source-data/1815_255_txt.xml

<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
   <teiHeader>
    <fileDesc>
     <titleStmt>
         <title rend="main">Pr&#x00F8;ver af Snorros og Saxos Kr&#x00F8;niker i en ny Overs&#x00E6;ttelse samt et Ord til Danske og Norske</title>
         <title rend="shortForm">Prøver af Snorros og Saxos Krøniker</title>
      <author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
      <editor role="philologist">Agathe M. Hahn</editor>
         <!-- <editor role="editor1">Vibeke A. Pedersen</editor>

         <editor role="editor2">Peter Springborg</editor>

         <editor role="editor3">Klaus Nielsen</editor> -->
         <editor role="student2">Anna Poulsen</editor>
         <editor role="student1">Kirsten Vad</editor>
     </titleStmt>
     <editionStmt>
      <edition>
          <idno type="firstUpload">1.4</idno>
          <idno type="content">1.14</idno>
          <idno type="technic">1.7.1</idno>
        </edition>
     </editionStmt>
     <extent>5 KB</extent>
     
     <publicationStmt>
      <availability status="restricted"><p>&#x00A9; Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p></availability>
      <publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
      <distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
      
      <date when="2014-05-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.4, 1. maj 2014</date>
     </publicationStmt>
     
     <notesStmt>
      <note target="1815_255_txt.xml" type="txt" xml:id="thisFile">Læsetekst</note>
      <note target="1815_255_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
      <note target="1815_255_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
      <note target="1815_255_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
      <note type="minusVar">Variant</note>
     
     </notesStmt>
     <sourceDesc>
      <bibl>
       <title type="main">Prøver af Snorros og Saxos Krøniker i en ny oversættelse samt et Ord til Danske og Norske ved</title>
          <author> N.F.S. Grundtvig
              <note>, Præst.</note>
       </author>
       <pubPlace>Kiøbenhavn</pubPlace>
       <publisher>Andreas Seidelin
        <note>store Kannikestræde No 46.</note>
       </publisher>
       <date>1815</date>
      </bibl>
      <listWit xml:id="emendation">
       <witness xml:id="A" n="255"><desc>Førstetrykket</desc><num>1815</num></witness>
      </listWit>
      <listWit xml:id="pageNumber">
       <witness xml:id="US"><desc>Udvalgte Skrifter</desc><num>4</num></witness>
      </listWit>
     </sourceDesc>
    </fileDesc>
       <profileDesc>
           <textClass>
               <classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
                   <term>prosa</term>                   
                   <term>oversat prosa</term> 
                  
               </classCode>
               <keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
                   
                   <term>nordisk</term>
                   <term>filologi</term>
                   <term>mytologi</term>
                   <term>latin</term>
                   <term>litteratur</term>
               </keywords>
           </textClass>
       </profileDesc>
    <encodingDesc>
     <projectDesc>
      <p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
      <p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
      <p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
      <p>2. En forskningsindsats p&#x00E5; de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
      <p>2.a. Teologi og kirke</p>
      <p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
      <p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
      <p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
     </projectDesc>
     <editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
     <editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
     <editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
     <editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
     <editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
     <editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
     <editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
     <editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
    </encodingDesc>
    <revisionDesc>
     <change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
     <change xml:id="KV" who="KV" when="2013-10-23">1. kollation efter eksemplar: 3.2 ex.3 mag</change>
     <change xml:id="AH" who="AH" when="2013-11-08">2. kollation efter eksemplar: 3.2 ex.1</change>
     <change who="AH" when="2013-11-11">2. kollation efter eksemplar: 3.2 ex.1 færdig.</change>
     <change who="AH" when="2013-11-22">opmærkning af punktkommentar p&#x00E5;begyndt.</change>     
       <change who="auto" when="2013-12-12">Omorganiseret teiHeader</change>     
       <change who="auto" when="2013-12-19">Omorganiseret teiHeader, 2</change>
    <change who="AH" when="2014-01-10">ordnet dittografier</change>
    <change xml:id="AP" who="AP" when="2014-01-14">3. kollation (efter eksemplar: KB E, 230, 8,) side 11</change>
    <change who="AP" when="2014-01-15">3. kollation tom. side 50</change>
    <change who="AP" when="2014-01-16">3. kollation færdig</change>
        <change who="AH" when="2014-01-29">rekonstruktion af tabte kommentaropmærkninger færdig</change>
        <change who="AH" when="2014-02-08">flere punktkommentar efter 1. redaktion (påbegyndt)</change>
        <change who="AH" when="2014-02-11">opmærkning af nye punktkommentar færdig. Rettelser i gamle punktkommentar.</change>
        <change who="AH" when="2014-02-17">rettelser i kommentaropmærkning, kontrol af bibelopmærkninger og versnummereringer.</change>
        <change who="AH" when="2014-02-19">erstattet dummy-titles med de korrekte nye title-numre.</change>
        <change who="AH" when="2014-02-28">slettet strofenummerering i lausavísur, korrigeret til noIndent efter stroferne, supplerende kommentarord.</change>
        <change who="AH" when="2014-03-03">fjernet codningsfejl, stadig flere kommentar-lemmata</change>
        <change who="AH" when="2014-03-03">fjernet mæslinger, indført afsnitstitler</change> 
        <change who="AH" when="2014-03-05">erstattet dummy-pers med de korrekte nye pe-numre</change>
        <change who="AH" when="2014-03-13">flere kommentaropmærkninger og korrekturer efter 2. redaktion</change>
        <change who="AH" when="2014-03-28">korrekturer og flere kommentaropmærkninger efter 3. redaktion, afsluttet.</change>
        <change who="AH" when="2014-03-31">flere korrekturer</change>
        <change who="AH" when="2014-05-07">rettet fejl i billedehenvisningerne</change>
        <change who="AH" when="2014-10-01">tilføjet p-elementer i fodnoter</change>
        <change who="AH" when="2014-10-02">justeringer for validering</change>
        <change who="AH" when="2014-10-15">billedehenvisninger justeret til tre cifre efter ‘fax’</change>
        <change who="KN" when="2015-04-15">Indsat fax-links til periteksten og rettet kortformen</change>  
        <change who="VAP" when="2015-04-21">rettet dobbelt personopmærkning</change>  
        <change who="VAP" when="2015-04-23">rettet fra noTxr til txr</change> 
        <change who="VAP" when="2015-10-06">tilføjet genre og stikord</change>
        <change who="KV" when="2015-10-15">indført genre, emne</change>
        <change xml:id="JT" who="JT" when="2016-05-03">flyttet pb-element fra de todsite div'er, så de ikke står klos på overskriften</change>
        <change who="VAP" when="2017-04-28">delt kommentarer og myth ved pb</change>
        <change who="KN" when="2018-12-03">2 stk. combNote ændret til corrNote; rettelse i tekstredegørelsen og nyt versionsnummer.</change>
        <change who="VAP" when="2019-04-08">ændret i opmærkning ved Nor.</change>
        <change who="KN" when="2019-06-14">Fjernet subtype="column" i alle pb-elementer til A</change>
    </revisionDesc>
   </teiHeader>
   <text type="txt">

       <pb type="periText" facs="1815_255_fax001.jpg"/>
       <pb type="periText" facs="1815_255_fax002.jpg"/>
       <pb type="periText" facs="1815_255_fax003.jpg"/>
       <pb type="periText" facs="1815_255_fax004.jpg"/>
       

		<front rend="[Titelblad]">
			<titlePage type="dustTitlePage">
			<pb type="text" facs="1815_255_fax005.jpg" ed="A" n="I" rend="supp"/>
			
				<docTitle>
	<titlePart type="main">Prøver </titlePart>
				 <titlePart type="part">af</titlePart>
	<titlePart type="part">
<persName key="pe49">Snorros</persName> og <persName key="pe237">Saxos</persName> Krøniker</titlePart>
				 <titlePart type="part">i en ny Oversættelse</titlePart>
				 <titlePart type="part">samt</titlePart>
				 <titlePart type="part">et Ord til Danske og Norske</titlePart>
				<titlePart type="part">ved</titlePart>
</docTitle>
			    
			    <docAuthor>N. F. S. Grundtvig,
			        <note type="prof">Præst.</note></docAuthor>
				

				<epigraph>
				    <p rend="noIndent"><seg type="com" n="com620"><hi rend="romanType">&#x2013; æqve ad religionem pertinere judicans patri<!-- AP: læderet/sværte -->æ facta literis illustrare et res divinas conscribere.</hi></seg></p>
				    
				    <p rend="firstIndent"><hi rend="italic"><persName key="pe237">Saxo Grammaticus</persName>.</hi></p>

				</epigraph>
				<fw type="longLine"/>
				
				<docImprint>
				<pubPlace>
				    Kiøbenhavn, 1815.</pubPlace>
				    <publisher>Trykt hos <persName key="pe393">Andreas Seidelin</persName>,</publisher>
				    <publisher><placeName key="fak408">store Kannikestræde</placeName> No 46.</publisher>


</docImprint>
</titlePage>
</front>
<body>  
<div type="Mindesang paa Fædres Gravhøi"> 
<pb type="text" facs="1815_255_fax006.jpg" ed="A" n="II" rend="supp"/>
 
<pb type="text" facs="1815_255_fax007.jpg" ed="A" n="III" rend="supp"/>


<pb n="8" ed="US" type="edition"/>
<head rend="1">Mindesang</head>
<head rend="0">paa</head>
<head rend="1">Fædres Gravhøi.</head>
<fw type="shortLine"/>
<lg n="1">
<l>
<hi rend="initial">S</hi>ving dig over Mark og Skove</l>
<l>Sving dig over blanken Vove</l>
<l>Sving dig over Fjeld min Sang</l>
<l>Tolk som Torden Tidens Brøde</l>
<l>Sænk dig saa i Toner søde!</l>
<l>Hjerter smelte ved din Klang!</l>
</lg> 
<pb type="text" facs="1815_255_fax008.jpg" ed="A" n="IV" rend="supp"/>

<lg n="2">
<l>Hist paa Fjeld og her i Skove,</l>
<l>Vidt og bredt paa blanke Vove</l>
<l>Færdedes en Slægt saa god,</l>
<l>Høit vi sande maae og sjunge,</l>
<l>At paa dobbelt Viis udsprunge</l>
<l>Børnene <hi rend="spaced">af deres Blod.</hi>
</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Deres Blod af slagne Aare</l>
<l>Sprang og sprudede saa saare,</l>
<l>Høit paa Val og vidt paa Søe,</l>
<l>Bølged som en <seg type="com" n="com655">Grav</seg> om Borge</l>
<l>Bredt om <placeName key="fak14">Dannemark</placeName> og <placeName key="fak41">Norge</placeName>,</l>
<l>Værged Lund og Fjeld og Øe!</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Ej saa vidt som Havet bøl<!-- KV: l læderet, AP: ikke i dette eks. -->ger,</l>
    <l>Ei saa vidt os <rs type="myth" key="myth64">Sa<!-- AP: læderet -->ga</rs> følger,</l>
<l>Findes skal et Folk paa Jord,</l>
<l>Hvem det undtes <seg type="com" n="com562">saa</seg> at <seg type="com" n="com658">bygge</seg></l>
<l>Under Skye og Skjold saa trygge,</l>
<l>Som det Tvilling-Folk i <placeName key="fak24">Nord</placeName>.</l>
</lg> 
<pb type="text" facs="1815_255_fax009.jpg" ed="A" n="V" rend="supp"/>
<pb n="9" ed="US" type="edition"/>
<lg n="5">
<l>Intet Folk <seg type="com" n="com564">og</seg> sine Fædre</l>
<l>Stræbde saa i Grav at hædre,</l>
<l>Kom saa <seg type="com" n="com1">flittelig</seg> ihu,</l>
<l>Derfor klinger Sang og <seg type="com" n="com374">Sage</seg></l>
<l>Gjennem mange tunge Dage</l>
<l>Lystelig til os endnu.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Men, lyd høit i <placeName key="fak24">Nord</placeName> min Klage,</l>
<l>Som en Røst fra gamle Dage,</l>
<l>Som et Vee fra Fædres Grav!</l>
<l>Kun for døve Øren klinge</l>
<l>Tonerne, som Bud os bringe</l>
<l>Fra vort Hjem med Klang og <seg type="com" n="com2">Stav</seg>.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>See, der ligge Fædres Skrifter,</l>
<l>Bind om Fædrenes Bedrifter,</l>
<l>Jordede i Mulm og Støv!</l>
<l>Slægten stirrer kun paa Muldet,</l>
<l>Lytter efter Klang af Guldet,</l>
<l>Er for <hi rend="spaced">Modersmaalet</hi> døv.</l>
</lg> 
<pb type="text" facs="1815_255_fax010.jpg" ed="A" n="VI" rend="supp"/>

<lg n="8">
<l>Stumme flyve Oldtids Fugle,</l>
    <l>Finde ikke meer paa <placeName key="his588">Thule</placeName></l>
<l>Lye i Lund og Lyst til Sang,</l>
<l>Visnet er den gamle Stamme</l>
<l>Vakler kun sin Rod til Skamme,</l>
<l>Over Vove, Fjeld og Vang.</l>
</lg>
<lg n="9">
    <l><seg type="com" n="com375">Hører</seg> mig, I høie Fjelde,</l>
<l>Vidnerne til Fortids Vælde,</l>
<l><seg type="com" n="com624">Vidner</seg> <seg type="com" n="com565">og</seg> om dens Bedrift;</l>
<l>I, hvis haarde Klippe-Gavle</l>
<l>Fædre glattede til Tavle,</l>
<l><seg type="com" n="com656">Tunged ud</seg> med Runeskrift!</l>
</lg>
<lg n="10">
<l><seg type="com" n="com375">Hører</seg> mig, I gamle Lunde,</l>
<l>Som mens Aldrene <seg type="com" n="com3">henrunde</seg>
</l>
<l>Hørde Oldtids Fuglesang,</l>
<l>Som i eders Eegebarme</l>
<l>Gjemde troe med Lyst og Varme<!-- AP: læderet/sværet --></l>
<l>Gjenlyd af den søde Klang!</l>
</lg> 
<pb type="text" facs="1815_255_fax011.jpg" ed="A" n="VII" rend="supp"/>

<pb n="10" ed="US" type="edition"/>    
<lg n="11">
<l><seg type="com" n="com375">Hører</seg> mig, I dybe Bølger,</l>
<l>Som i eders Hjerte dølger</l>
<l>
<seg type="com" n="com4">Stavnespor</seg> fra Hedenold,</l>
    <l>Af den <seg type="com" n="com5">Stavn</seg> som <rs type="myth" key="myth1109">
<!-- <placeName key="fak41"> -->Norges Syster</rs>
</l>
<l>Søgde paa de danske Kyster,</l>
<l>Af den <seg type="com" n="com5">Stavn</seg> som bar <rs type="myth" key="myth67">Kong Skjold</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent">Den gamle Mythe om <rs type="myth" key="myth532">Fornioters</rs> Sønner <rs type="myth" key="myth526">Nor</rs> og <rs type="myth" key="myth531">Gor</rs>, der ledte om <rs type="myth" key="myth1109">deres Syster</rs> rundt i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, og fandt i det mindste gamle Frænder paa <placeName key="fak14">de danske Øer</placeName>, findes i <hi rend="spaced">
    <rs type="title" key="title2946">Funden-Noregur</rs>,
</hi> og om <rs type="myth" key="myth67">Skjolds</rs> Skib kan læses i <rs type="title" key="title538">Kjøbenhavns Skilderie No. 60 d. A.</rs></p>
</note>!</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Sover I, hvor kan I sove?</l>
<l><seg type="com" n="com376">Vaagner</seg> Lund og Fjeld og Vove!</l>
<l><seg type="com" n="com376">Vaagner</seg>, <seg type="com" n="com376">vaagner</seg>, <seg type="com" n="com377">raaber</seg> Vee!</l>
<l>Vee den Slægt som her har hjemme,</l>
<l>Som kan slige Fædre glemme,</l>
<l>Kan ad slige Minder lee!</l>
</lg>

<pb type="text" facs="1815_255_fax012.jpg" ed="A" n="VIII" rend="supp"/>

<lg n="13">
<l>Ja, I Fædre hisset oppe,</l>
<l>I, hvis Gulv er <seg type="com" n="com7">Stjernetoppe</seg>,</l>
<l>I, hvis Sjæl er i Guds Haand;</l>
<l>I det Vee maae selv istemme,</l>
<l>Over dem som eder glemme,</l>
<l>Som fornægte eders Aand.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Eder ingen Glemsel skader,</l>
<l>Hvor I boe hos Aand<!-- AP: læderet -->ers Fader,</l>
<l>Dog I tordne maae som Han:</l>
<l>
<rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible1" rend="reference" key="2 Mos 20,12"></rs>Ær din Fader og din Moder,</l>
<l>Om du længe Livets Goder</l>
<l>Nyde vil i Fædres Land!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible1" rend="reference" key="2 Mos 20,12"></rs>
</l>
</lg>
<lg n="15">
<l><seg type="com" n="com375">Hører</seg> det, I Folk i <placeName key="fak24">Norden</placeName>!</l>
<l>Fædres Ak og Vee i Torden</l>
<l>Ruller høit med Brag og Døn,</l>
<l>Echo er for aabne Øre</l>
<l>Lydt i Lund og Fjeld at høre,</l>
<l>Og i Bølgens hule Drøn.</l>
</lg> 
<pb type="text" facs="1815_255_fax013.jpg" ed="A" n="IX" rend="supp"/>

<lg n="16">
<l>Sover I, hvor kan I sove?</l>
<l>Luft og Lund og Fjeld og Vove</l>
    <l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible5" rend="allusion" key="Es 29,6"/>Tordne ud det Vee med Brag,</l>
<l>Brat sig <seg type="com" n="com8">flokke</seg> Lyn i Flamme,</l>
<l>Flække, knuse visne Stamme</l>
<l>I et Vredens Tordenslag.<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible5" rend="allusion" key="Es 29,6"/></l>
</lg>
    <pb n="11" ed="US" type="edition"/>
<lg n="17">
    <l><seg type="com" n="com375">Hører</seg> dog <rs type="bible" rend="allusion" key="4 Mos 10,2-9">Trompeten gale</rs></l><!-- eller Hos 5,8? eller til basunerne i Åbenbaringen?? -->
<l>Høit og <seg type="com" n="com400">hardt</seg> fra <seg type="com" n="com12">Kirkesvale</seg>,</l>
    <l>Og <seg type="com" n="com378">foragter</seg> ei dens Kald!</l>
    <l>Ogsaa mig <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible2" rend="allusion" key="Es 52,8"></rs>paa <placeName key="his581">Zions</placeName> Volde</l>
<l>Bødes flittig Vagt at holde<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible2" rend="allusion" key="Es 52,8"></rs>,</l>
<l>Vagt som Præst og Vagt som Skjald.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>
    <rs type="bible" key="Hos 8,1" rend="allusion">Med Trompeten for min Gane</rs>
</l>
<l>Hvad jeg skue kan og ahne,</l>
<l>Høit forkynder jeg i <placeName key="fak24">Nord</placeName>:</l>
<l>
<seg type="com" n="com9">Lugen</seg> leger over Lande,</l>
<l>Røde Sværd i Luften stande</l>
<l>Atter <hi rend="spaced">over <seg type="com" n="com10">Lunde-Chor</seg>.
</hi></l>
</lg> 
<pb type="text" facs="1815_255_fax014.jpg" ed="A" n="X" rend="supp"/>

<lg n="19">
<l>Sagnet lader sig forlyde</l>
<l>Med hvad Tegnet maae betyde:</l>
<l>Blodig <hi rend="spaced">Broderkamp</hi> i <placeName key="fak24">Nord</placeName><note type="footnote"><p rend="noIndent">See <rs type="title" key="title710">Roeskilde Saga</rs> S. 30.</p></note>,</l>
<l>Ak, naar man foragter Fædre,</l>
<l>Brødre elsker man ei bedre,</l>
<l>Kroner Synd med <hi rend="spaced">Brodermord.</hi></l>
</lg>
<lg n="20">
<l><seg type="com" n="com375">Hører</seg> mig, I Folk som <seg type="com" n="com658">bygge</seg></l>
<l>Trindt i <placeName key="fak307">Dovres</placeName> brede Skygge,</l>
<l>Trindt i gamle <placeName key="fak14">Daneland</placeName>!</l>
<l><seg type="com" n="com375">Hører</seg> mig, I kjære Frænder!</l>
<l>See! jeg tvætter mine Hænder,</l>
<l>Her i helligt Vievand!</l>
</lg>
<lg n="21">
<l>Jeg har ahnet, jeg har skuet,</l>
<l>Jeg har varslet, jeg har truet,</l>
<l>Og jeg beder end med Graad:</l>
<l>
    <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com379">Vender</seg> om til fromme Fædre!</hi>
</l>
<l>Da vil Gud end Brøsten bedre,</l>
<l>Stande bi med Raad og Daad.</l>
</lg>

<pb type="text" facs="1815_255_fax015.jpg" ed="A" n="XI" rend="supp"/>

<lg n="22">
<l>See, jeg staaer ved Fædres Grave</l>
<l>Med de gamle Runestave,</l>
<l>Ristede af Fædres Haand;</l>
<l>Med de gamle Saga-Skrifter,</l>
<l>Hvori Fædrenes Bedrifter</l>
<l>Præged sig med Fædres Aand.</l>
</lg>
    <pb n="12" ed="US" type="edition"/>
<lg n="23">
<l>Skal jeg stande her alene,</l>
<l>Stirre paa de Runestene</l>
<l>Sukkende og <seg type="com" n="com11">sorrigfuld</seg>!</l>
<l>Skal jeg riste underneden:</l>
<l>
<hi rend="spaced">Fædres Aand er <seg type="com" n="com631">foret</seg> heden,<!-- AP: læderet --></hi>
</l>
    <l><seg type="com" n="com623">Synker</seg>, Stene, ned i Muld!</l>
</lg>
<lg n="24">
<l>Skal jeg her fra <seg type="com" n="com12">Kirkesvale</seg>
</l>
<l>Høre <seg type="com" n="com13">Midnatshanen</seg> gale</l>
<l>Over Fædres kjære Land,</l>
<l>See ved Lyn, hvor Sværde mødes,</l>
<l>See ved Lyn, hvor Landet ødes,</l>
<l>See den visne Stammes Brand!</l>
</lg> 
<pb type="text" facs="1815_255_fax016.jpg" ed="A" n="XII" rend="supp"/>

