File size: 56,953 Bytes
f1e5b38 |
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 169 170 171 172 173 174 175 176 177 178 179 180 181 182 183 184 185 186 187 188 189 190 191 192 193 194 195 196 |
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditNumber.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part">Om Ordsprog</title>
<title rend="shortForm">Om Ordsprog</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Kim Steen Ravn</editor>
<editor role="contributor">ph.d. Jes Fabricius Møller</editor>
<editor role="student1">Josefine Rahbek</editor>
<editor role="student2">Bjarke Lynning Nielsen</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.14</idno>
<idno type="content">1.14</idno>
<idno type="technic">1.14.1</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>42 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2019-04-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.14, 1. april 2019</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>[titel]</title>
<respStmt>
<name>[udgiver]</name>
<resp>[evt.]</resp>
</respStmt>
<idno>1817-07-12</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1817_312_3_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1817_312_3_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1817_312_3_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1817_312_3_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="part">Om Ordsprog</title>
<author>[forfatter]
<note>[evt.]</note>
</author>
<pubPlace>København</pubPlace>
<publisher>[trykker]
<note>[evt.]</note>
</publisher>
<date>1817</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="312">
<desc>Førstetrykket</desc>
<num>1817</num>
</witness>
</listWit>
<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="US">
<desc>Udvalgte Skrifter</desc>
<num>3</num>
</witness>
<witness xml:id="VU">
<desc>Værker i Udvalg</desc>
<num>2</num>
</witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>prosa</term>
<term>artikler</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>filologi</term>
<term>litteratur</term>
<term>ældre dansk</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2016-02-15">txt2tei</change>
<change who="JR" when="2016-09-23">Rettelser af faxkodning</change>
<change who="KSR" when="2018-05-03">1. koll. (GBs ex.)</change>
<change who="KSR" when="2018-05-03">2. koll. (Aarhusianer Samfundets ex.)</change>
<change who="BLN" when="2018-05-02">Rettelser tilføjet i forb. m. 2. koll.</change>
<change who="KSR" when="2018-05-08">2. koll. kontrolleret; tekstrettelser indført</change>
<change who="KSR" when="2018-11-06">3. koll. (KBs ex., . K, 805 8, stregkode: 130020619571); ret. indf.</change>
<change who="KSR" when="2018-11-07">flere lemmata; tekstkritik to stk.</change>
<change who="KSR" when="2018-12-03">afl. til 2. red (JT)</change>
<change who="KSR" when="2018-12-14">retur fra JT</change>
<change who="KSR" when="2018-12-18">rettelser indf.</change>
<change who="KSR" when="2019-01-17">2. red. (SSB) indf.</change>
<change who="KSR" when="2019-01-21">afl. 3. red. (KN)</change>
<change who="KSR" when="2019-01-31">retur fra 3. red.</change>
<change who="KSR" when="2019-02-04">indf. 3. red.</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<body>
<div type="[Tekst]">
<pb type="text" facs="1817_312_3_fax001.jpg" ed="A" n="62"/>
<pb type="edition" ed="US" n="493"/>
<pb type="edition" ed="VU" n="195"/>
<head rend="2">Om Ordsprog.</head>
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">H</hi>usker jeg ret, da har man den saakaldte <rs type="title" key="title6140">Athenes</rs> Ord for, at man kan <hi rend="spaced">drukne Poesie,</hi> ja, med Skam at tale om, var det udentvivl mig selv der beskyldtes for den Misgierning, som jeg, paa min <pb type="text" facs="1817_312_3_fax002.jpg" ed="A" n="63"/>Viis, imidlertid vilde kalde en Helte-Gierning, da der sikkert <seg type="com" n="com1">vil</seg> ligesaa meget til, som til at <seg type="com" n="com241">drukne en levende Aal, Noget man vel veed en Molboe prøvede paa</seg>, men omsonst. Alvorlig talt, troer jeg da det er umueligt at drukne Poesie, uagtet jeg nødes til at indrømme, at mangen Molboe har forsøgt det, ja at slige Forsøg ret hørde til Dagens Orden i Molboernes gyldne Tid, som man ellers pleier at kalde det oplyste, attende Aarhundrede. Vel veed jeg godt hvormeget der med <seg type="com" n="com2">Skin</seg> lader sig indvende mod min Paastand om Umueligheden, da Erfaringen virkelig synes at lære det Modsatte og vise <hi rend="spaced">det er ingen Ting;</hi> men just derfor tvivler jeg om de store Virkninger, thi ingen Ting giør neppe store, og Smaating kan det dog umu<pb type="edition" ed="US" n="494"/>lig være at tage Poesien af Dage, da den dog unægtelig er det Største man har <hi rend="spaced">seet</hi> i Verden. Uagtet altsaa Poesiens Undergang i Vandet synes bekræftet ved mangfoldige Hænders Underskrift saavel i Vers som Prosa, og maa altsaa være ligesaa <seg type="com" n="com3">vis</seg> som Djævelens salige Endeligt, der i en af hine Dages <seg type="com" n="com300">Adres-Aviser</seg> kundgjordes af hans nærmeste Paarørende for udenbyes Slægt og Venner, saa vover jeg dog at tvivle om begge Dele, og hvad Poesien angaaer, maa jeg bemærke, at man ganske rigtig frembar Vandet, hvori den skulde være druknet, men <pb type="text" facs="1817_312_3_fax003.jpg" ed="A" n="64"/>kunde aldrig bevise at man <pb type="edition" ed="VU" n="196"/>havde <hi rend="spaced">seet</hi> den, end sige havt den i sin <hi rend="spaced">Haand,</hi> som dog var aldeles nødvendigt, for at <hi rend="spaced">tage</hi> Livet af den. Vel laae der noget i Vandet som man kaldte Poesie, men, for at blive i Molboe-Lignelsen som her passer bedst, det havde <seg type="com" n="com242">aabenbar</seg> aldrig været nogen levende Aal, men var en <seg type="com" n="com4">tør Jyde</seg> eller en Spegesild, som man, ogsaa paa Molboeviis, havde sat i Gadekiæret for at yngle, og her har vi ret et træffende Billede paa det attende Aarhundredes fleste <hi rend="spaced">Reformationer:</hi> man indbildte sig at have slaaet ihjel, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">hvad</lem><rdg wit="A">hv<g rend="reverse" rendition="rotate">a</g>d</rdg><witDetail n="11" wit="A" rend="ot"><note corresp="US" n="494"></note><note corresp="VU" n="196"></note></witDetail></app> man aldrig havde seet <seg type="com" n="com5">uden</seg> Skyggen af, og kom med noget Nyt, som man tænkde skulde oplive Alt, uagtet det i Grunden var en død Sild. Saaledes indbildte man sig at have druknet Christendommen og hele den gamle