source-data/1823_382_txt.xml

<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditNumber.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>

<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">  <teiHeader>
    <fileDesc>
     <titleStmt>
      <title rend="part">Saxo og Snorro</title>
      <title rend="shortForm">Saxo og Snorro</title>
      <author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
      <editor role="philologist">Vibeke A. Pedersen</editor>
      <editor role="student1">Jeppe Karnøe Knudsen</editor>
      <editor role="student2">Josefine Rahbek</editor>
    <editor role="student3">Stine Kylsø Pedersen</editor>
     </titleStmt>
         <editionStmt>
            <edition>
               <idno type="firstUpload">1.13</idno>
               <idno type="content">1.13</idno>
               <idno type="technic">1.13.1</idno>
            </edition>
         </editionStmt>
     <extent>10 KB</extent>
         <publicationStmt>
            <availability status="restricted">
               <p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
            </availability>
            <publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
            <distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
            <date when="2018-11-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.13, 1. november 2018</date>
         </publicationStmt>
         <seriesStmt>
            <title>[titel]</title>
            <respStmt>
               <name>[udgiver]</name>
               <resp>[evt.]</resp>
            </respStmt>
            <idno>2018-11-02</idno>
         </seriesStmt>
         <notesStmt>
            <note xml:id="thisFile" target="1823_382_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
            <note target="1823_382_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
            <note target="1823_382_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
            <note target="1823_382_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
            <note type="minusVar">Variant</note>
         </notesStmt>
     <sourceDesc>
      <bibl>
       <title type="part">[titel]</title>
       <author>[forfatter]
        <note>[evt.]</note>
       </author>
       <pubPlace>[sted]</pubPlace>
       <publisher>[trykker]
        <note>[evt.]</note>
       </publisher>
       <date>[år]</date>
      </bibl>
      <listWit xml:id="emendation">
       <witness xml:id="A" n="382">
        <desc>Førstetrykket</desc>
        <num>1823</num>
       </witness>
      </listWit>
      <listWit xml:id="pageNumber">
       <witness xml:id="US">
        <desc>Udvalgte Skrifter<!-- 190-95 --></desc>
        <num>4</num>
       </witness>
      </listWit>
     </sourceDesc>
    </fileDesc>
    <profileDesc>
     <textClass>
      <classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
       <term>prosa</term>
       <term>artikler</term>
    
      </classCode>
      <keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
       <term>historie</term>
       <term>nordisk</term>
       <term>norrønt</term>
       <term>latin</term>
       <term>filologi</term>
      </keywords>
     </textClass>
    </profileDesc>
    <encodingDesc>
     <projectDesc>
      <p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
      <p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
      <p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
      <p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
      <p>2.a. Teologi og kirke</p>
      <p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
      <p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
      <p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
     </projectDesc>
         <editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
    </encodingDesc>
    <revisionDesc>
     <change xml:id="KV" who="KV" when="2012-05-14">txt2tei</change>
       <change xml:id="VAP" who="VAP" when="2012-05-14">tilrettet i head og andre steder</change>
       <change who="VAP" when="2018-03-13">seg-opmærket .</change>
      <change who="auto" when="2018-03-13">Autoopmærket af autotag.awk v12 KK 2017-03-09</change>
       <change who="VAP" when="2018-03-13">rettet mæslinger efter autoopm. Slettet com 34 (DDO) og oprettet 45-60. bibelopm.</change>
       <change xml:id="JKK" who="JKK" when="2018-04-18">Første kollation indført efter GV's eget eksemplar af "N. F. S. Grundtvigs bidrag til Nyeste skilderie af Kjøbenhavn 1808-1825"</change>
       <change who="VAP" when="2018-04-20">oprettet 61-76. 2. koll. efter GB's løsblad.</change>
       <change who="VAP" when="2018-04-23">oprettet 77 og udfyldt com00</change>
       <change who="JR" xml:id="JR" when="2018-05-08">Sammenlignet og indført rettelser fra 3. kollation (ekspl. KB)</change>
       <change who="VAP" when="2018-05-16">påbegyndt rettelser efter Jon. Oprettet 78-85</change>
       <change who="VAP" when="2018-05-17">fortsat rettelser efter Jon. Oprettet 86-89</change>
       <change who="VAP" when="2018-05-30">påbegyndt rettelser efter Flemming. Oprettet 90</change>
       <change who="VAP" when="2018-05-31">fortsat rettelser efter Flemming. Oprettet 91-93. Slettet 58, 84</change>
       <change who="VAP" when="2018-06-01">kontrol af  rettelser efter Flemming. </change>
       <change xml:id="SKP" who="SKP" when="2018-06-07">Indsat korrekte faxnumre. Indsat sidetal til US (ekspl. fra hylde SHP 2)</change>
       <change when="2018-07-23" who="VAP">påbegyndt rettelser efter Klaus</change>
       <change when="2018-08-02" who="VAP">flere rettelser efter samtale med Klaus</change>
       <change who="VAP" when="2022-03-24">tegn inden for hi</change>
     </revisionDesc>
   </teiHeader>
   
