File size: 65,875 Bytes
f1e5b38 |
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 169 170 171 172 173 174 175 176 177 178 179 180 181 182 183 184 185 186 187 188 189 190 191 192 193 194 195 |
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditNumber.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part">Om Dannefæ og Hittegods</title>
<title rend="shortForm">Om Dannefæ og Hittegods</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Vibeke A. Pedersen</editor>
<editor role="student1">Josefine Rahbek</editor>
<editor role="student2">Stine Kylsø Pedersen</editor>
<editor role="student3">Jeppe Karnøe Knudsen</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.13</idno>
<idno type="content">1.14</idno>
<idno type="technic">1.14.1</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>12 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2019-04-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.14, 1. april 2019</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>Danne-Virke</title>
<respStmt>
<name>N.F.S. Grundtvig</name>
<resp />
</respStmt>
<idno>1818-12-30</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note target="1819_342_2_txt.xml" xml:id="thisFile" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1819_342_2_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1819_342_2_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1819_342_2_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="part"></title>
<author>N.F.S. Grundtvig</author>
<pubPlace>Kiøbenhavn</pubPlace>
<publisher>A. Schmidts Forlag</publisher>
<date>1819</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="342">
<desc>Førstetrykket</desc>
<num>1819</num>
</witness>
</listWit>
<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="US">
<desc>Udvalgte Skrifter</desc>
<num>3</num>
</witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>prosa</term>
<term>artikler</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>historie</term>
<term>Danmark</term>
<term>ældre dansk</term>
<term>oldengelsk</term>
<term>nordisk</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change who="JR" xml:id="JR" when="2017-11-28">Tilrettet filen + faxkodning</change>
<change who="JR" when="2017-12-01">Indført rettelser fra 1. kollation, Otto Møllers eksemplar</change>
<change xml:id="SKP" who="SKP" when="2018-01-08">2. kollation, Ejnar Skovrup ekspl. Eftertjekket rettelser i Otto Møller (1. koll. ekspl.) og herefter indført til oxygen.</change>
<change who="VAP" when="2018-01-19">segopmærket (med smerter!)</change>
<change who="auto" when="2018-01-19">Autoopmærket af autotag.awk v12 KK 2017-03-09</change>
<change who="VAP" when="2018-01-26">færddiggjort udfyldning af myth og pers og oprettet manglende. Slettet dubletter ved siden af hinanden</change>
<change who="VAP" when="2018-01-30">emenderet og oprettet com97-103</change>
<change who="VAP" when="2018-01-31"> oprettet com104-105. udfyldt tomme titler og pers</change>
<change who="VAP" when="2018-02-07"> 3. kollation efter 3.1, expl. 3, nu GV, tidl. GB. Opmærket flere, også nogle, som burde være fanget af autoopm. Oprettet com 106-117. Sammenligning med expl. 1 og 2 mgl. stadig</change>
<change who="VAP" when="2018-02-23">kontrolleret nye lemmata og fundet mgl. ordsprog</change>
<change xml:id="JKK" who="JKK" when="2018-05-07">Indført sidetal for US</change>
<change who="VAP" when="2018-05-14">Sammenligning med expl. 1 og 2. Oprettet com118-122. Ændret redaktører</change>
<change who="VAP" when="2018-05-15">ændret lemmata ved antisigma. Flere txr efter gennemgang af fil. oprettet 123-24. Slettet 54</change>
<change who="VAP" when="2018-05-29">indført omvendt e i txr: ǝ</change>
<change who="VAP" when="2018-05-30">kontrolleret baseopmærkninger. Oprettet 125-129</change>
<change when="2018-06-11" who="VAP">rettelser efter Kirsten. Oprettet 130-138. Slettet 27, 66, 70, 77 og 80 og nyt indhold af 107</change>
<change when="2018-06-12" who="VAP">rettelser efter Kirsten</change>
<change when="2018-08-22" who="VAP">påbegyndt rettelser efter Klaus. Oprettet 144-144; slettet 101</change>
<change when="2018-08-22" who="VAP">fortsat rettelser efter Klaus. Oprettet 145-55; lettet 55, 61, 90</change>
<change when="2018-08-29" who="VAP">Oprettet 156</change>
<change when="2019-02-27" who="VAP">fjernet ekstra ord ved tekstrettelse efter mail fra Holger af d.d.. Ændret versionsnummer</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<body>
<div type="[Tekst]">
<pb type="text" facs="1819_342_2_fax001.jpg" ed="A" n="65"/><pb type="edition" n="529" ed="US"/>
<head rend="1">Om Dannefæ og Hittegods.</head>
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">N</hi>eppe vil Nogen af denne Overskrift lade sig forlede til at vente, hvad man kalder en juridisk Afhandling om disse Ords Betydning i <rs type="title" key="title2243">Danske Lov</rs>, med Jævnførelse af Romer-Retten; men dog vil jeg gribe denne Leilighed ikke allene til, hvad man aldrig kan giøre for tit: at velsigne <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title2243">Danske Lov</rs></hi> og sukke over <hi rend="spaced">Romer-Retten,</hi> men ogsaa til at indrøm<pb type="text" facs="1819_342_2_fax002.jpg" ed="A" n="66"/>me, det var meget godt, om Juristerne kunde lære Folk <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com1">qvid juris</seg></hi> ogsaa i denne Henseende, thi det kan ikke vel nægtes, at i alle <seg type="com" n="com142">Lande</seg> er meget Dannefæ blevet behandlet som eierløst Hittegods, og meget Hittegods, som <seg type="com" n="com130">knap var værd<!-- JR: bogstav beskadiget -->t at tage op paa en Vei</seg>, derimod tracteret som Dannefæ. Herved komme vi desuden, om end ikke just meget fornøielig, saa dog meget nemt, lige midt ind i Materien, thi i den Henseende følge Juristerne, hvad man ellers kun har paalagt den episke Digter: <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com2">rapiunt in res medias</seg>,</hi> hvilket jeg, for ikke at komme <seg type="com" n="com106">til Things</seg>, vil oversætte: de gaae lige til Tingen, og lade andre gribe i Luften.</p>
<p rend="firstIndent">Hvad jeg altsaa vilde sige, var, at det er uforsvarligt, om man ikke vil begynde at giøre sig sin yderste Flid med at samle Dannefæ og <seg type="com" n="com3">oplyse</seg> Hittegods, inden hint i de nye Veie, hvor <seg type="com" n="com118">alt</seg> saamangen Rune brast, gaaer uigienkaldelig <seg type="com" n="com4">forloren</seg>, og inden dette i de fugtige Pulter-Kamre aldeles opløses! Man forstaaer mig dog vel nok, og indseer, at uagtet der ogsaa er Noget i hvad jeg siger, er der dog Mere i hvad jeg mener, da jeg naturligviis i Grunden mener: man skulde <seg type="com" n="com5">pusle op</seg> i <seg type="com" n="com119">Seng-Kammeret</seg> og lukke Vinduer op og giøre reent i Stor-Stuen, hvad vilde jeg sige: søge til Bunds i Hjertet og klare op i Hjernen! Dette er nu imidlertid, veed jeg <pb type="text" facs="1819_342_2_fax003.jpg" ed="A" n="67"/>nok, og seer man alt for daglig, ikke <pb type="edition" n="530" ed="US"/>nær saa nemt gjort, som sagt, og nytter ikke stort <hi rend="spaced">saaledes</hi> at tale om, da det maa komme, <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com125">som</seg></hi> det kom af sig selv, det vil sige: af et godt skarpt Redskab, med en Kost paa Enden. Hvad jeg derfor her vil gribe til, er hvad der altid kan behøves, og lade sig bruge: <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com6">res medias</seg>,</hi> thi uagtet Midlerne ikke giør Sagen klar, maa man dog have Midler i Hænde, naar man skal komme nogen Vei i denne Verden.</p>