Historie i det <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com243">Skylle-Vand</seg></hi> man kaldte Critik, og at have besvangret hele Gadekiæret med tydsk Fornuft og fransk Physik, hvoraf man haabede en velsignet Yngel. Saaledes indbildte man sig at have druknet den poetiske Aand i Pebermynte-Vand, som man kaldte Æsthetik, og tænkde at kunne give <placeName key="fak2007">Peblinge-Søen</placeName> baade Liv og Smag, ved at kaste <hi rend="spaced">Navnene</hi> paa gamle Afguder, <rs type="myth" key="myth428">Muser</rs> og <rs type="myth" key="myth632.a">Gratier</rs> samt andre Billeder deri. At det ikke er lykkedes synderlig med <seg type="com" n="com245">Ynglingen</seg>, det veed man, og med <seg type="com" n="com8">Dræbningen</seg> seer man jeg paastaaer, det var <pb type="text" facs="1817_312_3_fax004.jpg" ed="A" n="65"/>ogsaa <seg type="com" n="com281">Fjas</seg>, men dog vilde jeg ingenlunde herfor beraabe mig paa den nymodens Christendom, Historie og Poesie, som har sit <seg type="com" n="com9">Borgeleie</seg> <seg type="com" n="com10">sommesteds</seg> hist ude, og er os, i det mindste af nogle <hi rend="spaced">Over-Løbere</hi> bekiendt, thi, sandt at sige, er det <seg type="com" n="com246">vel</seg> det sikkerste Kiendetegn paa, at man er død, naar man gaaer igien, og at det <hi rend="spaced">Spøgerie</hi> er <hi rend="spaced">Gienfærd,</hi> kan jeg ingenlunde tvivle paa. Herinde seer man det da ogsaa <seg type="com" n="com11">grandt</seg>, thi seer man ikke, at efter den berømte <seg type="com" n="com12">Hexedands om <rs type="title" key="title298">Freias Alter</rs></seg>, ja, hvad som mere er, efter de virkelige, kun altfor flygtige Livs-Tegn Poesien i <persName key="pe3">Oehlenschlæger</persName> yttrede, haaber man endnu at <pb type="edition" ed="US" n="495"/><hi rend="spaced">Potten</hi> skal holde, Potten, hvori det attende Aarhundrede <seg type="com" n="com13">kaagde</seg> alskens Sammensurium til <seg type="com" n="com14">Herre-Rætter</seg> for hvem der vilde redde sin Tunge fra al Smag paa sand Poesie. Jeg veed det meget vel, at den Mand, der vel nærer et saadant Haab, det Haab, at ved <persName key="pe5108">Gutfelds</persName> og <persName key="pe3457">Boies</persName>, og hvem veed, ved hvilke Hænder ellers, skal hvad man kaldte Poesiens gyldne Alder: den mest vandede, upoetiske, aandløse Krøblinge-Tid <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> nogensinde har havt, vende tilbage; jeg veed, at han, hvad <seg type="com" n="com15">og</seg> hans Vurdering af <persName key="pe294">Kingo</persName>, <persName key="pe1288">Sorterup</persName>, <persName key="pe172">Holberg</persName> og Flere <pb type="edition" ed="VU" n="197"/>beviser, har langt mere Smag for sand Poesie end den Tid han saa uforskyldt berøm<pb type="text" facs="1817_312_3_fax005.jpg" ed="A" n="66"/>mer, og end <seg type="com" n="com16">Dværgene</seg>, som indbilde sig vidt at <seg type="com" n="com17">overflyve</seg> ham, men hverken det eller Andet maa afholde mig fra, ved denne Leilighed paa det Bestemteste at erklære mig for det modsatte Ønske og Haab: det Ønske og Haab, at hvordan saa Tiderne skifte, det dog aldrig meer skal i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> komme <seg type="com" n="com18">saavidt</seg> med den aandige Blindhed, at man tæller <persName key="pe5108">Gutfeld</persName> og <persName key="pe1287">Guldberg</persName>, <persName key="pe768">Zetliz</persName> og <persName key="pe1922">Horrebow</persName>, <persName key="pe1098">Haste</persName> og <persName key="pe5109">Lundbye</persName> eller slige <seg type="com" n="com19">Versificatorer</seg>, hvis andre Fortjenester her slet ikke vedkomme mig, mellem <hi rend="spaced">Digterne,</hi> uden at møde høirøstet og grundig Modsigelse. Allermindst bør eller vil jeg fortie dette mit Haab i et Øieblik, da de Yngstes <seg type="com" n="com20">blinde Allarm</seg> og fjantede Hurra let hos mange kunde vække Ønsket om Gienfødelse af den forrige <seg type="com" n="com21">Vandsmag</seg>, saameget mere som Smagen for <persName key="pe3">Oehlenschlægers</persName> senere Producter lader sig dermed prægtig forene. Mit Haab bygger jeg da ingenlunde paa den saakaldte oehlenschlægerske Skole, saalidt som paa noget <seg type="com" n="com22">Skole-Fuxerie</seg>, af hvad Navn nævnes kan, men paa den Vished, at Sandhed skal i alle Maader seire, og paa Historiens Vidnesbyrd om det danske Hjertes Grundslag for Sandhed. Længe kan det dog <seg type="com" n="com247">vist</seg> ikke vare, før <seg type="com" n="com23">Avnerne begynde at ryge fra Kornet</seg>, ja jeg har endnu det Haab, at <persName key="pe3">Oehlenschlæger</persName> selv vil opdage Afstanden mellem <rs type="title" key="title307">Aladdin</rs> og <rs type="title" key="title6141">Fiskeren</rs>, <pb type="text" facs="1817_312_3_fax006.jpg" ed="A" n="67"/><rs type="title" key="title589">Hakon</rs> og <rs type="title" key="title5190">Hugo</rs>, og beskiæmme sine <seg type="com" n="com24">Forgudere</seg> ved at ryste det Støv af sine Fødder de have <seg type="com" n="com25">lyst</seg> som en Helligdom. At <persName key="pe24">Rahbeks</persName> Følelse vilde seire over den tomme: aandløse og <seg type="com" n="com26">marvløse</seg> Qvasi-Æstethik, der dog ingenlunde tilfredstiller, men tit modsiger den, det er et Haab jeg engang var nær ved at <seg type="com" n="com27">fatte</seg>, men som jeg vel nu bliver nødt til at opgive, og det er tungt, men tungere var det dog tilvisse, om man atter hyldede hvad han kalder Smag.</p>
<p rend="firstIndent"><pb type="edition" ed="US" n="496"/>Dog, Harme over de gale Optøier i de sidste Dages Litteratur, der <seg type="com" n="com248">syndes</seg> at spaae et hovedkulds Tilbagefald i Gade-Kiæret, op af hvilket vi under den <seg type="com" n="com29">retvendte</seg> <persName key="pe3">Oehlenschlægers</persName> uforglemmelige <seg type="com" n="com30">Harpeslag</seg>, begyndte at løfte Hovedet, Harme over det, og Sorg over, at den herlige Skjald, nedsjunket dybt under sin <seg type="com" n="com33">Harpe</seg>, selv har givet Anledning til saa ynkelig en Vending; disse Ting have henrevet mig til at sige mere om vore poetiske Aarstider, end jeg havde her i Sinde; og jeg vil da nu hurtig vende mig til hvad jeg her egenlig vilde berøre: Ordsprogene nemlig, for hvilke denne Fortale dog ingenlunde er saa upassende, som den kan synes.</p>