   <text type="txt">
    
    
	 <!-- 

		

			

				Skilderie af <placeName key="fak8">Kjøbenhavn</placeName>.

				Nik. Fred. Sev. Grundtvig

				

					Generated 

					BookPartnerMedia

			

			

				1823

			

			[Source decription]

		

	-->
	
<!--		<front rend="[Titelblad]">

			<titlePage type="dustTitlePage/first/second">

			<pb type="text" facs="1823_382_fax001.jpg" ed="A" n=""/>

			

				<docTitle>

	<titlePart type="main">Nyeste</titlePart>

	<titlePart type="sub">Skilderie af <placeName key="fak8">Kjøbenhavn</placeName>.</titlePart>

</docTitle>

<byline>Udgivet, redigeret og forlagt af S. Soldin. 

	<docAuthor/>

				</byline>

				<graphic style="shortLine/longLine"/>

				<epigraph>

<p rend="firstIndent">Forsendes, i Følge Kongel. allernaadigst Tilladelse, med Brevposterne.</p>

				</epigraph>

				<graphic style="shortLine/longLine"/>

				<p>Tyvende Aargang. No. 63.</p>

				<graphic style="shortLine/longLine"/>

				<docImprint>

				<pubPlace/>.Løverdagen den 9 <persName key="pe1650XXX">August</persName> 1823.

<graphic style="shortLine/longLine"/>

1823..