<p rend="firstIndent">Altsaa, om Midlerne eller <hi rend="spaced">Mellem-Tingene,</hi> der vel i sig selv ere <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com7">Adiaphora</seg>,</hi> men dog derfor ingenlunde kan betragtes, eller behandles med Ligegyldighed, af hvem der ikke selv vil blive et blot Middel og en Mellem-Ting af Dyr og Engel i <hi rend="spaced">Natur-Historien,</hi> om disse Mellem-Ting i Aandens Øine: om Bog-Staver og Haand-Skrifter, om Bog-Hylder og Bog-Orme, om Bog-Bind og Bog-Tryk, og Bog-Læsning, kort sagt om Bibliotheks-Trappen til <seg type="com" n="com8">Kirke-Loftet</seg> er det, jeg her vilde tale et Par Ord. Man <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">mærke</lem><rdg wit="A">mærkǝ</rdg><witDetail wit="A" n="20" rend="ot"></witDetail></app><!-- JR: omvendt e, emenderes? SKP: enig: > --> vel: kun et Par Ord, thi det er her ingenlunde min Hensigt, at udvikle mine Tanker om Videnskabelighed eller Skolen i det Hele, Noget jeg maa forbeholde mig til en anden Gang, og som vor Tids Skole-Forstandere neppe vil beklage jeg tøver med!</p>
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1819_342_2_fax004.jpg" ed="A" n="68"/>I Følge heraf, er det egenlig kun <hi rend="spaced">Hittegods,</hi> jeg vil pege paa, thi <hi rend="spaced">Dannefæ</hi> veed man ikke hvor er, før det findes, men nævne maatte jeg begge Ord, deels fordi jeg aldrig vil have Skylden, om Nogen af mine Læsere glemmer Dannefæet over Hittegodset, og deels fordi jeg maa nævne den <seg type="com" n="com9">mærkelige</seg> Omstændighed, at hvad der i Aandens Sprog hedder Dannefæ, findes for det Meste midt paa Lande-Veien, og Hittegodset derimod begravet i Støv, istedenfor at man veed det ellers netop er omvendt. Denne Forskiel maa man ingenlunde troe jeg har selv gjort, eller, hvad der er det Samme med andre Ord: man maa ikke troe, at jeg, efter det attende Aarhundredes slemme Uskik, har snappet de Ord op paa deres lovlige Vei og nø<!-- JR: o vs. ø? Det ligner mere et o end et ø. -->dt dem til at <seg type="com" n="com10">vende Mølle</seg>, for at bilde Folk ind, jeg havde gjort Barsel med en ny Idee, som umuelig kunde sees i sit rette Lys, uden at sættes paa Hovedet, eller, som Ord ikke, uden at bruges bagvendt, kunde udtrykke<note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent">Denne Lyst til at bruge Ord bagvendt er ellers saaledes indgroet i Tiden, at selv Mænd man mindst skulde vente det af, stundum falde for <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">den.</lem><rdg wit="A">den</rdg><witDetail n="22" rend="mt" wit="A"></witDetail></app> <!-- JR: manglende punktum? --> Det er saaledes unægtelig ogsaa Tilfældet med <persName key="pe1109">Claus <hi rend="spaced">Harms</hi></persName> i <placeName key="fak125">Kiel</placeName>, som jeg vil gribe denne Leilighed, da jeg for Øieblikket ingen bedre veed, til ikke blot at nævne, men uforbeholden sige mine ringe Tanker om. Han er en <pb type="text" facs="1819_342_2_fax005.jpg" ed="A" n="69"/>Mand, som det attende Aarhundredes <seg type="com" n="com115">Efterhinkere</seg><!-- SKP: ? emenderes? --> nok skal lade staa, men Fare staaer han for at halte mellem <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> og det <hi rend="spaced">nittende</hi> Aarhundredes Aand, og det er sørgeligt, saa Gud bevare ham! Hans <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title5881">Theses</rs></hi> er i mine Øine ikke allene det <seg type="com" n="com116">Mærkværdigste</seg>, men det <hi rend="spaced">Betimeligste,</hi> der er udkommet til <seg type="com" n="com117">Jubel-Festen</seg>, men Sammenblandingen af Gudeligt og Verdsligt i endeel af dem er ikke god, men heel betænkelig, og Misbrugen af det hellige Ord: <hi rend="spaced">Samvittighed,</hi> er aldeles uforsvarlig, og kan ikke afsones ved en Erklæring, men kun ved bestandig at lægge Folket en god Samvittighed paa Hjerte, som <!-- JR: ø vs. o, emenderes? --><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Øiemedet</lem><rdg wit="A">Oiemedet</rdg><witDetail n="22" wit="A" rend="ft"></witDetail></app>, hvortil <hi rend="spaced">selv Troen</hi> kun er et guddommeligt Middel, thi hvem der kun har en god Samvittighed, behøver vist ikke at spørge om, hvordan han skal blive salig. At <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Verdens</lem><rdg wit="A">Vrrdens</rdg><witDetail wit="A" n="25" rend="ft"></witDetail></app><!-- SKP: --> Børn broute midt i Synd og Vantroe af en god Samvittighed, maae vi vel beklage, men ikke skrive paa Samvittighedens Regning.</p></note>. Nei, hele <pb type="text" facs="1819_342_2_fax005.jpg" ed="A" n="69"/>Hemmeligheden ligger deri, <pb type="edition" n="531" ed="US"/>at der er Forskiel paa Lege<!-- JR: bogstav beskadiget -->me og Aand, Hittegods er bestandig Noget, der var tabt, eller lagt for at findes, og Dannefæ derimod, hvad der er henlagt for at gjemmes. Anvende vi nu dette paa Aandens Rige, da see vi let, at Alt hvad vi kan kalde Hittegods, maa være Noget, som af Uforsigtighed eller Vanvare, eller Slumpetræf er kommet til at ligge i en Krog eller i en Sprække, og at det meste Dannefæ <seg type="com" n="com104">upaatvivlelig</seg> ligger lige <pb type="text" facs="1819_342_2_fax006.jpg" ed="A" n="70"/>for vore Øine, saa at Aarsagen, hvorfor vi ikke see det, er enten at vi gaae og <seg type="com" n="com97">kiøge</seg> i Luften, eller at vi har Skade paa Øinene. Videnskabeligt Hittegods kalder jeg derfor Alt hvad man, naar man giør sig tilbørlig Umage, kan finde i Bøger og Bibliotheker, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">aandeligt</lem><rdg wit="A">aandeltgt</rdg><witDetail wit="A" n="6" rend="ft"></witDetail></app> Dannefæ derimod, alt det Guld og Sølv, klumpet eller <seg type="com" n="com145">udarbeidet</seg>, man kan finde i Menneskets store Grav-Høi <seg type="com" n="com11">ͻ:</seg> Historien, og atter anvende til Nytte og Fornøielse. Hittegods er altsaa Lønnen for udvortes, Dannefæ Vindingen ved indvortes historisk Studium, og begge Dele burde immer følges ad, men da nu langt Flere have Lyst til det Udvortes end til det <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Indvortes</lem><rdg wit="A">Indvoetes</rdg><witDetail wit="A" n="13" rend="ft"></witDetail></app>,<!-- SKP: emenderes? --> og dette ei alene kan bruge men behøver hint, saa bør man opmuntre Alle til at giøre <hi rend="spaced">deres Bedste,</hi> uden dog at fortie, hvad der tjener baade dem og Videnskabeligheden bedst, som unægtelig er at arbeide i Sandheds Tjeneste, <hi rend="spaced">baade</hi> med <hi rend="spaced">Liv</hi> og <hi rend="spaced">Sjæl.</hi></p>