<p rend="firstIndent">Med Ordsprogene gik det <seg type="com" n="com34">aabenbar</seg>, ligesom hardtad med alt Aandigt <pb type="edition" ed="VU" n="198"/>og Herligt fra de gamle Dage, man indbildte sig at have druknet dem i det <pb type="text" facs="1817_312_3_fax007.jpg" ed="A" n="68"/>Vand man kaldte Regler for Veltalenhed, Værdighed i Udtryk og Fiinhed i Omgang, og i deres Sted tænkde man at giøre Mirakler med tørre, livløse, <seg type="com" n="com35">peerjenseniske</seg> Sentenser. Ikke vil jeg hermed sige at alle Ordsprog ere poetiske, og ligesaalidt vil jeg berømme den Brug eller rettere Misbrug af alskens Ordsprog <seg type="com" n="com36">i Flæng og i Spræng</seg>, hvori den <seg type="com" n="com37">næstforrige Alder</seg> gjorde sig skyldig; men det vil jeg sige, at Ordsprogene hos ethvert aandigt Folk ere det levende Giærde mellem Poesie og Prosa, saavelsom fra en anden Side mellem Skrift og mundtlig Samtale, saa man <seg type="com" n="com38">vel</seg> kunde kalde dem Hverdags-Poesie, og Søndags-Prosa, mundtlig Skrift, og skriftlige Mundheld, og at den saakaldte Oplysning viiste her, som allevegne, hvad den var, ved at fremstille som Feieskarn, hvad der var ubetalelige Guldkorn, kun blandede med og tit indhyllede i Støv, som Lyset netop skulde lære os at frasigte og aftvætte. Langt fra at dølge det, vil jeg med Glæde anmærke, at der neppe er noget Land, hvor de Boglærde have holdt Ordsprog saaledes og saalænge i Ære og Hævd, som hos os; thi hvor har man fra Middel-Alderen en saadan Samling som <persName key="pe243">Peder Laales</persName>, hvor lod man før Reformationen, en saadan Bog trykke! hvor gjorde en saadan Latiner som <persName key="pe237">Saxo</persName> Vold paa <seg type="com" n="com41">Romer-Sproget</seg>, for, som <persName key="pe239">Peder Syv</persName> <seg type="com" n="com42">alt</seg> har be<pb type="text" facs="1817_312_3_fax008.jpg" ed="A" n="69"/>mærket, saavidt mueligt, at <seg type="com" n="com43">overføre</seg> sit Fædrelands Ordsprog! hvor benyttedes disse saa flittig og anvendtes saa net, som af <persName key="pe350">Anders Vedel</persName>! Hvem viiste, endnu i <persName key="pe459">femte Christians</persName> Dage, saamegen Kiærlighed til Ordsprog og Forstand paa deres Værdie, som gamle <persName key="pe239">Peder Syv</persName>, og hvem ihukom dem i den værste Tid med saameget Venskab som <persName key="pe2">Nyerup</persName>! Men, netop fordi Ordsprog altid have ligget <seg type="com" n="com44">Dannemænd</seg> saa nær om Hjerte og saa idelig paa <pb type="edition" ed="US" n="497"/>Tunge, derfor er det rimeligt, at en <seg type="com" n="com47">Dannemand</seg> taler deres Sag, rimeligt fordi den <seg type="com" n="com49">gamle Kiærlighed jo ikke ruster</seg>, men maa baade <seg type="com" n="com50">løse Tunge og oplade Øren</seg>.</p>
<p rend="firstIndent">Man har talt <seg type="com" n="com52">allehaande</seg> om, hvad der egenlig skal forstaaes ved Ordsprog, men hvad man her, som hardtad i alle slige Tilfælde, har glemt, er at det skal man ei spørge Bøger men Bønder om, thi hvad Bonden kalder Ordsprog, det hedder Ordsprog, naar man taler Dansk, og der maa være saa stor Forskiel paa Talemaader af det Navn, som der vil, saa berettiger det dog kun til Inddeling, thi ved at ville tage Navnet fra nogle, giør man kun Brud paa Sproget, og fordunkler istedenfor at opklare.</p>
<p rend="firstIndent">Ordsprog, eller som den danske Bonde helst udtrykker sig: et <hi rend="spaced">gam<pb type="edition" ed="VU" n="199"/>melt Ord,</hi> betyder hos ham da hverken saa meget, som hos <persName key="pe239">Peder Syv</persName>, eller saa lidet som hos de nye, men enhver kort, almin<pb type="text" facs="1817_312_3_fax009.jpg" ed="A" n="70"/>delig Sætning af flere eller færre Led, hvorpaa der i Folke-Munde er sat Stempel, saa den <seg type="com" n="com55">gaaer for rede Penge</seg>. Man har meent, at Ordsprog droges paa og lagdes af som Klæder, og derpaa byggede man Haabet, at kunne faae de Ordsprog som man ikke <seg type="com" n="com56">leed</seg> udryddede ved at præke imod dem, og ved Forstands-Øvelser gjort til Ordsprog hvad man vilde; men <seg type="com" n="com57">det var Regning uden Vert</seg>, thi i slige Ting <seg type="com" n="com58">er Bønder ikke Giæs</seg>, og bytte ikke deres rede Penge bort for <seg type="com" n="com59">Tresor-Scheine</seg>, som Ingen tager for gyldige. Ordsprog ere tvertimod noget, der staaer i den inderligste Forbindelse med et Folks Aand, Tænkemaade og Tungemaal, saa hvad der skal blive til Ordsprog, maa have gjort saa dybt et Indtryk paa Folket og præget sig saa fast, at der skal store Forvandlinger til at udslette det, ja hvad der ret er blevet til Ordsprog ophører neppe at være det, førend Folket <seg type="com" n="com61">inderlig</seg> forgaaer. Smaa Forandringer i Udtrykket, <seg type="com" n="com62">stundum</seg>, dog langt vanskeligere, enkelte Rettelser, kan Tid og indvortes Ændring eller Udvikling afstedkomme, <seg type="com" n="com63">Tallet</seg> af Ordsprog maa aftage, ligesom Folket bliver mere glemsomt, de bedste og høieste, som ere den fordærvede Natur meest ubehagelige, eller hentyde mest <seg type="com" n="com64">aabenbar</seg> paa det Aandige, glemmes gierne først, og de tvetydige eller <seg type="com" n="com65">underskiellede</seg> bruges galt, naar Aanden <pb type="text" facs="1817_312_3_fax010.jpg" ed="A" n="71"/>aftager, men ganske uddøer sjelden noget Ordsprog <seg type="com" n="com66">uden</seg> ved Religions-Forandring eller ved Folkets Undergang, og de fleste Ordsprog ere upaatvivlelig ældgamle, thi deels er det man i <seg type="comStart" n="com67"/>Alderdommen ikke glemmer, gjerne <pb type="edition" ed="US" n="498"/>nemmet i Ungdommen<seg type="comEnd" n="com67"/>, og deels have de fleste Ordsprog, forholdsviis efter Folket de tilhøre, en Fylde og Dybde, der langt overgaaer den Forstands Udvikling, Folket havde endnu da man optegnede dem, og som da unægtelig maa have sin Grund i en poetisk Anskuelse fra Folkets <seg type="com" n="com280">unge</seg> Dage. Dog, for at man skal nødes til at indrømme, at der i det mindste er noget i hvad jeg her siger, vil jeg af de danske Ordsprogs Literatur, den eneste slige jeg i Grunden kiender noget til, anføre, hvad der i det Ringeste berettiger til en Slutning om dem, hvilket <hi rend="spaced">her</hi> er Hoved-Sagen. I Begyndelsen af det 16tende Aarhundrede (1506) udkom i <placeName key="fak8">Kiøbenhavn</placeName> <persName key="pe243">Peder Laales</persName> <rs type="title" key="title5208">latinske og danske Ordsprog</rs>, som <persName key="pe455">Christen Pedersen Svendborg</persName> siden, med sine Rettelser og Oplysninger, lod trykke i <placeName key="fak103">Paris</placeName> (1515). Hvem