<lg n="25">
<l>Nei, o nei, I kjære Frænder!</l>
<l><seg type="com" n="com616">Rækker</seg> mig dog Broderhænder</l>
<l>Over Belt og Sund og Hav!</l>
<l>Lad mig dog ei saa alene</l>
<l>Løfte paa de Bautastene</l>
<l>Over vore Fædres Grav!</l>
</lg>
<lg n="26">
<l><seg type="com" n="com381">Kommer</seg>! <seg type="com" n="com382">hjelper</seg>! lad os løfte</l>
<l>Høit dem over <seg type="com" n="com15">Svælg</seg> og Kløfte</l>
<l>Lad os <seg type="com" n="com657">stave</seg> dem med Lyst,</l>
<l>Stirre paa de <seg type="com" n="com16">Rune-Belter</seg>
</l>
<l><seg type="com" n="com383">Stadelig</seg>, til Hjertet smelter,</l>
<l>Glødende ved Broderbryst!</l>
</lg>
<lg n="27">
<l>Frænder! Brødre, o saa <seg type="com" n="com375">hører</seg></l>
<l>Dog hvor Fædres Aand sig rører</l>
<l>I mit Hjerte og mit Ord!</l>
<l>Kan I stande kolde, døve?</l>
<l>Vil I Fædres Aand bedrøve?</l>
<l>
<hi rend="spaced">Skal han flygte bort fra <placeName key="fak24">Nord</placeName>?</hi>
</l>
</lg> 
<pb type="text" facs="1815_255_fax017.jpg" ed="A" n="XIII" rend="supp"/>

<lg n="28">
<l>Vi paa Fjeld, i Dal og Enge</l>
<l>
<rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible3" rend="reference" key="Gal 6,8"></rs>Saaede i Kjødet længe,</l>
<l>Høsten blev <seg type="com" n="com384">og</seg> Sæden liig<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible3" rend="reference" key="Gal 6,8"></rs>;</l>
<l>Vinteren er fast forhaanden,</l>
<l>Venner! lad os <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible3" rend="reference" key="Gal 6,8"></rs>saae i Aanden!</l>
<l>O, da vorder Høsten riig<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible3" rend="reference" key="Gal 6,8"></rs>.</l>
</lg>
    <pb n="13" ed="US" type="edition"/>
<lg n="29">
<l><rs type="bible" key="Mark 4,3-4" rend="allusion">Spildt vi har paa vilde Veie</rs></l>
<l>Fædres Odel, Arv og Eje,</l>
<l>Haandens Fylde, Hjertets Fred;</l>
<l>Aldrig komme bedre Dage,</l>
<l>Har vi ei en Gnist tilbage</l>
<l>End af Fædres Kjærlighed.</l>
</lg>
<lg n="30">
<l>
<rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible4" rend="allusion" key="1 Mos 8,11"></rs>Sving dig da min Fugl saa <seg type="com" n="com17">fage</seg>
</l>
<l>Med et Blad<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible4" rend="allusion" key="1 Mos 8,11"></rs> af <placeName key="fak24">Nordens</placeName> <seg type="com" n="com385">Sage</seg></l>
<l>Gjennem Luft paa Aanders Vei!</l>
<l>Kald med Kvad og vif<!-- AP: "if" læderet -->t med Vinge,</l>
<l>Vil da Gnisten ei udspringe,</l>
<l>Ak, da er den der vel ei.</l>
</lg> 
<pb type="text" facs="1815_255_fax018.jpg" ed="A" n="XIV" rend="supp"/>

<lg n="31">
<l>
<rs type="bible" key="1 Mos 8,11" rend="allusion">Flyv, min Fugl, nu ud saa <seg type="com" n="com18">fage</seg></rs>!</l>
<l>Fædres Gud vil dig ledsage,</l>
<l>Trøste dig for Spot og Had;</l>
<l>Bede vil jeg alle Dage:</l>
<l>Give Gud <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible4" rend="allusion" key="1 Mos 8,11"></rs>du kom tilbage</l>
<l>Med et grønt <hi rend="spaced">Oliven-Blad<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible4" rend="allusion" key="1 Mos 8,11"></rs>!</hi>
</l>
</lg>
<fw type="shortLine"/>
</div>
<div type="Fortale"> 
<pb type="text" facs="1815_255_fax019.jpg" ed="A" n="XV" rend="supp"/>