<p rend="firstIndent">Allerede i de første Hefter af <rs type="title" key="title3299">Dannevirke</rs> <seg type="com" n="com12">trængde jeg paa</seg> et levende og flittigt Studium af Historien, som det Eneste, der kunde fremme sand Videnskabelighed, jeg har siden søgt at vise, <hi rend="spaced">hvorledes</hi> jeg selv stræber at følge det Raad, jeg giver andre, og jeg tør haabe, derved at have overbeviist enhver e<!-- SKP: 'e' følger ikke linjen i begge ekspl.gie -->ftertænksom Læser om Nødvendigheden af et saadant Studium. Jeg siger med <seg type="com" n="com146">Flid</seg> <hi rend="spaced">enhver ef<pb type="text" facs="1819_342_2_fax007.jpg" ed="A" n="71"/>tertænksom</hi> Læser, thi det <pb type="edition" n="532" ed="US"/>kan aldrig slaae Feil, at enhver saadan, han <seg type="com" n="com13">være</seg> saa Ven eller Fiende af mine Betragtninger og Sætninger, ja, han <seg type="com" n="com13">være</seg> Ven eller Fiende af Sandhed, maa indsee Nødvendigheden af et langt flittigere og dybere historisk Studium, end hidindtil har været Brug. Tingen er jo soleklar, thi hvem der med Eftertanke blot har læst min sidste <rs type="title" key="title699">Udsigt over Verdens-Krøniken</rs> og Betragtningerne i <rs type="title" key="title3299">Dannevirke</rs>, seer jo strax, at jeg kiækt beraaber mig paa hele Historien som Vidnesbyrd for <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title788">Bibelens</rs></hi> Sandhed, ja, for Rigtigheden af den Lærdom, man i de sidste Tider kun spotviis har kaldt <hi rend="spaced">Orthodoxie</hi> <seg type="com" n="com15">ͻ:</seg> <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com16">Ret-Viished</seg>,</hi> og en saadan Mand vil ikke kunne nægte, at saaledes som jeg sammenstiller og sammenkiæder Tanker og Begivenheder, faae mine Paastande ikke sjelden i det Mindste Skin af høi Sandsynlighed. Nu maatte man være meget dorsk, eller ubekiendt med Historien, naar man ikke forudsaae, at efterhaanden, om saa end ikke, før jeg er død, vil en saadan giennemgribende, og understøttet Paastand finde endeel Bifald, og at uden et fortroeligt og udbredt Bekjendtskab med Historien, er det umueligt at giendrive den. Om at befordre et saadant af yderste <seg type="com" n="com17">Formue</seg>, synes mig derfor, vi skulde alle forene os, da det er aabenbart, at hvem der er i Historiens Kridthuus, maa vinde til<pb type="text" facs="1819_342_2_fax008.jpg" ed="A" n="72"/>sidst, og vi ikke kan tvivle om, at <rs type="myth" key="myth64">Saga</rs> vil række Sandhed Krandsen, og at selv, om man vilde giøre Samme den stridig, er der intet andet Raad end at <seg type="com" n="com18">gaae <rs type="myth" key="myth64">Saga</rs> under Øine</seg>, og see om man kan forblinde hendes Øine. Lad det <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">kun</lem><rdg wit="A">knn</rdg><witDetail wit="A" n="5" rend="ft"></witDetail></app><!-- JR: emenderes? SKP: --> længe nok være uafgiort, om jeg er en Sværmer og en Hykler, eller en ærlig og besindig Mand, <seg type="com" n="com131">selv af gale Folk skal man tage et godt Raad</seg>, og man kan aldrig narre en Lurendreier bedre, end naar man følger for Alvor, hvad han raader paa Skrømt, thi saa fanges han netop i den fineste Snare, der kan spindes under <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Solen</lem><rdg wit="A">Sølen</rdg><witDetail n="12" wit="A"></witDetail></app>. Man burde, synes mig, dog lukke sine Øine op, og see, at medens man indbilder sig, jeg baade er død og begravet: død i Kirken og begravet paa den store <placeName key="fak2730">Assistents-Kirkegaard</placeName> <seg type="com" n="com19">ͻ:</seg> i Historien, sidder jeg og giør Nar ad Tiden op i dens aabne Øine! Det lader som jeg ikke prækede, og hvert Ord, jeg skriver, er taget ud af en Prædiken; det lader, som om jeg havde slaaet mig til Roe, og hvert Ord jeg skriver, er et hvast Spyd, blot viklet ind i Bomuld, som blæser af ved mindste Vindpust; det lader, som om jeg vilde lade Tiden gaae sin skiæve Gang, og jeg griber ubemærket ind i den med den største Sikkerhed, der vel er muelig! Jeg indsaae for en to, tre Aar siden, at Tiden stod paa en Vendepunkt, som det var den umueligt at undgaae, <pb type="edition" n="533" ed="US"/>og <pb type="text" facs="1819_342_2_fax009.jpg" ed="A" n="73"/>at jeg med Magt ikke formaaede at dreie selv en Finger af den til den Side, jeg kaldte den rette, fordi den var plat nok til at snoe sig fra mig, og hvad var da naturligere, end at jeg greb til List, det vil sige: gik hen og forskandsede mig paa et Stæd, hvor jeg saae den var nød til, om en kort Tid at <hi rend="spaced">komme til mig,</hi> og skulde nødes til at brydes med mig, da jeg havde saa Meget under Fødderne, at den umuelig kunde <hi rend="spaced">springe over mig.</hi> Det kalder jeg nu <seg type="com" n="com107">vist nok</seg> en <hi rend="spaced">uskyldig</hi> List, saameget mere, som <rs type="bible" key="Matt 21,13" rend="allusion">jeg ingen Røverkule gjorde af mit Hjerte</rs>; men en List var det dog immer, og da jeg godt kan mærke, man hidtil ikke har troet min Bekiendelse desangaaende, vil jeg dog, endnu engang, før Tiden kommer, lægge godt Folk paa Hjerte, at det er deres egen Skyld, ifald jeg narrer dem. Vil man ikke troe mig, at jeg, paa mit historiske Stade, kan staae ganske rolig, til Tiden løber mig lige i Hænderne, nu vel! des lettere bliver min Seier, og jo tiere jeg har advaret om at tage sig i Agt, des uskyldigere maa jeg i det Mindste synes i al paafølgende Ulæmpe. Altsaa, ligesom jeg raaber til alle Venner af <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> og <seg type="com" n="com147">Fædres</seg> Christendom: op Venner! <seg type="com" n="com20">hjelper</seg> mig, hver efter sin Evne og <seg type="com" n="com108">Leilighed</seg>, at opklare Historiens dunkle Rige! <seg type="com" n="com21">hjelper</seg> mig at tænde Lys, og <seg type="com" n="com22">værer</seg> ikkun sikkre paa, at Lys kan aldrig skade <pb type="text" facs="1819_342_2_fax010.jpg" ed="A" n="74"/>Sandhed, da <hi rend="spaced">Lys</hi> og <hi rend="spaced">Sandhed</hi> kun er Eet i Aandens Rige! <seg type="com" n="com23">Kommer</seg> vel ihu, at skiøndt Lys uden Varme er kun et forfængeligt Skin, saa <!-- SKP: spies -->er dog ikke desmindre Lyset <seg type="com" n="com120">Udskin</seg> af den sande Varme, og i hellig Forening med den en liflig, vederkvægende, opvarmende Soelstraale i Historiens <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><rs type="myth" key="myth130">Fimbul-Vinter</rs></lem><rdg wit="A">Fimbnl-Vinter</rdg><witDetail wit="A" n="6" rend="ft"></witDetail></app>! <seg type="com" n="com24">Mærker</seg> og <seg type="com" n="com25">seer</seg>, at det kan aldrig feile, Løgnen ligger jo paa Luur i hver dunkel Vraa, og kan kun ved Lys giøres huusvild! <seg type="com" n="com25">Seer</seg> Tidens Tegn! <seg type="com" n="com25">seer</seg> Skyen samle sig atter, i hvilken <placeName key="fak17">Romas</placeName> <seg type="com" n="com121">Trold</seg> hensvævede fordum, i <seg type="com" n="com26">Mellem-Tidens</seg> Dunkelhed, og bredte sine kulsorte Vinger, selv over Straalen af den evige Soel i <rs type="title" key="title788">Skriftens</rs> Guddoms-Ord! <seg type="com" n="com28">seer</seg> det og <seg type="com" n="com29">forstaaer</seg>, at kun en klar, giennemstraalet Skye, oplivet af Historiens Aand, kan værne, som et uigiennembrydeligt <placeName key="his23">Dannevirke</placeName>, om den eneste, sande og hellige Kirke, i Troendes Hjerter og <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Røst!</p>