</docImprint>

</titlePage>

</front>-->
<body>
   
   <div type="[Tekst]"> 
      <pb type="text" facs="1823_382_fax001.jpg" ed="A" n="993" rend="supp" subtype="column"/><pb type="edition" ed="US" n="190"/>
<head rend="2"><persName key="pe237">Saxo</persName> og <persName key="pe49">Snorro</persName>.</head>
      <p rend="noIndent">Endelig er det da lykkedes mig, i Fordanskningen af <placeName key="fak24">Nordens</placeName> <seg type="com" n="com1">Old-Krøniker</seg>, at fuldføre et Værk, jeg neppe skulde vovet at <seg type="com" n="com80">lægge Haand paa</seg>, hvis jeg kunde forudseet, hvad det vilde koste mig, og hvor <seg type="com" n="com90">foranderlige</seg> Meningerne om det vilde være! Langt er det imidlertid fra, jeg noget Øieblik kan angre Anvendelsen af mine bedste Aar, paa et Arbeide, der, efter min fulde og faste Overbeviisning, var en Giæld til Fædrene-Landet, jeg, som ret egenlig skylder <seg type="com" n="com78">Fædrenes</seg> Kvad og Bedrift hvad Liv og Lyst jeg fandt i Aanden, fremfor Andre burde stræbe at betale; paa et Arbeide, hvorom jeg, trods al dets Ufuldkommenhed, har det levende Haab, at det, naar jeg er <seg type="com" n="com61">samlet til mine Fædre</seg>, endnu enstund skal virke til <seg type="com" n="com2">Oplivelse</seg> af velsignede Minder, og til Understyttelse af vort <seg type="com" n="com3">livsalige</seg> Modersmaal, i dets bestandige Forsvars-Kamp mod fiendtlige <seg type="com" n="com4">Indbrud</seg>. Med denne Overbeviisning og med dette Haab overantvorder jeg rolig et Værk, jeg aldrig ansaae for en Æres-Sag, men for en Kiærligheds-Gierning, til Fæderne-Landet; min eneste Frygt: at den bidende Kulde og de skiæve Domme skulde <seg type="com" n="com5">røve</seg> mig Mod og Munterhed til at fuldende, er nu, Gud skee Lov! beskiæmmet, min Harme, som i den havde om ikke sin eneste, saa dog sin eneste gyldige Grund, er med det Samme omtrent forsvundet, og jeg føler da intet Kald til at trættes med dem, der <pb type="text" facs="1823_382_fax001.jpg" ed="A" n="994" rend="supp" subtype="column"/>mene, min ivrige Bestræbelse for at føre en mere folkelig, jævn og livlig Stiil end ellers, er aldeles mislykkedes. Unyttig maatte vel en saadan Trætte ogsaa kaldes, da de egenlig <seg type="com" n="com62">retvise</seg> Dommere i denne Sag ere stumme Personer: maae søges deels <seg type="com" n="com6">i Borge-Stuen</seg>, deels <seg type="com" n="com7">i Gang-Vognen</seg>, og deels i Fremtiden; thi at de Skribenter, som have <seg type="com" n="com81">kaaret</seg> den Stiil, de elskede, støde sig over en vidt afvigende, er ligesaa naturligt, som at jeg igien støder <pb type="edition" ed="US" n="191"/>mig over deres, uden at det derfor paa nogen af Siderne afgjør det Mindste; de, som ingen Mening har om Stilen, men kun Følelse af hvad der <seg type="com" n="com8">huger</seg> dem bedst, og de, som fra Barndommen af have været vant til <seg type="com" n="com9">Krønike-Stilen</seg>, som til hver anden, kun de kan dømme up<!-- JR: bogstav beskadiget -->artisk: Hine efter Skjøn, og Disse efter Granskning. Jeg skulde derfor slet ikke have rørt ved denne Stræng, dersom jeg ikke, fra flere Sider, havde hørt, at Spørgsmaalet om Stilens <seg type="com" n="com63">Godhed</seg> mangensteds er givet en ligesaa unaturlig som <seg type="com" n="com10">ubillig</seg> Vigtighed, som om Værkets <seg type="com" n="com69">Bekvemhed</seg> til Folke-Læsning beroede derpaa; men under slige Omstændigheder føler jeg, det er min Pligt, at vise, Man, i det Mindste deri, tager <seg type="com" n="com70">mærkelig</seg> feil. <seg type="com" n="com71">Vist nok</seg> maa nemlig Stilen, hvor Talen er om Folke-Læsning, tages vel i Betragtning, men dog kun saavidt som det høiere Hensyn paa Indholden tillader; thi det var dog vel en høist uforsvarlig Kræsenhed, for Stilens Skyld, at vrage en nyttig Bog, saalænge Man ei kan <pb type="text" facs="1823_382_fax002.jpg" ed="A" n="995"/>sætte en anden isteden, der bedre udtrykker det samme Indhold. Kun da var det <seg type="com" n="com72">Ret</seg>, for Stilens Skyld, ubetinget at <seg type="com" n="com11">bryde Staven over</seg> Værket, naar Indholden derved var blevet aldeles død og uforstaaelig for Menig-Mand<!