<pb n="14" ed="US" type="edition"/>
    <fw type="longLine"/>
<head rend="1">
<!-- <hi rend="spaced"> -->Fortale.
</head>
<p rend="noIndent">
    <hi rend="initial">D</hi>anske og Norske! det er Tid, ja det er den høie Tid at vi <seg type="com" n="com19">oplade</seg> Øinene, see hvad vi fordum vare og hvad vi ere nu, og spørge alvorlig os selv, hvad det tegner til vi daglig mere vorde, hvilken Fremtid vi berede i vort Fædreneland, i de kiække, giæve, stærke, fromme Fædres Land. Der var en Tid, en ulyksalig Time, da vi indbildte os i Daarskab at vor Tidsalder havde, ikke arvet, nei kraftig skabt og snild opfundet alt Lys, al Verdens Viisdom, vi lod os det indbilde at naar vi kun <seg type="com" n="com20">dristelig</seg> tiltroede os selv en Guddoms Frihed, Kraft og Viisdom, da havde vi den ogsaa, naar vi kun rask fornægtede hvad der er sagt og troet om Gud og <persName key="pe45">Frelseren</persName>, om vores Blindhed, Afmagt og Elendighed, da var vi høit oplyste, og kunde ei <seg type="com" n="com633">beskiære</seg> vore Børn et bedre Arvegods end denne Viisdom, at der var Intet bag dem værd at ihukomme, Intet over dem <hi rend="spaced">at frygte for og stole paa,</hi> Intet hisset at <hi rend="spaced">bekymres inderligen for og længes efter;</hi> at deres usle Selv og denne Verdens for<pb type="text" facs="1815_255_fax020.jpg" ed="A" n="XVI"/>giængelige Skikkelse var hvad de stedse skulde have for Øie, som Hjemmet for deres Digten og Tragten, Frygt og Haab, Bekymring og Tillid. Der var en saadan Tid ogsaa hos os, tungt at den var, men Gud være lovet! hos os begyndte den dog kun at være, hos os er den ikke længer! den er vel i mangen Enkelt, den er desværre forplan<!-- AP: læderet/sværte -->tet i den opvoxende Slægt, den forkynder daglig sit <seg type="com" n="com21">Djævleliv</seg> i Hovmod, skiden Egennytte og hvad alle de fule Dødstegn hede, som pine den Retfærdiges Sjæl, naar han seer dem for Øie, men jeg siger det alligevel med Glæde, <hi rend="spaced">den</hi> Tid <hi rend="spaced">er</hi> ikke længer hos os som Herre, den er her kun som en Misdæder, der m<!-- AP: læderet/sværte -->aae skjule sin Skiændsel, hvormed den et Øieblik pralede, Herren rørde ved Bespottelsens Tunge, og den<!-- AP: læderet --> maatte for<!-- KV: r læderet, AP. ikke i dette eks. -->stumme, tvetunget er Uhyret blevet, i Løn og i Smug udspyer det Giften, men glat som Smørret er dets aabenbare Tale, før krævede det ublue Herredømmet, nu taler det om <pb n="15" ed="US" type="edition"/>Fred og om Forlig. Men <rs type="bible" key="Es 48,22" rend="reference"> <!-- ogs&#x00E5; Es 57,21 -->ingen Fred, siger Herren, for den Ugudelige</rs>, <rs type="bible" key="2 Kor 6,14-15" rend="reference1787">hvad Samfund haver Lys med Mørke, eller hvorledes kan Christus giøre Pagt med Belial?</rs> Vi skal vide, vi skal huske det, at sove vi, da vaagner Fienden, tie vi, da faaer han atter Mæle, kun vort Sværd <seg type="com" n="com22">døver</seg> hans, kun den Levende, Virkende i os beskiæmmer den som er i Verden. Vi skal vide at det kun gavner Lidet at Bespottelsen forstummer, naar ei Troen avles, at det er os ikkun til Dom men ei <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">til</lem><rdg wit="A">tl<!-- KV: emmenderes til i?, AP: ditto -->l</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Gavn, om vi bifalde og <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible6" key="Hebr 11,13-16" rend="reference"/>bekiende, at vort sande Fæ<pb type="text" facs="1815_255_fax021.jpg" ed="A" n="XVII"/>dreland er ikke her, men ikkun hist hvorfra vi vente Frelseren<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible6" key="Hebr 11,13-16" rend="reference"/>, i den paa Evighedens <seg type="com" n="com386">Pillere</seg> grundfæstede Stad, hvor de fromme, <hi rend="spaced">de salige Fædre</hi> nu <seg type="com" n="com659">bygge</seg>, det dømmer, men gavner os ikke, hvis vi ei <hi rend="spaced">levende</hi> troe det, idelig <seg type="com" n="com566">stunde</seg> og <seg type="com" n="com660">stadelig</seg> stræbe didop hvor de<!-- AP: læderet --> boe, didop hvorfra <hi rend="spaced">Han</hi> skal komme og føre os hiem; der<!-- AH: r læderet i eks. 1, AP: ditto -->som vi ei lade det udtrykkelig tilsyne i vort Levnet, og i al vor <seg type="com" n="com636">Idræt</seg>, at vi ere Hans Slægt, som er hellig, at vi ere de fromme Fædres ægte Børn og rette Arvinger. Men ligesom der staaer skrevet: <rs type="bible" key="Rom 10,14" rend="quote">hvorledes skulde de troe hvad de ikke have hørt</rs>, saaledes vil jeg <seg type="com" n="com567">og</seg> spørge: hvorledes skulde de stræbe at ligne hvem de ikke kiende, og hvad de Fleste iblandt os lidet eller intet kiende, det er, næst Guds hellige Ord, vore Fædres Levnet og <seg type="com" n="com635">Idrætter</seg>.</p>
    <p rend="firstIndent">Nu, det være langt fra mig, at sætte de Ting <seg type="com" n="com563">saa</seg> ved hinandens Side, at de skulde agtes som lige fornødne. Nei visselig, hvo som kun holder sig nær til Gud og Hans Ord, han haver <seg type="com" n="com568">og</seg> <seg type="com" n="com637">Samfund</seg> med alle salige Aander, og maae i sit Levnet udtrykke en elskelig og <seg type="com" n="com387">faver</seg> <seg type="com" n="com638">Lignelse af</seg> fromme Forfædre, om han end aldrig fornam en Lyd eller hørte et Navn fra Fædrenes Old, thi Aanden er den Samme; Han virker Alt i alle Guds Børn. Men det er derfor ikke mindre sandt, at elske vi Gud, da elske vi <seg type="com" n="com388">og</seg> Alt hvad som er født af Ham, og af Ham fødtes ei blot de fromme Fædre, men <seg type="com" n="com388">og</seg> den ganske Styrelse og Skikkelse i Fortidens Dage; det er ikke mindre vist, at elske vi de <pb type="text" facs="1815_255_fax022.jpg" ed="A" n="XVIII"/>fromme Fædre, da ønske vi at kiende dem, deres <seg type="com" n="com636">Idræt</seg> og Trængsel og Seier i Verden, elske vi den Guddommelige Styrelse, da ønske vi besynderlig i Hiemmet at beskue den, thi inderlig og hemmelig er vort Liv knyttet til vore Fædres, hvoraf det i alle Maader udsprang, det er som deres Hændelser <seg type="com" n="com23">vederfores</seg> os selv i en underlig dunkel, men inderlig kiær Barndoms Tid, deres Aand svæver over Skoven de plantede, Marken de dyrkede, Fjeldet de vandrede paa, Havet de befoer, Huset de bygde, Graven som har deres Støv, og over os, deres Børn, deres Kiærligheds Frugt, Fædrenes Aand omsvæver os <pb n="16" ed="US" type="edition"/>og tolker deres Hændelser og <seg type="com" n="com635">Idrætter</seg> med en Røst, som intet legemligt Øre fornemmer, men som underlig gienlyder i vort Inderste, som <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">beviser</lem><rdg wit="A">bevjser</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> sin Kraft ved at <seg type="com" n="com569">klare</seg> Øiet for de gamle Dage, og smelte Hjertet til inderlig Medlidenhed og dyb Deeltagelse i Alt, det Mindste med det Største.</p>
<p rend="firstIndent">See, derfor kan Ingen sige med Sandhed: jeg ærer og elsker Gud, men mit Fædreland elsker jeg ikke, mine Forfædres Skiebne er mig ligegyldig, saalidet kan Nogen sige dette med Sandhed, som om han sagde: jeg elsker Gud, men hader min Fader og Moder og Broder; Guds Kiærlighed er Alt, men hvor ikke engang den naturlige Kiærlighed findes, visselig der er Guds Kiærlighed endnu mindre tilstæde, og naar den kommer, da renser den Alt, men den ødelægger Intet som er af Gud, og det er den naturlige Kiær<pb type="text" facs="1815_255_fax023.jpg" ed="A" n="XIX"/>lighed i sin Rod, om den end i sin Vext er nok saa vanartet.</p>
    <p rend="firstIndent">Er dette nu Sandhed, som det er, om alle Folk og Tider, hvor øiensynligt maae det da ikke være for os som <seg type="com" n="com659">bygge</seg> i <placeName key="fak24">Norden</placeName>? da det er aabenbart, at intet Folk af Naturen har annammet en saadan Kiærlighed til Fædrene, som vi, at der er intet Folk under Himlen der haver været saa underlig bekymret for at giemme Fædrenes Ihukommelse, og overantvorde den til deres Børn, som de Folkefrænder, af hvis Lænder vi udsprang. Lad os dog høre hvad gamle <persName key="pe237">Saxo</persName> <seg type="com" n="com639">formelder</seg> om den fjerneste Oldtid: de giemde, siger han, Fædrenes Ihukommelse, ikke allene i Riim som <seg type="com" n="com24">ginge</seg> fra Mund til Mund, men ogsaa i deres eget Slags Skrift som de <seg type="com" n="com570">indgrov</seg> i Kampestene og Klipper, saa stærk var deres Drift til historisk <seg type="com" n="com634">Idræt</seg>, at havde de ei Pergament, da toge de Stene, og Fjeldvægge gjordes til Tavler! Lad os dog see paa <persName key="pe237">Saxo</persName> selv, som sad i de mange Aars Dage og sankede Sagn fra de forrige Tider, og lagde dem ud med stor Besvær paa det fremmede Maal, for at de ret kunde vinde og vare, saa kommende Slægter og Udenlands-Folk dog ei skulde mene, at <placeName key="fak14">Dannemark</placeName> ei havde baaret og avlet Mæn<!-- AP: læderet -->d og Bedrifter, <seg type="com" n="com27">Amindelse</seg> værd, eller at Folket derinde var nu saa aldeles indsovet, at de gad ei længere mindes de herlige Fædre! Lad os betragte de <placeName key="fak4">Islands</placeName> Folk, den <seg type="com" n="com25">Sagamandsflok</seg> med <persName key="pe49">Snorro</persName> i Midten, der sagde saa flittig og snildt hvad de kom ihu og bandt det i <pb type="text" facs="1815_255_fax024.jpg" ed="A" n="XX"/>Riim, og fæstede det saa klarlig paa Pergamentet, at Sønner i mange Leed kunde læse det <seg type="com" n="com641">grandt</seg>, ja at vi endnu, efter Aarhundreders Løb, kan læse den gamle Skrift, som de den satte med egen Haand! Lad os dog lytte til Viser og Sagn, og lære hvad Folk vi tilhøre! Lad os dog see, at det var en grue<pb n="17" ed="US" type="edition"/>lig Tid med Mørke og Ondskab, i hvilken man glemde <seg type="com" n="com26">de fremfarne Dage</seg>, at aldrig saa snart kom Lyset og Fromhed tilbage, før Folket igien lod den gamle Kiærlighed til Fædres <seg type="com" n="com27">Amindelse</seg> kiende! See vi det ei i det klareste Speil paa <persName key="pe237">Saxos</persName> og <persName key="pe49">Snorros</persName> fordanskede Bøger, kan vi ei mærke, at den <persName key="pe350">Mester Anders</persName> og den <persName key="pe576">Peder Klausen</persName>, der kunde tale saa kraftig og liflig om gamle Forfædre, de elskede dem og deres Minde <seg type="com" n="com28">tilvisse</seg>! Kan vi ei vide, at de vare mange som elskede <seg type="com" n="com389">saa</seg>, aldenstund de Bøger ere saa flittig <seg type="com" n="com29">udgangne</seg>, aldenstund de Kiæmpeviser gik med, og mangen Bog ligger end beskrevet om gamle <seg type="com" n="com30">Handler</seg>, stundom endog med en adelig Jomfrues Finger.</p>
<p rend="firstIndent">Visselig, er det da <seg type="com" n="com389">saa</seg>, at vi nu <seg type="com" n="com31">agte</seg> haant eller ringe om Fædrenes Minde, da er det ingenlunde vor Dyds eller <seg type="com" n="com391">Vittigheds</seg> Skyld, nei, da er det fordi vi blev dorske og dovne, og gridske pa<!-- AP: læderet -->a Verden, og kolde om Hjertet, og blinde for Storhed, og fremmede for vores Fædreneland, for det som er hist og det som er her, og det nytter slet ikke at dølge; thi <rs type="bible" key="Sl 19,3" rend="allusion">Dage tale med Dage derom</rs>, saa har det været fat med os, saa er det desværre med Mange endnu, men saavidt er vi dog <pb type="text" facs="1815_255_fax025.jpg" ed="A" n="XXI"/>komne, at mange, kloge af Skade, kan see, at have de end ikke selv den varme og uegennyttige Kiærlighed til Næste og Fædreneland, saa er det dog Alt et <seg type="com" n="com32">forloret</seg> Spil med Oplysning og Dyd, med Land og med Folk, hvis den er forsvundet og kan ikke vindes tilbage.</p>
<p rend="firstIndent">Nu, er den da ogsaa uigienkaldelig borte, er den nu ganske udslukt og uddød den hellige Lue, som varmede Fædrenes Hjerte, er den da ganske forsvundet den dybe, igiennem Aartusinder arvede Kiærlighed til Fædre og Fædreneland, til de gamle Dages Ihukommelse?</p>
<p rend="firstIndent">Nei, Gud være lovet! det er ikke <seg type="com" n="com392">saa</seg>, mat og døende er Luen vist, men udslukt er den ikke, kiølet og sammenkrympet er <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Hjerte, men dog ei isnet og forstenet. End er jo <persName key="pe49">Snorro</persName> dog en gammel Ven i mangt et <seg type="com" n="com33">Grandelag</seg> blandt Fjeldene, ja i de sidste Dage begyndte jo igien selv blandt Fornemme og Boglærde en liden Flok, kied af vor Tids den tomme, vandede Roman, at tye til <seg type="com" n="com393">Sagabogen</seg> og lede Fædres gamle Venner op igien i Støvet og i Borgestuen, hvor de <seg type="com" n="com617">vakkre</seg> Gamle taalmodig tøvede til vores Ruus var sovet <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">ud</lem><rdg wit="A">n<!-- KV: n/omvendt u, emmenderes?, AP: ditto -->d</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> og dampet bort, saa vi kom til Besindelse igien. Ja hvem maae være vissere derpaa, end jeg, at Kiærlighed til Fædrene er end tilbage mangensteds, dog i det mindste, som en dunkel Ihukommelse! Veed jeg det ei at Faa kun lide, Mange hade Talen som jeg fører om Guds Ord og Tidens Usselhed og store Skyld og Fare, veed jeg det ikke <pb n="18" ed="US" type="edition"/>at de kalde mig en <pb type="text" facs="1815_255_fax026.jpg" ed="A" n="XXII"/>hjerteløs, hovmodig Sværmer, som elsker kun sig selv og sine Griller? Jo, man har sørget for, jeg fik det ret at vide, man viser mig et Billede som ingen Djævel skulde skammes ved at ligne og som dog Folk vel sige er mit rette Contrafei. Og dog, ja desuagtet, naar mit Hjerte bøiedes mod Fortids Dage, naar det rørdes ved de fromme Fædres Ihukommelse, og sank deri med Kjærligheden, det ei maae ødsle paa Synd og Vantroe, og jeg da rørde Tungen i Tale og Sang om de forrige Dage, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">og</lem><rdg wit="A">o<!-- KV: tom plads efter o = og?, AP: ditto --></rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> da glemdes det slet ikke sjelden hvem det var som talede, da var de slet ikke man<!-- AH: n læderet i eks. 1, AP: ikke i dette eks. -->ge, som medens de Toner klang dem for Øre vilde sige: han som talde kjender, eier ikke Kjærlighed, og dette er for mig det stærkeste Beviis som gives kan, derpaa, at megen Kjerlighed til Fædrene er end tilbage, thi ellers rørdes man ei længer ved den Kjærlighed som ydes dem, ja det er vist, der er i <placeName key="fak24">Norden</placeName> mangt et Hjerte, der kan slaae høit og ædelt, naar først Skorpen gjennembrydes som voxde til og hærdedes i onde Dage.</p>
<p rend="firstIndent">Men, er det <seg type="com" n="com572">saa</seg>, med hvilket Vaaben kan vi da vente, under Guds Velsignelse, at kjæmpe sejerrigest mod Uhyret der stiler paa at isne eller knuse <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Hjerte? Hvormed, uden med det der hos os vækker og forstærker alle ædle Kræfter, som hos os omfatter alle gode Følelser, med Fædrenes Ihukommelse! Ja, for mig er det en Vished, at kunde vi, som <seg type="com" n="com394">end</seg> røre Tungen, blot røre vore Sødskendes Hjerter saa de bøiede <pb type="text" facs="1815_255_fax027.jpg" ed="A" n="XXIII"/>sig mod Fædrenes Dage og forlystedes høilig ved deres Minde, da kunde vi glade <seg type="com" n="com34">nedlægge vor Stav</seg>, thi da var Fjenden endnu engang slagen af Marken med Kjærligheds Vaaben. Og nu dette Vaaben, det sidder aldrig bedre nogensteds end i de Gamles egne Hænder, hvad der da saares skal ikke sige det var personlig Fjendskab som førde Sværdet, hvad som vækkes, <seg type="com" n="com35">størkes</seg> og opmuntres, skal blive dobbelt stærk o<!-- AH: o læderet i eks. 1, AP: let læderet -->g glad og vaagen ved at føle at Hjelpen kom fra de<!-- AP: spies --> gamle Dage, føle sig dobbelt vis derpaa at Sandheds Kraft omfatter alle Tider, og at hvad som, trods alle Tidens og Slægtens Omskiftelser, beholder Kraft til liflig at røre og <seg type="com" n="com36">størke</seg>, <hi rend="spaced"><rs type="bible" key="Joh 18,37" rend="allusion">det er af Sandhed</rs>.</hi></p>
    <p rend="firstIndent">See, derfor arbeider jeg med Lyst og Glæde paa en Oversættelse af <persName key="pe237">Saxos</persName> og <persName key="pe49">Snorros</persName> kostelige Krøniker om Fædrenelandet, derfor er det mit inderlige Ønske at disse kunde saaledes udkomme at de vare de<!-- AP: læderet -->n Fattige lige saa lette som den Rige at erholde, at disse Bøger ei skulle komme i Boghandleres Haand, og derved blive tabte for dem der elske og behøve dem mest, <hi rend="spaced">menig Mand,</hi> hvis Vilkaar blive hver Dag trangere. Men <pb n="19" ed="US" type="edition"/>Sølv og Guld, det haver jeg ikke, og skjøndt det mangengang under saadanne Tanker tykkes mig ønskeligt, saa er det dog selv i dette Stykke godt at være fattig, thi var jeg riig, vilde jeg saare fristes til at undgaae alle Omsvøb og bekoste de Bøger alene, og det var ikke ret, thi de Bøger ere med deres hele <seg type="com" n="com37">Frændebalk</seg> et fælleds Arvegods, og hver <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Mand</lem><rdg wit="A">Manb<!-- KV: emmenderes til mand?; AP: ditto --></rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> har<!-- AP: "r" hævet --> <pb type="text" facs="1815_255_fax028.jpg" ed="A" n="XXIV"/>samme Ret som jeg til efter sine Vilkaar at tage Deel i den Kjærligheds Gjerning, hvorved Arvegodset skjænkes og <seg type="com" n="com38">skiftes</seg> til Folket, og har de Gamle ei saa mange Venner end i <placeName key="poet382">Nørreland</placeName>, at de kan villig og sømmelig udstyres paa denne Maade til Vandring paa Slette og Fjeld, da har det slet ingen Hast, da er der vist ogsaa kun Faa, som vilde byde de Gamle ret inderlig, ærlig Velkommen, og til at sidde paa <seg type="com" n="com39">Snyltegjæsttærskel</seg> eller bænkes i Krogen hos Møl og hos Muus, dertil er de Gamle for gode, de skal <seg type="com" n="com40">i det ringeste</seg> ingenlunde lære Nutids Maal og <seg type="com" n="com395">klæde sig op</seg> for at favnes saa ilde; lad dem kun saa endnu en Stund samle Støv i de lange gammeldags <seg type="com" n="com642">Skjød</seg>, til man lærer at kysse dem Støvet af Mund og finder ei meer sit <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com41">Gyldenstykke</seg></hi> for godt til at skaffe dem Klæder <seg type="com" n="com643">af Nye</seg>.</p>
<p rend="firstIndent">Paa anden Dansk,<!-- KV: læderet; AH: tydelig i eks. 1, AP: let læderet --> jeg vil, med Guds Hjelp, <seg type="com" n="com396">fortfare</seg> at oversætte de to gamle Krøniker, Flid <seg type="com" n="com42">uspart</seg>, og jeg vil, saafremt det er mig paa nogen Maade mueligt, gjøre det for hvad man kalder Intet, og nu spørger jeg Danske og Norske, Norske og Danske Mænd, Een for Begge og Begge for Een, om de har saa meget Hjerte i Livet, at de, hvis de finde den forrige Oversættelse forbedret, som den ved Tidens Fremskridt bør være, i min, om de da, hver efter sin Lejlighed vil give Noget, for at de Krøniker kan snart og sømmelig udkomme, og sælges saa at sige for Intet, ja jeg maa jo lægge til, for at, om der ei er andet <pb type="text" facs="1815_255_fax029.jpg" ed="A" n="XXV"/>Raad, jeg kan gjøre et Maaltid paa de gamle Karles Kappe mens jeg stræber at lære dem det ny Tungeslag, thi Dansk lærer jeg af dem.</p>
    <p rend="firstIndent">Men, vil maaskee Nogen sige, hvorfor beder du ikke Nordmænd bekoste <rs type="title" key="title697">Snorro</rs> og Danske <rs type="title" key="title153">Saxo</rs> alene, da turde man laane dig mere villigt Øre? Ja <seg type="com" n="com43">upaatvivlelig</seg>, er mit Svar, men <hi rend="spaced">just derfor gjør jeg det ikke,</hi> kan og maae ikke gjøre det. Hver Dag overbevises jeg mere om, at Dansk og Norsk, hvordan det saa gaaer, er og bliver i <hi rend="spaced">Aanden</hi> et Ægteskab, saalænge der er noget Ægte deri, det have mange, selv af de Bedre, <seg type="com" n="com44">nuomtide</seg> glemt, og derom skal de erindres, og kan vel ei mindes bedre derom end ved <rs type="title" key="title551">Snorro</rs> og <rs type="title" key="title83">Saxo</rs>, der saa aabenbar ere i alle Maader hinandens Fylde, og er der ikke saamegen Ihu<pb n="20" ed="US" type="edition"/>kommelse af <seg type="com" n="com397">Frændskab</seg> tilbage i Landene, at man vil erkjende og elske Fælledskabet der, hvor det er unægteligt, i <hi rend="spaced">Historien,</hi> nu, saa kan jeg ligesaagodt bukke min Ryg <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">for</lem><rdg wit="A">fgr<!-- KV: emmenderes?, AP: ditto --></rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> et Par Mæcener som for et Par Folk, hvis jeg sætter nogen Priis paa den Ære at see min Oversættelse trykt og maaskee rost og maaskee læst og lagt paa Hylden til den raadner med Hjerterne, de <!-- AP: evt. spies her -->saftløse, trøskede Hjerter.</p>
<p rend="firstIndent">Men, det har vel dog, med Guds Hjelp, ingen Nød. For <placeName key="fak14">Dannemark</placeName> svarer jeg, at hvem som har Lyst til at hjelpe <rs type="title" key="title83">Saxo</rs> paa Fode, forarges vist ikke derover at <rs type="title" key="title551">Snorro</rs> følges med, saalidt som jeg kjedes ved at følge ham paa Vei, ja jeg vil sige mere, ligesom <pb type="text" facs="1815_255_fax030.jpg" ed="A" n="XXVI"/>jeg var mere end halv færdig med den egenlige <rs type="title" key="title697">Snorro</rs>, før <rs type="title" key="title83">Saxo</rs> faldt mig ind for Alvor og lagde mig saa at sige en af de Danskes gamle Runestene, som vi omtalte før, paa Hjerte, saaledes er jeg vis paa det skulde ej koste mig stort at faae <rs type="title" key="title697">Snorro</rs> udgivet uden <placeName key="fak41">Norges</placeName> Hjelp, men kanskee mere at faae <rs type="title" key="title153">Saxo</rs> frem, naar jeg, at sige, ikke først veltede ret den omtalte Steen fra mit paa <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Hjerte, thi da havde det vel ingen Fare.</p>
<p rend="firstIndent">Men nu <placeName key="fak41">Norge</placeName>! Ja, hvad skal jeg sige, jeg har jo alt længe mærket, og sagt jeg mærkede, at <hi rend="spaced">
    <seg type="com" n="com45">Agdes Øre</seg></hi> bøiede sig lidt storagtig fra <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com46">Vendils Tunge</seg>,</hi> og det var i de sidste Dage endda ikke saa lidt, og <persName key="pe991">Gerhard Schønning</persName> var ikke den eneste Nordmand som pegede Fingre ad <rs type="title" key="title83">Saxo</rs>, hvis Sagn dog syntes ham ret gode at stoppe Huller med i <rs type="title" key="title2948">Landfedgatal</rs>, naar de kun lod sig flytte over Havet, og fik sig <seg type="com" n="com47">Granestylter</seg> for Fuglevinger og Brum for Sang; jeg veed det meget vel, at man i <placeName key="fak41">Norge</placeName> beloe <rs type="title" key="title83">Saxo</rs>, mens man i <placeName key="fak14">Dannemark</placeName> ophøiede <rs type="title" key="title551">Snorro</rs>, jeg veed det Alt og meget mere, som jeg nødig gad hørt, jeg veed det godt at de kiære Nordmænd er et haardt Folk, og bære baade Hierte og Næse en god Deel høiere end vi, <seg type="com" n="com571">og end</seg> det er tilbørligt, men jeg veed ogsaa at ere Nordmænd, at sige de jeg kalder ægte Nordmænd, end tit ei gode just <hi rend="spaced">at faae i Tale,</hi> saa er det <seg type="com" n="com611">og</seg> kun derom det giælder meest med dem, thi faaer man dem i Tale, da <pb type="text" facs="1815_255_fax031.jpg" ed="A" n="XXVII"/>er det <seg type="com" n="com398">og</seg> Folk med hvem man kan tale<!-- AP: læderet --> sig til Rette, og bøie de sig kun til at høre, da lade de <seg type="com" n="com398">og</seg> <seg type="com" n="com615">Hjertet synke</seg>, og da finder Sandheds Røst det paa sit rette Sted. Nu, var det min Hensigt at lokke Penge fra de Nordmænd til <rs type="title" key="title153">Saxo</rs> eller mig, da var det slet ikke svart, men da talde jeg ei heller, som jeg taler her, men efterdi nu det er ikke Sagen, men Sagen er at føle dem paa Hjertet, see derfor taler jeg saa frit, det er ei <pb n="21" ed="US" type="edition"/>Tiggerbørn og ei Skiftinger, det er ei <seg type="com" n="com49">Vandsnak</seg> eller Barnepjat, ei <seg type="com" n="com50">Krap eller Tangsalt</seg> hvis Sag jeg taler her, men det er Fædrenes kongelige Sendebud, det er <persName key="pe237">Saxo</persName> og <persName key="pe49">Snorro</persName>, der staae med Fa<!-- AP: læderet -->vnen fuld af Fortids Guld, af herlige Klenodier som de vil ski<!-- AP: læderet -->ænke, naar kun Dørene <seg type="com" n="com51">oplades</seg>, det er disse Adelsmænd, som trænge ei til Nogen, som naar de ei af Kiærlighed til en vanartet Slægt lod sig bevæge til en Aftenvandring over den vindaabne Mark og de iisklædte Fjelde, kunde anderledes hvile sig paa deres Laurbær end vor Tids priste Veteraner og <seg type="com" n="com52">Kiæmper</seg>, der mod dem ere Grønskollinger og Dværge, der først maae med dem giennemleve et halvt Aartusinde, styrke, undervise og glæde<!-- AP: let læderet --> Millioner, før de naae deres Skuldre; det er saadanne Svende hvis Ærende jeg røgter, i hvis Navn jeg taler, og slet maatte jeg kiende mine Folk, om jeg vilde tigge dem Huslye med sledske Ord, staae krum med Hat i Haand for at fange den usle <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Skilling</lem><rdg wit="A">Skilliu<!-- emmenderes til n?, AP: ditto -->g</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, der dog vel ei kan fare bedre end med saadanne Riddersmænd, for hvem hver en <seg type="com" n="com399">Ædling</seg> bøier Hovedet, naar <pb type="text" facs="1815_255_fax032.jpg" ed="A" n="XXVIII"/>han faaer Syn paa <rs type="myth" key="myth137">Frodes</rs> Guldring, og paa Hellig <persName key="pe1048">Olavs</persName> hvide Skjold.</p>
    <p rend="firstIndent">Og nu, Farvel for <seg type="com" n="com644">dennesinde</seg>, Danske, Norske Mænd! eders Svar paa denne Tale venter jeg med Længsel mellem Frygt og Haab, men rolig dog, fordi jeg har <rs type="bible" key="Hebr 7,19" rend="reference">et bedre Haab</rs>, som aldrig svigter. Eders Svar, thi Svar maae I give, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Tavshed</lem><rdg wit="A">Tavsded</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> var et himmelraabende Svar, eders Svar, siger jeg, bestemmer foruden det som mere er, hvad og hvordan jeg herefter skal tale til Eder, hvem af Eder jeg tør tiltale venligst, thi den som paa et saadant Spørgsmaal i saadanne Ord svarer mildest, er visselig min nærmeste Frænde.</p>
    <p rend="firstIndent">Tykkes Eder nu at jeg skreeg for høit, eller huggede for <seg type="com" n="com400">hardt</seg>, nu saa <seg type="com" n="com645">lukker</seg> dog ei derfor gamle Venner Eders Øre! de kan dog ei derfor, nu da de maae laane sig en Tunge, om den de langt om længe fik er lidt uartig, og I kan troe at i en saa vanartet Tid er det just ei saa nemt at føre eller finde Tunger som ere ærlige og rørige og derhos altid hvad man kalder artige og fine. Og naar I, som jeg haaber dog, forlystes ved de gamle Svendes Tale, <seg type="com" n="com573">tilgiver</seg> mig da min Uartighed for deres Skyld, og <seg type="com" n="com574">husker</seg> <seg type="com" n="com603">saa</seg> at det var netop kun for deres Skyld jeg talde, at det var kun til deres lunkne og glemsomme Venner jeg talde et Par haarde Ord, thi hvem der har dem rigtig kjær, han taler med dem selv, og det forarger ham slet ikke hvad jeg siger saa ved Siden til de Andre. Vil I følge dette Raad, da tænker jeg I lukke vel <pb type="text" facs="1815_255_fax033.jpg" ed="A" n="XXIX"/>den lille Bog med den Bemærkning <pb n="22" ed="US" type="edition"/>at der i Grunden ei er saare meget at tilgive mig i dette Stykke.</p> 
    <p rend="firstIndent">De Sagn de Gamle har i Dag at føre er ikke just de muntreste, men I kan sagtens tænke de Gubber blev ei muntre ved <!-- AP: antydning af spies her -->det Selskab de har for det meste havt nu i den sidste Tid, de vilde endelig fortælle hver sit Sørgespil, og man bør føie slige gamle Folk i Alt hvad muligt er, ei blot fordi man ellers støder dem der fik kun alt for mange Stød i Verden, men <seg type="com" n="com401">og</seg> fordi de er en god Dag ældre og en god Deel klogere end vi. <seg type="com" n="com402">Lytter</seg> kun til Sørgetalen og I skal da fornemme, hvis I ikke veed det alt, at der er dog en Veemod <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">til</lem><rdg wit="A">lil</rdg><!-- AP: ditto --><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> som kun en Daare kunde bytte b<!-- læderet i eks. 1, AP: let læderet -->ort for al Verdens Fryd og Glæde. <seg type="com" n="com403">Seer</seg> saa til at I kan muntre Gubberne, og jeg tør love for de<!-- KV: kæmpe sort plet midt i ordet, AP: ikke i dette eks.. --> muntres, naar I lytte stille, venlig til Sagnene fra deres unge Dage, og bede dem saa kjønt fortælle meer, og ikke vredes over at I saa længe har forsømt at lade Øret <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">til</lem><rdg wit="A">tll</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail><!-- AP: ditto --></app>, hvor der stod <seg type="com" n="com328">Sagamænd</seg> <seg type="com" n="com53">tilrede</seg>, som havde slige va<!-- AP: let læderet -->kre Sagn at føre! Ifald I tjene Eder selv i dette, da vil jeg sagtelig tilføie at jeg er dermed ogsaa tjent, thi jeg tør vædde paa at blive I først gode Venner med disse gamle Dannemænd, da vil de tale <seg type="com" n="com404">saa</seg> min Sag, at I betænke Eder før I dømme mig saa reent fra Sands og Kjærlighed. See, det er Egennytten, som I vel kan tænke jeg har min Deel af saavelsom I, og jeg vil skrifte ærlig, for, om det er muligt, ikke at beskyldes for <hi rend="spaced">den Egennytte</hi> som er Tidens Orm, og <pb type="text" facs="1815_255_fax034.jpg" ed="A" n="XXX"/>min dødelige Fjende, som I blot ka<!-- AP: let læderet -->n deraf vide, at jeg beder Eder gjemme saa paa Fædres Ihukommelse og Kjærlighed, som det er aabenbart den Orm har ret sin Glæde og sin Næring af at gnave og fortære.</p>
<p rend="firstIndent">Hvad jeg <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">nu</lem><rdg wit="A">nn<!-- kv: Emmenderes til nu? AP: ditto --></rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> ved denne Leilighed har om min Oversættelse at sige, er kun saare Lidet, men bør dog ei forties. Ikke engang mine egne Ønsker har jeg nær opfyldt, altsaa vel mindre Andres, men deres <seg type="com" n="com405">billige</seg> Fordringer, som kiende Arbeidets Vilkaar, haaber jeg at have tilfredsstillet. Det er ikke her Sagen at levere en saadan ordret Oversættelse, som for Historikeren kunde tjene i Grundskriftets Sted, et Arbeide, som om det ogsaa var mueligt, dog ei vilde være Umagen værd, da Ingen bør vove sig til at være nordisk Historieskriver, uden selv at forstaae saavel Islandsk som Latin. Her er det Hovedsagen at levere de gamle Skrifter i deres eiendommelige Aand, i et let, fatteligt og trohjertigt Sprog, jo nærmere man kan holde sig til Grundskriftets Ord, Vendinger og Talemaader des bedre; thi des troere og fuldstændigere et Billede leverer man, men i Nøds<pb n="23" ed="US" type="edition"/>fald skal man lade fare hvad der ei er vigtigt og ei lader sig forene med de ypperste Fordringer. Saaledes tænkde <persName key="pe350">Anders Sørensen</persName> og <persName key="pe576">Peder Klausen</persName>, og uden den Tænkemaade havde Folket maattet undvære al det Gavn og den Glæde, disse <seg type="com" n="com406">Ædlingers</seg> Bøger have skiænket, saaledes tænker ogsaa jeg, ellers maatte jeg lade Arbeidet fare, og jeg lader mig hverken standse <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">eller</lem><rdg wit="A">ellet</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> nedslaae, men glæder mig <pb type="text" facs="1815_255_fax035.jpg" ed="A" n="XXXI"/>meget mere ved den Vished, at ligesom jeg seer mig i Stand til, uden Opoffring af det Vigtigste, at komme Grundskrifterne nærmere end mine Forgiængere; saaledes vil, med Guds Hjelp, efter nogen Tids Forløb, en Anden kunne giøre ogsaa i denne Henseende mere end jeg. Lever derimod nu i <placeName key="fak24">Norden</placeName> Nogen, som kan og vil giøre det bedre, da aftræder jeg ham villig Arbeidet, men gives der ingen saadan, da kan jeg med Billighed forlange, skiøndt ei med Rimelighed vente, af de Boglærde, at de uden at fordre den Fuldkommenhed af mit Arbeide, jeg ei kan give og er saare langt fra at tillægge det, optage det mildelig, som et lidet Afdrag paa min store Gield, til det inderlig elskede, velsignede Fædreneland.</p>
<p rend="firstIndent">Hvad jeg især kan vente af Somme udlagt til det Værste, er vel den Maade, hvorpaa jeg har behandlet og <!-- AP: spies --> oversat Versene, saavel de islandske som latinske, thi med dem har jeg ikke taget mig saa liden Frihed; men uagtet jeg maaskee ikke kan overbevise alle dem jeg ønskede om mine Grundes Vægt, er jeg dog slet ikke bange, thi jeg er mig modent Overlæg bevidst, og jeg har med min gode Villie hverken gjort Versene eller Læserne nogen Skade.</p>
<p rend="firstIndent">Ikkun for at Ingen skal med Føie troe, at jeg er gaaet videre i Friheden end sandt er, og heller ingen sige, at jeg vil dølge hvad jeg har gjort, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">kun</lem><rdg wit="A">kan</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> derfor vil jeg saa klart og bestemt som jeg i Korthed kan, <pb type="text" facs="1815_255_fax036.jpg" ed="A" n="XXXII"/>angive den rette Sammenhæng, og da lade hver dømme, som han har Forstand og Villie til.</p>
    <p rend="firstIndent">Stor, ja engang for stor, Ærbødighed har jeg stedse havt for alle Mindesmærker fra Hedenold, og at forbytte eller forvanske dem kan da vist ikke være i min Aand, ikke heller skal den Kyndige lettelig finde noget Træk i <hi rend="spaced">Indholden</hi> af de oversatte Riim, som ei findes i de gamle; men hvad derimod Formen angaaer, har jeg brugt al den Frihed jeg ansaae nødvendig, for efter Evne at giøre dem til ligesaa virkelige nydanske, som de sees eller kiendes at have været gammeldanske Digte. Jeg <pb n="24" ed="US" type="edition"/>mener nemlig det er klart, at saa megen Vigtighed den gamle Versebygning, ja tildeels alle Vendinger og Udtryk have for Historikeren, saa skal dog Oversætteren især af Versene i en Folkekrønike, see langt mere paa,<!-- ikke synligt i eks. 3, AP: synlige i dette eks. --> at de, uden at tabe deres Aand og Indhold, beholde Livlighed og Velklang, om han end derfor tit maae<!-- AP: let læderet --> bruge andre Ord og Vendinger, giøre dem snart kortere og snart længere end dem han har for sig. Dette er især nødvendigt hos <rs type="title" key="title551">Snorro</rs> og <rs type="title" key="title83">Saxo</rs>; hos <rs type="title" key="title551">Snorro</rs>, fordi de fleste Vers han, meest som historisk Hjemmel, har anført, ei have andet poetisk Værd, end enkelte Billedudtryk og vittige Vendinger, som ligefrem oversatte, vilde tit enten ganske tabe sig eller dog gaa<!-- AP: læderet -->e <seg type="com" n="com407">forlorne</seg> for de fleste Læsere; hos <rs type="title" key="title83">Saxo</rs>, fordi han synlig har snart forlænget, snart forkortet, og næsten altid udsmykket de gamle Vers, deels for at faae dem knebne i et <seg type="com" n="com408">romersk</seg> Verse<pb type="text" facs="1815_255_fax037.jpg" ed="A" n="XXXIII"/>maal, og deels for at giøre dem, efter hans Tanker mere poetiske. Kan eller vil nu en Oversætter ei gaae omtrent den Vei jeg har valgt, da maae han enten, som <persName key="pe576">Peder Klausen</persName>, udelade Versene, eller som <persName key="pe350">Anders Vedel</persName>, give deres Indhold i Prosa, eller, som <rs type="title" key="title1849">Snorros Folioudgave</rs>, levere noget, Faa kun forstaae og Ingen gider læst. I den første Deel af <rs type="title" key="title697">Snorro</rs>, ligetil <persName key="pe436">Olav Tryggesens</persName> Død, anvendte jeg megen Tid og Flid paa at oversætte de mærkeligste Vers næsten ordret med <seg type="com" n="com54">Riimstaven</seg>, men, selv hvor det lykkedes bedst, saae jeg dog at de fleste Læsere, og Versene selv vare kun slet tjente dermed, jeg tog derfor Skeen i en anden Haand, og, uden paa nogen Maade at ville nægte, hvad jeg selv ønsker og haaber, at det kan lykkes en anden bedre at forene Klarhed, Liv, Velklang og Nøiagtighed, tør jeg sige, at jeg ingen Flid har sparet, men prøvet alt og valgt efter bedste Skiøn, lad saa <seg type="com" n="com409">Dadlerne</seg> giøre det bedre<note type="footnote"><p rend="noIndent">At der alt imellem findes Ord i de <seg type="com" n="com626">Snorroske Vers</seg> som jeg ikke forstaaer og derfor maae enten overspringe eller give eft<!-- AP: læderet/mangler sværte -->er Giætning, vil jeg ikke heller fortie, og Skylde<!-- AP: læderet -->n er ikke min; men deels de gamle Skjaldes, der ikke bedre har betænkt vor <seg type="com" n="com646">Leilighed</seg>, deels Deres der ei have udgivet <seg type="com" n="com411">den gamle Olavii Arbeide</seg>, hvis det ellers, som man af <rs type="title" key="title1849">Snorros Folio-Udgave</rs> dog ikke skal slutte, er synderlig bevendt.</p></note>! De velvillige Læsere haaber jeg derimod at <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">fornøie</lem><rdg wit="A">fornøic<!-- kv: emmenderes til 'fornøie?', AP: ditto --></rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> især ved Synet af de gamle danske Vers, som jeg vel ei har kunnet <pb type="text" facs="1815_255_fax038.jpg" ed="A" n="XXXIV"/>give hvad de af Fylde tabde under <persName key="pe237">Saxos</persName> Haand, men som jeg dog med Hjertensfryd har udløst af det latinske Snørliv og <seg type="com" n="com410">Krumlæg</seg>, saa de i<!-- AP: læderet -->gien kan trække Veiret frit i Fædrelandets Luft, og rette Benene i gode, gamle, danske, magelige Riim. Og, Gud skee Lov! saadanne ærlige, velvillige <pb n="25" ed="US" type="edition"/>Dannemænd, der ei kløve Haar, men tage til Takke med hvad en ærlig Mand giver saa godt han det har, dem, og ei de selvgjorte Lærde og Kloge med <seg type="com" n="com55">Sværtekrukken</seg> og <seg type="com" n="com56">Roestrompeten</seg>, ønsker jeg at tækkes. Lad dem <seg type="com" n="com57">kritikakle</seg> og mønstre og rynke Næse, det er hvad de kan, saa lad hver giøre Sit! i Guds Navn giør jeg Mit, og paa hans Velsignelse stoler jeg ene.</p> 
<p rend="firstIndent">Kjøbenhavn den 20de August 1815.</p>
<p rend="firstIndent">
<hi rend="spaced">N.F.S. Grundtvig.</hi>
</p>
<fw type="shortLine"/>
</div>
<div type="Hellig Olavs sidste Dage"> 
<pb type="text" facs="1815_255_fax039.jpg" ed="A" n="1" rend="supp"/>
<pb n="26" ed="US" type="edition"/>
<fw type="longLine"/>