nu denne <persName key="pe243">Peder Laale</persName> <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">har været</lem><rdg wit="A">harværet</rdg><witDetail n="21" wit="A" rend="mt"><note corresp="US" n="498"></note><note corresp="VU" n="199"></note></witDetail></app>, og <seg type="com" n="com69">naar</seg> han levede, er aldeles <seg type="com" n="com70">uafgjort</seg>, men <seg type="com" n="com71">vist</seg> er det, at Samlingen længe før <pb type="edition" ed="VU" n="200"/>Trykningen havde været en almindelig Skolebog, thi det seer man ikke alene af Udgiverens <seg type="com" n="com72">umistænkelige</seg> Vidnesbyrd, men tillige af de mange efterhaanden indskudte Talemaader, som <pb type="text" facs="1817_312_3_fax011.jpg" ed="A" n="72"/>for det meste røbe sig ved at forstyrre <seg type="com" n="com73">Bogstav-Gangen</seg>. Vi indrømme da vel Tvivlere alt hvad de kan forlange, naar vi lade os nøie med at <seg type="com" n="com74">sætte</seg> <persName key="pe243">Laales</persName> Arbeide i det 15tende Aarhundrede, men, giøre de mindste Indvending, kan vi gierne føie dem i at indskrænke os til den yderst <seg type="com" n="com75">billige</seg> Paastand, at Bogen var skrevet, før den blev trykt. Denne <seg type="com" n="com76">mærkværdige</seg> Bog, som høilig fortjende en ny Udgave, indeholder naturligviis endeel som aldrig paa Dansk har været Ordsprog, fordi Sproget enten ikke havde, eller Samleren ikke kunde finde et Ordsprog der svarede til den Mundfuld <seg type="com" n="com77">Munkelatin</seg>, man vilde <seg type="com" n="com252">indskiærpe</seg>, men ikke desmindre findes dog mange, som jeg har hørt paa Landet, deels <seg type="com" n="com78">ordlydende</seg> og deels med en liden Forandring, hvis Grund ofte er let at angive. Heraf følger da saa omtrent, at i det mindste blandt os har mange Ordsprog holdt sig giennem hele det Tidsrum, hvori Reformationen <seg type="com" n="com79">indfalder</seg>, og som unægtelig er det, hvori fremmede Ting og Bøger havde mest Indflydelse paa Folket, saa vi vel ere berettigede til den Slutning, at slige Ordsprog kan for Folkets Skyld være saa gamle, som de skal, og maae, efter den <seg type="com" n="com80">Vedhængenhed</seg> at dømme, ingen Aarsunger være.</p>
<p rend="firstIndent">Dog, dette var kun et Vink for dem der ere ligesaa svage i Troe, som de indbilde sig at være <pb type="text" facs="1817_312_3_fax012.jpg" ed="A" n="73"/>stærke i Tvivl, og vi vende nu om til Stadet, hvorfra vi vilde betragte Ordsprogs Vigtighed. Denne er, som man let seer, historisk og af stort Omfang.</p>
<p rend="firstIndent"><pb type="edition" ed="US" n="499"/>Først ere de for Sproget af langt større Vigtighed, end man <seg type="com" n="com81">almindelig</seg> i <seg type="com" n="com82">Sproggrandskningen</seg> har <seg type="com" n="com83">taget sig i Agt for</seg>, eller lagt tilbørlig Vægt paa. Hvad der strax falder i Øinene, har man naturligviis seet, at vi nemlig i Ordsprogene vare sikkerst paa at høre Folkets Modersmaal, og rigtig forstaaede <seg type="com" n="com84">indslutte</seg> disse Ord Alt hvad der er at sige, men hvad alle strax see, er aldrig det Dybeste, med mindre Tingen er meget tynd og flad, og det har man da vel sjelden lagt Mærke til, at man i Ordsprogene hører Sprogets Aand. Sagen selv er i Øvrigt klar nok, og man behøver blot at oversætte endeel Ordsprog af <seg type="com" n="com85">mærkelig</seg> forskiellige Sprog, for at overbevise sig derom, men den nødvendige Følge: at <seg type="com" n="com86">Særhed</seg> i sine Ordsprog er det uomstødeligste Beviis et Sprog kan fremlægge for Originalitet, det har man, saavidt jeg veed, <seg type="com" n="com87">almindelig</seg> overseet. Lad Tvivleren længe nok synes at kunne triumphere over, eller dog <seg type="com" n="com301">skubbe sig fra</seg>, de Beviser vi kan anføre for et Tungemaals <pb type="edition" ed="VU" n="201"/>Ælde og <seg type="com" n="com88">Særhed</seg>; lad ham endog finde Bifald, naar han paastaaer at hvert Ord i Ordsprogene kan fordum have lydt anderledes, eller at de alle ere gjorde samme Dag man <seg type="com" n="com89">præntede</seg> dem! <pb type="text" facs="1817_312_3_fax013.jpg" ed="A" n="74"/>det kan han dog kun bilde Børn og Tosser ind, at to Tungemaal, der ikke <seg type="com" n="com90">kan taale</seg> hinandens Ordsprog, i Grunden ere eet, da man meget mere finder, at næsten alle Sprog have heri Noget tilfælleds.</p>
<p rend="firstIndent">Ordsprogenes anden Vigtighed kan vi kalde den moralske, og den har man heller ikke overseet, men dog <seg type="comStart" n="com91"/>løbet over med <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Harefod</lem><rdg wit="A">Harefed</rdg><witDetail n="7" wit="A" rend="ft"><note corresp="US" n="499"></note><note corresp="VU" n="201"></note></witDetail></app><seg type="comEnd" n="com91"/>, thi i et Folks Ordsprog lære vi bestemt at kiende dets Forhold til Sandhed og dets Hverdags-Moral, og jo færre løgnagtige, desmere sandfærdigt er Folket. Herved maae vi imidlertid lægge Mærke til, at noget Sandt ligger der altid til Grund i Ordsprog, men snart udsige de hvad der sædvanlig skeer, snart hvad der burde skee, ofte giøre de et <seg type="com" n="com92">sandseligt</seg> Billede til Udtryk for en Lov i Aandens Rige, og her er det man opdager Forskiellen; intet Folk er reent, det seer man aldrig klarere end i Ordsprogene, jo mere <seg type="com" n="com93">betænksomt</seg> et Folk er, desmindre, og jo mere <seg type="com" n="com253">hjerteligt</seg> det er, desmere kan man fra denne Side bygge paa dets Ordsprog, men Vigtigheden er upaatvivlelig, og <hi rend="spaced">Yderlighederne</hi> afgiørende.</p>