<p rend="firstIndent">Saaledes maa jeg ogsaa raabe til dem, der enten mene at det attende Aarhundredes <seg type="com" n="com156">ægyptiske</seg> Mørke var Oplysning, eller som knæle for den dunkle Middel-Alders Gienfærd: op dog, hvad nøle I efter! Seer I dog ikke, det er i Historien Slaget skal staae, om dens Gang, der maa kiæmpes! Hvad vil I giøre, naar vi møde eder med Historiens forenede Magt, og I have Intet at stille derimod, uden <hi rend="spaced">eder selv!</hi> Hvad bliver Følgen? At I <pb type="edition" n="534" ed="US"/>maae krybe til <pb type="text" facs="1819_342_2_fax011.jpg" ed="A" n="75"/>Korset, og <seg type="com" n="com30">kysse Riset</seg>, eller Historien skrider over eder, som en Kiæmpe over Straae! Altsaa, vil I have mindste Haab om Seieren, vil I ikke berede eder selv mageløs Skam og Vanære, da <seg type="com" n="com31">skynder</seg> eder! <seg type="com" n="com32">kappes</seg> med os om at opklare og udgrunde Historien! <seg type="com" n="com33">Skynder</seg> eder med at give os Ret i Alt, hvad I ikke kan nægte, uden <hi rend="spaced">aabenbar</hi> at modsige eder selv! <seg type="com" n="com109">takker</seg> os paa Skrømt, fordi vi har været uforsigtige nok til at røbe os i Tide, til at vise eder Veien til <rs type="myth" key="myth1181">Mimings</rs> Hule, hvor det eneste Sværd findes, som kan give <rs type="myth" key="myth6">Balder</rs> Banesaar! Vil I være uchristelige, <seg type="com" n="com148">nu</seg>, saa <seg type="com" n="com34">værer</seg> dog <hi rend="spaced">fornuftige,</hi> giør jer dog ikke længer til Latter, ved at beraabe eder paa en Fornuft, som jo ingen af eder tør paastaae at have: den evige, rene, uforanderlige, som jo dog er den eneste ufeilbare! <seg type="com" n="com35">Indseer</seg> dog, at <hi rend="spaced">eders Mening</hi> er ingen Ting mod Historiens Vidnesbyrd, og at der er intet andet Raad, end at see til, I kan finde den historiske Fornuft, og, indlemmede i den, saavidt muelig, spille Mester! Kunde det skee, uden at studere Historien dybere, end f. Ex. Natur-Philosopherne <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><seg type="com" n="com126">hidtildags</seg></lem><rdg wit="A">hidtiidags</rdg><witDetail wit="A" n="22" rend="ft"></witDetail></app>, <seg type="com" n="com149">nu</seg> saa var det nemt, men I kan jo begribe, det nytter ikke, saasnart en eneste Boglærd gaaer dybere, og vil jer ilde! Til Bunds altsaa, tilbunds maae I gaae, hvis I ikke om et <pb type="text" facs="1819_342_2_fax012.jpg" ed="A" n="76"/>Øieblik vil gaae til Grunde! <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com36">Dixi et liberavi animam</seg>.</hi></p>
<p rend="firstIndent">Efter denne Indledning tør jeg vel, uden at befrygte den Indvending, som for Resten kan være ganske rigtig, at jeg <seg type="com" n="com37">snakker for min Æske</seg>, paa det Stærkeste opfordre Enhver, som dermed har Noget at skaffe, til af al <seg type="com" n="com38">Formue</seg> at fremme den historiske Underviisning, som, det er jo unægteligt, kun drives mat og sygelig overalt, imod hvad Tilfældet burde være, naar det er sandt, hvad Ingen uden at blive en Nar, kan nægte, at Historien er det sande Reale <seg type="com" n="com39">ͻ:</seg> Virkelige, saavel i Videnskabeligheden, som i Verden, og at da først kan man med Føie tale om <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com132">Real-Skoler</seg>,</hi> naar Alt hvad der læres, udgiør et <hi rend="spaced">historisk sammenhængende Heelt,</hi> som det bestemt kan, thi det er Kiende-Mærket paa Historien, som det sande Reale, at den optager enhver videnskabelig Gienstand, og sætter den <hi rend="spaced">paa sit Sted,</hi> hvor den faaer Liv og Betydning, istedenfor at den uægte Realitet, man i forrige Aarhundrede raabde paa, udelukde, naar den skulde være enig med sig selv, ikke blot de gamle Sprog, men den hele Historie!!</p>
<p rend="firstIndent">En anden Opfordring, hvis Betimelighed vel endnu er mere <pb type="edition" n="535" ed="US"/>indlysende, ligesom den er nemmere at følge, er den samme, jeg oftere har giort, men maa <pb type="text" facs="1819_342_2_fax013.jpg" ed="A" n="77"/>her, om mueligt, med fordobblet Vægt gientage: Opfordringen til Enhver som har mindste Sands for Videnskabelighed, at giøre Alt, hvad der staaer i hans Magt, for at <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">frelse</lem><rdg wit="A">srelse</rdg><witDetail wit="A" n="4" rend="ft"></witDetail></app><!-- JR: f vs. s, emenderes? SKP: --> historiske Mindesmærker fra Undergang. Mine Læsere maae kiende mig for godt til at mene, det er <seg type="com" n="com40">Ranglerie</seg> og <seg type="com" n="com41">Askepotter</seg> jeg her har for Øie, uagtet man heller ingenlunde bør kaste Sligt bort, før man veed, hvad man kaster. Nei, hvad her staaer for mig, er vigtigere Ting, er hedenfarne Aanders Sprog og Tale, Dele af den store historiske Aabenbaring, som, dersom noget Timeligt skal kunne bedømme, hvad vi Christne kalde <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Aabenbaring</lem><rdg wit="A">Aabenbacing</rdg><witDetail wit="A" n="12" rend="ft"></witDetail></app><!-- JR: det ligner mere et c end et r, emenderes? SKP: --> af <rs type="bible" rend="allusion" key="Sl 119,89">det evige Ord</rs>, maa være det Eneste, naar den kan bringes heel og fuldstændig tilveie! Jeg har før baade spottet og klaget over, at medens man snakkede vidt og bredt om historisk Critik og erklærede <seg type="com" n="com42"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Acterne</lem><rdg wit="A">Acterue</rdg><witDetail n="17" wit="A" rend="ft"></witDetail></app></seg><!-- JR: u vs. n, emenderes? SKP: Er i tvivl om, hvad det skal betyde og derfor om det er en fejl. <app type="corrNote" select="yes/no/disc"><lem wit="GV">[GV rettelse]</lem><rdg wit="A">[Originalens fejl]</rdg>><witDetail wit="A" n="17" rend="[kortform]"></witDetail></app>--> for sluttede, laae der ulæste, tit giennem Aarhundreder useete, skriftlige Documenter i Tusindtal begravne i Støvet, jeg gientager baade min Spot og min Klage: min Spot over den usle, selvkloge Aand eller Uaand, som turde sætte sig paa Historiens Domstol, og bryste <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sig</lem><rdg wit="A">ssg</rdg><witDetail wit="A" n="22" rend="ft"></witDetail></app><!-- JR: s vs. i, emenderes? SKP: --> af, at have afsagt en ufeilbar Kiendelse, uden nær at have giennemlæst, end sige forstaaet, de halve Indlæg; min Klage over, at man for det Meste med Hænderne i Skiød<!-- JR: bogstav beskadiget -->et, lader det komme derpaa an, om de skjulte Ting skal holde <pb type="text" facs="1819_342_2_fax014.jpg" ed="A" n="78"/>sig til bedre Dage, eller forgaae i et Oprør, en Ildebrand eller Sligt. Jeg veed meget vel, at man trøstig baade kan og skal lade Gud kun sørge for det, og være sikker paa, at <rs type="bible" rend="allusion" key="Matt 24,35">Intet forgaaer, som Gud vil opholde</rs>; men jeg veed ogsaa, at <rs type="bible" rend="allusion" key="2 Mos 6,13">Ingen som frygter Gud</rs>, <rs type="bible" rend="allusion" key="Matt 4,7">vil friste ham</rs>, og hvad dem angaaer der ikke troe paa et saa <seg type="com" n="com110">besynderligt</seg> Guds Forsyn, da maa jeg sige, det er et daarligt Vidnesbyrd om deres Forstand og Videnskabelighed, at de overlade Tilfældet et saadant Spillerum, skille sig selv ved Æren for Opdagelser, der kunde giøre deres Navn udødeligt, og kanskee deres Meninger overlegne, sidde stille, medens maaskee netop det forgaaer, der i Efterslægtens Øine ene kunde redde <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">deres</lem><rdg wit="A">derrs</rdg><witDetail wit="A" n="14" rend="ft"></witDetail></app><!-- SKP: --> Ære, og forsvare deres Tænkemaade.</p>
<p rend="firstIndent">Derom synes mig da virkelig Alle, fra dem der blot har lugtet til Videnskaberne, til dem der <seg type="com" n="com43">trængde</seg> allerdybest, af hvad Troe og Tænkemaade de saa for Resten ere, skulde forene sig, om nemlig at faae alle de Haandskrifter, man har fra fordum Tid, nøiagtig undersøgte, og <seg type="com" n="com111">syndes</seg> de blot paa nogen Maade vigtige, da faae dem <seg type="com" n="com127">afskrevne</seg>, og om mueligt udgivne blot i det Sprog de skreves paa, uden at <seg type="com" n="com133">sinke</seg> sig med Oversættelser og <pb type="edition" n="536" ed="US"/>Commentarer, som Efterslægten vil vide at giøre selv, om den finder det Umagen værd.</p>