<head rend="1">
<persName key="pe1048">Hellig Olavs</persName> sidste Dage.</head>
    <head rend="0">(Af <rs type="title" key="title2949">Olavs Saga</rs>. Kap. 208&#x2013;240).</head>

<p rend="noIndent">
<hi rend="initial">O</hi>m Vaaren mens Kong <persName key="pe1048">Olav</persName> tøvede i <placeName key="fak92">Sverrig</placeName>, havde han <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sine</lem><rdg wit="A">fine</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> <seg type="com" n="com429">Speidere</seg> inde i <placeName key="fak41">Norge</placeName>, og de kom alle hjem med den Beskeed, at det var en farlig Sag at færdes der, og raadte ham med een Mund fra at drage ind i Landet; men han blev dog ikke desmindre ved sit Forsæt, a<!-- AH: læderet i eks. 3, AP: ikke i dette eks. -->t hjemsøge <placeName key="fak41">Norge</placeName>, og spurgde Kong <persName key="pe1474">Ønund</persName>, hvad Regning han kunde giøre paa hans Hjelp til at indtage sit <seg type="com" n="com412">Odelsrige</seg>? dertil svarede Kong <persName key="pe1474">Ønund</persName>, at Svenskerne var ikke meget for at nappes med de Norske, thi, sagde han, vi veed det alt for godt, at det er haarde Halse og dygtige Karle, saa det Lands Folk er ikke godt paa Strid at giæste; see, derfor skal jeg nu med eet Ord sige dig hvad jeg vil giøre, jeg vil <seg type="com" n="com60">flye</seg> dig <pb type="text" facs="1815_255_fax040.jpg" ed="A" n="2"/>Firehundrede Mand, Karle <seg type="com" n="com413">udaf Vælten</seg>, de raskeste Svende jeg har i min Gaard, med Hjelm og med Brynie, og saa desforuden giver jeg dig Lov til at hverve i mit ganske Land saa mange som du kan, og som har Lyst til at giøre dig Selskab. Dette Tilbud tog Kon<!-- AP: mangler sværte -->g <persName key="pe1048">Olav</persName> imod, og <seg type="com" n="com61">lavede</seg> sig derpaa til Reisen; men sin Dronning <persName key="pe1462">Astrid</persName> og sin <seg type="com" n="com696">Daatter</seg> <persName key="pe1460">Ulfhild</persName> vilde han lade blive i <placeName key="fak92">Sverrig</placeName>.</p> 
    <p rend="firstIndent"> <seg type="com" n="com647">Der</seg> nu Kong <persName key="pe1048">Olav</persName> var reisefærdig, gav han sig paa Vei med de fire hundrede Mand som den svenske <persName key="pe1474">Konge</persName> lod ham faae, og drog afsted med svenske Ve<!-- AP: læderet -->ivisere op igjennem Landet til Skovene. Han kom da saaledes til <placeName key="fak562">Jarnbe<!-- AH: læderet i eks. 3, AP: ikke i dette eks. -->raland</placeName> eller <placeName key="fak562">Dalekarlien</placeName>, og der stødte det Mandskab til ham, der, som sagt, var uddraget af <placeName key="fak41">Norge</placeName> for at mødes med ham, og her fandt han da baade sin Broder <persName key="pe1049">Harald</persName> og mange andre gamle Venner, saa det var et glædeligt Møde tilgavns, og nu havde <persName key="pe1048">Kongen</persName> i alt tolv hundrede Mand. Fleer fik han snart, og det fra en Mand, heed <persName key="pe1461">Dag</persName>, som skal have været en Søn af den  <persName key="pe1473">Ring</persName>, <persName key="pe1048">Olav</persName> <pb n="27" ed="US" type="edition"/>havde gjort landflygtig, og ma<!-- AP: læderet -->n siger at <persName key="pe1473">Ring</persName> var en Søn af <persName key="pe1494">Dag Ringsen</persName> og en Sønnesøn af <persName key="pe379">Harald Haarfager</persName>, saa <persName key="pe1461">Dag</persName> var i Slægt med Kong <persName key="pe1048">Olav</persName>. <persName key="pe1473">Ring</persName> og hans Søn havde sat sig ned i <placeName key="fak92">Sverrig</placeName> og faaet Lehn i Landet; og <seg type="com" n="com647">der</seg> nu Kong <persName key="pe1048">Olav</persName> var om Foraaret <pb type="text" facs="1815_255_fax041.jpg" ed="A" n="3"/>kommet fra <placeName key="poet25">Østerleden</placeName> der til Lands, havde han skikket Bud til <persName key="pe1461">Dag</persName>, om han vilde gjøre ham Følges<!-- AP: læderet/sværte -->kab til <placeName key="fak41">Norge</placeName> med al den Magt han kunde udrede, paa de Vilkaar, at dersom de fik Overhaand i Landet, da skulde <persName key="pe1461">Dag</persName> vorde ligesaa mægtig der, som hans Fædre <seg type="com" n="com661">for</seg> ham. <persName key="pe1461">Dag</persName> var ingen dybsindig Mand, ham var det første Indfald det bedste<!-- AP: "e" mangler i dett eks. -->, og hans Hjerte laae paa hans Tunge; men han var rask i Færd og bold i Kamp; derfor klang <persName key="pe1048">Kongens</persName> Ord godt i hans Øre, og Hjemvee betog ham, saa han <seg type="com" n="com414">fornam</seg> stor Hjertens Attraae efter <placeName key="fak41">Norge</placeName> og <seg type="com" n="com415">Odelsriget</seg> som hans Fædre havde fordum styret, han svarede da brat som <persName key="pe1048">Kongen</persName> bad, sankede Folk, og stødte med saa omtrent Tolvhundrede Mand til Kong <persName key="pe1048">Olav</persName>. End ydermere lod <persName key="pe1048">Kongen</persName> giøre vitterligt i hver en <seg type="com" n="com416">Bøigd</seg>, hvor han kom frem, at hvem der havde Lyst til Bytte og til at arve <persName key="pe1048">Kongens</persName> Fjender, skulde kun komme og gjøre ham Følgeskab; og paa den Maade fik han en stor Hob løse Folk og Røvere imellem. Imidlertid fortsatte han sin Reise giennem <seg type="com" n="com62">Skovbøigden</seg>, alt imellem over Ødeland, og de maatte bære eller slæbe Færger med sig, for de mange Vandes Skyld som var i Veien. Saaledes kom h<!-- AH: læderet i eks. 1 & 3, AP: ditto -->an da til <placeName key="fak567">Jemteland</placeName>, og saa fort videre ad <placeName key="fak568">Kjølen</placeName> til, og mangt et Sted hvor <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">han</lem><rdg wit="A">han han<!-- dobbelt han, AP: ditto --></rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> slog sin Leir, har derved siden faaet <pb type="text" facs="1815_255_fax042.jpg" ed="A" n="4"/>Navn af <seg type="com" n="com479">Olavsbølle</seg>. Al den Stund<!-- AP: let læderet --> han<!-- || i eks. 1 --> nu drog op igjennem <seg type="com" n="com63">Bøigderne</seg> hvor ingen Fare var paa Færde, adspredtes Folket vidt og bredt, men naar Hæren <seg type="com" n="com720">skiftedes</seg> paa flere Veie, da fulgdes Nordmændene med <persName key="pe1048">Kongen</persName> ad den ene Vei, <persName key="pe1461">Dag</persName> var for sig selv med sine Folk, og Svenskerne f<!-- AP: læderet  -->or sig i den tredie Flok.</p>
    <p rend="firstIndent">Ved denne Leilighed fortæller man om to Karle, ved Navn <persName key="pe1464">Gauka-Thore</persName> og <persName key="pe1455">Afar-Faste</persName>, de var Brødre de samme, større og stærkere end Folk er fleest, og fattedes hverken <seg type="com" n="com629">for</seg> Mod eller Dristighed, men det var de argeste Røvere og <seg type="com" n="com64">Stiemænd</seg> d<!-- AP. let læderet -->er kunde være til, og <seg type="com" n="com662">som</seg> de var Herrer, saa fulgde dem Svende, tredive Karle i Flok. De hørte nu ogsaa tale om den Hær som drog igjennem<!-- AP: "m" vender omvendt, emenderes "m"? --> Landet, og snakkede om imellem sig selv, at det kunde være et godt Indfald nu at drage til <persName key="pe1048">Kongen</persName>, og følge ham hjem i sit Land, og forsøge sig engang i et ordentligt Feldtslag, thi de havde aldrig været med hvor man sloges paa Krigsmaneer, og vare nysgierrige efter at see <persName key="pe1048">Kongens</persName> Slagorden. Det Indfald huede deres Følgesvende, og de droge da samtlig <pb n="28" ed="US" type="edition"/>afsted for at finde Kong <persName key="pe1048">Olav</persName>. Da de nu kom derhen, stædtes Brødrene for <persName key="pe1048">Kongen</persName> med samt deres Følge i fuldeste Rustning, og hilsde paa ham. Han spurgde, hvem de var, og saa <pb type="text" facs="1815_255_fax043.jpg" ed="A" n="5"/>sagde de hvad de heed, og at de havde hjemme der i Landet, tilmed sagde de <seg type="com" n="com575">og</seg> deres Ærinde, at de vilde gjerne følges med <persName key="pe1048">Kongen</persName>. <persName key="pe1048">Kongen</persName> svarede, seer jeg ret, da er I Karle for jer Hat, og saadanne Folk, sagde han, er mig altid velkomne, men, sagde han saa, I er dog vel christne Folk? Nei, sagde <persName key="pe1464">Gauka-Thore</persName>, jeg er hverken Christen eller Hedning, jeg, og vi Kamerader har ingen anden Troe end<!-- kv: to ord? --> den, at vi troer paa os selv, og saa paa vor Styrke og gode Lykke, og det slaaer vi os ret go<!-- AP: læderet -->dt igiennem med. Da er det stor Skade, svarede <persName key="pe1048">Kongen</persName>, at saa duelige Krigsmænd ikke troe paa <persName key="pe45">Christ</persName>, deres Skabermand. Men <persName key="pe1048">Konge</persName>! sagde <persName key="pe1464">Thore</persName>, har du da i hele dit Selskab en eneste christen Mand, der er groet bedre af Skarnet end vi Brødre? Lad I jer nu døbe, sagde <persName key="pe1048">Kongen</persName>, og <seg type="com" n="com576">annammer</seg> den<!-- AP_ evt. læderet el. mærk prik i papiret --> sande Troe! saa maae I følges med, og jeg skal give eder Hæder og Ære; men vil I ikke det, saa gaae I kun tilbage til eders gamle Haandtering! <persName key="pe1455">Afar-Faste</persName> svarede, at han vilde ingen Christen være, og dermed gik de; men <persName key="pe1464">Gauka-Thore</persName> sagde: det er dog en stor Skam og Spot den <persName key="pe1048">Konge</persName> gjør os, at han vil jage os fra Hæren, det timedes mig dog aldrig før, at jeg ikke maatte gaae i Lag med andre Folk, hvor jeg saa kom, og gaae bort med den Beskeed, det gjør jeg ingenlunde. Saa slog <pb type="text" facs="1815_255_fax044.jpg" ed="A" n="6"/>de sig i Selskab med de andre Fribyttere<note type="footnote"><p rend="noIndent">
<hi rend="romanType">
<seg type="com" n="com66">Markamenn</seg>.</hi> Det kunde synes tvivlsomt om Ordet her betyder Røvere eller Indbyggere af de saakaldte <hi rend="romanType">
    <placeName key="his569">Markir</placeName>
</hi> nordvest i <placeName key="fak92">Sverrig</placeName>; men da<!-- AP: let læderet --> det unægtelig har den første Betydning, Kapitel 230, bliver vel det valgte Ord det bedste. At ellers Ordet <hi rend="romanType">
<seg type="com" n="com67">Markamenn</seg>
</hi> og det maaskee i begge sine <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Betydninger</lem><rdg wit="A">Betydu<!-- u?, AP: ditto -->ninger</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> turde have nogen Sammenhæng med <hi rend="spaced">
<seg type="com" n="com68">Markomanner</seg>,
</hi> hører til hvad man kalder mine historiske <seg type="com" n="com69">Grillenfængerier</seg>, hvo<!-- KV: svært at se om dette er et læderet o eller et ø. AH: der er lidt smuds inde i o-typen, AP: ditto-->rmed jeg naturligviis ikke vil <seg type="com" n="com70">brodere</seg> Menigmands <rs type="title" key="title551">Snorro</rs>, men jeg siger det kun her for at glæde Vedkommende, ligesom det Forrige, for at spørge om et godt Raad i Tide.</p></note> og fulgde Hæren, som nu drog Vester paa ad <placeName key="fak568">Kiølen</placeName> til.</p>
    <p rend="firstIndent">Der nu Kong <persName key="pe1048">Olav</persName> drog over <placeName key="fak568">Kiølen</placeName> og kom paa <seg type="com" n="com371">Vesteraasene</seg>, saa Landet laae derunder vidt udbredt for hans Øine, da reed han i<!-- AP: "hani" i dette eks. --> sine egne Betragninger og stirrede ud<!-- AP: "d" hævet --> over Landet, medens Hæren foer som den kunde, Nogle <seg type="com" n="com663">for</seg> og nogle bag efter <persName key="pe1048">Kongen</persName>, men alle et godt Stykke borte. <persName key="pe1048">Kongen</persName> var stille, og reed til langt op ad Dagen uden hartad at see til en Side, han talde til I<!-- AP: læderet -->ngen og Ingen til ham. Endelig reed Bispen hen og talde til ham, og spurgde hvad han grublede paa og hvi <pb type="text" facs="1815_255_fax045.jpg" ed="A" n="7"/>han var saa tavs; thi <persName key="pe1048">Kongen</persName> pleiede ellers paa Reisen at være <pb n="29" ed="US" type="edition"/>munter og snaksom med sine Folk, saa det var en Glæde at være ham nær. Da svarde <persName key="pe1048">Kongen</persName> med stor Alvorlighed, jeg har nu en Stund havt et forunderligt Syn; thi ret som jeg reed og saae ned af Fjeldet ud over <placeName key="fak41">Norge</placeName>, faldt jeg i Tanker om al den Glæde jeg havde havt i det Land saa mangen god Dag, og saa kom det mig for som om jeg saae ud over hele <placeName key="fak518">Trøndelagen</placeName>, og dernæst over alt <placeName key="fak41">Norges</placeName> Land, og jo længere Synet stod mig for Øie, des videre saae jeg, saa at tilsidst laae den hele vide Verden med Land og med Vand aabenlys for mig, jeg kunde <seg type="com" n="com71">rivelig</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent">Man skienke mig Ordet, det er en <seg type="com" n="com72">Sjælandsfar</seg> som jeg er selv, og bruges kun i denne ene Betydning, beslægtet med det islandske <hi rend="romanType">
<seg type="com" n="com73">riufa</seg>,</hi> at adskille, <hi rend="romanType">
<seg type="com" n="com74">vedrid er rofid</seg>,
</hi> Veiret har klaret sig, Skyerne skilt sig ad.</p></note> kiende alle de Stæder igien hvor jeg havde været, saavel som dem man havde fortalt mig om, men den hele vide Verden med alle de <seg type="com" n="com75">Bøigder</seg> og Ørkner som jeg havde aldrig vidst noget af at sige, var mig dog ligesaa velbekiendt som det andet. Da sagde Bispen, at det var et helligt og saare <seg type="com" n="com577">mærkværdigt</seg> Syn.</p> <pb type="text" facs="1815_255_fax046.jpg" ed="A" n="8"/>
    <p rend="firstIndent">Som nu Hæren drog ned af Fjeldet, laae der en Gaard paa deres Vei som heed <placeName key="his576">Sule</placeName>, og var den øverste Gaard i <placeName key="fak580">Værdalen</placeName>. Veien til Gaarden gik igiennem en Kornmark, og <persName key="pe1048">Kongen</persName> formanede sine Folk til at fare <seg type="com" n="com76">varligen</seg>, saa de ingen Skade gjorde Bondens Korn, det gik da ogsaa godt saalænge <persName key="pe1048">Kongen</persName> var i Nærværelsen; men de Flokke som kom bagefter, brød sig om ingen Ting, og trampede hele Marken saaledes til, at Kornet laae langs hen ad Jorden<note type="footnote"><p rend="noIndent">Hos <rs type="title" key="title576">Peder Klausen</rs> staaer: da komme de <hi rend="spaced">Svenske</hi> og traadte Kornet ned i Jorden. Om han har havt en anden Læsemaade eller kun et Horn i Siden paa det Slags Folk, skal jeg lade være usagt.</p></note>. Bonden som der boede, heed <persName key="pe1483">Thorgeir Flek</persName>, og havde to <seg type="com" n="com578">karlvoxne</seg> Sønner, og han tog godt baade imod <persName key="pe1048">Kongen</persName> og hans Folk, og sagde, at alt hvad han havde var til Tjeneste. <persName key="pe1048">Kongen</persName> takkede ham, og spurgde hvordan det stod til i Landet, og om der var gjort nogen Opstand imod ham. <persName key="pe1483">Thorgeir</persName> fortalte da at der var en stor Hob Folk sanket i <placeName key="fak518">Trøndelagen</placeName> med mange <seg type="com" n="com65">Herser</seg> og Lehnsmænd, baade sønder fra Landet og nør fra <placeName key="his461">Halogaland</placeName>, men, sagde han, om de har i Sinde at gaae imod <pb type="text" facs="1815_255_fax047.jpg" ed="A" n="9"/>Eder med den Hær eller de har noget andet for, det veed ikke jeg. Siden klagede han sin Skade for <persName key="pe1048">Kongen</persName> og sagde ham hans Folks Uskikkelighed, at de havde traadt og trampet alt hans Korn omkuld. <persName key="pe1048">Kongen</persName> svarede, at det var ilde man havde gjort ham den Fortred; og siden reed <persName key="pe1048">Kongen</persName> selv ud paa Marken, og saae at alt Kornet <pb n="30" ed="US" type="edition"/>var ganske rigtig traadt ned i Jorden; men saa reed han Ageren rundt og sagde, jeg har den Troe, Bonde! at vor Herre opretter dig din Skade, og inden Ugen er omme, kommer Ageren sig nok. Det var heller ingen Løgn hvad <persName key="pe1048">Kongen</persName> sagde, der blev det deiligste Korn af Verden. I den Gaard laae da <persName key="pe1048">Kongen</persName> om Natten, og om Morgenen da han vilde bryde op, bad han <persName key="pe1483">Thorgeir Bonde</persName> følge med sig. <persName key="pe1483">Thorgeir</persName> tilbød ogsaa <persName key="pe1048">Kongen</persName> begge sine Sønner, men han sagde Nei, dem vilde han ikke have med, Knøsene derimod vilde med, og det hjalp ikke alt hvad <persName key="pe1048">Kongen</persName> bad dem blive; saa vilde hans Hirdmænd bundet dem, men da <persName key="pe1048">Kongen</persName> saae det, sagde han: nei, lad nu fare dem, de kommer saa dog vel hjem igjen, og det gik rigtig med de Knøse, som <persName key="pe1048">Kongen</persName> spaaede.</p>
    <p rend="firstIndent">Herfra gik <persName key="pe1048">Kongen</persName> med Hæren til <placeName key="his573">Stav</placeName>, da han kom til <placeName key="his574">Stavsmyre</placeName> gjorde han Holdt, og der fik han vis Beskeed om at Bønderne <seg type="comStart" n="com77"/>fore med <pb type="text" facs="1815_255_fax048.jpg" ed="A" n="10"/>Avindskjold<seg type="comEnd" n="com77"/> imod ham, saa at et Slag maatte være nær forhaanden. Da mønstrede <persName key="pe1048">Kongen</persName> sin Hær, og ved Mandtallet befandtes at der var over tredive hundrede Mand, men deriblandt ni hundrede Hedninger. <seg type="com" n="com417">Der</seg> det <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">kom</lem><rdg wit="A">ko&#x026F;</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> for <persName key="pe1048">Kongen</persName>, bad han dem lade sig døbe, og sagde, at han vilde ingen Hedninger have med sig i Slaget, til Hærens <seg type="com" n="com664">Mangfoldighed</seg>, sagde han, skal Ingen <seg type="com" n="com665">slaae Lid</seg>, men <hi rend="spaced">paa Gud skal vi stole,</hi> thi hans Kraft og Miskundhed raader for Seieren, og jeg vil ikke blande mine Mænd med hedenske Folk. Der nu Hedningerne det h<!-- AP: læderet -->ørte, da beraadde de sig derpaa med hinanden, og Enden blev at fire hundrede Mand lo<!-- læderet i eks. 1, AP: ikke i dette eks. -->d sig døbe, men fem hundrede forsmaaede Christendommen og vendte tilbage til deres Sted. Da <seg type="com" n="com418">treen</seg> de Brødre <persName key="pe1464">Gauka-Thore</persName> og <persName key="pe1455">Afar-Faste</persName> frem med deres Følge, og tilbød <persName key="pe1048">Kongen</persName> deres Tjeneste endnu engang. <persName key="pe1048">Kongen</persName> spurgde om de da nu havde ladet sig døbe? og da <persName key="pe1464">Gauka-Thore</persName> svarede Nei dertil, sagde han igjen at de skulde annamme Daab og Christendom, eller i andet Fald gaae deres egen Gang. De gik da og taldes ved om hvad Raad de helst skulde gribe til. Da sagde <persName key="pe1455">Afar-Faste</persName>, hvad mig angaaer, da maae jeg sige, hjem gaaer jeg ingenlunde, og med i Slaget vil jeg, men paa hvis Side det derimod skal være, det <pb type="text" facs="1815_255_fax049.jpg" ed="A" n="11"/>synes mig kommer ud paa Eet; Nei, sagde <persName key="pe1464">Gauka-Thore</persName>, skal jeg med i Slaget da vil jeg være paa <persName key="pe1048">Kongens</persName> Side, thi han trænger haardest til Folk; og skal jeg troe paa en Gud, kan jeg jo ligesaa godt troe paa <persName key="pe45">Hviden Christ</persName> som paa en Anden, derfor skal det være mit Raad, at vi lade os døbe, siden det er <persName key="pe1048">Kongen</persName> saameget om at gjøre, og gaae saa med ham i Slaget. Derom bleve de da alle enige, gik til <pb n="31" ed="US" type="edition"/><persName key="pe1048">Kongen</persName>, og sagde, at nu vilde de lade sig døbe, og der det var gjort, beskikkede <persName key="pe1048">Kongen</persName> dem iblandt sine <seg type="com" n="com78"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Hofsinder</lem><rdg wit="A">Hossinder</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app></seg>, og sagde, at de skulde være under hans eget Banner i Slaget.</p>
    <p rend="firstIndent">Derpaa holdt <persName key="pe1048">Kongen</persName> en Tale til Folket, og sagde: vi har nu her tilstæde en Krigshær baade stor og <seg type="com" n="com79">strag</seg>, og nu vil jeg gjøre alle vitterligt, hvad Orden og Skik jeg vil have blandt Folket. Midt i Hæren lader jeg mit eget Kongebanner vaie, og dertil skal høre først mine Hirdmænd og <seg type="com" n="com80">Gjæstesvende</seg>, dernæst det Folk som kom til os fra <placeName key="fak571">Opland</placeName>, og endelig de som have mødt os her i <placeName key="fak518">Trøndelagen</placeName>. Paa den høire Haand af mit Banner, skal <persName key="pe1461">Dag Ringsen</persName> lade sit Banner reise, og h<!-- AP: læderet -->ave hos sig alt det Mandskab han bragde os til Undsætning; men paa den venstre Haand skal den svenske <persName key="pe1474">Konges</persName> Hjelpetropper staae med deres Banner, og have hos sig alt det Folk der strømmede til os i <pb type="text" facs="1815_255_fax050.jpg" ed="A" n="12"/><placeName key="fak92">Sverrig</placeName>. Fremdeles er det min Villie, at Hæren <seg type="com" n="com618">skiftes</seg> i visse <seg type="com" n="com419">Selskaber</seg>, saa Frænder og <seg type="com" n="com81">Kyndinger</seg> blive sammen, thi de skal ei saa lettelig svigte eller tage Feil af hinanden. Saa skal <seg type="com" n="com579">og</seg> hver Mand gjøre et <seg type="com" n="com82">Kiende</seg> paa Hjelm og Skjold, og skrive deri med <seg type="com" n="com83">Bleghvidt</seg> det hellige Korsens Tegn, saa vi have eens Skjoldemærke; og naar vi gaae i Slag, da skal vi <seg type="com" n="com579">og</seg> have eens <seg type="com" n="com366">Mundheld</seg>, og det skal være: <seg type="com" n="com420">Fram</seg>, <seg type="com" n="com420">fram</seg>, Christmænd! Korsmænd! Konningemænd!</p>
    <p rend="firstIndent">For Resten, da eftersom vi har mindst Mandskab, komme vi til at fylke tyndt; thi omringe os maae Fjenden ingenlunde. <seg type="com" n="com666">Deler</seg> jer nu selv af i <seg type="com" n="com419">Selskaber</seg>, og hvert <seg type="com" n="com584">Selskab</seg> skal have sit visse Rum i <seg type="com" n="com421">Fylkingen</seg>, saa hver kan vide sit <seg type="com" n="com84">Stade</seg>, og han maae da selv passe vel paa, hvor langt han skal være fra det Banner han hører til; Ingen maae vige fra sin <seg type="com" n="com422">Fylking</seg> eller lægge sin Rustning Nat eller Dag, førend vi veed til hvilken Side det skal blive med os og Bondehæren. <seg type="com" n="com667">Der</seg> nu <persName key="pe1048">Kongen</persName> havde udtalt blev Krigshæren flux <seg type="com" n="com85">skiftet</seg> og skikket i Orden, alt efter hans Ord og Villie.</p>
    <p rend="firstIndent">Imidlertid kom de Mænd tilbage, som <persName key="pe1048">Kongen</persName> havde <seg type="com" n="com423">udskikket</seg> i Herredet for at opdrive Krigs<pb type="text" facs="1815_255_fax051.jpg" ed="A" n="13"/>folk, og de kom med den Beskeed, at saavidt som de havde faret, var <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><seg type="com" n="com86">Bøigden</seg></lem><rdg wit="A">Boigden</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> mest øde for vaabenført Mandskab, thi alting var strømmet til Bondehæren, og hvor de imellem fandt Folk, fik de dog kun en daarlig Trøst, thi Svaret var for det meste, at de sad netop hjemme fordi de vilde ingen af Parterne hjelpe, de vilde ikke slaaes med <persName key="pe1048">Kongen</persName>, men ikke heller med deres egne Frænder. Der nu <persName key="pe1048">Kongen</persName> saae, at det var ubetydeligt hvad Hjelp han fik paa den Maade, da sammenkaldte han sit Folks Høvedsmænd til <seg type="com" n="com87">Husthing</seg>, og <pb n="32" ed="US" type="edition"/>spurgde dem til Raads om, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">hvordan</lem><rdg wit="A">hvvrdan</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail><!-- AP: ditto --></app> man nu bedst skulde stile sin Sa<!-- AP: typen er mindre -->g. <persName key="pe1463">Find Arnesen</persName> tog Ordet, og svarede <persName key="pe1048">Kongen</persName> saaledes: jeg veed nok, sagde han, hvordan vi skulde bære os ad, naar jeg maatte raade, vi skulde kun fare frem med <seg type="com" n="com88">Hærgeskjold</seg> fra <seg type="com" n="com89">Bøigd</seg> til <seg type="com" n="com90">Bøigd</seg>, plyndre <seg type="com" n="com718">for Fode</seg>, Rub og Stub, og brænde hvert Huus saa omhyggelig af, at der blev <seg type="com" n="com424">hverken Stikke eller Stage</seg> igjen. Det var Løn som forskyldt til de Landsforrædere, og jeg skulde mene at mangen Een fik lidt Hjemvee, naar han saae Røg og lys Lue over sin Gaard, og kunde ikke vide saa lige, hvordan det gik med Kone og Børn, eller gamle Forældre og andre Frænder. Og er der kun saa først nogen, siger han, som raader til <seg type="com" n="com91">Hjemlov</seg>, da tænker jeg der gaaer snart Hul paa <pb type="text" facs="1815_255_fax052.jpg" ed="A" n="14"/><seg type="com" n="com421">Fylkingen</seg>; thi <seg type="com" n="com92">nybagt Raad er Bondeganning</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent">Jeg veed ikke om Ordet <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com93">Ganning</seg>,</hi> som betyder, hvad man finder stor Behag i, bruges uden i Jylland; men jeg veed ei heller noget andet passende Udtryk, og bruger derfor Ordet frit paa et Sted, hvor det forstaaes af Sammenhængen. Ventelig kommer det af <hi rend="spaced">Gane,</hi> og svarer da ret til Romerens <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com94">palato arridet</seg>.</hi></p></note>. Denne <persName key="pe1463">Finds</persName> Tale blev saare vel optaget af de andre; thi der var mange som huede godt at der blev noget at fiske, og alle var de enige om, baade at det var godt nok til Bønderne, og at det udentvivl vilde gaae som <persName key="pe1463">Find</persName> sagde, at Bondehæren splittedes ad. <persName key="pe1486">Thormod Kulsvier-Skjald</persName> gjorde ogsaa flux følgende Riim:</p>
<lg>
    <l><seg type="com" n="com420">Fram</seg> vi gaae med Staal og Bue,</l>
<l>Freidig vi om <persName key="pe1048">Kongen</persName> værge,</l>
<l>Over Tag den røde <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Lue</lem><rdg wit="A">Lne<!-- emmenderes?, AP: ditto --></rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app></l>
<l>Lyse skal som Bavn paa Bjerge.</l>
<l>Brænde hid, og Baal i Flamme!</l>
<l><seg type="com" n="com426">Thrønderne</seg> skal vorde tamme,</l>
<l>Og for <seg type="com" n="com95">Brynde</seg> fange <seg type="com" n="com96">Svale</seg>,</l>
<l>Svale Kul for <seg type="com" n="com97">Bur</seg> og Sale.</l>
</lg>
    <p rend="noIndent">Men der Kong <persName key="pe1048">Olav</persName> mærkede Folkets <seg type="com" n="com98">Hastighed</seg>, da slog han til Lyd, tog Ordet og sagde: visselig have Bønderne ei bedre fortjent, end at <pb type="text" facs="1815_255_fax053.jpg" ed="A" n="15"/>det skulde gaae efter eders Villie; I veed ogsaa jeg har gjort saa meget før, baade brændt dem Huus over Hoved, og tugtet dem paa andre Maader <seg type="com" n="com99">strængelig</seg>; men det gjorde jeg dengang, fordi de vare faldne fra Troen og toge Hedenskabet op igjen og vilde ei lyde mine Ord, med at lade Afgudsdyrkelsen fare. Dengang var det altsaa Guds Sag vi havde at forfægte, men den <seg type="com" n="com427">Herresvig</seg> de have nu begaaet, er ingenlunde <pb n="33" ed="US" type="edition"/>dermed at ligne, thi det er kun mig de have sveget. Vist nok skikker ogsaa dette sig kun slet for Mænd med Ære i Livet; men ikke desmindre maae jeg finde det sømmeligt at fare lidt læmpeligere med dem nu, da de kun have forbrudt sig mod mig, end før da de vilde <seg type="com" n="com428">stimes</seg> med Gud. Det er da min Villie, at I fare fredelig frem og intet Hærværk øve; thi jeg vil først tales ved med Bønderne, og kunde vi komme til Forlig, da saae jeg det helst; men vil de endelig slaaes, da skeer jo Eet af To, enten falde vi i Slaget, og da er det klogest ei at fare heden med Rov, eller vi seire, og da ere vi de Mænds Arvinger som stride imod os; thi hvad enten de saa falde eller flye, have de al deres Odel og Eie forbrudt. See, da er det godt at gaae ind til pæne Huse og til fuld Besætning, da Ingen derimod har Nytte af hvad Ilden nyder, og der er ingen Velsignelse ved Rov, <pb type="text" facs="1815_255_fax054.jpg" ed="A" n="16"/>det meste gaaer til Spilde. Nu vil vi brede os i <seg type="com" n="com100">Bøigden</seg>, hver haandfast Karl vi finde, tage vi med os, og Folket skal have Lov til at tage <seg type="com" n="com101">Slagtenød</seg> og anden Kost til <seg type="com" n="com102">Nødtørft</seg>, men de maae ellers ingen Skade gjøre, dog har jeg Intet d<!-- AP: læderet -->er imod, at man slaaer <seg type="com" n="com430">Bondespeiderne</seg> ihjel, naar man kan træffe dem. <persName key="pe1461">Dag</persName> med sin Trop skal gaae norden om igjennem Dalen, mens jeg følger Landeve<!-- utydeligt i eks. 1, AP: ikke i dette eks. -->ien, men i Aften skal vi mødes og have <seg type="com" n="com103">Natteleie</seg> sammen.</p>
<p rend="firstIndent">Derpaa brød <persName key="pe1048">Kongen</persName> op og drog ind ad Dalen til, den ganske Dag. Om Aftenen samledes Hæren og laae om Natten <seg type="com" n="com104">i Skjoldelye</seg> under aaben Himmel, men saa snart det blev Dag, stod <persName key="pe1048">Kongen</persName> op og drog videre med Folket gjennem Dalen. Paa denne Dagreise strømmede der Bønder til <persName key="pe1048">Kongen</persName> i Hobetal, de Fleste af dem stødte <seg type="com" n="com580">og</seg> til hans <seg type="com" n="com431">Fylking</seg>, og de sagde alle med een Mund, at <seg type="com" n="com432">Herserne</seg> havde sanket en urimelig Hob Folk, og agtede at slaaes med <persName key="pe1048">Kongen</persName>. Da tog <persName key="pe1048">Kongen</persName> Sølv op, mange Mark paa Slump, og gav en Bonde dem <seg type="com" n="com105">til troer Hænde</seg>, med de Ord: gjem du den Skilling, Bonde, og <seg type="com" n="com106">skift</seg> den saa ud til Kirker og Præster og <seg type="com" n="com107">Almisselemmer</seg>, alt som en Gave for de Mænds Sjæle som stride imod os, og falde i Slaget! Men, <persName key="pe1048">Konge</persName>! sagde Bonden, vil I da <seg type="com" n="com108">flye</seg> <pb type="text" facs="1815_255_fax055.jpg" ed="A" n="17"/>mig Penge <!-- KV: dobbelt spies, AP: ditto -->desuden til <seg type="com" n="com581">Sjælegave</seg> for eders egne Mænd? Nei, svarede <persName key="pe1048">Kongen</persName>, disse Penge giver jeg for de Mænds Sjæle, som ere paa Bøndernes Side i Slaget, og falde for vore Vaaben; men selv staae vi Last og Brast med alle de Mænd som os følge, og falde i Slaget, og deres Sjæl er vel forvaret.</p>
<p rend="firstIndent">Nu maae<!-- læderet i alle eks. --> vi gaae lidt tilbage, og hø<!-- AP: læderet -->re et par <seg type="com" n="com582">mærkelige</seg> Sagn.</p>
    <p rend="firstIndent">Dengang Kong <persName key="pe1048">Olav</persName> fylkede sin Hær, da beskikkede han hun<pb n="34" ed="US" type="edition"/>drede Mand<note type="footnote"><p rend="noIndent">I den trykte Text staaer Mandtallet ikke, men jeg kan dog ikke troe, at <persName key="pe576">Peder Klausen</persName> har sat det til <seg type="com" n="com109">paa Beram</seg>.</p></note> som skulde slaae en <seg type="com" n="com110">Skjoldborg</seg> omkring ham, og være hans Livvagt i Slaget, og dertil valgde han de stærkeste og modigste Karle i Hæren. Derpaa kaldte <persName key="pe1048">Kongen</persName> ad sine Skjalde, lod dem gaae ind i <seg type="com" n="com111">Skjoldborgen</seg>, og sagde: her skal I staae og see selv hvad sig begiver i Slaget, saa har I ikke behov at gaae efter Folkesnak og løse Rygter, naar I siden skal digte og rime derom. Saa gik de da derind, baade <persName key="pe1486">Thormod Kulsvier</persName>, og <persName key="pe1465">Gissur Guldbryn</persName>, <persName key="pe1470">Hofgaard-Rævs</persName> <seg type="com" n="com583">Fosterson</seg>, og <persName key="pe1482">Thorfind Mund</persName>, og <persName key="pe1486">Thormod</persName> sagde til <persName key="pe1465">Gissur</persName>: tag dig iagt, min Bro<pb type="text" facs="1815_255_fax056.jpg" ed="A" n="18"/>der, og staae mig<!-- AP: let læderet --> ikke saa nær, ellers bliver der ikke Rum til <persName key="pe1476">Sighvat Skjald</persName> naar han kommer, thi han vil jo altid <hi rend="spaced">staae<seg type="com" n="com112"> for</seg></hi> <persName key="pe1048">Kongen</persName>, og maae da ogsaa, naar <persName key="pe1048">Kongen</persName> skal synes det er rigtigt. <persName key="pe1048">Kongen</persName> hørte hvad han sagde, og svarede: I <seg type="com" n="com433">tør ikke ved</seg> at skose <persName key="pe1476">Sighvat</persName> slet fordi han nu er borte, thi han har fulgt mig som en ærlig Karl saa mangen god Gang, og nu beder han godt for os, det trænge vi ogsaa <seg type="com" n="com113">høiligen</seg> til. Lad nu saa være, <persName key="pe1048">Konge</persName>! svarede <persName key="pe1486">Thormod</persName>, at Bønner er hvad du nu trænger haardest til, men farlig tyndt vilde der dog see ud om Bannerstagen, hvis alle dine Hirdmænd vare nu paa <seg type="com" n="com114">
Romerreise</seg>, og det var heller slet ingen Løgn hvad vi ankede paa, at Ingen kunde komme frem for <persName key="pe1476">Sighvat</persName>, om man ogsaa havde <seg type="com" n="com668">modent Ærende</seg> til Eder. Siden snakkede Skjaldene over med hinanden, at det kunde være artigt nok at gjøre nogle <seg type="com" n="com115">Hvæsseriim</seg> til Slaget som nu var for Haanden. Først qvad da <persName key="pe1465">Gissur</persName>:</p>
<lg>
<l>Aldrig skal Jomfrue i <seg type="com" n="com116">Bure</seg></l>
<l>Klageriim efter mig sjunge,</l>
<l>Men som det gjalder fra Lure</l>
<l>Lyde det skal fra min Tunge:</l>
<l>Op, op, I <seg type="com" n="com558">Kjæmper</seg> saa bolde!</l>
<l><seg type="com" n="com434">Klemmes</seg> og <seg type="com" n="com435">knager</seg> I Skjolde!</l>
    