<p rend="firstIndent">Endelig komme vi til Ordsprogenes poetiske Vigtighed, om man ellers saaledes kan udtrykke den historiske Vigtighed de have, forsaavidt de lære os at kiende Folkets poetiske Side. Dette er noget <pb type="text" facs="1817_312_3_fax014.jpg" ed="A" n="75"/>som man <seg type="com" n="com254">vel</seg> hidtil mest har overseet, men jo dog ingenlunde med Rette, thi sikkrere og mere <seg type="com" n="com94">umistænkelige</seg> Vidnesbyrd gives der neppe, og naar man tvivler paa om et <pb type="edition" ed="US" n="500"/>Værk fra Oldtiden oprindelig tilhører det Folk, paa hvis Sprog det findes, da vil samme Folks Ordsprog, hvis vi have dem, <seg type="com" n="com95">saa omtrent</seg> kunne afgiøre Spørgsmaalet, thi i dem maa det kunne sees, baade hvad Vægt Folket lagde paa det Aandige, og fra hvilken Side de betragtede Forbindelsen mellem det <seg type="com" n="com97">Sandselige</seg> og <seg type="com" n="com98">Oversandselige</seg>. Overordentlig Forskiel finder man i denne Henseende mellem Folkenes Ordsprog, ikke alene i de billedlige, men saa at sige i Tonen hvori de almindelig ere stemte; og jo mere kiernefulde de ere, jo flere, ikke modsigende men gradviis stigende, Betydninger der ligger i dem, jo mere det er Tilfældet, at den aandige Betydning, som denegenlige, stikker frem igiennem den <seg type="com" n="com102">sandselige</seg>, desmeer Poesie var der unægtelig i Folket, ligesom derimod desmindre, jo meer eensidig og bestemt Ordsprogene udtrykke Bemærkninger over <seg type="com" n="com255">Sandse-Verdnen</seg> og det daglige Liv. Endelig kiendes det da ogsaa paa Ord<pb type="edition" ed="VU" n="202"/>sprogene, hvornær Riim, Versemaal og hvad der ellers hører til Poesiens Form ligger Folket, saa man <seg type="com" n="com103">og</seg> deraf kan giøre mangen vigtig Slutning om de poetiske Former et Folks Skribenter have brugt.</p>
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1817_312_3_fax015.jpg" ed="A" n="76"/>Meget maatte jeg tage feil, om ikke selv denne korte Fremstilling skulde noksom kunne vise at Ordsprogene udgiøre en af Historiens vigtigste Kilder, forsaavidt et Folks Aand, Sprog og Tænkemaade er Sjælen i dets Historie, som skal forklare os dets Bedrifter og Hændelser. Men, hvormeget er da ikke her at giøre, for hvem som har Lyst og Leilighed til fra denne Side at fremme Menneskehedens store Anliggende: de forbigangne Slægters og deri Menneskets <seg type="com" n="com104">Opklaring</seg>! Hvormeget maa der ikke fra denne Side giøres, førend mangt et <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Spørgsmaal</lem><rdg wit="A">Syørgsmaal</rdg><witDetail n="11" wit="A" rend="ft"><note corresp="US" n="500"></note><note corresp="VU" n="202"></note></witDetail></app> om Folkenes Slægtskab og øvrige Forhold kan bestemt og tilfredstillende afgiøres! Hvor vigtigt vilde det, f. Ex. ikke være, at have en Samling af <seg type="com" n="com105">Ny-Grækernes</seg> Ordsprog og sammenligne dem saavel med de græske Skrifter i det Hele, som <seg type="com" n="com106">fornemmelig</seg> med de Ordsprog fra Old-Grækenland, vi besidde! Hvilket Udbytte kan man ei være sikker paa, ved at sammenligne de østerlandske Ordsprog, og hvilken Theolog indseer ikke, at det selv for en rigtig Bibel-Fortolkning vilde være høist vigtigt, især at sammenligne de <seg type="com" n="com107">ebraiske</seg> og arabiske Ordsprog, hvorved det bedst vilde vise sig i hvilket aandigt Forhold disse Sprog staae til hinanden! Ja, seer man ikke her en Vei, hvorpaa man kan, saa at sige; aftvinge selv Irokesers og Huroners Sprog betydningsfuld <pb type="text" facs="1817_312_3_fax016.jpg" ed="A" n="77"/>Skrift, og at man i en saadan <seg type="com" n="com111">Ordsprogs-Mithridates</seg> vilde have et Landkort over Menneske-Riget, og et aandigt <pb type="edition" ed="US" n="501"/>Slægt-Register; hvis Savn Intet videnskabelig kan erstatte Historikeren!</p>
<p rend="firstIndent">Har nu dette sin Rigtighed, eller, for i en vigtig Sag at afkræfte enhver Indvending, er det kun <seg type="com" n="com113">vist</seg>, at vi i Ordsprogene have et vigtigt Bidrag til Folkenes Historie, som ei uden Tab kan undværes, og som er det Vigtigste vi kan <seg type="com" n="com114">udspørge af</seg> <seg type="com" n="com115">Folk, der mangle Skrift</seg>, da er det ogsaa tilbørligt at denne Green paa <seg type="com" n="com116">Vidskabs-Træet</seg> pleies med langt anderledes Omhyggelighed, end hidtil er skeet. Det er saaledes klart, at Reisende i fjerne Lande burde giøre sig al muelig Umage for at samle en Skat i disse dybe Gruber, og det er klart, at hvert Folk, som ønsker at kiende sine <seg type="com" n="com117">Fædre</seg>, maa stræbe at giøre denne Deel af deres Literatur saa fuldstændig og frugtbar som mueligt. Skal dette imidlertid skee, da maa man ikke tøve, thi under den nærværende Sløvhed <pb type="edition" ed="VU" n="203"/>indsvinder Skatten <seg type="com" n="com118">med Dagetal</seg>, og mangt et herligt Ordsprog, som Ingen har optegnet, findes maaskee i en Oldings Mund, der ved næste Løvfald tager det med sig i Graven.</p>
<p rend="firstIndent">Dog, til <seg type="com" n="com119">hvert Folk især</seg> maae vi for det meste overlade det, at giøre i denne Henseende saa meget eller saa lidet for sin Historie, som det har Lyst, thi <pb type="text" facs="1817_312_3_fax017.jpg" ed="A" n="78"/>Ordsprog ere ikke nemme at <seg type="com" n="com120">udspørge</seg>, de maa være komne til os som af sig selv, eller de maa ligesom aflures Folket, saa der vilde anderledes Reiser og Reisende til, end de sædvanlige, naar man af dem skulde faae nogen Beskeed om hvad man <seg type="com" n="com122">siger for</seg> et <seg type="com" n="com123">gammelt Ord</seg> i andre Lande. Paa <placeName key="fak24">Norden</placeName> vil vi da lade Øiet dvæle, og atter i <placeName key="fak24">Norden</placeName> paa vort eget lille, men dog i alle Maader velsignede og <hi rend="spaced">kiernefulde</hi> Fædrene-Land.</p>
<p rend="firstIndent">Danske behøve egenlig ingen Opmuntring til at samle paa Ordsprog, thi Lyst dertil er dem <seg type="com" n="com124">i Kiødet baaret</seg>, og den overdrevne <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com125">Folkeskye</seg></hi> som er vor Feil, og viser sig deri, at vi tør nødig komme frem med hvad de Fremmede kan ikke lide, eller hvad de ikke forud har rost Magen til, den er det mest som har <seg type="com" n="com126">forknyttet</seg> os i dette som i meget Andet, dræbt Ordsprogene paa vore Læber og bortskræmmet dem af vore Bøger; den er det mest som har givet Tydskerne, der ikke kiende vore gamle grunddanske Bøger og Vendinger, Mod til at paastaae, at vi i Grunden kun er <seg type="com" n="com127">Klodse</seg>, som de skal <seg type="com" n="com256">sætte Hoved paa</seg>. Opmuntringen vi trænge til, er da egenlig her som i Alt, kun Mod og Kraft til at vise os som vi ere, som Gud har skabt os, og som vi trøste os til for ham at forsvare, uden at spørge det mindste om, enten hvad Tydsken eller Nordman<pb type="text" facs="1817_312_3_fax018.jpg" ed="A" n="79"/>den, for ei at <pb type="edition" ed="US" n="502"/>tale om Svensken, vil sige. Man veed, jeg har ei store Tanker om hvad jeg i slig Henseende kan <seg type="com" n="com128">virke</seg>, men aldenstund jeg selv er dansk, og <seg type="com" n="com129">folkeskye</seg> fra Barnsbeen saagodt som Nogen, men er dog, Gud skee Lov! kommet saavidt, at jeg for