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1819_342_2_fax015.jpg" ed="A" n="79"/>Men, skeer det ikke ogsaa; hører man ikke hvert Aar Nyt fra <placeName key="fak21">Tydskland</placeName>, om dette eller hiint nysopdagede Haandskrift! Jo, der skeer netop <hi rend="spaced">saa</hi> meget, at man tydelig seer, der burde og kunde skee hundrede Gange mere: man giør <seg type="com" n="com44">alt imellem</seg> en Opdagelse i et almindelig bekiendt Bibliothek, som viser, hvor slet man kiendte, hvad man indbildte sig at kiende bedst, og minder os om, at lige for vore Øine, end sige i Krogene, kan være de utroeligste Opdagelser at giøre. Har man saaledes efter sex Aarhundreders saakaldet Videnskabelighed, nu først i <placeName key="fak762">Mailands</placeName> <placeName key="fak2735">store Bibliothek</placeName> fundet den <rs type="title" key="title5995"><hi rend="spaced">Gothiske</hi> Oversættelse</rs> af <persName key="pe343">Pauli</persName> <rs type="bible" rend="reference" key="Rom">Breve</rs>, da er det dog vist ikke blot vigtigt for <rs type="title" key="title788">Bibel</rs>-Studiet og Sprog-Grands<!-- JR: bogstaverne (ands) beskadiget/forsvundet -->kningen, men udentvivl allervigtigst fordi man deraf seer, hvad der ikke dog kan ligge skjult, selv hvor Sligt er samlet for at eftersees, end sige da, hvor det er begravet. Fremdeles, saa kan man gierne være langt fra, med Tydskerne, at blæse i Basun over den <seg type="com" n="com45">Niebuhrske</seg> Opdagelse af noget romersk Juristerie, ja, man kunde endog anslaae Værdien heraf langt lavere, end man, uden nøie Undersøgelse, er beføiet til, og maatte dog falde i Staver over, hvad der kan ligge lige for os, uden at sees, ligge skjult og dog komme for Lyset, naar man hører, at dette Juristerie var <seg type="com" n="com150">skrabet ud</seg>, og Pergamentet paa Nye beskrevet, og lod sig dog <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">næ<pb type="text" facs="1819_342_2_fax016.jpg" ed="A" n="80"/>sten</lem><rdg wit="A">næsien</rdg><witDetail wit="A" n="26" rend="ft"></witDetail></app><!-- JR: i vs. t, emenderes? SKP: --> Alt igien oplive og læse! Uden Beviis tør man jo dog ikke antage, at det kun er Jura, der sidder saa fast, og <seg type="com" n="com112">er <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">blevet</lem><rdg wit="A">blevrt</rdg><witDetail wit="A" n="3" rend="ft"></witDetail></app><!-- JR: r vs. e, emenderes? SKP: --> tophugget</seg> uden at oprykkes!</p>
<p rend="firstIndent">Forunderligt nok! hvert Aar reise Studerende fra det<!-- JR: bogstav beskadiget --> ene Land til det andet, for, jeg veed ikke hvad, og godt og vel, om de for det Meste veed det selv; men det veed jeg, at i alle protestantiske Lande kan en Student <hi rend="spaced">nu</hi> blive lige duelig Embedsmand, ja, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">selv</lem><rdg wit="A">setv</rdg><witDetail wit="A" n="9" rend="ft"></witDetail></app><!-- SKP: emenderes? --> i de fleste Fag, Professor, uden at komme udenlands, saa de Fleste nuomstunder reise enten for deres blotte Morskab, eller fordi det er en gammel Vane. Derimod veed jeg intet Land, hvor man har tænkt paa at indrette de videnskabelige Reiser efter Nutidens Tarv og Trang, int<!-- JR: bogstav beskadiget -->et Land, hvor man har antaget den som mig synes, meget indlysende Grundsætning, at man nu bør lade Studenterne blive hiemme, og Professorerne reise.<!-- JR: punktum svag --> At det burde <seg type="com" n="com46">saa</seg> være, synes mig klart, thi det er jo ikke længer <seg type="com" n="com47">saa</seg>, som fordum, at dette eller hint Universitet er som Videnskabeligheds <seg type="com" n="com48">Middelpunct</seg>, eller at de berømte Mænd som ere Professorer giøre Forelæsninger til deres Ho<pb type="edition" n="537" ed="US"/>vedsag; Universiteterne er der kun liden Forskiel paa, de fleste berømte Mænd ere enten ikke Professorer, eller behandle deres Forelæsninger som en Bisag, eller give dem i Trykken næste Aar, saa det for den Student, der nu skal blive til Noget, er <pb type="text" facs="1819_342_2_fax017.jpg" ed="A" n="81"/>allerbedst at blive hjemme, beholde Stadighed og vinde Tid til at læse. Professorerne derimod, forudsat, at de ere Mænd i deres Fag, de skulde reise, saa fik vi Mindre at læse, og Mere at vide! Man indseer godt, at det nu er ufornødent og unyttigt, at lade <seg type="com" n="com134">Handværks-Svende</seg> reise, og derimod gavnligt, at dygtige Mestere see sig om, men Anvendelsen, der er saa let og sikker, synes man at glemme.</p>
<fw type="blank"/>
<p rend="firstIndent">Professorer altsaa, det vil naturligviis sige: Videnskabsmænd, der <seg type="com" n="com49">alt</seg> have viist, at de baade have Hoved, og ere temmelig fortroelige med deres egen Bog-Hylde, de skulde reise, deels for, efter en vis Plan, nøie at undersøge de haandskrevne Samlinger, og bringe Afskrifter hjem af hvad de fandt vigtigt og kunde overkomme, og deels, hvad der endnu mere gjøres behov, for at undersøge <seg type="com" n="com50">Folkene</seg> og deres Tungemaal.</p>
<fw type="blank"/>
<p rend="firstIndent">Vigtigt er det, saare vigtigt, at faae at vide, og faae bragt for Dagens Lys, hvad Bibliothekerne skjule, saa vi dog nogenlunde kan opgjøre vor skriftlige <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com98">Status bonorum</seg>;</hi> men endnu langt vigtigere er det, at vi faae at vide, hvad <seg type="com" n="com51">Folkene</seg> og deres Tungemaal <hi rend="spaced">røbe,</hi> thi det er af dem, vi skal lære at forstaae Skrifterne.</p>
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1819_342_2_fax018.jpg" ed="A" n="82"/>O hvilket Mørke hersker ikke endnu i denne Henseende! hvor tit nødes<!-- SKP: meget svag ø-streg. man kan komme til at tro, at der står 'nodes' --> vi ikke til at famle i Blinde, eller gjætte os frem, hvor vi kunde og burde gaae sikkert, med Lys i begge Hænder. Hvad Nytte har dog egenlig Videnskabeligheden af de korte, hinanden tit modsigende Beretninger om de saare vigtige Ting: <placeName key="fak12">Europas</placeName> ældre Indbyggere, og Folke-Vandringen, for ikke at tale om den Mængde Bøger, hvori man har kiævledes om, hvad man paa ingen af Siderne vidste! Hvilken Mængde Oplysninger, som nu ere tabte, har man ikke, under det storagtige Kiævl, forsømt at indhente, og hvormange lade sig ikke endnu indhente eller forsømme! Troer man kanskee, at Sporene af et Folkefærd ere nemmere at udslette end af en Pen, at man vel, ved at giøre sig Umage, kan læse hvad der er <seg type="com" n="com52">overskrabet</seg> og overskrevet paa Pergament, men ikke hvad der ligger saaledes tilhyllet i et levende, talende Folk! <seg type="com" n="com151">Nu</seg>, vel bekomme med den <seg type="com" n="com53">Kulsvier-Troe</seg>! jeg holder ikke af at troe blindt, hvad Gud har <pb type="edition" n="538" ed="US"/>givet os Øine til at eftersee, og Forstand til at efterspore. Antager man det for et <seg type="com" n="com105">Evangelium</seg>, at f. Ex. Gotherne blev slagtede til sidste Mand, og at Longobarderne uddøde, da maa jeg smile over den strænge historiske Critik, der kun fordrede Syn for Sagn, hvor det var umueligt, men satte <seg type="com" n="com56">glatvæk</seg> sit Stempel paa de største Urimelighe<pb type="text" facs="1819_342_2_fax019.jpg" ed="A" n="83"/>der, uden at vide, om de ikke dog maaskee <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">giordes</lem><rdg wit="A">gioedes</rdg><witDetail wit="A" n="1" rend="ft"></witDetail></app><!