anti-historiske<!--som strider mod historien.--></seg> Retning og selv-modsigende Tanke-Gang. Denne Taktik kunde aldrig øves paa ubekvemmere Krigs-Skue-Plads end i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, men jeg angrer den ingenlunde, og beklager kun de Misgreb, hvorved jeg med Magt vilde tvinge mine Med-Borgere til at see Feldtslag, hvor de umuelig kunde see andet end fredelige Sysler, om jeg end nok saa <pb type="text" facs="1827_455_fax046.jpg" ed="A" n="38"/>klart beviste dem, at det Krudt jeg <seg type="com" n="com502">malede<!--knuste, fremstillede.--></seg>, de Kugler og Bøsser jeg støbde, kunde, i sin Tid og paa sit Sted, foraarsage et grueligt Blod-Bad, og en glimrende Seier. Al saadan Tale betragter man naturligviis i <placeName key="fak14">Danmark</placeName> som <seg type="com" n="com503">Vind<!--bluff, blændværk.--></seg>, hvormed en Bog-Mager vil indbilde Folk, at han ikke saameget arbeider for at <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com504">opholde<!--opretholde.--></seg> Livet,</hi> som for at omskabe Verden, og tager man den for Alvor, da slutter man kun deraf, at der sidder et slemt Sind i den Krabat, saa kunde han komme afsted med at gjøre en Ulykke paa Folk, sparede han det sikkert ikke. See, det er, om jeg ellers kan Dansk, den naturlige, <seg type="com" n="com505">borgerlige Tanke-Gang<!--tankegang for en samfundsborger.--></seg> selv i de aandeligste Ting, udtrykt i det jævne, klare Mo<pb type="edition" ed="US" n="179"/>ders-Maal, og man kan vel vide, jeg ingen af Delene vil laste, da jeg er en saa <seg type="com" n="com506">urimelig<!--meget stor, usandsynlig stor.--></seg> <seg type="com" n="com507">Liebhaber<!--dvs. liebhaver, beundrer.--></seg> af Begge; men naar det <hi rend="schwab">Aandelige,</hi> som i <placeName key="fak14">Danmark</placeName> <hi rend="schwab">Hjertet</hi> ene giver Tanke-Gangen, og <hi rend="schwab">Tonen</hi> Ordene, naar det er saa tilbagetrængt som det, desværre, er blevet, og naar Krig i Aandens Rige er uundgaaelig, da har jeg rigtig nok lært, hvad jeg saa nødig vilde troe, at det er tungt at være <hi rend="schwab">Strids-Mand</hi> i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, <pb type="edition" ed="VU" n="128"/>thi at man der ikke engang, naar man <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com508">borgerlig<!--som samfundsborger.--></seg></hi> har svoret til Fanen, og retter sig efter <seg type="com" n="com509">Krigs-Artiklerne<!--krigsreglementerne, reglerne for krig.--></seg>, kan <seg type="com" n="com510">blotte<!--trække.--></seg> Vaaben, uden at ansees for en <seg type="com" n="com511">borgerlig Freds-Forstyrrer<!--forstyrrer af den borgerlige orden, forstyrrer af samfundsordenen.--></seg>, det vil Efter-Slægten ryste paa Hovedet over, naar den læser mit første <seg type="com" n="com512">ordenlige<!--regelrette.--></seg> polemiske Skrift, som <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title226">Kirkens Gjenmæle</rs></hi> er, og hører, at jeg for det blev <pb type="text" facs="1827_455_fax047.jpg" ed="A" n="39"/>i den lærde Verden brændemærket som en <seg type="com" n="com513">Mand-Draber<!--drabsmand.--></seg>, og <seg type="com" n="com514">i den borgerlige<!--som borger i samfundet (med en stilling som præst).--></seg> næsten nødt til at nedlægge Vaaben.</p>
<p rend="firstIndent">Velan! jeg kan nedlægge Vaaben i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, <seg type="com" n="com515">naar saa skal være<!--når det ikke kan undgås, når det ikke kan være anderledes.--></seg>, kan nedlægge min Pen, som mit <hi rend="schwab">sidste</hi> Offer paa det kun lidt for fredelige <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> elskelige Høi-Alter, jeg kan det, efter at have vundet den Klarhed jeg savnede, og efter at have aabnet Kampen forsvarlig, og, forandre Omstændighederne sig ikke <seg type="com" n="com516">mærkelig<!--mærkbart.--></seg>, da er min danske Skribent-Pen egenlig hermed saaledes nedlagt; men jeg faaer enten mig selv eller en Anden til <seg type="com" n="com517">Efter-Mand<!--efterfølger; afløser.--></seg> ensteds i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, det maa jeg forudsige, ei som Skjald, mindre som Prophet, men som en tør historisk <seg type="com" n="com518">Bog-Orm<!--lærd pedant.--></seg>, der, uden at gaae ud af sit gode Skind, her, uden synderlig at strække sig, kan naae fra Aarsag til Virkning. Fredelighed er vel mig kun halv naturlig, nemlig som <seg type="com" n="com518">Bog-Orm<!--lærd pedant.--></seg>, men baade som Christen og som Skjald har jeg saaledes opelsket den mageløse danske Fredelighed i mig, at den er blevet min anden Natur, saa hvor jeg nu drager Sværdet, veed jeg, det ledsages af alle danske Christnes forenede Bønner, og maa, hvis det stikkes i Balgen før Slaget er vundet, afløses af et Andet, der gjør Pinen kort. Jeg vilde ønske, det maatte skee i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, hvor selv de haardeste Hænder dog i Grunden <seg type="com" n="com520">heller<!--dvs. hellere.--></seg> vil klappe end slaae, og hvor man altid, saavidt jeg kan skjønne, har tabt mere ved Naboernes Krige, end ved sine egne, <pb type="text" facs="1827_455_fax048.jpg" ed="A" n="40"/>men min Skæbne kan jeg ikke ønske nogen ærlig Strids-Mand, og derfor, er Hoved-Slaget ikke vundet før vi veed det, saa reis dit Banner, <seg type="com" n="com521">Kæmpe-Aand<!--helte- og krigerånd.--></seg>! i <seg type="com" n="com522">Kæmpers<!--heltes, krigeres.--></seg> Fødeland! der vil det anderledes bløde, men det faaer dog Ende, og <pb type="edition" ed="US" n="180"/>da var Aand uddød i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, <hi rend="schwab">naar der var ingen <seg type="com" n="com523">Kæmpe<!--helt, kriger.--></seg> meer,</hi> som vilde bløde for en Drot og for et Rige, hvoraf <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Historie kun <seg type="com" n="com524">lærde<!--dvs. lærte.--></seg> os at kjende de dunkle Grund-Træk, men <seg type="com" n="com524">lærde<!--dvs. lærte.--></seg> os dog at gløde ved Mindet om den store Helte-Skare, som, i Liv og Død, med kjærlig Selv-Opoffrelse og straalende Bedrifter gav Dunkelheden saa <hi rend="schwab">levende</hi> en Glands, at <placeName key="fak457">Sydens</placeName> bedste Malere umuelig kan maale sig med <placeName key="fak24">Nordens</placeName>!</p>
<graphic style="shortLine"/>
<pb type="text" facs="1827_455_fax049.jpg" ed="A" n="41" rend="supp"/>
<pb type="text" facs="1827_455_fax050.jpg" ed="A" n="42" rend="supp"/>
<pb type="periText" facs="1827_455_fax051.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1827_455_fax052.jpg"/>
</div>
</body>
</text>
</TEI> |