al Verden tør være min Troe og min Herkomst bekiendt, uagtet jeg veed det er Ting, man nutildags kimser og blæser kun ad, saa har jeg det Haab, at efterhaanden kommer dog vel mangen En, baade <seg type="com" n="com130">Sællandsfar</seg> og Jyde, saavidt, og hvad der, <seg type="com" n="com131">næst</seg> Gud, giør Haabet til Vished, er Sandheden af, hvad man vidt og bredt <seg type="com" n="com132">siger for et gammelt Ord</seg>, at <seg type="com" n="com133">Æblet falder ikke langt fra Stammen</seg>; thi det er øiensynligt i <seg type="com" n="com134">Dannemænds</seg> <seg type="com" n="com135">Krønike</seg>, at ihvorvel <seg type="comStart" n="com259"/><seg type="com" n="com136">Blyhed</seg>, som <rs type="title" key="title4600">Riim-Krøniken</rs> <seg type="comStart" n="com137"/><app type="addNote" select="no"><lem wit="GV">formeldet</lem><rdg wit="US" type="add">formelder</rdg><rdg wit="VU" type="add">formelder</rdg><witDetail wit="A" n="15">US og VU retter til 'formelder'; manglende hjælpeverbum; supplerende note<note corresp="US3" n="502">formelder</note><note corresp="VU2" n="203">formelder</note></witDetail></app><seg type="comEnd" n="com137"/>, kaldtes en <seg type="com" n="com138">høfuelig</seg> Dyd<seg type="comEnd" n="com259"/>, og blev ikke sjelden <seg type="com" n="com139">forblandet</seg> med <seg type="com" n="com140">Lasten som stjæler hendes Farve</seg>: den <seg type="com" n="com141">Folkeskye</seg> eller Menneskefrygt, vi talde om før, saa, naar det gjaldt <seg type="com" n="com142">aabenbarlig</seg> om hvad Guds Sand<pb type="edition" ed="VU" n="204"/>hed er, og <seg type="com" n="com143">Fædre</seg> hør til, da bluedes Hjertet ved <seg type="com" n="com144">Folkeskye</seg>, og <seg type="com" n="com270">Manddom</seg> maatte de Fremmede kalde den <seg type="com" n="com145">Blyhed</seg> som glødede da paa <seg type="com" n="com146">Dannemænds</seg> Kinder. <seg type="com" n="com147">Tilvisse</seg> giælder det nu om Alt hvad vi læse var <seg type="com" n="com148">Fædrene</seg> kiært, thi saa smaa ere vi vordne i vore egne og Fremmedes Øine, saa <seg type="com" n="com150">tyndskorpet</seg> og <seg type="com" n="com151">vindaaben</seg> tykkes dem Marken at <app type="corrNote" select="no"><lem wit="GV">være,</lem><rdg wit="A">være;</rdg><witDetail wit="A" n="26">giver semikolon for lang en pause? teksten er ikke meget vanskelig at forstå med semikolon, og en rettelse synes overflødig; US og VU retter begge til komma.<note corresp="US" n="502">være,</note><note corresp="VU" n="203">være,</note></witDetail></app> at et Vindstød synes nok til at knække hver <pb type="text" facs="1817_312_3_fax019.jpg" ed="A" n="80"/>Bøg, et Pennestrøg nok til at slette os ud af Folkenes Tal. <seg type="com" n="com152">Nu</seg>, <seg type="com" n="com153">andet Raad vil der sikkerlig til, om Uraad skal strande</seg>, end at sanke paa <seg type="com" n="com154">Fædrenes</seg> Ordsprog; thi de følge <seg type="com" n="com302">vel</seg> Aanden, men Aanden ei dem, og kun i dens Følgeskab ere de <seg type="com" n="com155">Kæmper</seg> for Moders-Maal og Fædrene-Land; men ikke desmindre, med Noget skal man begynde, og <seg type="com" n="com156">det gamle Ord</seg>, at <seg type="com" n="com157">det brænder først som Ilden er næst</seg>, kan vi <seg type="com" n="com158">og</seg> her anvende, hvad enten vi saa tænke paa Faren i hvilke de ypperste Ordsprog nu ere stædte, eller vi besinde os paa, hvad der rimelig først kunde fænge; ja, vi kan i denne Henseende sige med Føie, at det <seg type="comStart" n="com159"/>fænger <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">bedst</lem><rdg wit="A">b<g rend="reverse" rendition="rotate">e</g>dst</rdg><witDetail n="13" wit="A" rend="ot"><note corresp="US" n="502"></note><note corresp="VU" n="204"></note></witDetail></app> som Ilden var næst<seg type="comEnd" n="com159"/>, thi hvad er Tungen nærmere end Ordet, hvad minder stærkere om Aand end et kiernefuldt Ordsprog!</p>
<p rend="firstIndent">Ligesom jeg da før saa tit og saa ivrig har stræbt at lægge mine Landsmænd paa Hjerte, hvilken vigtig og priselig Ting al sandfærdig Historie er, saa den ei kan <seg type="com" n="com160">noksom</seg> elskes, æres og hjelpes paa Fode, samt hvilken <seg type="com" n="com161">besynderlig</seg> Lykke vi Danske i al vor Ringhed kan rose os af: at være dens Kiæle-Dægger, saa vil jeg her gientage Paamindelsen om, hvad den Sandhed og Lykke forpligter os til: af al vor Magt at ophøie, <seg type="com" n="com162">opklare</seg>, opdyrke og <seg type="com" n="com163">beskiærme</seg> hvad der er vort sande, aandige Fædrene<pb type="edition" ed="US" n="503"/>land, saavidt det findes herneden, og hermed denne<pb type="text" facs="1817_312_3_fax020.jpg" ed="A" n="81"/>gang mest have talt alle Ordsprogs, fornemmelig de Danskes Sag. Selv <seg type="com" n="com166">har jeg ikke ladet mig fortryde</seg>, efter Evne og Leilighed, at tage mig af dem, og efterdi min Opvext har, som min Herkomst, deelt mig mellem <placeName key="fak15">Sælland</placeName> og <placeName key="fak76">Jylland</placeName>, har der i mit Hoved, som altid var <seg type="com" n="com167">letnemt</seg> til Sligt, forsamlet sig mange af menig Mands Ordsprog, de har fornemmelig lært mig <hi rend="spaced">hvad</hi> Dansk jeg kan, dem har jeg Gavn og Morskab af at sammenligne med <persName key="pe243">Laales</persName> og <persName key="pe239">Syvs</persName>, og med fremmede Folks; men Eet er det, at jeg barer mig vel for at huske, hvor alle de Ordsprog jeg kiender, har hjemme, og dertil kommer at vel de tusinde Ordsprog kan findes, som deels gik mit Øre forbi, og deels gik <seg type="com" n="com169">ad</seg> Glemme. Nu er det imidlertid vigtigt, baade at vi faae saa fuldstændig en Samling som mueligt, og at man faaer <seg type="com" n="com170">vis</seg> Beskeed om <hi rend="spaced">hvor</hi> de bruges; thi i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>, saavelsom i alle europæiske Riger, ere for<pb type="edition" ed="VU" n="205"/>skiellige Folkefærd, og Ordsprogene er netop et af de vigtigste Midler til at opdage deres oprindelige Forhold. Det skulde da være min Bøn til enhver Dansk som elsker Moders-Maalet og <seg type="com" n="com171">Fædres</seg> Ihukommelse, og som udenfor <placeName key="his2814">Voldene</placeName> lever i Folket, at han, uden at spørge hvad Naboen giør, hvad Folk vil sige, og hvad det kan nytte, vilde flittig optegne hvert Ordsprog der faldt <pb type="text" facs="1817_312_3_fax021.jpg" ed="A" n="82"/>ham ind, søge Hjemmel derfor <seg