-- JR: r vs. e, emenderes? SKP: --> høirøstet til Løgn, hvergang en Bonde, hist eller her i <placeName key="fak212">Italien</placeName>, <seg type="com" n="com57">oplod</seg> sin Mund! Jeg er tvertimod forud sikker paa, at i ethvert Land, hvor Almuen ikke taler som en Bog, altsaa nok i ethvert bekjendt Land, vil man, ved fortsat Opmærksomhed, kunne faae den tilforladeligste Vished om, hvorvidt det har sin Rigtighed med de gamle Beretninger om Indbyggerne og Indvandringerne, samt om de Indvandredes Herkomst, og er der blot Rimelighed for, at jeg har halvveis Ret, saa veed dog enhver Historiker, at Udbyttet var den hele Undersøgelse værd. Man skulde kun prøve det med et eneste <seg type="com" n="com58">mærkeligt</seg> Land, og lade det, ikke giennemfare, men bereise af en historisk Sprogkyndig, det vil sige: en Mand, der ei blot var nogenlunde bekiendt med Landets nærværende, men, saa godt som for Øieblikket<!-- SKP: <app type="corrNote" select="yes/no/disc"><lem wit="GV">for Øieblikket</lem><rdg wit="A">forØieblikket</rdg>><witDetail wit="A" n="[linjenummer]" rend="Mm"></witDetail></app> --> mueligt, med dets ældre Sprog; af en historisk Theolog <seg type="com" n="com59">ͻ:</seg> en Mand, der var hjemme i de Religioners Historie, der havde hersket eller historisk virket i Landet, og endelig en egenlig Historiker, der omtrent vidste hvad man af Bøger kan lære om det Land, og man skulde forundre sig over Udbyttet! Ja, selv naar et saadant Land kun bereistes af een Mand, der havde Hoved og <seg type="com" n="com60">skikkelig</seg> Kundskab, vilde udentvivl Vindingen vidt overgaae <pb type="text" facs="1819_342_2_fax020.jpg" ed="A" n="84"/>de Flestes Forventning. Jeg veed meget vel, at det ogsaa her er de mere digteriske Naturer, som skulde, og kunde bedst bryde Isen, da de vel ikke kan <seg type="com" n="com99">see Folk længere end til Tænderne</seg>, men kan see en Hob udenfor, som Andre ikke mærke, og kan føle Folk paa Tænderne lidt bedre end andre, de skulde derfor især reise, og istedenfor at give os en ny Skildring af <placeName key="fak1415">Alperne</placeName>, som dog kun er en opkogt Suppe, eller Opskriften paa en Suppe, som vi kan faae af vore Kokke-Piger, skiænke os en livfuld Skildring af <seg type="com" n="com62">Folkenes</seg> Eiendommelige og <seg type="com" n="com63">Særskilte</seg> i Sprog, Udseende, Dragt, Manerer og Tanke-Yttringer, forbundet med indtrængende Blik paa Landets Historie. Men, saa maatte de kiære Digtere først have bestilt noget Ordenligt, det vil de saa nødig, og det er Sorgen, og det er Ulykken den! Imidlertid, ogsaa mindre livlige Mennesker kan med <pb type="edition" n="539" ed="US"/>Flid udrette meget, og jo mere Forarbeide, des mageligere Syn for Digteren, som vi maae <seg type="com" n="com152">arbeide i Hænderne</seg>, for at han des lettere kan <seg type="com" n="com153">kaste os det i Øinene</seg>, naar han ikke vil Andet, thi det nytter a<!-- JR: bogstav beskadiget -->ldrig at kives med <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com64">genus irritabile vatum</seg>,</hi> man faaer kun <seg type="com" n="com65">Skrup</seg> og spilder Tiden, hvad man ikke kan nøde, skal man narre dem til, saa har man vundet!</p>
<p rend="firstIndent">Dog, det var kun om Hittegodset, ikke om Benyttelsen jeg her vilde tale, thi denne forudsætter, <pb type="text" facs="1819_342_2_fax021.jpg" ed="A" n="85"/>hvad vi endnu for det Meste fattes, og iblandt andet, Hittegodset selv, som først skal findes. Til ordenlig at gaae paa Spor herefter, var det jeg vilde opfordre, og troer at have viist, at det er ikke efter Næsen, men efter Lyset, og et meget nødvendigt Lys, jeg ønsker man vilde gaae! Jeg vil da nu, i denne Henseende, kun tilføie, at det virkelig har Hast med den Ting, om den skal have Fremgang, og jeg vil sige mine Grunde, hvorfor. Det er, mener jeg, for enhver rolig og opmærksom Tilskuer af Tidens Tegn, <seg type="com" n="com135">aabenbart</seg>, at en udvortes Omvæltning i mangt et europæisk Land er at befrygte, og at en indvortes er næsten overalt uundgaaelig. Hvad ogsaa blot en udvortes Omvæltning kan ødelægge, adsprede og forvirre, veed man, men naar en indvortes følges med, er Tabet for Historien uberegneligt. Man <seg type="com" n="com68">huske</seg> blot paa, hvorledes Studenterne i <placeName key="fak5">Engelland</placeName> holdt <persName key="pe2135">Scoti</persName> Liig-Begiængelse i Reformations-Tiden; hvad <seg type="com" n="com69">Independenterne</seg> havde i Sinde med al Videnskabelighed, hvor fuld <placeName key="fak5">Engelland</placeName> endnu er af Secter, som foragte Videnskaberne, hvor vankundig Almuen er! og man behøver ikke at være Prophet, for med al Rimelighed at spaae de store, saa lidet bekiendte haandskrevne Samlinger i <placeName key="fak5">Engelland</placeName>, i Tilfælde af en Omvæltning, hvis Muelighed vi ei kan nægte, Tilintetgiørelse. <placeName key="fak815">Vartburgs</placeName> <seg type="com" n="com71">Vare-Ild</seg> <pb type="text" facs="1819_342_2_fax022.jpg" ed="A" n="86"/>skal ikke berolige os for <placeName key="fak21">Tydskland</placeName>, thi har man først den Troe, at det er bedst at brænde, hvad man ikke kan lide, da maa Folk tage sig i Agt, end sige Papir! Men sæt, at enhver saadan Frygt var saa ugrundet, at den ikke i mindste Maade burde skynde paa hvem der ikke vil brænde men redde, og var det ikke Grund nok til at haste, at Videnskabeligheden saa høilig behøver al muelig Oplysning, paa den farlig knudrede Vei <seg type="com" n="com72">ͻ:</seg> den critiske Bane, den, langt fra at have lagt tilbage, først ret skal begynde at giennemvandre, saa var der dog for hver Ven af Videnskabelighed Grund nok til at haste. Hvem veed ikke, hvorlænge de catholske Lande vare saagodt som videnskabelig spærrede for Protestanter? <pb type="edition" n="540" ed="US"/>hvem seer ikke, at Spændingen atter er begyndt! og hvem tør sige, hvilket<!-- SKP: l. 16 meget svagt blæktryk ell. intern varians? I Ejnar Skovrup ligner det 'hviiket' --> Øieblik der kan begynde en ny Spærring, maaskee mere udbredt, og sikkert mere frygtelig end den forrige, thi spærrer man nu, da nøies man i<!-- JR: hoppende bogstav SKP: samme i Ejnar Skovrup, l.19-->kke med at giemme, men tilintetgiør eller fordærver, hvad man ei vil have for Lyset!</p>
<p rend="firstIndent">Det var om Papirerne, men nu <seg type="com" n="com73">Folkene</seg>! De maae fare op, eller de maae synke i Dvale, og en af Delene vil nu skee, saa blive de mere og mere ukiendelige, de eiendommelige Træk daglig mere udslidte eller forvirrede, man har biet alt for længe, og der er <seg type="com" n="com122">vist</seg> nu ikke et Øieblik at spilde. Hvad man længe har <pb type="text" facs="1819_342_2_fax023.jpg" ed="A" n="87"/>anmærket om Folke-Sagn, hvad jeg <seg type="com" n="com154">forleden</seg> stræbde at lægge paa Hjerte om Ordsprog, det giælder mere og mindre om Alt hvad der adskiller Nationerne, og da især om deres <hi rend="spaced">Tungemaal.</hi> Det er en gammel Bemærkning, at hvem man <seg type="com" n="com74">fortrinlig</seg> kalder fornuftige Folk, eller som man nu <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><seg type="com" n="com136">heller</seg></lem><rdg wit="A">hǝller</rdg><witDetail wit="A" n="6" rend="ot"></witDetail></app><!