-- JR: bogstav beskadiget -->, men at det skulde være Tilfældet med Krønikerne, vil dog neppe Nogen paastaae, især, da det allerede lader sig paa det Bestemteste gjendrive af Erfaring. Meget mere tør jeg paastaae, at Ingen, som ved Skrifter paa Modersmaalet har <seg type="com" n="com91">erhvervet sig en Stemme</seg>, skal kunne nægte, at <seg type="com" n="com12">Krønikerne</seg> er i det Mindste ligesaa forstaaelige og livlige for Menig-Mand, som nogen af de Bøger, Man ellers byder dem, og skulde man da, desuagtet, før man kan sætte bedre isteden, have Ret til at vrage dem, maatte det <seg type="com" n="com64">aabenbar</seg> være paa Grund, ei af Stilen, men af Indholden.</p>
      <p rend="firstIndent">Her burde jeg maaskee standse; thi det er hardtad usømmeligt at <seg type="com" n="com46">skifte Ord</seg> med dem, der, for Indholdens Skyld, vilde vrage de ypperste <seg type="com" n="com60">Folke-Bøger</seg> om <seg type="com" n="com94">Oldefædres</seg> Tanker og Bedrifter, <placeName key="fak24">Norden</placeName>, og vel, udenfor <placeName key="fak607">Palæstina</placeName>, hele Verden har at opvise; det maa vel <seg type="com" n="com82">og</seg> synes unyttigt at tale derom, da Deeltagelse i <seg type="com" n="com79">Fædrenes</seg> Skæbne, saalidt som Fædernelands-Kiærlighed, hvor den fattes, lader sig med Ord <seg type="com" n="com13">indympe</seg>. Er det imidlertid <seg type="com" n="com14">vist</seg>, at <seg type="com" n="com15">et godt Ord finder altid, om ikke hos Alle, saa dog hos Nogle, et godt Sted</seg>, da er det ogsaa <seg type="com" n="com83">et Ord i Tide</seg>, som minder om, hvor usle alle de Indvendinger ere, som kan giøres imod <placeName key="fak24">Nordens</placeName> <seg type="com" n="com16">Krøniker</seg>, naar Hensigten ei er at rette og forbedre, men at landsforvise dem, og paa Landsforviisning er det i Sandhed <seg type="com" n="com92">myntet</seg>, naar man siger, at <hi rend="spaced"><persName key="pe237">Saxos</persName></hi> Æventyr og, jeg <pb type="edition" ed="US" n="192"/>veed ikke hvad af <hi rend="spaced"><persName key="pe49">Snorro</persName>,</hi> gjør <placeName key="fak24">Nordens</placeName> <seg type="com" n="com17">Oldkrøniker</seg> uskikkede til at være <seg type="com" n="com18">Folke-Bøger</seg>; thi naar disse Bøger ei maae vandre og leve blandt Folket, da er de landsforviste, da har de intet Hjem paa Jorden, men tumles kun om imellem Hænder og Hylder i den vide Læse-Verden. See, derfor maa jeg her, for Folkets Øren, i <seg type="com" n="com85">Fædrenes</seg> og i Børnenes Navn, adspørge eder, I sprænglærde, selvkloge Folk, som misunde vore gamle Krøniker det stille, beskedne Liv i Fødelandet, <pb type="text" facs="1823_382_fax002.jpg" ed="A" n="996" subtype="column"/>de lyste at føre: hvad er deres Brøde? Er det den, at de trohjertig melde ei blot hvad der tildrog sig for alles Øine i <seg type="com" n="com19">Folkenes Manddoms-Aar</seg>, men ogsaa hvad Sagn der gik i <placeName key="fak24">Norden</placeName> om sære Hændelser og stor Bedrift i den tidlige Ungdom, er det en Brøde, fordi de Sagn, hvad de nødvendig maae, som oftest klinge æventyrlig, og ei sjelden fremstille Barne-Drømme som Helte-Gierninger, fortælle <hi rend="spaced">som skeet</hi> hvad Barnet kun drømde, i <seg type="com" n="com20">Fjeder-Ham</seg> og <seg type="com" n="com21">Kæmpe-Rustning</seg>, at have seet og gjort? Er det en Brøde, som fortjener Landsforviisning, hvorledes kan I da berømme dem, der indførde saadant æventyrligt <seg type="com" n="com47">Kram</seg> fra fremmede Lande, ja vel endog selv indprænte Sligt med Flid i dem, der ret skal vorde kloge, ædruelige, fordomsfrie; eller ere maaskee Æventyrene hos <hi