type="com" n="com173">paa menig Mands Tunge</seg>, og føie til, hvor han fandt den, om det var hos Enkelte eller i Folke-Munde! Havde han nogen Grund til at formode noget om enkelte Ordsprogs Ælde eller <seg type="com" n="com174">Nyehed</seg>, da gjorde han ogsaa meget <seg type="com" n="com261">vel</seg> i at anmærke det, thi derved bidrog han til at besvare det vigtige Spørgsmaal om Folkets Forhold til sine Ordsprog. Man vil <seg type="com" n="com175">lettelig</seg> indsee, at det ingenlunde skader, om de <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">samme</lem><rdg wit="A">famme</rdg><witDetail n="9" wit="A" rend="ft"><note corresp="US" n="503"></note><note corresp="VU" n="205"></note></witDetail></app> Ordsprog kunde paa denne Maade komme til at staae i hundrede Samlinger, det er netop <seg type="com" n="com176">Dyden</seg> den, <seg type="com" n="com304">thi hvor de findes skal de fanges</seg>, og det er jo et af de <seg type="com" n="com282">fornemste</seg> Spørgsmaal, hvor vidt de ere giængse. Det gjorde heller slet ingen Skade, om alle slige Samlinger trykdes uden Afkortning, thi det vilde netop være et <seg type="com" n="com177">Things-Vidne,</seg> <rs type="myth" key="myth64">Saga</rs> holdt af, men da dette er meer, end man for Øieblikket tør vente, og der dog <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">burde</lem><rdg wit="A">bnrde</rdg><witDetail n="17" wit="A" rend="ft"><note corresp="US" n="503"></note><note corresp="VU" n="205"></note></witDetail></app> sørges for, at de Samlinger kom til den <seg type="com" n="com178">mueligste</seg> Nytte, saa vilde jeg foreslaae enhver, som tog sig den Umage paa, at skiænke sin Samling til <placeName key="fak6">Universitetets Bibliothek</placeName>, kun med den Betingelse, at hvem der ellers var agtet for en vederhæftig Mand, kunde frit faae den til Laans, uden <seg type="com" n="com179">særdeles</seg> Privilegium, som altid er en <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com180">egen</seg></hi> og derfor ikke <seg type="com" n="com303">hver Mands Sag</seg>. Maatte jeg <seg type="com" n="com181">end</seg> giøre et Ønske, da skulde det være, at Ingen vilde nøle <pb type="edition" ed="US" n="504"/>med <seg type="com" n="com182">Skiænken</seg> til den kom i <pb type="text" facs="1817_312_3_fax022.jpg" ed="A" n="83"/>Testamentet, men <seg type="com" n="com183">heller</seg> give lidt og tit, thi ogsaa her giælder det i tvende Meninger, at <seg type="com" n="com184">hvem der giver snart, giver tvende Gange</seg>. Maaskee vil man formode, her stikker, iblandt Andet, nogen <hi rend="spaced">Egen-Nytte</hi> under, og, forsaavidt jeg er dansk, og altsaa anseer mit Fædrenelands Nytte for min egen, har man Ret, som jeg til Overflod <seg type="com" n="com185">end</seg> mere tydelig skal vise. Det er bekiendt, at jeg har gamle <persName key="pe237">Saxos</persName> Bog <seg type="com" n="com186">under Hænder</seg> at fordanske, det gaaer, kan man sige, i Langdrag , men hvad gaaer ikke <seg type="com" n="com188">saa</seg> hos os! og gaaer det bedre, hvor det gaaer i Spring! Giennem hele Tiden er, Gud skee Lov! det danske Folks og Tungemaals Undergang, der tit syndes nær, gaaet i Langdrag, og det er <seg type="com" n="com190">sikkerlig</seg> bedst at følge Historien naar man vil være den til Tjeneste. Min Skyld er det ikke, og maatte ei være, at man ei <seg type="com" n="com191">alt</seg> har det første Bind baade af <persName key="pe237">Saxo</persName> og <persName key="pe49">Snorro</persName> ude af min Haand, jeg har presset nok, men ikke kunnet <hi rend="spaced">trykke</hi> hvad jeg vilde; men uden der<pb type="edition" ed="VU" n="206"/>med at forsvare min gode Ven Hr. <persName key="pe393">Seidelin</persName>, og hvem der ellers har med Tidens Tryk at giøre, kan jeg dog ikke nægte, at her, som med alle vore <seg type="com" n="com192">glippende</seg> Ønsker, er i Grunden ingen Skade skeet; thi for det Første var det gandske godt, at, hvad der ogsaa gik i Langdrag fik sine gode Stunder til at komme rigtig frem, jeg <pb type="text" facs="1817_312_3_fax023.jpg" ed="A" n="84"/>mener <seg type="com" n="com194">Sammenskuddet</seg>, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">som</lem><rdg wit="A">jom</rdg><witDetail n="1" wit="A" rend="ft"><note corresp="US" n="504"></note><note corresp="VU" n="206"></note></witDetail></app> jeg nu kan glæde danske Hjerter ved at melde, er næsten <seg type="com" n="com195">kant og klart</seg>; og for det Andet var det saare godt, at jeg fik Tid at <seg type="com" n="com196">summe mig</seg>, Tid f. Ex. til, i Fjor tilbunds, saavidt jeg kunde, at undersøge <rs type="title" key="title4600">Riim-Krøniken</rs>, og gamle <persName key="pe243">Laales</persName> <rs type="title" key="title5208">Ordsprog</rs>, og <rs type="title" key="title5207">Vocabulariet <hi rend="romanType">ad usum Dacorum</hi></rs> fra 1510, hvoraf jeg lærde mere Dansk, end der i alle vor Tids Bøger er at finde; ja endelig, saa tør jeg mene, det var ogsaa godt for Læserne at <seg type="com" n="com198">summe sig</seg>. Men, <seg type="com" n="com197">der skal være Maade med, ihvad man giør</seg>, med Langdrag derfor ogsaa, og, <seg type="com" n="com200">vil Gud</seg>, saa haaber jeg, at hvad end andre vil, skal baade <persName key="pe237">Saxo</persName> og <persName key="pe49">Snorro</persName> nu med det allerførste paa en skikkelig Maade faae deres Text <seg type="com" n="com201">læst</seg>, og <seg type="com" n="com202">Fødder at gaae paa</seg>, og kunde der nu imidlertid indløbe en Deel gode, <seg type="com" n="com203">gamle Ord</seg>, som <seg type="com" n="com204">end</seg> ere giængse, og kanskee mig ubekiendte, da Skam faae den, som ikke ønsker det! thi det kalder jeg Almisse til Folk som er den værd, og som kan <seg type="com" n="com205">svare Regning</seg>. Mangt et Ordsprog findes nemlig i de gamle Svendes Mund, som det er ikke altid nemt at hitte Magen eller Ordet til, og hos <persName key="pe237">Saxo</persName> findes mangen Vending, der som Vand adskiller Venner, hvis man ei kan ved et Ordsprog saa at sige lægge Broe. Nu paa den anden Side findes hist og her i Landet sikkert mangt et herligt Ordsprog som er hardtad glemt, og aldrig <pb type="edition" ed="US" n="505"/>kunde <pb type="text" facs="1817_312_3_fax024.jpg" ed="A" n="85"/><seg type="com" n="com209">stædes</seg> bedre end i <rs type="title" key="title83">Krøniken</rs>, thi læser Folket den, da kommer det til Live, og hvis ikke, da er det paa sit Sted: hos <seg type="com" n="com210">Fædrene</seg>; der