-- Jr: omvendt e, emenderes? SKP: --> udtrykker sig: Forstands-Mennesker, ligne hinanden, hartad som <hi rend="spaced">to Draaber Vand,</hi> i alle Lande, og mellem alle Folkefærd, og saa nem denne Bemærkning er at giøre, og saa let det er, at indsee Grunden til dette naturlige Særsyn, saa er Sagen derfor ikke mindre vigtig, naar man anvender Bemærkningen historisk paa hele Folkefærd, og det baade kan og bør man, forsaavidt <seg type="com" n="com75">Folkene</seg> ikke naae høiere Forstands-Udvikling, end den blot sandselige Erfaring kan give, hvilket vel næsten overalt tør blive Tilfældet. Betragte vi de cultiverede Nationers nærværende Bogsprog, da skal vi <seg type="com" n="com128">sikkert</seg> finde, at Stilen har for det Meste lidet eller intet Eiendommeligt, det vil sige: at man blot behøver at oversætte Ordene, og, <seg type="com" n="com76">høit</seg>, forandre Ordføiningen, for at Bogen kan see ud, som den var skrevet i det Sprog den <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">oversættes</lem><rdg wit="A">oversætres</rdg><witDetail wit="A" n="23" rend="ft"></witDetail></app><!-- SKP: --> i; ja, hvor det er noget anderledes, vilde man for det Meste, ved at oversætte Bogen paa Latin og Græsk, finde hvor det Fremmede havde hjemme. Nu veed man, at blot fornuf<pb type="text" facs="1819_342_2_fax024.jpg" ed="A" n="88"/>tige Folk i alle Lande str<!-- JR: bogstaverne (tr) beskadiget -->æbe at tænke og tale som deres Bog, og naaer Mængden det end ikke, saa naaer den dog at fuske paa det, og dermed er omtrent lige meget baade vundet og tabt. Man veed, det var det attende Aarhundredes Yndlings-Drøm, at faae alle <seg type="com" n="com78">Folk</seg> gjort lige eens, saa man kunde afhandle Menneskets Natur Historie, ligesom Biens og Bæverens, og blot inddele efter Huden og Haaret og, <seg type="com" n="com79">høit</seg>, efter Næsen, og skiøndt det nu vel neppe lykkes at giøre alle Folk lige <seg type="com" n="com81">flaue</seg> og lige dumme, saa kan det dog nok lykkes, at give baade <seg type="com" n="com82">Flauheden</seg> og Selvklogskaben overalt samme Snit, og saa er Historikeren hardtad lige nær.</p>
<p rend="firstIndent"><pb type="edition" n="541" ed="US"/>Slutte vil jeg, hvad her er talt i Almindelighed med den vel unødvendige, men dog ogsaa uskadelige <seg type="com" n="com113">Anmærkning</seg>, at naar jeg gjør Nar ad fornuftige Folk, er det ingenlunde ad dem, der bruge deres Fornuft ordenlig, thi det maae vi jo alle, naar vi ikke vil være gale, men kun ad dem, der i Grunden forgude deres Fornuft, eller de Selv-Kloge, og saa ufornuftigt det end i Sandhed er, hvad de giør, tør jeg dog ikke nægte dem den Titel, de saa stærkt attraae, da de virkelig, efter min Overbeviisning, fortiene den, og det suurt; thi naar vores Fornuft faar Lov at <hi rend="spaced">raade sig selv,</hi> da blive vi <hi rend="spaced">selvkloge,</hi> <pb type="text" facs="1819_342_2_fax025.jpg" ed="A" n="89"/>og naar vi lade Fornuften raade, ere vi jo virkelig <hi rend="spaced">fornuftige,</hi> hvor galt saa end Fornuften raader.</p>
<p rend="firstIndent">Nu kun et Ord om Fædrenelandet! Smigrer jeg for det, som man gierne siger i <placeName key="fak41">Norge</placeName>, da maa jeg enten giøre det meget plumpt, eller ogsaa <hi rend="spaced">det</hi> Fædreneland jeg smigrer for,<!-- JR: svært at se om det er et semikolon eller komma SKP: l. 6 en form for bindestreg er fejltrykt over kommaet --> er hensovet, saa Smigeren i det Mindste er uegennyttig, altsaa ikke Smiger, men i det Høieste en <hi rend="spaced">Feiltagelse.</hi> For da nu ikke at tage Feil, vil jeg sige, at i forrige Tider, da Dansk og Norsk ansaaes som Eet, da finder jeg, at <hi rend="spaced">de</hi> Boglærde, man dengang kaldte de danske, udmærkede sig, baade i Almindelighed ved deres Kiærlighed til Historien, og i <seg type="com" n="com83">Besynderlighed</seg> ved deres Udenlands-Reiser, og Lyst til Hittegods, saavelsom til at <seg type="com" n="com102">lyse det op</seg>, og da jeg dog aldrig kan troe, at den Stamme, de var af, er reent uddød, saa bilder jeg mig ind, der <seg type="com" n="com140">ensteds</seg> hvor man bruger det danske Tungemaal, altsaa enten i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName><!-- JR: bogstaver (rk) beskadiget --> eller i den Deel af <placeName key="fak41">Norge</placeName>, hvor man skriver <hi rend="spaced">ikke Norsk som er galt Dansk,</hi> <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">maae</lem><rdg wit="A">maaǝ</rdg><witDetail wit="A" n="20" rend="ot"></witDetail></app><!-- JR: omvendt e, emenderes? SKP: --> endnu findes Folk, som finde, at det er ikke Sludder-Sladder, men ret godt Dansk jeg her har skrevet, som <seg type="com" n="com84">Dannemænd</seg> bør lægge paa Hjerte, og søge, efter Evne og Leilighed, at svare til! At jeg og min <seg type="com" n="com141">Bedrift</seg> ikke er efter hvad man nu kalder de danske Boglærdes Hoved, det har vi nok Sort paa Hvidt for, og de med deres <pb type="text" facs="1819_342_2_fax026.jpg" ed="A" n="90"/>er da følgelig ikke heller efter mit Hoved, saa vi er gode, om ikke just at forene, saa dog at skille ad, og der skal <seg type="com" n="com137">vist</seg> Ingen sige, at de enten har roest mig, eller jeg dem for meget; men det faaer nu være det Samme, jeg maa sige dem min Mening, ellers var jeg ingen dansk <seg type="com" n="com85">Skribenter</seg>, og gid de vilde sige mig deres ligesaa reent ud, saa kom vi dog paa en eller anden Maade, hinanden et Skridt nærmere! Ligesom jeg da <seg type="com" n="com143">forleden</seg> tog mig den Frihed at sige dem: deres Oldgrandskning havde ikke Stort at betyde, saaledes maa jeg sige det Samme om deres Udenlands-Reiser og historiske <seg type="com" n="com86">Handtering</seg> i Almindelighed. At jeg har Ret heri, <hi rend="spaced">hvis</hi> jeg har <pb type="edition" n="542" ed="US"/>Ret i det Foregaaende, vil de vist selv indsee, og vil de altsaa nægte det Efterfølgende, maae de <seg type="com" n="com87">afbevise</seg> det Foregaaende, som nok turde falde vanskeligt. Spørger man mig derimod, i hvilket Land man giør det bedre, da maa jeg svare: bestemt hverken i <placeName key="fak41">Norge</placeName> eller <placeName key="fak92">Sverrig</placeName>, og, saavidt jeg veed, <hi rend="spaced">desværre,</hi> ingensteds; men det skulde langt fra at neddysse, netop anspore os til at giøre alt Mueligt, thi jo mindre Andre giør, des mere fordrer Historien af os, som have saa priselige Fodspor at træde udi, som have nemmere end noget andet Folk ved at forstaae, at det bestemt er en gal Oplysning, der leder til at glemme Historien og <seg type="com" n="com155">Fædrene</seg>, om vi end ikke saa lige ind<pb type="text" facs="1819_342_2_fax027.jpg" ed="A" n="91"/>saae, at <hi rend="spaced">Glemsel</hi> for os er <hi rend="spaced">Mørke,</hi> og at det altsaa maa være et daarligt Lys der leder til Glemsel!</p>