rend="spaced"><persName key="pe726">Herodot</persName></hi> og <hi rend="spaced"><persName key="pe741">Livius</persName>,</hi> for ei engang at tale om den forgudede <hi rend="spaced"><persName key="pe378">Homer</persName></hi> og tilbedte <hi rend="spaced"><persName key="pe740">Virgil</persName>,</hi> ere de maaskee bedre, fordi de stamme fra <placeName key="fak417">Ægypten</placeName> og <placeName key="his473">Babylon</placeName>, fra <placeName key="fak118">Grækenland</placeName> og <placeName key="fak17">Rom</placeName>? Eller, er det maaskee <seg type="com" n="com48">Krønikernes</seg> Skyld, at vi endnu er ikke kommet videre med <persName key="pe237">Saxo</persName> og <persName key="pe49">Snorro</persName> i Oplysning om Oldtidens sande Vilkaar, at vi, hardtad ligesaalidt som de, formaae at <seg n="com45" type="com" >skille Avnerne fra Kornet</seg>, at sige med Bestemthed: <hi rend="spaced">det</hi> er <hi rend="spaced">Drøm,</hi> og <hi rend="spaced">det</hi> er <hi rend="spaced">Daad,</hi> og da at fremstille Hvert for sig, for hvad det er eller har at betyde? Eller, da nu dette <seg type="com" n="com22">aabenbar</seg> er enten Skæbnens eller vores Skyld, er det da Ret, at <seg type="com" n="com23">Krønikerne</seg>, og, hvad dermed følger, at Folket og at Landet skal undgiælde. Veed I nogen Bog at nævne, som giver os et ligesaa fuldstændigt og levende, men tillige et klarere og <seg type="com" n="com65">troere</seg> Billede af <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Oldtid, end de Krøniker, jeg nys fordanskede, da har jeg spildt min Tid og min Flid som en Daare, og maa taale, at I spotte mig og mit Værk; men maae I forstumme ved det Spørgsmaal, da skal I enten indrømme, at det er ønskeligt, de gamle Krøniker, til de afløses af bedre, maa gaae med Held fra Haand til Haand, fra Mund til Mund i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, eller ogsaa I skal bevise, at det er ligegyldigt, om et Folk er begeistret for sit Fæderne-Land eller ikke. Kan I bevise det, da er I mine <seg type="com" n="com49">Mestere</seg>, ja, ei blot mine, men alle de Folkefærds, som har <pb type="edition" ed="US" n="193"/>i Daad og Skrift efter<pb type="text" facs="1823_382_fax003.jpg" ed="A" n="997"/>ladt sig uforgjængelige Mindes-Mærker; thi det var deres faste Troe, at <seg type="com" n="com24">endog sløve Sværd skiær Kiød som Klæde</seg>, men at selv de hvasseste Egge lægge sig for Folke-Aand. Dog, maaskee var det et Spring jeg gjorde, maaskee kan et Folk begeistres uden at kiende og elske sin <seg type="com" n="com50">Helte-Tid</seg>, uden at gløde ved Mindet af de store Mænd og Bedrifter, der lyslevende i Folke-Sagn have fra Arilds-Tid svævet over Landet, ja tindre som sande Folke-Stjerner i Oldtids Dunkelhed, lige lysende og lige virkelige, skiøndt Ingen kan anvise dem deres indhegnede Plads, <seg type="com" n="com25">udmaale</seg> dem og deres Afstand: desuagtet lige lysende og lige virkelige, og just derfor uendelig giennemgribende virksomme paa det hele Folk til alle Tider; thi hine Helte med deres Gierninger udgiøre <seg type="com" n="com86">aabenbar</seg> et Arve-Gods, som trodser Skifte-Retten, som eies kun i Fællesskab, som Ingen udelukkende, men Alle i Forening kan tilegne sig, af Hvilket <seg type="com" n="com67">den med Rette nyder mest, som mest kan gribe</seg>, alt efter den gamle nordiske Lov i Aandens Rige: <seg type="com" n="com26">hver nyde, som han nemmer, da Ingen skeer Uskiel!