<l><pb type="text" facs="1815_255_fax057.jpg" ed="A" n="19"/><rs type="myth" key="myth274">Hildur</rs>! lad Heltene vaagne!</l>
    <l>Hid komme <rs type="myth" key="myth1095">Hedin</rs> og <rs type="myth" key="myth1098">Hogne</rs>!</l>
<l>Vi skal om <persName key="pe1048">Kongen af <placeName key="fak41">Norge</placeName></persName></l>
<l>Stande som Taarne og Borge.</l>
</lg>
    <p rend="noIndent">Saa kom <persName key="pe1482">Thorfind Mund</persName> med sit Riim:</p>
<lg>
<l>Det sortner til en Regn saa sval,</l>
<l>Og Uveir maae vi friste,</l>
    <l>Den Pileskye i <placeName key="fak580">Væredal</placeName>
</l>
<l>Vil over <persName key="pe1048">Olav</persName> briste;</l>
<l><pb n="35" ed="US" type="edition"/>Thi lad os vakkert værge ham,</l>
<l>Og glæde Valens Maage,</l>
<l>De <seg type="com" n="com436">Thrønder</seg> skal faae Last og Skam,</l>
    <l>Og <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">lukke</lem><rdg wit="A">lukte</rdg><!-- AP: ditto --><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Øielaage.</l>
</lg>
<p rend="noIndent">Endelig kvad <persName key="pe1486">Thormod</persName>:</p>
<lg>
<l>Pilen nu finder sin Hytte for trang,</l>
<l>Hopper som Fuglen i Bure,</l>
<l>Lyster at flyve med Susen og Sang,</l>
<l>Luften og <seg type="com" n="com437">Fylkingen</seg> fure,</l>
<l>Ikke <seg type="com" n="com604">saa</seg> ville vi <seg type="com" n="com117">Kong<!-- AP: læderet -->ehalds Fugle</seg></l>
<l>Nu udi <seg type="com" n="com118">Ørneklo-Timen</seg> os skjule,</l>
<l><rs type="myth" key="myth274">Hildur</rs> vi hilse som Bjørnene brumme,</l>
<l>Der hvor de Bløde maae blege forstumme,</l>
<l>Hvor vi til Thinge med <persName key="pe1048">Olav</persName> nu fare,</l>
<l>Sværdene stævne og Skjoldene svare.</l>
</lg>
<p rend="noIndent">Disse Riim lærte Folk udenad med det Samme.</p>
    <p rend="firstIndent">Nu var det den Nat, <seg type="com" n="com440">der</seg> Kong <persName key="pe1048">Olav</persName>, som sagt, laae med Hæren under aaben Himmel, da <pb type="text" facs="1815_255_fax058.jpg" ed="A" n="20"/>laae han længe vaagen og bad til Gud for sig og<!-- AP: læderet/sværte --> Folket; henimod Dagningen blev han lidt tung og faldt i <seg type="com" n="com119">Slum</seg>, men ret <seg type="com" n="com669">der</seg> Soel gik op, vaagnede han igjen. <persName key="pe1048">Kongen</persName> syntes det var hartad for tidlig at vække Hæren, og spurgde hvor <persName key="pe1486">Thormod Skjald</persName> var henne? han var der i Nærheden og tog derfor selv Ordet, og spurgte, hvad <persName key="pe1048">Kongen</persName> vilde ham? syng os en Vise! sagde <persName key="pe1048">Kongen</persName>. Da reisde <persName key="pe1486">Thormod</persName> sig og kvad <seg type="com" n="com120">i høien Skye</seg>, saa det kunde høres over hele Leiren, og det var <rs type="title" key="title327">Bjarkemaal</rs> det Gamle han istemte, som begynder saaledes:</p>
<lg n="1">
<l>Solen over Fjeld sig svinger,</l>
<l>Hanen slaaer med sine Vinger,</l>
<l>Klart det lyser, høit det klinger;</l>
<l><seg type="com" n="com441">Længer</seg> ei, I <seg type="com" n="com559">Kjæmper</seg>, <seg type="com" n="com121">lenter</seg>,</l>
<l>Sol og Værk paa eder venter,</l>
    <l><seg type="com" n="com442">Vaagner</seg>, <seg type="com" n="com442">vaagner</seg>, Hjertensvenner,</l>
<l>Hver sin Konges <seg type="com" n="com122">vakkre</seg> Tjenner!</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>
    <rs type="myth" key="myth1094">Har hin haarde</rs>, <rs type="myth" key="myth63">Hrolf behænde</rs>!</l>
<l>Adelsmænd og <seg type="com" n="com122">vakkre</seg> Sven<!-- AP: læderet -->de,</l>
<l>Som paa Val ei Ryggen vende!</l>
<l><pb n="36" ed="US" type="edition"/><seg type="com" n="com442">Vaagner</seg> op, men ei til Gilde,</l>
<l>Ei til Skjemt med Møer milde,</l>
<l>Op til Leeg med Spyd og Sværde!</l>
<l><seg type="com" n="com123"><rs type="myth" key="myth274">Hildurs</rs> Leeg</seg> er nu paa Færde.</l>
</lg> 
<pb type="text" facs="1815_255_fax059.jpg" ed="A" n="21"/>