<p rend="firstIndent">Istedenfor da at trøste os med, at vi dog endelig, <hi rend="spaced">langt om længe,</hi> fik anden Deel af <rs type="title" key="title1166">Edda</rs> ud, og kan maaskee endnu opleve at see den tredie, at vi i <persName key="pe50">Rask</persName> har en Speider ude, som kan lære flere end os fremmede Tungemaal, og veed godt at omgaaes med Hittegods, istedenfor, siger jeg, at trøste os med Sligt, som vi i Grunden er kommet sovende til, var det dog vist paa Tiden, vi vaagnede, gneed Øinene og saae os lidt om! Det er vel sandt, at vi har ikke Millioner at anvende paa lærde Reiser, Afskrifter og Aftryk, men det er dog alligevel sandt, at <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> bekostede den <seg type="com" n="com88">Niebuhrske Reise</seg>, og staaer endnu, og vilde staae, om end en lignende Sum, vel nok saa nyttig, anvendtes til europæiske Opdagelses-Reiser. Det er desuden sandt, baade at Millioner giør ikke Tingen, og at Meget lader sig giøre med faa Penge, naar der kun er Hoved og Lyst. Men, hvad vi for Alting ikke maae glemme, er, at hvad der koster mindst, turde her være Noget af det Vigtigste, nemlig at undersøge hvad vi har inden Dørre, og det burde vi i Grunden vide først, for at det ikke skal gaae os i denne Henseende, som det gik os saa tit, at vi med stor Uleilighed hentede udenlands hvad vi havde bedre hjemme. <seg type="com" n="com129">Vel</seg> haaber jeg, <pb type="text" facs="1819_342_2_fax028.jpg" ed="A" n="92"/>det, med Guds Hjelp, altid skal blive sandt, at hvad vi har inde, beholde vi nok, naar <seg type="com" n="com89">Gud bevarer <hi rend="spaced">Ild</hi> og <hi rend="spaced">Lys</hi></seg><hi rend="spaced">,</hi> men deels er det en egen Sag med Ild og Lys i de sidste Tider, deels er der ogsaa Tyve til, som kan stjæle Meer end Guldhorn, og endelig, saa maa man dog vide hvad man har, førend man kan bruge det ret fornuftig, og tage det omhyggelig i Agt! Om hvad der er samlet<!-- SKP: side beskadiget i Ejnar Skovrup ekspl. --> i Bibliothekerne vil jeg ikke sige Andet, end: gid dog det Vigtigste var trykt, som det er, saa lærde man nok at forstaae det! Men hvad kan ikke ligge skjult, og hvad maa der ikke bestemt ligge <seg type="com" n="com114">omkring</seg> paa Herre<pb type="edition" n="543" ed="US"/>gaardene, især de <hi rend="spaced">taarnede</hi> i <hi rend="spaced"><placeName key="fak159">Vendsyssel</placeName>,</hi> som arvede Klostrene, hvis det ikke i det <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com91">vandaliske</seg> attende</hi> Aarhundrede er ødelagt!</p>
<p rend="firstIndent">Dog, det er endda det Mindste, men Tungemaalet, Tungemaalene! hvad kiende vi endnu dertil! Hvorfor opgiver ikke Videnskabers-Selskabet <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sin</lem><rdg wit="A">fin</rdg><witDetail n="18" wit="A"></witDetail></app> <seg type="comStart" n="com144"/><app type="corrNote" select="no"><lem wit="GV">Ord-Bog</lem><rdg wit="A">Ord-Boe</rdg><witDetail n="19" wit="A" rend="ft"></witDetail></app><seg type="comEnd" n="com144"/> til Rettens Behandling, istedenfor at seipine det ene Bogstav og den ene Slægt efter den Anden! Var <persName key="pe4492">Moths</persName> <rs type="title" key="title5265">Ordbog</rs> blevet <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">trykt</lem><rdg wit="A">trækt</rdg><witDetail n="21" wit="A" rend="ft"></witDetail></app><!-- JR: æ vs y, emenderes? -->, da var Sprog-Granskningen skeet en større Tjeneste, end Selskabet nu kan giøre den, thi da var der vundet<!-- JR: bogstav beskadiget --> Tid, og havde vi kun nu de Ord trykte, vi ikke finde i vore Bøger, Forklaringen kom vi nok ud af; Bøgerne løbe ikke fra os, og vi vidste, hvilke Ord og <pb type="text" facs="1819_342_2_fax029.jpg" ed="A" n="93"/>Talemaader vi ikke maatte lade løbe fra os, hvor vi traf dem, kanskee paa Flugten! Medens Almuen lærer Bogsproget, skulde vi lære Moders-Maalet, ellers er vi beet, og sandelig, da haster det, thi <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Almuen</lem><rdg wit="A">Almnen</rdg><witDetail wit="A" n="5" rend="ft"></witDetail></app><!-- SKP: emenederes? --> glemmer kiendelig sit Modersmaal, vel ikke i Henseende til Møddingen, men i Henseende til Kirken og det indvortes Menneske, og det er Hovedsagen!</p>
<!-- <fw type="blank"/>-->
<p rend="firstIndent">Fremdeles: hvem har undersøgt Sproget i <hi rend="spaced"><placeName key="fak642">Angeln</placeName>,</hi> og hvilken historisk Vigtighed har dog ikke det!</p>
<!-- <fw type="blank"/>-->
<p rend="firstIndent">Hvem har undersøgt vore <hi rend="spaced">Frisers</hi> Sprog, eller mon det er ubetydeligt!</p>
<!-- <fw type="blank"/>-->
<p rend="firstIndent">Hvem har undersøgt Sproget i <hi rend="spaced"><placeName key="fak159">Vendsyssel</placeName>,</hi> hvor, efter al historisk Rimelighed, har nedsat sig en ganske anden Stamme end i det øvrige <placeName key="fak76">Jylland</placeName>!</p>
<fw type="blank"/>
<p rend="firstIndent">Ja, hvad er vor Sprog-Grandskning, saalænge vi ikke nøie kiende alle <seg type="com" n="com103">mærkelige</seg> Forskielligheder, saavel i <placeName key="fak76">Jylland</placeName> som paa <placeName key="fak1313">Øerne</placeName>, og raaber dog ikke den forskiellige Udtale til os, at vi have i Sproget en levende Historie <seg type="com" n="com123">af Stammerne</seg>, naar vi kun kan lære at læse og forstaae den! O, hvad kunde i denne Henseende ikke Præsterne giøre, hvad bør de ikke giøre, og, Gud skee Lov! jeg troer at turde sige: hvad vil ikke danske Præster giøre! thi hvad have de ikke fordum godvillig gjort for Guds og Fædrenelan<pb type="text" facs="1819_342_2_fax030.jpg" ed="A" n="94"/>dets Skyld! og <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><seg type="com" n="com139">Stammen</seg></lem><rdg wit="A">Srammen</rdg><witDetail wit="A" n="1" rend="ft"></witDetail></app><!-- SKP: emenderes? --> er ikke uddød, kan ikke uddøe, det maa, det vil <seg type="com" n="com92">vist</seg> vise sig!</p>
<p rend="firstIndent">O, betænkde man det dog, hvor <seg type="com" n="com93">uskatteerlig</seg> selv det mindste Folkefærds nogenlunde fuldstændige Historie er, saae man <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">det</lem><rdg wit="A">de</rdg><witDetail n="0" wit="A"></witDetail></app> kun levende og klart, at i enhver saadan <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">speiler</lem><rdg wit="A">speilee</rdg><witDetail n="6" wit="A" rend="ft"></witDetail></app><!-- JR: r vs. e, emenderes? --> sig den hele Menneske-Slægts! <seg type="com" n="com94">oplod</seg> man Øinene og saae, at der er intet Folk i <placeName key="fak12">Europa</placeName>, og sagtens intet i hele Verden, naar vi undtage <pb type="edition" n="544" ed="US"/>det jødiske, som kan faae saa fuldstændig en Historie som det danske, fordi intet har en saadan sammenhængende Sagn-Række, som den ny Historie maa forklare, og <hi rend="spaced">tillige</hi> endnu saa meget Ældgammelt, der kan levende opfanges og opfattes, saae man <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">det,</lem><rdg wit="A">det;</rdg><witDetail n="14" wit="A"></witDetail></app> da vilde dog <seg type="com" n="com124">vist</seg> Mange arbeide til et saa herligt Maal, da vilde man dog vel kappes indenlands, og ei nøle med i det Mindste at søge udenlands, hvad vi veed vi fattes; fremforalt ikke nøle med, at faae, om mueligt, de engelske Samlinger <seg type="com" n="com95">giennemledte</seg>, hvor vi veed der findes Meget, som Ingen kiender, hvor det er høist rimeligt der findes store Oplysninger til vor ældre Historie, hvor det er aldeles vist, at der findes vigtige Hjelpemidler til Moders-Maalets Granskning, hvor det ubeseete Digt om de Danskes Krige, og den danske Historie i otte Bøger, som man har sagt der er, maatte være <pb type="text" facs="1819_342_2_fax031.jpg" ed="A" n="95"/>Umagen værd at lede efter, om de end aldrig fandtes; thi saa vidste man dog, de var der ikke!</p>
<p rend="firstIndent">Dog, jeg maa afbryde, og jeg vil gjøre det med de Ord: <rs type="bible" rend="allusion" key="1 Kor 1,18-25"><hi rend="spaced">ikke</hi> al Verdens Viisdom kan hjelpe os, men vi kan heller ikke faae den, <hi rend="spaced">med mindre</hi> vi blive Christne tilgavns</rs>; al Verdens Bøger kan ikke nytte os, naar vi ikke lære at forstaae og anvende dem; men ikke desmindre skal vi giøre hvad vi kan, og kunde vi end slet ikke meer, end samle <seg type="com" n="com96">Liggendefæ</seg> til Børnene, saa veed vi, det rimer sig godt med Guds Ord og det danske Hjerte, at giøre det gierne!!</p>
<graphic style="longLine"/>
</div>
</body>
</text>
</TEI>
|