</seg> Maaskee, siger jeg, kan et Folk begeistres af Andet: beaandes til at betragte sig som en udelelig Heelhed, til med Mod og Kraft at <seg type="com" n="com95">bestride</seg> Alt, hvad der <rs type="bible" rend="reference" key="Mark 10,9">vil skille ad hvad Gud i det har sammenføiet</rs>, til i kiærligt Fællesskab at sætte Alt paa Børnene: intet Offer kalde for stort, naar det giælder om Folke-Livets Redning og kraftige Fortsættelse? Nei, man sige hvad man vil, beruses kan et Folk af mangehaande Ting, og tee sig i Vildskab med en forbausende Styrke, men det er kun Bærsærke-Gang: en Feber-Drøm om Kraft og Helte-Mod, som snart forsvinder, og efterlader indvortes som udvortes kun Spor af Ødelæggelse; begeistres kan kun et Folk paa Nye, naar der i dets Historie svæver en Helte-Aand over Fæderne-Landet, og Det da, i Kiærlighed til dens Bedrifter, gribes igien og besjæles af den. Og hvem tør nu vel nægte, at saadanne Helte-Aander, i de gamle <seg type="com" n="com66">Krøniker</seg>, i Sagn og Viser, svæve over <placeName key="fak24">Norden</placeName>, ja at en eiendommelig Helte-Aand svæver over <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, ret <seg type="com" n="com51">øiensynlig</seg> i hine mageløse, kun af Misforstand foragtede, ved <persName key="pe237">Saxo</persName> bevarede Folke-Sagn: <hi rend="spaced">eiendommelig,</hi> saa sandt som det til alle Tider var <seg type="com" n="com28">høimodige</seg> <seg type="com" n="com29">Dannemænd</seg>, <pb type="text" facs="1823_382_fax003.jpg" ed="A" n="998" subtype="column"/>som Faa, medfødt, kun med Liv og Lyst at kæmpe for det <hi rend="spaced">Kiæreste:</hi> for Fæste-Mø og Lande-Fred, for Fædre-Navn og Moders-Maal! Hvem veed det ei, hvi Konge-Daaden griber hele Folket mest, naar den er i dets Aand, som <hi rend="spaced"><persName key="pe231">Fjerde Christians</persName>,</hi> at det er, fordi Enhver med lige Ret kan kalde Kongen <hi rend="spaced">sin;</hi> og intet Under da, at Oldtids Helte, som aldeles <seg type="com" n="com52">tabe sig</seg> i <pb type="edition" ed="US" n="194"/>Folket, og staae som <hi rend="spaced">Patriarker</hi> for os alle, finde mest Deeltagelse. Er det Oplysning, at vorde blind for Ting, saa soleklare? Er det Viisdom, at mene, de gamle danske Helte bleve meer uskikkede til at svæve for os, til at virke paa os som saadanne Folke-Patriarker, fordi de ret <seg type="com" n="com53">øiensynlig</seg> dannedes dertil, snart ved Sammensmeltning af flere Enkeltes Bedrift, og snart ved en poetisk Udfyldning, som afbilder hele Folke-Livet? Er det da en Dom, som hviler over <placeName key="fak24">Norden</placeName>, at det skal have opskudt og opelsket det Herligste, det Ædelste, som er <seg type="com" n="com30">opkommet</seg> i <hi rend="spaced">Menneske-Hjertet,</hi> men være blind derfor: at vi skal eie en Mythologie, som <seg type="com" n="com54">universalhistorisk</seg> omfatter og afbilder Helte-Livet i hele Menneske-Slægten, og en Old-Historie, der mythisk udfolder dette Liv i nordisk <seg type="com" n="com31">Kæmpe-Daad</seg>; at vi skal eie disse mageløse Dannefæ, og ikke vide det<!-- JKK læderet bogstav -->, men <seg type="com" n="com77">heller</seg> begrave dem under Bunken af aandløse Tiders kritiske Feie-Skarn, indtil endelig en <seg type="com" n="com32">Avindsmand</seg> faaer Øie paa de <seg type="com" n="com55">Vætte-Lys</seg>, som brænde over Skatten, opgraver den ved Natte-Tid, misbruger den til sorte Konster, og beviser triumpherende, at vi, som vidste ei at skiønne paa vor Rigdom, maae have stjaalet den fra ham! Ja, det er Dommen, som hviler over os, hvis vi selvkloge foragte, kolde forskyde de gamle <seg type="com" n="com33">Sagamænd</seg>, istedenfor at lytte selv til deres Tale, og bede Folket lytte med, saa vi atter kan vorde fortroelige med dem, og efterhaanden lære bedre at udtyde, samle og forklare hvad vi høre. <hi rend="spaced">Det</hi> slog mig, derfor greeb jeg Pennen, derfor raabde jeg om Hjelp, og nu, da det, ved en Daad i Fællesskab, er i det Mindste blevet mueligt, at <placeName key="fak24">Norden</placeName> kan vaagne og virke paa Nye i Fædrenes Aand, nu takker jeg, i Fædrene-Landets Navn, høitidelig Enhver, fra <hi rend="spaced">Kongen</hi> og hans <hi rend="spaced">Frænde</hi> til den Ringeste paa Straa, som har villig hjulpet til; <pb type="text" facs="1823_382_fax004.jpg" ed="A" n="999"/>men <seg type="com" n="com34">beder og besværger</seg> tillige Enhver, som veed, eller