findes ogsaa mangt et <seg type="com" n="com211">Ord</seg>, som er forkvaklet, eller som man bruger bagvendt, saavelsom ikke faae der bruges meget, skiøndt de due kun lidt, men kunde, ved en lille Ændring, blive gode; og jeg tør tiltroe mig et saa kiærligt Forhold til Aanden i de <seg type="com" n="com212">gamle Ord</seg>, at det dog <seg type="com" n="com213">stundum</seg> vilde lykkes mig at giøre Gavn i dette <seg type="com" n="com214">Stykke</seg>. Ingenlunde har jeg glemt, hvad nys anmærkedes, at naar man rører ved de giængse Ordsprog, da <seg type="comStart" n="com215"/><rs type="bible" key="Zak 2,12" rend="reference">rører man ved Folkets Øiesteen</rs><seg type="comEnd" n="com215"/>, men ogsaa derved maa man <seg type="com" n="com216">stundum</seg> røre, naar der er kommet Snavs i Øiet, og det er ei min Agt at være glubsk, men kun at prøve paa, hvad der kan skee med Læmpe, og allermest see til, at et godt <seg type="com" n="com217">Ord</seg> kan finde et godt Sted, og et slemt med, thi mangen Gang er det den bedste Maade at dræbe <seg type="com" n="com218">slemme Ord</seg> paa, naar man lægger dem <pb type="edition" ed="VU" n="207"/>i en slem Mund, som Folk maa blues ved at <seg type="com" n="com219">saae til Hælvden med</seg>; desuden var <seg type="com" n="com220">alt</seg> meget vundet, naar man vidste, hvilke af de Ordsprog man har sanket, <seg type="com" n="com221">end</seg> ere giængse, thi saa vidste man dog, over hvilke man har <seg type="com" n="com222">Hals og Haand</seg>, og kan, paa eget Ansvar, <seg type="com" n="com223">tumle</seg> og <seg type="com" n="com224">handtere</seg> som man lyster.</p>
<p rend="firstIndent">Dog, dette er en Biting, til Nød kan jeg vel hjelpe mig med hvad jeg har, i Bog og Pande, og <pb type="text" facs="1817_312_3_fax025.jpg" ed="A" n="86"/>det var ikke godt, om mine Oversættelser blev holdt for klassiske, saa det kan ikke skade der er Meget at forbedre, naar vi kun, som vi bedst forstaae, <seg type="com" n="com225">arbeide Efterkommerne i Hænderne</seg>. Hovedsagen har jeg nævnet, og vil kun tilføie, at det Spørgsmaal jeg vel anseer for afgjort til Modersmaalets Fordeel, men som Andre mene at Runer afgjøre til dets Vanære, Spørgsmaalet nemlig, om det Sprog vi tale, var vore <seg type="com" n="com226">Fædres</seg>, eller om Dansk er en <seg type="com" n="com227">Tvetulle</seg>, avlet af Tydsk og Islandsk, vil ved en nogenlunde fuldstændig Samling af vore Ordsprog kunne besvare sig selv. <seg type="com" n="com228">Vist nok</seg> vilde saavel denne, som al anden Nytte af Samlingen, blive langt anseeligere, dersom man paa <placeName key="fak4">Island</placeName>, i <placeName key="fak41">Norge</placeName> og <placeName key="fak92">Sverrig</placeName>, vilde foranstalte en ligedan, thi derved vilde ikke blot det indbyrdes Forhold mellem Folk og Tungemaal i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, men ogsaa <placeName key="fak24"> Nordens</placeName> Forhold til andre baade ny og gamle Folkefærd vinde et overordentligt Lys; men herom nytter det neppe at tale, da man ei kan vente at høres, og da overalt Saadant neppe vinder Fremgang, <seg type="com" n="com229">uden</seg> hos det Folk i hvis Hjerte det opkommer. At det nu er opkommet i <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Hjerte, lader sig ei nægte, om man endog vilde <seg type="com" n="com230">aftrætte</seg> mig Part derudi, thi <persName key="pe243">Laales</persName> Samling er unægtelig den ældste, og <persName key="pe239">Syvs</persName> den <app type="corrNote" select="no"><lem wit="GV">fuldstændigste</lem><rdg wit="A">fulstændigste</rdg><witDetail wit="A" n="25">måske en lidt for pedantisk rettelse; formen er umisforståelig uden det forventede d; ODS har et eks. fra 1726; holbergsskrifter.dk har ikke formen; den findes ikke i korpus; US og VU retter<note corresp="US3" n="503">fuldstændigste</note><note corresp="VU2" n="207">fuldstændigste</note></witDetail></app> i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, ja for <persName key="pe239">Syv</persName> <pb type="edition" ed="US" n="506"/>svævede dunkelt Ideen om at <pb type="text" facs="1817_312_3_fax026.jpg" ed="A" n="87"/>sammenstille og forklare alle Folkefærds Ordsprog, netop den jeg her har havt for Øie.</p>
<p rend="firstIndent">Til Slutning kunde jeg vel have Lyst til at tale lidt om Brugen af Ordsprog i Tale og Skrift, men det er ikke saa lige en Sag, naar man vil skielne bestemt mellem Brug og Misbrug, og det nytter desuden kun lidt, da det her, som overalt hvor det giælder om Regler for Tale og Skrift i Modersmaalet, i Grunden kommer an paa, om man veed hvad man vil sige, og er fortroelig med Sprogets Aand, thi, hvis ikke, hjelper ingen Regel, og, naar <seg type="com" n="com231">saa</seg> er, behøver man ingen. Kun den Paastand, at Ordsprog kun skal bruges i den lavere Stiil, som grændser <seg type="com" n="com232">næst</seg> til daglig Tale, vil jeg berøre, for at indskiærpe den indlysende Sandhed, at enhver Stiil, der ikke <seg type="com" n="com233">saameget muelig</seg> nærmer sig daglig Tale, er forkeert og forskruet, thi den offenlige Tale skal jo <pb type="edition" ed="VU" n="208"/>høres af daglige Øren, og Bøgerne læses af daglige Øine; at <seg type="com" n="com234">sætte noget i Stiil</seg>, som vort Sprog rigtig udtrykker sig, er ingenlunde at beflitte sig paa usædvanlige Ord, Vendinger og Talemaader, men ved Eftertanke at forbinde de sædvanlige til en høiere Grad af Tydelighed, Klarhed og Eftertryk, end man sædvanlig finder i den mundtlige Tale. At man nu skal <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">bruge</lem><rdg wit="A">brnge</rdg><witDetail n="25" wit="A" rend="ft"><note corresp="US" n="506"></note><note corresp="VU" n="208"></note></witDetail></app> Alt hvor det kan passe er ligefrem, aldrig at tage Feil, er et Underværk, men at Stilen no<pb type="text" facs="1817_312_3_fax027.jpg" ed="A" n="88"/>gensinde skulde forsmaa træffende Ordsprogs Fynd og Eftertryk, at den ikke skulde stræbe, deels at knytte sig til dem, deels at indflette dem i sig, det seer man dog <seg type="com" n="com263">vel</seg> er en latterlig Paastand. Mere herom vil finde sit rette Sted i en Betragtning over Sproget, og indtil videre <seg type="com" n="com264">tage</seg> da Læseren til Takke med de som jeg haaber ei aldeles ubetydelige Vink, jeg her ansaae det for passende at give, og ei veed at slutte bedre end med Ordsproget: <seg type="com" n="com235">mange Bække smaae giør en stor Aae</seg>.</p>
<fw type="shortLine"/>
</div>
</body>
</text>
</TEI> |