<p rend="noIndent"><seg type="com" n="com443">I samme god Lag</seg> vaagnede Hæren, og <seg type="com" n="com444">der</seg> Visen var ude, fik <persName key="pe1486">Thormod</persName> saa mangfoldige Tak for sit Kvad, th<!-- KV: læderet, AP: ikke i dette eks. -->i de maatte alle hue den Vise saa godt, og tykdes det var ret et <seg type="com" n="com124">kosteligt</seg> Ord i Tide, og kaldte den Vise en <seg type="com" n="com125">Kiæmpehvæsser</seg>. <persName key="pe1048">Kongen</persName> selv takkede ham ogsaa for det herlige Moerskab, og tog og gav ham en Guldring, som <seg type="com" n="com445">vog</seg> en halv <seg type="com" n="com126">Mark</seg>. <persName key="pe1486">Thormod</persName> <seg type="com" n="com670">annammede</seg> Gaven med Taksigelse, og sagde ydermere: god er <persName key="pe1048">Kongen</persName> vi har nu, det er skjult for os hvormange hans Dage skal være, men, <persName key="pe1048">Konge</persName>! det er min Bøn, at jeg maa følge dig i Liv og Død! Vi skal alle følges ad, svarede <persName key="pe1048">Kongen</persName>, om ellers jeg maae raade, og skilles nogen fra mig er <seg type="com" n="com446">og</seg> Skylden hans. Da tør jeg dog vædde, <persName key="pe1048">Konge</persName>, sagde <persName key="pe1486">Thormod</persName>, at enten det saa gaaer op eller ned, skal jeg holde Stand med Eder, saalænge jeg mægter, hvad vi saa end <seg type="com" n="com671">spørge</seg> fra <persName key="pe1476">Sighvat</persName> med det <seg type="com" n="com447">guldprude</seg> Sværd. Derpaa gav han sig til <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">at</lem><rdg wit="A">ar<!-- emmenderes?, AP: ditto --></rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> rime:</p>
<lg n="1">
<l><persName key="pe1048">Konge</persName> mægtig, Dommer hvas!</l>
<l>Ved din Fod jeg tager Plads,</l>
<l>Til det underlig kan mages,</l>
<l>At de andre Skjalde dages;</l>
<l>Venter du dem ikke snart?</l>
</lg> 
<pb type="text" facs="1815_255_fax060.jpg" ed="A" n="22"/>

<lg n="2">
<l>Skade, hvis de kom forsilde</l>
<l>Til det store <seg type="com" n="com448">Ravnegilde</seg>,</l>
<l>Hvor der skives op saa rart,</l>
<l>Hvor man drikker til man hikker,</l>
<l>Og gaaer hjem hvis ei man ligger.</l>
</lg>
    <p rend="noIndent">Saa drog da Kong <persName key="pe1048">Olav</persName> videre langs ad Dalen med sin Hær, og det end som før ad tvende Veie, saa <persName key="pe1461">Dag</persName> var ikke i hans Følge. <persName key="pe1048">Kongen</persName> holdt ei stille før han kom til <placeName key="fak575">Stiklestad</placeName>, og saae det første Glimt af Bondehæren, som drog frem i slig en <seg type="com" n="com672">Hobenes Mangfoldighed</seg>, at der var en Trop til hver en Stie, foruden mange store Flokke. Dem man først fik Syn paa var en Trop som havde været ude paa Speiderie, og drog nu nedad <placeName key="fak580">Værdalen</placeName>, saa tæt ved <persName key="pe1048">Kongens</persName> Folk<!-- AP: læderet/sværte --> at man kunde kjende dem og see at det var <persName key="pe1475">Rut fra Viggie</persName> som reed der med tredive Svende. <pb n="37" ed="US" type="edition"/><persName key="pe1048">Kongen</persName> talte til sine <seg type="com" n="com449">Gjæstekarle</seg>, og sagde, at de skulde fare hen og tage <persName key="pe1475">Rut</persName> af Dage, og til Islænderne <seg type="com" n="com450">i Besynderlighed</seg> sagde han: jeg har ladet mig sige, det skal være Skik paa <placeName key="fak4">Island</placeName> at Husbonden giver sine Karle et Slagtefaar til Høstgilde, men nu vil jeg give jer en Vædder (thi <seg type="com" n="com451">Rut</seg> betyder en Vædder paa Islandsk). Alle hvem <persName key="pe1048">Kongen</persName> talte til om den Ting, var strax ved Haanden; men Islænderne bleve ret <seg type="com" n="com127">besynderlig</seg> gridske paa det Stykke <pb type="text" facs="1815_255_fax061.jpg" ed="A" n="23"/>Arbeide, foer afsted, og sloge <persName key="pe1475">Rut</persName> med hele hans Følge<!-- AP: læderet -->skab.</p>
    <p rend="firstIndent">Paa <placeName key="fak575">Stiklestad</placeName> gjorde da <persName key="pe1048">Kongen</persName> Holdt med Hæren, og bød Folket stige af og føre Hestene til Sid<!-- AP: læderet/svag sværte -->e, og som sagt, saa gjort. Derpaa blev Hæren fylket og Bannerne opstukne, men eftersom <persName key="pe1461">Dag</persName> var endnu ikke<!-- AP: typen er næsten forsvundet --> kommet, og <seg type="com" n="com452">Fylkingen</seg> altsaa manglede sit høir<!-- AP: typrn rt næstrm forsvundet -->e Fløi, da <seg type="com" n="com453">befoel</seg> <persName key="pe1048">Kongen</persName> Oplænderne at gaae i Stedet og opstikke deres Banner. Nu er det vel det bedste, sagde <persName key="pe1048">Kongen</persName> saa, at min Broder <persName key="pe1049">Harald</persName> bliver ude af Slaget, thi han er kun at regne for en Dreng endnu. Nei, svarede <persName key="pe1049">Harald</persName>, <hi rend="spaced">med</hi> i Slaget det vil jeg bestemt, men er jeg slig en Skrælling der ei kan føre et Sværd, da skal jeg sige jer et godt Raad, I kan jo binde Hæftet til Haandledden; og det tør jeg sige, Ingen skal have bedre Villie end jeg til at takke Bønderne for Sidst. Kort og Godt, jeg følger Troppen. <persName key="pe1049">Harald</persName> fik ogsaa sin Villie og kom med i Slaget; og man har et Riim, som han skal have gjort dengang, og lyder saa:</p>
<lg>
<l>Skjoldene i Sværde-Støi</l>
<l>Farve vi saa <seg type="com" n="com128">gramme</seg>,</l>
<l>Trods om jeg paa høire Fløi</l>
<l>Stande skal til Skamme!</l>

    <l><pb type="text" facs="1815_255_fax062.jpg" ed="A" n="24"/>Det dog noget trøste kan</l>
    <l><persName key="pe1454">Aasta</persName> i sin Enkestand,</l>
<l><seg type="com" n="com454">Unger-Skjalden</seg> ei er bange</l>
<l>For i <seg type="com" n="com455">Kjæmpelag</seg> at <seg type="com" n="com673">gange</seg>,</l>
<l>Hvor til Drab de blanke Sværde,</l>
<l>Ride rap paa Hjelm og <seg type="com" n="com129">Hærde</seg>.</l>
</lg>
    
<p rend="noIndent"><seg type="com" n="com674">Der</seg> nu Kong <persName key="pe1048">Olav</persName> havde fylket Hæren, da holdt han en Tale til Folket, og sagde: Nu tage hver Mod og Mandhjerte til sig! skal vi stride, sagde han, da har vi ogsaa Følgesvende baade mange og fine, og lad saa være, at Bøndernes Hær ere lidt større, det er dog Lykken der raader for Seieren. Det vil jeg nu ogsaa gjøre Eder vitterligt at aldrig skal I see mig flye af <pb n="38" ed="US" type="edition"/>dette Slag, enten vil jeg seire eller falde her i <seg type="com" n="com130">Vaaben<!-- AP: læderet -->gnye</seg>, og det skal være min Bøn til Gud, at han lader mig times hvad mig er tjenligst. Det skal for Resten være vor Trøst, at vi have Gud og Retten med os, og naar da Kampen er overstanden, da have vi enten Gud at takke for Seier, Liv og Odel, eller <seg type="com" n="com131">og</seg> vi af hans Haand <seg type="com" n="com675">annamme</seg> Løn for hvad vi her forlod, og det i større Maal og Maade end vi kan bede og forstaae. Er det mig som kommer til med S<!-- AP: ødelagt pga. hul i siden -->eier at føre Ordet, da skal jeg visseligen vide at skjønne paa Enhvers Fortjeneste og gjøre <seg type="com" n="com132">hannem</seg> Godt, som han mig gjorde Følgeskab i <pb type="text" facs="1815_255_fax063.jpg" ed="A" n="25"/>Slaget, og det er aabenbart, at vinde vi, da vorder der <seg type="com" n="com585">og</seg> Nok til os at dele, baade Land og Løsøre som vore Fjender nu <seg type="com" n="com133">raade</seg>.</p>
<p rend="firstIndent">Lad det nu være et Ord, at vi gaae flux i første Angreb Fjenden <seg type="com" n="com400">hardt</seg> paa Klingen, thi der er ingen Tid at spilde, og skal vi vinde Seier mod en saa overlegen Magt, da maae det skee ved raske Skridt, men derimod vil det svie til os, hvis vi arbejde os trætte, aldenstund vi har ikke saaledes Folk at<!-- AP: læderet --> skifte paa som Fjenden der kan stille friske Folk i Spidsen, mens de Andre hvile sig bag Skjold. Kan vi derimod fra første Færd ængste Fortroppen <seg type="com" n="com605">saa</seg> at den vender Ryg, da falde de over hinanden, og da, jo fleer i Flok, <seg type="com" n="com134">desværre</seg> <seg type="com" n="com456">farne</seg>. <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Nu</lem><rdg wit="A">R<!-- emmenderes til N?, AP: ditto -->u</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> tav <persName key="pe1048">Kongen</persName> og Folket prisde Talen og satte Mod i hinanden.</p>
    <p rend="firstIndent">Om <persName key="pe1048">Kongens</persName> Rustning er at melde, at paa sit Hoved havde han en gylden Hjelm, i den ene Haand holdt han sit hvide Skjold hvori Korsets hellige Tegn var med Guld indlagt, og i den anden det Spyd som sees i <placeName key="fak584">Christkirken</placeName> end den Dag i Dag og staaer ved Alteret. Han var omgjordet med et Sværd som kaldtes <seg type="com" n="com135">Hneit</seg>, et farligt Sværd og guldbelagt om Hæftet, og han var klædt i <seg type="com" n="com457">Mallebrynie</seg> efter <persName key="pe1476">Sighvats</persName> Ord i dette Riim:</p>
<pb type="text" facs="1815_255_fax064.jpg" ed="A" n="26"/>

<lg>
<l><persName key="pe1048">Olav Digre</persName> gik i Dands,</l>
<l>Hvor den <seg type="com" n="com136">røde Svee<!-- KV: ligner et c, eller læderet e, AP: ikke i dette eks. -->d</seg> mon rinde,</l>
<l>Han en herlig Seierskrands</l>
<l>Ventede forvist at vinde;</l>
<l>Folket faldt saa tykt i Vang</l>
<l>Hvor den Herres Brynje klang.</l>
<l>Svenske Hofmænd <seg type="com" n="com458">og</seg>, som vare</l>
<l>Med den milde <seg type="com" n="com648">Gram</seg> i Skare,</l>
<l><seg type="com" n="com459">Ginge</seg> frem paa glatte Gade,</l>
<l>Under blanken Pandser-Plade.</l>
</lg>
<p rend="noIndent"><pb n="39" ed="US" type="edition"/><persName key="pe1479">Thord Folesen</persName> var Ko<!-- AP: let læderet -->ng <persName key="pe1048">Olavs</persName> <seg type="com" n="com460">Mærkesmand</seg> som <persName key="pe1476">Sighvat Skjald</persName> <seg type="com" n="com461">formelder</seg> i det Mindekvad, han gjorde om Kong <persName key="pe1048">Olav</persName> efter <rs type="title" key="title2950">Opstands-Krøniken</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent"><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com137">stælti ep<!-- AP: læderet -->tir <rs type="title" key="title2950">Uppreistarv<!-- AP: "v" er ikke trykt i dette eks. --> s&#x00F6;go</rs>
</seg> (Cap. 224).</hi> Om disse Ords Betydning har jeg været tvivlraadig og Varianten <hi rend="romanType">(<seg type="com" n="com138">drapo</seg>)</hi> synes mere skikket til at indvikle end løse Spørgsmaalet. Kan nu Nogen sige mig et bedre Raad end det jeg har fulgt, da siger jeg Tak, thi vel er Tingen ikke saa grumme meget bevendt, men reent Brød er dog det bedste, og bør Ordene saaledes forstaaes at der strax efter <persName key="pe1048">Olavs</persName> Fald blev skrevet en Saga om Opstanden, da ere de, som Kyndige veed, heel <seg type="com" n="com513">mærkelige</seg>.</p></note>, og hans Ord ere disse:</p>
<pb type="text" facs="1815_255_fax065.jpg" ed="A" n="27"/>