ahner dog hvad det giælder, at <seg type="com" n="com56">virke</seg> fremdeles, og ei hvile, før det er kommet Menig-Mand for Øren, <hi rend="spaced">hvad</hi> vi har kjøbt til dem. Lad os ei spørge, hvad det nytter, thi derpaa, veed vi, kun Fremtid kan svare, men lad os giøre hvad vi kan, i Haab, at Haabet ei beskiæmmes! Ilde havde vi jo dog, i Sandhed, <rs type="bible" n="bible2" key="Mark 12,42" subtype="bibleStart" rend="allusion"/><seg type="com" n="com35">stædt</seg> vor Skiærv<rs type="bible" n="bible2" key="Mark 12,42" subtype="bibleEnd" rend="allusion"/>, om det <rs type="bible" key="Matt 6,19-20" rend="allusion">blev mest til Møl</rs>, vi lode <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Minder <seg type="com" n="com36">prænte</seg>; og hvem et Ord fra mine Læber nogensinde greeb, troe dog kun aldrig, om han end synes <seg type="com" n="com37">saa</seg>, at Ordet i de Bøger, hvor jeg overvandt mig selv, skulde aande mindre Kraft, end det jeg ellers fører! <seg type="com" n="com38">Prøver</seg> det paa Børn, livlige, <seg type="com" n="com74">letnemme</seg>, og det skal <seg type="com" n="com75">vist</seg> kiendes paa deres <seg type="com" n="com57">Manddom</seg>, hvis Ord det var, som lyder <seg type="com" n="com39">saa</seg>:  <rs type="bible"  subtype="bibleStart" key="Matt 18,3" rend="reference" n="bible1"/><hi rend="spaced"><seg type="com" n="com40">vorder</seg> smaa, at I kan voxe!</hi><rs type="bible"  subtype="bibleEnd" key="Matt 18,3" rend="reference" n="bible1"/> Mit <pb type="edition" ed="US" n="195"/>dertil, saa Lidet og saa Meget, som jeg med ivrig Anstrængelse mægtede, har jeg nu gjort, og kun øiebliklig skal det forurolige mig, om det maatte synes forgiæves; thi jeg gjorde dog min Skyldighed, og jeg veed, <seg type="com" n="com41">hver tyer paa, hvad han er kommen af</seg>, saa, har jeg Frænder, faaer jeg Bistand, har jeg Ingen, lad da kun Tiden vise, om det er saa stor en Ære, ei at have fælles <seg type="com" n="com87">Fædre</seg> med mig! Rolig sætter jeg mig hen, med <seg type="com" n="com88">Danner-Kongens</seg> Understøttelse, at samle og forbinde det <seg type="com" n="com42">Mærkværdige</seg> Man veed om <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, efter <hi rend="spaced"><persName key="pe237">Saxos</persName></hi> Dage, og mit inderlige Ønske er, at samme Aand, som oplivede og besjælede mig da jeg fordanskede de gamle <seg type="com" n="com43">Krøniker</seg>, maa hvile over mig, medens jeg prøver paa, hvad sagtens ei er let, da det er ei engang forsøgt af Nogen, at fortælle levende og folkeligt, hvad hele Folket burde vide at fortælle deres Børn om vore nærmere Fædre. Det er mit inderlige Ønske, og Begyndelsen indskyder mig det Haab, at det skal lykkes: at det skal lykkes mig, her som hist, naar det Største griber mig, da at dæmpe Begeistringen, og lade den, dæmpet, udbrede sig over det Hele; at opløse det Sprog, hvori jeg taler helst om de forrige Dage, og skjule dets Kierne i de enfoldigste Ord, som Umyndige fatte. Det, føler jeg, det, kan jeg forstaae, er Folke-Livets Tarv, og, om da al Verden vilde spotte dermed, saa maatte jeg dog giøre det, giøre det, som <seg type="com" n="com89">Dannemand</seg>, med <pb type="text" facs="1823_382_fax004.jpg" ed="A" n="1000" subtype="column"/>Glæde, om end den Pusling, der leger paa mit Gulv, skulde være, som Gud forbyde, det eneste Barn jeg <seg type="com" n="com93">tjende</seg>. <seg type="com" n="com59">Sikkerlig</seg> vil <seg type="com" n="com76">Efterslægten</seg>, med anderledes Ret, end de der nu forarges ved Krønike-Stilen, finde, den er alt for lidet Dansk, men den vil ogsaa bedre vide, hvad der hører til at oplive døende Tungemaal, og glæde sig ved, at <seg type="com" n="com44">Krøniken</seg> dog, nu som før, er Dansk i Aand og Sandhed!</p>
<p rend="firstIndentRight"><hi rend="spaced">N. F. S. Grundtvig.</hi></p>
<!--<graphic style="shortLine"/>-->
</div>

  </body>


   </text>   
  </TEI>