<lg>
<l>
<persName key="pe1479">Thord</persName> med <persName key="pe1048">Olav</persName> gik paa Val,</l>
<l>Fromme Hjerter var i Følge,</l>
<l>Hvor han stævnede i Dal</l>
<l>Svulmede den <seg type="com" n="com462">røde Bølge</seg>,</l>
<l>Banneret paa Gyldenstang</l>
<l>Høit han bar for <persName key="pe1048">Kongens</persName> Bringe,</l>
<l>Gjorde <seg type="com" n="com606">saa</seg> med <seg type="com" n="com139">Kjæmpegang</seg></l>
<l>Fyldest for de favre <seg type="com" n="com463">Ringe</seg>.</l>
</lg>
    <p rend="noIndent">Der boede paa <placeName key="fak575">Stiklestad</placeName> en Bonde ved Navn <persName key="pe1485">Thorgils Hjalmesen</persName>, Fader til <persName key="pe1466">Gode-Grim</persName>, han tilbød <persName key="pe1048">Kongen</persName> sin Tjeneste, og vilde gaae med ham i Slaget. Tak den som byder, svarede <persName key="pe1048">Kongen</persName>, men jeg vil ikke, Bonde, at du skal gaae med i Slaget, gjør du os heller den Tjeneste, at pleie dem af vore Folk som blive saarede i Striden, og stæd dem til Jorde som falde i Slaget! Skulde det nu hænde sig, som let kan skee, at jeg falder selv i denne Strid, da viis mit Liig den sidste Ære og Tjeneste det trænger til, om det ei vorder dig formeent. <persName key="pe1485">Thorgils</persName> lovede da <persName key="pe1048">Kongen</persName> at gjøre som han bad.</p>
    <p rend="firstIndent">Det <seg type="com" n="com676">begav sig</seg> ogsaa, da Kong <persName key="pe1048">Olav</persName> var kommet til <placeName key="fak575">Stiklestad</placeName>, at der kom en Mand til ham, og det var da ikke saa underligt, thi der kom saamange til <persName key="pe1048">Kongen</persName> allevegne fra, men det <seg type="com" n="com464">mærkværdige</seg> ligger deri, at det var en anderledes Mand <pb type="text" facs="1815_255_fax066.jpg" ed="A" n="28"/>end de andre Mænd som ellers kom til ham. Han var en Karl saa høi, at Ingen af de andre kunde naae ham længere end til hans Skuldre, hans Aasyn var deiligt, hans Haar var favert og hans Rustning prægtig, først havde han en Hjelm saa smuk som nogen, saa Ringebrynie, rødt Skjold, et <seg type="com" n="com140">udstafferet</seg> Sværd ved Lænd, og i Haanden et langt <seg type="com" n="com141">guldhæftet</seg> Spyd, med et Skaft saa tykt, at det var alt det man kunde spænde derom. Samme Mand gik for <persName key="pe1048">Kongen</persName> at staae, hilsde ham, og spurgte om <persName key="pe1048">Kongen</persName> vilde tage mod hans Tjeneste. <persName key="pe1048">Kongen</persName> spurgde ham da <pb n="40" ed="US" type="edition"/>først om hans Navn og Slægt og hvad Landsmand han var, og dertil svarede han, min Slægt har jeg i <placeName key="fak567">Jemteland</placeName> og <placeName key="fak566">Helsingeland</placeName>, og mit Navn er <persName key="pe1457">Arnliot Gellina</persName>, men hvad jeg helst vil fortælle, er, at det var mig der hjalp de Mænd <seg type="com" n="com142">tilrette</seg>, som du forleden sendte til <placeName key="fak567">Jemteland</placeName> at kræve Skat, og jeg <seg type="com" n="com143">flyede</seg> dem en <seg type="com" n="com144">Sølvdisk</seg> med til et Tegn paa, at jeg vilde være din Ven. Derpaa spurgde <persName key="pe1048">Kongen</persName> <persName key="pe1457">Arnliot</persName>, om han var Christen eller ikke, og fik til Svar, at hvad hans Troe angik, da troede han paa sin egen Magt og Styrke, med den Troe, sagde han, har jeg slaaet mig ret godt igjenn<!-- AP: læderet -->em hidtil Dags, men nu <persName key="pe1048">Konge</persName>! har jeg i Sinde heller at troe paa dig. Ja, svarede <persName key="pe1048">Kongen</persName>, vil du troe paa mig, saa <pb type="text" facs="1815_255_fax067.jpg" ed="A" n="29"/>maae du ogsaa troe hvad jeg lærer dig, og følgelig skal du troe, at <persName key="pe45">Jesus Christus</persName> haver skabt Himmel og Jord og al Menneskenes Slægt, og at til ham opfare alle fromme og troende Mænd, naar de døe. Dertil svarede <persName key="pe1457">Arnliot</persName>, jeg har nok hørt tale om <persName key="pe45">Hviden Christ</persName>, men om hans <seg type="com" n="com425">Handel</seg> og <seg type="com" n="com465">Herredom</seg> er mig for Resten Intet vitterligt, nu vil jeg troe paa dit Ord alt hvad du siger mig, og lægge al min Velfærd i din Haand. Derpaa blev <persName key="pe1457">Arnliot</persName> døbt, <persName key="pe1048">Kongen</persName> lærte ham selv de nødvendigste Troesartikler, og skikkede ham saa til Sta<!-- AP: læderet -->de fremmerst i <seg type="com" n="com466">Fylkingen</seg>, foran Hovedbanneret, hos <persName key="pe1464">Gauka-Thore</persName> og <persName key="pe1455">Afar-Faste</persName> og deres Staldbrødre.</p>
    <p rend="firstIndent">Dengang nu Kong <persName key="pe1048">Olav</persName> var færdig med sin <seg type="com" n="com632">Slagtorden</seg>, og Bønderne imidlertid ei vare komne det mindste nærmere, da <seg type="com" n="com467">befoel</seg> <persName key="pe1048">Kongen</persName>, at Folket skulde sidde ned og hvile sig, hvorpaa de da alle saavel som <persName key="pe1048">Kongen</persName> satte sig ned i Magelighed. <persName key="pe1048">Kongen</persName> sad og lændede sig op til <persName key="pe1463">Find Arnesen</persName>, lagde sit Hoved paa hans Knæ og faldt i Søvn. Han sov en Stund, men <seg type="com" n="com677">der</seg> man saae Bondehæren i al sin <seg type="com" n="com678">Mangfoldighed</seg> komme anstigende med opstukket Banner, da vakte <persName key="pe1463">Find</persName> <persName key="pe1048">Kongen</persName>, og sagde ham, at Bønderne vare dem flux paa Hænderne. Der nu <persName key="pe1048">Kongen</persName> vaagnede, sagde han: hvi vakte du mig, <persName key="pe1463">Find</persName>, før jeg havde drømt ud? du havde <pb type="text" facs="1815_255_fax068.jpg" ed="A" n="30"/>aldrig den Drøm, svarede <persName key="pe1463">Find</persName>, at det gjordes <seg type="com" n="com679">jo</seg> bedre behov, du vaagnede op for at tage mod Fjenden som rykker nu frem, eller seer du ikke Bondehæren hvor den kommer hist? End ere de os dog ikke saa nær, svarede <persName key="pe1048">Kongen</persName>, at det havde jo været mig kjærere at sove. Men, hvad drømde du da, <persName key="pe1048">Konge</persName>, sagde <persName key="pe1463">Find</persName>, siden du synes det var saa stor en Ulykke, at du ikke blev færdig? Nu fortalte <persName key="pe1048">Kongen</persName> da hvordan han havde drømt, at han saae en høi Stige, der gik lige op til Himmelen, og ad den krøb han op saa høit i Luften, at han kunde see ind i Himmelen, og, sagde han, dengang jeg <pb n="41" ed="US" type="edition"/>vaagnede, stod jeg netop lige paa det øverste Trin. Da synes jeg slet ikke, sagde <persName key="pe1463">Find</persName>, at den Drøm var saa rar som du holder for, thi er det andet end et Gjøglebillede, da mener<!-- AP: læderet --> jeg det var dit Varsel.</p>
    <p rend="firstIndent">Nu maae vi atter tage fat paa hvad vi før kom fra, og fortælle noget mere om den urimelige Mængde Folk som <seg type="com" n="com468">Herserne</seg> forsamlede, saasnart de <seg type="com" n="com680">spurgte</seg> <persName key="pe1048">Kongens</persName> <seg type="com" n="com586">Vesterfærd</seg> fra <placeName key="his459">Garderige</placeName> og hans Komme ind i <placeName key="fak92">Sverrig</placeName>. Dengang de nu hørde at <persName key="pe1048">Kongen</persName> var i <placeName key="fak567">Jæmteland</placeName> og agtede sig over <placeName key="fak568">Kjølen</placeName> ind i <placeName key="fak580">Væredal</placeName>, da rykkede de ind i <placeName key="fak518">Trøndelagen</placeName> med den ganske Hær, der maatte alle staae op, baade Herre og Træl, og gjøre dem <pb type="text" facs="1815_255_fax069.jpg" ed="A" n="31"/>Følgeskab paa deres Færd til <placeName key="fak580">Væredal</placeName>. Det var nu en Krigshær de havde, saa stor, at i hele <placeName key="fak41">Norge</placeName> levede ikke den Mand, der kunde mindes at have seet Mage til Hærs Mangfold<!-- læderet i eks. 1, AP: ditto -->ighed, men for Resten var det med den Hær som sædvanligt med saadanne Sværme, den var sat sammen af alle Slags Folk; thi vel var der mange Landshøvdinge og en stor Mængde fornemme Bønder, men Broderparten var dog <seg type="com" n="com145">Rips-Raps</seg>, Trælle og Landstrygere. <seg type="com" n="com469">Trønderne</seg> var Kjærnen af den ganske Hær, og de fnøs især af Hevn og Had imod <persName key="pe1048">Kongen</persName>.</p>
    <graphic style="blank"/>     
    <p rend="noIndent">Dengang Kong <persName key="pe335">Knud hin Rige</persName>, som sagt, underlagde sig hele <placeName key="fak41">Norge</placeName>, og gav det i <persName key="pe395">Hakon Jarls</persName> Haand, da overlod han ham ogsaa til <seg type="com" n="com470">Hirdbisp</seg>, en vis <persName key="pe1477">Sigurd</persName>, som var dansk af Æt, og havde længe fulgdes med ham selv. Den samme Biskop var som Fyr og Flamme, og en grov Karl i sin Mund, han talde Kong <persName key="pe335">Knuds</persName> Sag af yderste <seg type="com" n="com471">Formue</seg>, og var Kong <persName key="pe1048">Olavs</persName> arrigste Fjende, derfor var han da ogsaa her i Ledtog med, holdt mange Taler til Bønderne og fremmede ei lidet Opstanden mod Kong <persName key="pe1048">Olav</persName>.</p> 
    <p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1815_255_fax070.jpg" ed="A" n="32"/>Saaledes stod denne Biskop <persName key="pe1477">Sigurd</persName> paa et <seg type="com" n="com146">Gadestævne</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent">Denne Oversættelse af <hi rend="romanType">
<seg type="com" n="com147">Husthing</seg>
</hi> kan vel synes sær, men efter bedste Overlæg veed jeg intet bedre Ord, thi det udtrykker hvad det skal, og at der er flere Folk paa en Krigshærs end paa en Landsbyes <seg type="com" n="com148">Gadestævne</seg> gjør jo her Intet til Sagen.</p></note> i en stor Forsamling, talede og sagde: her har vi nu saa stor en Hær forsamlet, at det er heel forunderligt i dette fattige Land at see paa eet Sted saamange ægte Nordmænd sammen, men <seg type="com" n="com472">bruger</seg> nu ogsaa d<!-- AP: læderet -->en Magt og Styrke tilgavns!<!-- AP: læderet --> thi aldrig gjordes den mere behov end nu, da I see at denne hersens <persName key="pe1048">Olav</persName> vil end blive ved at hærge <seg type="com" n="com149">jert</seg> Land. Det er, som I veed, hans Børnelærdom at røve og myrde, det var det Handværk han reisde paa saa <seg type="com" n="com150">vide om Land</seg>, indtil han endelig stævnede hid og begyndte med at yppe Kiv, helst med de Mægtigste og Bedste, fremfor <pb n="42" ed="US" type="edition"/>alt med Kong <persName key="pe335">Knud</persName>, den Herre, hvem hver som bedst skulde ære og tjene. Kong <persName key="pe335">Knuds</persName> <seg type="com" n="com681">Ska<!-- AP: læderet -->tlande</seg> tog han til sig, Kong <persName key="pe1472">Olav Svensker</persName> gjorde han samme <seg type="com" n="com682">Skjel</seg>, og Jarlerne <persName key="pe1410">Svend</persName> og <persName key="pe395">Hakon</persName> jog han fra Odel og Arv, men sine egne Frænder var han dog allerværst, det fik <placeName key="fak571">Oplands</placeName> Konger at <pb type="text" facs="1815_255_fax071.jpg" ed="A" n="33"/>føle, ihvorvel man maae sige, de fik Løn som forskyldt, thi havde de ikke først brudt Troe og Love mod Kong <persName key="pe335">Knud</persName>, og staaet dennehersens <persName key="pe1048">Olav</persName> bi i alle hans onde Optøier, og det var da ret til Pas, den Ende deres Venskab tog, da <persName key="pe1048">Kongen</persName> gjorde dem til Krøblinger og deres Rige til sit. Saaledes stræbde han at ødelægge al Landets Adel, men det maae I da selv vide bedst, hvordan han siden har handlet med Eder<!-- AP: "er" læderet -->s Landshøvdinger, hvordan han slog de Ypperste af dem ihjel, og drev dem af Landet i Hobetal, fremdeles, hvor han har huseret vidt og bredt her i Landet med sin Røvertrop, brændt <seg type="com" n="com151">for Fode</seg>, dræbt og plyndret Folket, ja hvo er den imellem alle disse Ade<!-- AP: læderet -->lsmænd, som ere her forsamlede, der ei haver stor og ulidelig Skade paa <seg type="com" n="com152">hannem</seg> at hevne. Nu er han underveis hertil med en <seg type="com" n="com473">udlændisk</seg> Hær, sat sammen for det meste af Røvere og <seg type="com" n="com153">Stiemænd</seg> og andre <seg type="com" n="com154">Skielmer</seg>, og mener I vel at han, der foer saa ilde afsted dengang han havde lutter Folk om sig, som raadte ham derfra, mener I at han vil fare nu med Læmpe, nu han er i Flok med lutter <seg type="com" n="com155">Skarns-Folk</seg>? Nei, <seg type="com" n="com474">kommer</seg> nu Kong <persName key="pe335">Knuds</persName> Ord ihu! thi det kalder jeg et godt Raad hvad han raadte Jer at gjøre, hvis <persName key="pe1048">Olav</persName> vilde atter hjemsøge Landet, og det Raad maae <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">I</lem><rdg wit="A">i</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> følge, om I ellers har <pb type="text" facs="1815_255_fax072.jpg" ed="A" n="34"/>den Frihed kjær, Kong <persName key="pe335">Knud</persName> Eder gav; han bad Eder stande op som Mænd og skaffe Eder selv det Ondskab af Halsen. Saa, frem nu Folk! ned med det Pak til <seg type="com" n="com156">Brad</seg> for Ulv og for Ørn! <seg type="com" n="com475">ligge</seg> som Fæ hver hvor han falder! <seg type="com" n="com157">uden</seg> I heller vil sole dem høit paa Træer og Torne, thi Ingen skal vove sig til i christen Jord at begrave saadanne Vikinger og arrige Skalke, som de monne være, alle tilhobe. Dermed tav han, Folk gjorde meget Væsen af den Tale, og alle raabte med een Mund at saadant skulde det være som han havde sagt.</p>
    <p rend="firstIndent">Siden holdt Landshøvdingerne en Samling for sig selv, og handlede om hvem af dem der skulde fylke Hæren og være den øverste <seg type="com" n="com158">Stridshøvedsmand</seg>. Da sagde <persName key="pe1471">Kalv Arnesen</persName> at det kom fornemmelig <persName key="pe1469">Harek af <placeName key="fak578">Thjotøe</placeName>
    </persName> til at være Hovedmanden her, thi, sagde <persName key="pe1471">Kalv</persName>, baade er han af <persName key="pe379">Harald Haarfagers</persName> Afkom, og til ham bærer <persName key="pe1048">Kongen</persName> særdeles Nag for <persName key="pe1467">Grandkields</persName> Drab, saa at, faaer <persName key="pe1048">Olav</persName> Magten, er Ingen værre faren end han; desforuden er <persName key="pe1469">Harek</persName> ogsaa en <seg type="com" n="com159">forfaren</seg> Krigsmand og vil gjerne <pb n="43" ed="US" type="edition"/>have Æren. Dertil svarede <persName key="pe1469">Harek</persName>, at til en saadan Bestilling vare de bedst skikkede som havde Ungdommen, og kunde være paa Færde, jeg derimod, sagde han, er nu gammel og skrøbelig og duer ikke stort til Krigen; desuden er <pb type="text" facs="1815_255_fax073.jpg" ed="A" n="35"/>jeg nær beslægtet med Kong <persName key="pe1048">Olav</persName>, og skal jeg end ikke rose af hvad jeg vandt derved, saa skikker det sig dog ingenlunde for mig, at være den, der skulde gaae i Spidsen for hans Fjender. Du, <persName key="pe1481">Thore</persName>! derimod, du er ret skikket til at være Høvedsmanden her, og føre an mod Kong <persName key="pe1048">Olav</persName>, og har Nogen Aarsag dertil, da er det dig, thi baade slog han dine Frænder ihjel, og drev dig selv i Landflygtighed som en fredløs Mand, Kong <persName key="pe335">Knud</persName> har du svoret, og dine Frænder har du lovet at hævne din <persName key="pe1458">Asbjørn</persName>, og mener du vel at der times dig nogensinde en bedre Leilighed end nu, til <seg type="com" n="com160">paa eet Bræt</seg> at betale Kong <persName key="pe1048">Olav</persName> for al den <seg type="com" n="com476">Haanhed</seg> dig er vederfaret? <persName key="pe1481">Thore</persName> tog selv Svaret, og sagde: ingenlunde <seg type="com" n="com161">trøster</seg> jeg mig <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">til</lem><rdg wit="A">tt<!-- emmenderes til i?, AP: ditto -->l</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> at reise Banner mod Kong <persName key="pe1048">Olav</persName>, og være Høvedsmand for denne Hær; thi det er <seg type="com" n="com477">Thrønderne</seg> som have her det store Ord, og jeg maatte kiende deres Stolthed slet, om jeg tænkde at de vilde <seg type="com" n="com162">lyde</seg> enten mig eller nogen <seg type="com" n="com163">Halei</seg>; for Resten <seg type="com" n="com478">tør slet Ingen ved</seg> at minde mig om hvad Gjeld jeg er i til Kong <persName key="pe1048">Olav</persName>, jeg glemmer vist ei hvad jeg tabde dengang Kong <persName key="pe1048">Olav</persName> tog fire Mænd af Dage, allesammen Herrer i Væsen og Ædle af Byrd, min Brodersøn <persName key="pe1458">Asbjørn</persName>, min Svoger <persName key="pe1488">Ølver</persName> og begge hans Sønner, <persName key="pe1480">Thore</persName> og <persName key="pe1468">Grudgaard</persName>, og det er ikke meer end min Pligt at <pb type="text" facs="1815_255_fax074.jpg" ed="A" n="36"/>hævne dem alle. See, derfor har jeg udsøgt elleve af de raskeste Karle jeg har i min Gaard, og jeg skulde haabe, at kan vi faae <seg type="com" n="com164">Ram til</seg> Kong <persName key="pe1048"><!-- AP: spies -->Olav</persName>, da skal vi ikke <seg type="com" n="com683">bemøde</seg> Andre med at staae for hans Sværd. Derpaa tog <persName key="pe1471">Kalv Arnesen</persName> til Orde og sagde: det kommer nu derpaa an om det Værk vi har taget os for, og hvortil vi samlede alt dette Folk, skal blive til et <seg type="com" n="com165">Narreværk</seg> eller ikke; men skal vi slaaes med Kong <persName key="pe1048">Olav</persName>, da <seg type="com" n="com166">vil</seg> der noget Andet til end som saa, at hver skyder Skjold for sig og Faren paa Andre, thi det maae v<!-- AP: let læderet -->i betænke, at har Kong <persName key="pe1048">Olav</persName> endog kun en Haandfuld Folk imod os, saa er han en Helt som ikke er skye, og de Folk han har, er Karle han kan lide paa, som hverken <seg type="com" n="com167">blune</seg> eller svigte; har derimod selv vi, i hvem Hæren skulde speile sig, lidt Rystelse; vil vi ikke støtte pa<!-- AP: læderet -->a Folket, sætte Mod i dem og gaae selv i Spidsen, da kan I troe om I vil, at det vil falde alle vore Helte paa Sinde at Staal bider Kjød, og hver seer da til at han kan hytte sig. Altsaa, vor Krigshær maae være saa stor som den vil, saa, naar vi komme i Kast med Kong <persName key="pe1048">Olav</persName> og hans Folk, da vil der gaae Syn for Sagn at <pb n="44" ed="US" type="edition"/>vi komme til Kort, med mindre vi selv, som er Ophavsmænd til det Hele, har Mod i Bringen og kan sætte Ild i Folket saa de styrte <seg type="com" n="com168">samdrægtelig</seg> <pb type="text" facs="1815_255_fax075.jpg" ed="A" n="37"/>frem. Kan det ikke skee, da gjør vi bedst i intet Slag at vove, og vel kan jeg ikke vide om det just skulde være saa sikkert at stole paa Kong <persName key="pe1048">Olavs</persName> Miskundhed, eftersom vi syndes han var haard at bede da vi havde mindre forbrudt end nu i hans Øjne, men det veed jeg nok, at eftersom han skatter Folk i sit Følge, blev der vel Raad for mig, hvis jeg bad om Naade. Vil I nu derimod som jeg, da skal du, Svoger <persName key="pe1481">Thore</persName>, og du <persName key="pe1469">Harek</persName>, gaae ind og staae ved Hovedbanneret som vi vil alle være lige gode om at reise og følge. Lad os saa med <seg type="com" n="com169">Raskhed</seg> og Djærvhed sætte i Værk hvad vi toge os for, og føre Bønderne saaledes an at de ingen <seg type="com" n="com684">Banghed</seg> mærke os af, thi da først faaer Almuen Mod i Brystet, naar vi gaae og fylke med glade Ansigter og muntre dem op. <seg type="com" n="com685">Der</seg> nu <persName key="pe1471">Kalv</persName> havde saaledes talt, og sagt sin Mening, da gave de alle hans Ord Magt og sagde at <persName key="pe1471">Kalv</persName> skulde raade for det Hele, de vilde alle kjende ham for Høvedsmand og tage Stade hvorsomhelst han fandt for godt at tilsige.</p>
    <p rend="firstIndent">Saa reisde da <persName key="pe1471">Kalv Arnesen</persName> Banneret, og forordnede til dets Vagt sine egne <seg type="com" n="com590">Huuskarle</seg> og <persName key="pe1469">Harek af Thjotøe</persName> med samt hans Tjenerskab; <persName key="pe1481">Thore Hund</persName> med sine Karle stod i Spidsen foran Banneret, og havde hos sig paa begge Sider et udsøgt <pb type="text" facs="1815_255_fax076.jpg" ed="A" n="38"/>Mandskab af djerve og <seg type="com" n="com587">velberustede</seg> Svende. <seg type="com" n="com170">Hovedfylkingen</seg>, bestaaende af <seg type="com" n="com480">Thrønder</seg> og <seg type="com" n="com171">Haleier</seg>, var baade bred og dyb, og havde igjen tvende Fløie hvoraf <seg type="com" n="com172">Ryger</seg> og <seg type="com" n="com173">Hørder</seg>, <seg type="com" n="com174">Fjordinger</seg> og <seg type="com" n="com175">Sogneboer</seg> udgjorde det venstre, og havde deres eget Banner.</p>
    <p rend="firstIndent">Nu var der ogsaa iblandt andre en Mand ved Navn <persName key="pe1487">Thorstein Knarrasmed eller Skibbygger</persName>, en stor og stærk Karl, en dygtig Kjøbmand og Tømmermand, men tillige en stor Slagsbroder og en slem Manddraber; og han var vred paa Kong <persName key="pe1048">Olav</persName>, fordi han havde taget et stort, nyt Kjøbmandsskib fra ham, som han selv havde bygget, men det havde <persName key="pe1048">Kongen</persName> gjort, fordi <persName key="pe1487">Thorstein</persName> havde ført sig ilde op, og var <seg type="com" n="com176">forfalden i</seg> Mandebod. Nu var da denne <persName key="pe1487">Thorstein</persName> med i Bondehæren og han søgde did foran Banneret, hvor <persName key="pe1481">Thore Hund</persName> havde sit Stade, og sagde: her er min Plads i Dag, <persName key="pe1481">Thore</persName>, ved Siden af jer, for det har jeg betænkt, at kan vi mødes, jeg og Kong <persName key="pe1048">Olav</persName>, og jeg kan komme ham saa nær, da vil jeg være den Første til at bære Vaaben paa ham, saa skal han faae det betalt at han tog mit Skib, den Røver, det var netop et Skib, trods noget, at sige til Kjøbmandsbrug. <persName key="pe1481">Thore</persName> lod sine Mænd give ham Plads, og saa fulgdes han med dem.</p>
    <p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1815_255_fax077.jpg" ed="A" n="39"/><pb n="45" ed="US" type="edition"/>Dengang nu Folket var <seg type="com" n="com177">skiftet</seg> og skikket i Orden, da gik Landshøvdingerne omkring, og bad hver især give Agt paa sit Stade, og see vel efter, baade til hvad Banner han hørde, og paa hvilken Side af Banneret og hvorlangt derfra han skulde staae. De bad dem fremdeles at være snilde og hurtige til at søge deres Plads, ifald, som rimeligt kunde være, <seg type="com" n="com481">Fylkingen</seg> kom i Ulave underveis, thi de havde endnu et godt Skykke Vei at lægge tilbage. Derpaa ophidsede de Folket, og <persName key="pe1471">Kalv</persName> sagde, at hver Mand som havde Harm at styre paa Kong <persName key="pe1048">Olav</persName>, skulde stille sig under Hovedbanneret som var forordnet til at staae mod <persName key="pe1048">Kongens</persName> eget Banner, han bad dem ydermere huske paa den Uret <persName key="pe1048">Kongen</persName> havde gjort dem, og betænke at de aldrig kunde ønske sig en bedre Leilighed til at faae Hevn for Harm, og sønderbryde Trældomsaaget som han havde lagt paa deres Skuldre. Skam faae d<!-- AP: læderet/sværte -->en Skrælling, sagde han, der ikke nu tør slaaes som en Mand, med saadanne Fjender for Øine; thi det kan I troe, de spare ikke, hvis de kan faae <seg type="com" n="com178">Ram til</seg> jer. Det var en Tale som alle gad hørt, og nu kom der Liv i Leiren, den ene var mere høirøstet og gridsk paa Kamp end den anden.</p>
    <p rend="firstIndent">Nu rykkede da Bondehæren frem med Hovedbanneret som <persName key="pe1471">Kalv</persName> og <persName key="pe1469">Harek</persName> lode bære <seg type="com" n="com719">for</seg> sig, og <pb type="text" facs="1815_255_fax078.jpg" ed="A" n="40"/>kom til <placeName key="fak575">Stiklestad</placeName>, hvor Kong <persName key="pe1048">Olav</persName> havde været alt en Stund, men dog begyndte Slaget ikke strax, thi paa begge Sider havde man, hver Sit, at tø<!-- AP: let læderet -->ve efter. Bønderne vilde ikke begynde, fordi de havde ikke nær alt deres Folk samlet og mange kom drattende bagefter; desuden var <persName key="pe1481">Thore Hund</persName> med sit Selskab allerbagest, for at Folket ikke skulde <seg type="com" n="com179">løbe</seg>, naar de fik Syn paa Fjenden, og hørte <seg type="com" n="com588">Valskriget</seg>, og <persName key="pe1471">Kalv</persName> vilde bie til <persName key="pe1481">Thore</persName> kom. Kong <persName key="pe1048">Olav</persName> vilde ikke heller begynde, fordi han ventede paa <persName key="pe1461">Dag</persName> og hans Følge, og nu kunde man allerede skimte <persName key="pe1461">Dag</persName> hvor han rykkede frem. Bønderne havde det <seg type="com" n="com180">Ordsprog</seg> imellem sig til at muntre hinanden i Slaget: <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com482">Fram</seg>, <seg type="com" n="com482">fram</seg>, Bondemænd!</hi> og det er sagt for Sandhed, at Bondehæren var ikke mindre end ti tusend Mand stærk. I den Anledning siger <persName key="pe1476">Sighvat Skjald</persName>:</p>
<lg>
<l>Klagen min jeg kan ei dølge,</l>
<l>Over at saa faa i Følge</l>
<l>Var Kong <persName key="pe1048">Olavs</persName> tappre Mænd;</l>
<l>Tre for Een, det maae man sige,</l>
<l>Gjorde Kampen heel ulige,</l>
<l>Alt for svar for Folkets Ven;</l>
<l><pb n="46" ed="US" type="edition"/>Ellers vist ei Bonde-Hæren</l>
<l>Havde stort sig rost af Æren,</l>
<l>At engang den kom i Færd,</l>
<l>Med Kong <persName key="pe1048">Olavs</persName> <seg type="com" n="com181">Gylden-Spær</seg>.</l>
</lg>

    <p rend="noIndent"><pb type="text" facs="1815_255_fax079.jpg" ed="A" n="41"/>Der stod da nu Hærene hinanden saa nær, at Folk kunde kjendes, og da raabde <persName key="pe1048">Kongen</persName> til <persName key="pe1471">Kalv</persName>, og sagde: hvor kommer du nu der? skildtes vi ikke venlig og vel forligte paa <placeName key="fak570">Møre</placeName>? synes du da at det klæder dig godt nu at føre Vaaben mod os og skyde <seg type="com" n="com182">Giækkesku<!-- AP: læderet -->d</seg> i vor Hær hvor du har fire af dine Brødre? Ja, <persName key="pe1048">Konge</persName>, svarede <persName key="pe1471">Kalv</persName>, paa den Maade er der meget meer end det, som klæder ikke synderlig godt; men I skildte Eder <seg type="com" n="com607">saa</seg> ved os, at der var ikke stort andet for end at følge med Strømmen, og nu nødes vel Enhver til at blive hvor han er; jeg saae imidlertid gjerne endnu, det gik fredeligt af. Ja, sagde <persName key="pe1463">Find</persName>, det er <persName key="pe1471">Kalvs</persName> den gamle Vane at tale sødt naar han er beesk som Galde. Kan vel være, <persName key="pe1471">Kalv</persName>, sagde <persName key="pe1048">Kongen</persName>, at du har Freden kjærest nu, men ellers lader det dog ikke til, I Bønder har de fredeligste Tanker. Ja, svarede <persName key="pe1484">Thorgeir af <placeName key="his586">Kvistestad</placeName></persName>, vi byde jer nu samme Fred som I har budt saa mangen Mand, saa kan I see hvor godt den smager. Tie du kun stille, <persName key="pe1484">Thorgeir</persName>! svarede <persName key="pe1048">Kongen</persName>, og vær kun ei saa hidsig paa at komme mig i Tale, dig har jeg løftet <seg type="com" n="com183">af Skarnet</seg> til Ære, tænk derfor kun aldrig, at du i Dag skulde blive min Overmand!</p>
    <p rend="firstIndent">Nu kom <persName key="pe1481">Thore Hund</persName>, gik Banneret forbi og raabde høit: <seg type="com" n="com482">fram</seg>, <seg type="com" n="com482">fram</seg>, Bondemænd! da huiede <pb type="text" facs="1815_255_fax080.jpg" ed="A" n="42"/>Bønderne <seg type="com" n="com184">Blodskrig</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com185">her-op</seg>.</hi> Om dette Ords Oversættelse er jeg uenig med mig selv. Det skulde være mig kjært at høre Kyndiges Mening om hvorvidt man kunde bruge det gjængse Ord <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com514">Feldtskrig</seg>,</hi> eller hvilket andet godt dansk Ord man heller skulde vælge.</p></note>, og skjød med <!-- spies, AP: ikke i dette eks. -->Spyd og med Pile. Kongefolket lod da ogsaa <seg type="com" n="com184">Blodskrig</seg> høre, og der det var udraabt, skyndte de hinanden frem og sagde: <seg type="com" n="com482">fram</seg>, <seg type="com" n="com482">fram</seg>, Christmænd, Korsmænd, Konningemænd! Det hørde de Bønder som stode yderst paa Fløiet, og raabte det Samme, men da de andre Bønder hørde det, meende de det var af <persName key="pe1048">Konge<!-- AP: læderet -->ns</persName> Folk, og huggede løs paa dem, og saaledes sloges de med sig selv en Stund, og fik ikke Øjnene op, før mange vare slagne. Det var nemlig et deilig klart Solskins Veir den samme Dag, men som Slaget gik an, rødmede Himlen og Solen med, og tilsidst blev det saa sort som Natten.</p>
<p rend="firstIndent">
    Kong <persName key="pe1048">Olav</persName> havde sti<!-- AP: læderet -->llet sig paa et <seg type="com" n="com483">høilændt</seg> Sted, derfra styr<pb n="47" ed="US" type="edition"/>tede hans Folk ned over Bønderne, og knugede dem <seg type="com" n="com612">saa</seg>, at deres <seg type="com" n="com484">Fylking</seg> bugnede tilbage, og <persName key="pe1048">Kongens</persName> Fortrop stod hvor Bondehærens Bagtrop havde staaet. Da var det <pb type="text" facs="1815_255_fax081.jpg" ed="A" n="43"/>saa nær som paa et hængende Haar, at Bønderne havde vendt Ryg, men Landshøvdingerne og deres <seg type="com" n="com589">Huskarle</seg> holdt Stand, og Striden blev skarp. <persName key="pe1476">Sighvat</persName> sjunger:</p>
<lg>
<l>Ei om Fred var Tordentalen,</l>
<l>Dengang <seg type="com" n="com485">Bryniefolket</seg> foer</l>
<l><seg type="com" n="com482">Fram</seg> med Bram og Gny paa Valen,</l>
<l>Dundre maatte norske Jord;</l>
<l><seg type="com" n="com187">Ranke</seg> <seg type="com" n="com486">Kjæmper</seg>, <seg type="com" n="com188">Valens Elme</seg>,</l>
<l>Stævned under blanke Hjelme</l>
<l>Ned at blande <seg type="com" n="com189">Birtings-Bad</seg>,</l>
<l>Vække Storm paa <placeName key="fak575">Stiklestad</placeName>.</l>
</lg>
<p rend="noIndent">Landshøvdingerne skyndte paa Folket, ja de tvang dem til at gaae frem som <persName key="pe1476">Sighvat</persName> siger:</p>
<lg>
<l>Nu, men <seg type="com" n="com190">forsilde</seg>, de Bønder</l>
<l rend="center">Legen fortrød,</l>
<l><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="US">Ind</lem><rdg wit="A">Iad</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> paa <seg type="com" n="com192">Haleier</seg> og <seg type="com" n="com487">Thrønder</seg></l>
<l rend="center">Banneret brød.</l>
</lg>
    <p rend="noIndent">Nu trængde da Bondehæren frem af alle <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Kræfter</lem><rdg wit="A">Kræften</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app><!-- ?, AP: ditto -->, de som fremmerst <seg type="com" n="com488">ginge</seg>, sloge til med Sværd, de Følgende <seg type="com" n="com193">stunge</seg> med Spyd, og alle de Andre skjød med Bue eller kastede med Slynge, med Spyd, Handøxer og <seg type="com" n="com194">Kiler</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent">
        <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com195">skepti-flettom</seg></hi> et af de <hi rend="spaced">mange Prosaord,</hi> som trods Recensentens Forsikring, ikke findes i <persName key="pe1319">Bjørn Haldorsens</persName> <rs type="title" key="title2951">Lexikon</rs>. Jeg har oversat efter rimelig Formodning og tager gjerne mod Underviisning.</p></note>. Slaget var blo<pb type="text" facs="1815_255_fax082.jpg" ed="A" n="44"/>digt, mange faldt paa begge Sider og deriblandt, alt i den første Hede, <persName key="pe1457">Arnliot Gellina</persName>, <persName key="pe1464">Gauka-Thore</persName>, <persName key="pe1455">Afar-Faste</persName> og hele det <seg type="com" n="com489">Selskab</seg>, dog havde hver af dem fældet i det mindste Een eller To, og Somme fleer, før han faldt. <seg type="com" n="com686">Der</seg> nu <persName key="pe1048">Kongen</persName> mærkede at Skaren foran Banneret blev immer tyndere, da <seg type="com" n="com490">befoel</seg> han <persName key="pe1479">Thord</persName> at rykke frem med Hovedbanneret, og <persName key="pe1048">Kongen</persName> fulgte ham i Hælene, med samt <seg type="com" n="com196">den Adelhob</seg> af Hærens djærveste og bedst iklædte <seg type="com" n="com486">Kjæmper</seg> som han havde <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><seg type="com" n="com491">keiset</seg></lem><rdg wit="A">keifet</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail><!-- AP: i dette eks. står der "keifet --></app> til sin Livvagt under Slaget, og det er hvad <persName key="pe1476">Sighvat</persName> sigter til i disse Riim:</p>
<lg>
<l>Hvor saa over <seg type="com" n="com197">røde Bølge</seg></l>
<l><seg type="com" n="com198">Bannerfuglen</seg> dristig foer,</l>
<l>Tæt dog <persName key="pe1048">Olav</persName> turde følge</l>
<l>Fuglen i de tunge Spor.</l>
</lg>
    <p rend="noIndent"><pb n="48" ed="US" type="edition"/>Dengang nu Kong <persName key="pe1048">Olav</persName> gik frem af sin <seg type="com" n="com492">Skjoldborg</seg> fremmerst i <seg type="com" n="com493">Fylkingespidsen</seg>, og Bønderne fik ham at see i hans Ansigt, da bleve de slagne med Rædsel og lode Hænderne synke, som <persName key="pe1476">Sighvat</persName> ogsaa <seg type="com" n="com461">formelder</seg> og siger:</p>

<lg>
<l><pb type="text" facs="1815_255_fax083.jpg" ed="A" n="45"/>Hænge maatte Næser høie,</l>
<l><rs type="bible" key="5 Mos 30,6" rend="allusion">Uomskaarne Hjerter</rs> grue,</l>
<l>Der man fik paa Val at skue</l>
<l><persName key="pe1048">Olavs</persName> hvasse Løve-Øie;</l>
<l><seg type="com" n="com494">Herse-Drotten</seg> var saa gram,</l>
<l>Gruelig og skarp til Syne,</l>
<l>At naar <seg type="com" n="com495">Thrønder</seg> saae paa ham,</l>
<l>Syntes dem de saae det lyne.</l>
</lg>
<p rend="noIndent">Skarpt gik det nu ogsaa til i Striden, thi <seg type="com" n="com496">hardt</seg> gik selve <persName key="pe1048">Kongen</persName> frem i <seg type="com" n="com497">Sværdelegen</seg>, som og <persName key="pe1476">Sighvat</persName> sjunger:</p>
<lg>
<l>Røde Sværd i <seg type="com" n="com498">Kjæmpehænder</seg></l>
<l>Smittede det blanke Skjold,</l>
<l>Der hvor Folket mellem Frænder</l>
<l>Søgde <persName key="pe1048">Folke-Kongen</persName> bold;</l>
<l>Nem i <seg type="com" n="com687">Sværdeleg</seg> at finde</l>
<l>Var Kong <persName key="pe1048">Olav</persName> <seg type="com" n="com688">vennekjær</seg>,</l>
<l>Under <seg type="com" n="com499">Thrønders</seg> <seg type="com" n="com721">Hoved-Tinde</seg></l>
<l>Maled han sit blege Sværd.</l>
</lg>
    <p rend="noIndent">Mens nu Kong <persName key="pe1048">Olav</persName> streed saa mandelig, da mødte han blandt andre, fornævnte Landshøvding, <persName key="pe1484">Thorgeir af <placeName key="his586">Kvistestad</placeName></persName>, og huggede ham tvers over Ansigtet, saa Hjelmen sprang og Hovedet blev hardtad overskaaret under Øinene. <seg type="com" n="com501">Der</seg> han nu faldt, sagde <persName key="pe1048">Kongen</persName>: saaest du det, <persName key="pe1484">Thorgeir</persName>, om jeg ikke spaaede ret, at du skulde ikke torde glædes <pb type="text" facs="1815_255_fax084.jpg" ed="A" n="46"/>ved, om vi mødtes i Dag! I det samme hellige Øieblik stødte <persName key="pe1479">Thord Folesen</persName> Banne<!-- AP: læderet -->rstange<!-- læderet i eks. 1, AP. ditto -->n saa <seg type="com" n="com496">hardt</seg> i Jord at den stod fast, thi se<!-- AP. læderet -->lv havde <persName key="pe1479">Thord</persName> nu faaet sit Banesaar, og sank under Banneret. Nu faldt ogsaa to af Skjaldene, baade <persName key="pe1482">Thorfind Mund</persName> og <persName key="pe1465">Gissur Guldbryn</persName>; <persName key="pe1465">Gissur</persName> havde givet sig i Kast med to paa eengang, fældet den Ene og saaret den Anden, førend han faldt, som <persName key="pe1470">Ho<!-- AP: læderet/svag sværte -->fgaards-Ræv</persName> siger i Visen:</p>
<lg>
<l>Gnisterne <seg type="com" n="com502">sprunge</seg> og <seg type="com" n="com503">flunked</seg> af Staal,</l>
<l>Knittrende blussede <rs type="myth" key="myth59.r">Valfaders</rs> Baal,</l>
<l>Mellem to <seg type="com" n="com560">Kjæmper</seg> stod ene saa rask</l>
<l><persName key="pe1465">Gissur</persName> paa Valen som vældige Ask,</l>
    <l><pb n="49" ed="US" type="edition"/>Rystede <seg type="com" n="com496">hardt</seg> sine Grene med Gny,</l>
<l>Draaberne <seg type="com" n="com504">fulde</seg> som Steen og som Blye.</l>
<l><seg type="com" n="com504">Fulde</seg> saa tunge og bleve saa røde,</l>
<l>
<hi rend="spaced">Een</hi> maatte <hi rend="spaced">falde,</hi> og <hi rend="spaced">To</hi> maatte <hi rend="spaced">bløde.</hi></l>
</lg>
<p rend="noIndent">Da skedte det, som sagt, at Solen skjuldes paa den klare Himmel, og der blev Mørke over Jorderige, som <seg type="com" n="com505">og</seg> <persName key="pe1476">Sighvat</persName> kvæder om:</p>
<lg>
<l>Rygtet mig til <placeName key="fak17">Romaborg</placeName>,</l>
<l>Førte Bud om Hjertesorg,</l>
<l>Og om Under over Under:</l>
<l>Solen <seg type="com" n="com367">fæstede sin Ild</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent">Jeg veed ikke om det deilige Udtryk, at 
<seg type="com" n="com199"><hi rend="spaced">fæste</hi> Ilden</seg>, som man i Syd-Sjælland, mens jeg var Barn, brugde om, i Jesu Navn at dølge den ved Aftenstid i Asken, er almindelig bekjendt.</p></note>,</l>
    <l><pb type="text" facs="1815_255_fax085.jpg" ed="A" n="47"/>Lukde Straale-Øiet til</l>
<l>For Kong <persName key="pe1048">Olavs</persName> dybe Vunder.</l>
<l>En velsignet, deilig Dag</l>
<l>Sortned i det Konge-Slag,</l>
<l>Og i Blinde Folkets Vrimmel</l>
<l><seg type="com" n="com506">Vanked</seg> under klaren Himmel.</l>
</lg>
    <p rend="noIndent">I det Samme kom <persName key="pe1461">Dag Ringsen</persName> med det Folk som hannem fulgde, reisde sit Banner, og begyndte at fylke; men, saadant et Mørke som det var, kunde det ei gaae saa flux med Angrebet; thi man kunde ikke skille Ven fra Fjende, dog kom de tilsidst til at staae <seg type="com" n="com507">for</seg> <seg type="com" n="com200">Hørdernes</seg> og <seg type="com" n="com201">Rygernes</seg> <seg type="com" n="com508">Fylking</seg>.</p>
<p rend="firstIndent">Alt dette skedte saa omtrent paa eengang, dog det Ene kanskee lidt før og det Andet lidt efter.</p>
<p rend="firstIndent">
    <persName key="pe1471">Kalv Arnesen</persName> havde to af sine Frænder med, <persName key="pe1048">Olav</persName> og <persName key="pe1471">Kalv</persName>, Sønner af <persName key="pe1471">Kalvs</persName> Farbroder, <persName key="pe1456">Arnfind Armodsen</persName>, og de gik paa den ene Side af ham med mange raske Svende, og paa den anden Side af <persName key="pe1471">Kalv</persName> gik <persName key="pe1481">Thore Hund</persName>. Nu huggede Kong <persName key="pe1048">Olav</persName> til <persName key="pe1481">Thore Hund</persName> tvers over Skulderne, men Sværdet vilde ikke bide, og det var kun som om <pb type="text" facs="1815_255_fax086.jpg" ed="A" n="48"/>der røg Støv af <seg type="com" n="com202">Reenskoften</seg>. Herom sjunger <persName key="pe1476">Sighvat</persName> saa:</p>
<lg>
<l>Selv fornam den Konge-<rs type="myth" key="myth6">Balder</rs></l>
<l>Bedst hvad Finners ramme Galder,</l>
<l>Med sin Tryllekraft den store,</l>
<l>Mægted til at frelse <persName key="pe1481">Thore</persName>,</l>
    <l><pb n="50" ed="US" type="edition"/>Dengang han i Slagets Bulder</l>
    <l><persName key="pe1481">Hunden</persName> hamrede paa Skulder,</l>
<l>Som en <seg type="com" n="com509">Vaand</seg> den Klinge døv,</l>
<l>Koften banked kun for Støv.</l>
</lg>
<p rend="noIndent">
<persName key="pe1481">Thore</persName> hu<!-- AP: læderet -->ggede til <persName key="pe1048">Kongen</persName> igjen, og saaledes <seg type="com" n="com510">skiftede</seg> de adskillige Hug, men hvor <seg type="com" n="com203">Reenskoften</seg> sad, vilde <persName key="pe1048">Kongens</persName> Sværd slet ikke bide, i Haanden derimod fik<!-- læderet i eks. 1, AP: ikke i dette eks. --> <persName key="pe1481">Thore</persName> et Saar; derfor kvæder <persName key="pe1476">Sighvat</persName> videre saaledes:</p>
<lg>
<l>Ei var det i <seg type="com" n="com204">Kjæmpelud</seg>
</l><l><persName key="pe1481">Hunden</persName> <seg type="com" n="com619">barkede</seg> sin Hud<!-- AP: let læderet -->;</l>
<l>Større Daad som større Sind,</l>
<l>Om end ei saa tykt et Skind,</l>
<l>Saae man paa den <seg type="com" n="com205"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="US">Dogge</lem><rdg wit="A">Dogg</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app></seg> <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="US">bold</lem><rdg wit="A">Vold</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>,</l>
<l>Som ei frygted Finne-Skjold,</l>
<l>Satte over Grøft og Gjærde,</l>
<l>Beed i <persName key="pe1481">Thore</persName>, Haand for <seg type="com" n="com206">Hærde</seg>.</l>
</lg>
    <p rend="noIndent">Da sagde <persName key="pe1048">Kongen</persName> til <persName key="pe1493">Bjørn Staller</persName>: slaae den Hund som Jern ei bider! og <persName key="pe1493">Bjørn</persName> tog flux sin Ø<!-- AP: læderet -->xe <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><!-- <seg type="com" n="com207"> -->forkeert</lem><rdg wit="A">sorkeert</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> og slog med <seg type="com" n="com689">Hammere<!-- AP: let læderet -->n</seg> til <persName key="pe1481">Thore</persName> <pb type="text" facs="1815_255_fax087.jpg" ed="A" n="49"/>paa hans Axel, ret et Dommedagsslag, saa <persName key="pe1481">Thore</persName> stod og ravede. Imidlertid havde <persName key="pe1048">Kongen</persName> vendt sig mod <persName key="pe1471">Kalvs</persName> Frænder og fældet <persName key="pe1048">Olav</persName>, men nu løb <persName key="pe1481">Thore Hund</persName> til <persName key="pe1493">Bjørn Staller</persName> med et Spyd, gav ham sit Banesaar og sagde, saa beed vi Bamsen; og <persName key="pe1487">Thorstein Knarra-Smed</persName> huggede til Kong <persName key="pe1048">Olav</persName> med sin Øxe oven over Knæskallen paa det venstre Been. <persName key="pe1463">Find Arnesen</persName> kløvede <persName key="pe1487">Thorstein</persName> i samme hellige Øieblik, men <persName key="pe1048">Kongen</persName> segnede ved Saaret ned paa en Steen, kastede Sværdet og <seg type="com" n="com208">befoel</seg> sig Gud i Vold. Da stak <persName key="pe1481">Thore Hund</persName> ham et Spyd nedenfra under Brynien op i Livet, og <persName key="pe1471">Kalv</persName> huggede ham paa den venstre Side af Halsen, dog er man ikke ganske enig i, om det var <persName key="pe1471">Kalv</persName> der gav ham det Saar. Det var da de trende Banesaar Kong <persName key="pe1048">Olav</persName> fik, og der <persName key="pe1048">Kongen</persName> var slagen, faldt <seg type="com" n="com591">og</seg> hardtad hele den Skare som havde fulgt ham.</p>
    <p rend="firstIndent">Om <persName key="pe1471">Kalv Arnesen</persName> har man i denne Anledning et Vers af <persName key="pe1459">Bjørn Guldbraa-Skjald</persName> som lyder saaledes:</p>
<lg>
<l><seg type="com" n="com209">Vaabendjærv</seg> i Vaabenbrag</l>
<l>Værged du mod <persName key="pe1048">Olav</persName> Landet,</l>
<l>Gjorde ogsaa, for det Andet,</l>
<l>Raskeste blandt Konger spag,</l>
<l><pb n="51" ed="US" type="edition"/>Under Banneret <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">du</lem><rdg wit="A">dn<!-- KV: emmenders til u?, AP: ditto --></rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> glad</l>
<l><seg type="com" n="com511">Frammerst</seg> gik paa <placeName key="fak575">Stiklestad</placeName>,</l>
    <l><pb type="text" facs="1815_255_fax088.jpg" ed="A" n="50"/>
        <!-- KV: Skal disse to vers hænge sammen? AH: ja -->Øved Daad som Helten egned,</l>
<l>Helmed ei, før Drotten segned.</l>
</lg>
    <p rend="noIndent">Men om <persName key="pe1493">Bjørn Staller</persName> sjunger <persName key="pe1476">Sighvat Skjald</persName>:</p>
<lg>
<l>
    <persName key="pe1493">Bjørnen</persName> under Ørneklo</l>
<l><seg type="com" n="com210">Stallare</seg> kan lære,</l>
<l>Hvad det er at følge tro</l>
<l>Drotten sin med Ære;</l>
<l>Han der i den høie Sal</l>
<l>Vogted paa sin Drots Gebærde,</l>
<l>Lagde sig paa røde Val</l>
<l>Og ve<!-- AP: læderet -->d <persName key="pe1048">Kongens</persName> Hoved-Gjærde,</l>
<l>Som han sad ved <persName key="pe1048">Kongens</persName> Bord,</l>
<l>Som han stod paa <seg type="com" n="com512">Folke-Thinget</seg>,</l>
<l>Laae han paa den kolde Jord</l>
<l>End af Hirden tæt omringet.</l>
<l>Held Enhver, der saae mon falde,</l>
<l>Fulgt af Venner, priist af Skjalde!</l>
</lg>
<fw type="shortLine"/>
</div>
     
<div type="Om den Gullandske Kongelinie"> 
    <pb type="text" facs="1815_255_fax089.jpg" ed="A" n="51"/><pb n="52" ed="US" type="edition"/>
    <!-- <fw type="longLine"/> -->
<head rend="1">Om den <seg type="com" n="com515">Gullandske</seg> Kongelinie i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>
</head>
<head rend="0">eller</head>
<head rend="1">Den Danske <rs type="title" key="title147">Ynglinge-Saga</rs>.</head>
<head rend="0">(Af <rs type="title" key="title83">Saxos 7de Bog</rs>).</head>
<fw type="shortLine"/>

<p rend="noIndent">
    <seg type="com" n="com690"><hi rend="initial">D</hi>er</seg> <rs type="myth" key="myth1090">Halvdan Bjerggram</rs> døde sønneløs, forordnede han i sin sidste Villie at Kong <rs type="myth" key="myth493">Yngve</rs> paa <placeName key="fak402">Gulland</placeName> skulde arve baade <seg type="com" n="com211">Dresselen</seg> og Kongestolen, og uagtet han faldt i Krig mod sin Medbeiler <rs type="myth" key="myth1102">Regnald</rs>, beholdt dog hans Søn <rs type="myth" key="myth1106">Sigvald</rs> <placeName key="fak14">Da<!-- AP: let læderet -->nmarks</placeName> Rige.</p>
    <p rend="firstIndent">Den samme Kong <rs type="myth" key="myth1106">Sigvald</rs> havde en <seg type="com" n="com691">Daatter</seg>, ved Navn <rs type="myth" key="myth224">Sigrid</rs>, som var saa vidunderlig ærbar, at, enddog hun for sin Deiligheds Skyld fik Beilere vel ti for een, saa var hun dog ei at formaae til at see op paa nogen af dem alle, og som hun nu <pb type="text" facs="1815_255_fax090.jpg" ed="A" n="52"/>stolede paa denne sin Ærbarhed, tog hun det Ord af sin Fader, at Ingen skulde blive hendes Brudgom, <seg type="com" n="com608">uden saa var</seg> at han først med Elskovstale kunde lokke hendes Øine til sig.</p>
<p rend="firstIndent">Det var Piger vi havde i gamle Dage, der holdt deres Øienslyst saa <seg type="com" n="com212">flittelig</seg> i Ave, for at ikke letfærdige Syn skulde smitte og friste deres rene Sind, men Hjertets Tugtighed forkyndes af et ærbart Ansigt.</p>
    <p rend="firstIndent">Der var imidlertid dog en vis <rs type="myth" key="myth1100">Odder Ebbesen</rs>, som, hvad han saa end stolede paa, enten paa sine store Bedrifter, eller paa sin <seg type="com" n="com213">Artighed</seg> og slebne Tunge, <seg type="com" n="com214">satte</seg> <seg type="com" n="com215">stadelig</seg> og hæftig an paa den Jomfrue med brændende Kjærlighed. Han <seg type="com" n="com216">lagde da alle Aarer ombord</seg> for et Blik, men kunde dog med al sin Konst ei løfte de nedslagne Øine, og maatte langt om længe give tabt med stor Forundring over saa ubøielig en Strænghed i et Pigehjerte.</p>
    <p rend="firstIndent">Nu var der <seg type="com" n="com516">og</seg> en <rs type="myth" key="myth111">Jette</rs> som beilede til Møen, men <seg type="com" n="com692">der</seg> han mærkede at det var spildt Umage, fik han for Sølv og Guld en Kvinde til at hjelpe sig, see, hun forstod at sætte sig i Gunst <pb n="53" ed="US" type="edition"/>hos <rs type="myth" key="myth224">Sigrid</rs>, og var <seg type="com" n="com217">en Tidlang</seg> hendes <seg type="com" n="com218">Følgeterne</seg>, men fik hende saa engang med Snedighed lokket paa en Afvei langt ud fra hendes Faders Gaard, og der var <rs type="myth" key="myth111">Jetten</rs> strax ved Haanden, og <seg type="com" n="com592">snappede</seg> <rs type="myth" key="myth224">Sigrid </rs><pb type="text" facs="1815_255_fax091.jpg" ed="A" n="53"/>og førde hende til sin <seg type="com" n="com219">
        <rs type="myth" key="myth111">Jette</rs>stue</seg>, som han havde i en Bjergklint. Man fortæller det ellers ogsaa paa den Maade, at det skulde have været <rs type="myth" key="myth111">Jetten</rs> selv, som havde <seg type="com" n="com220">skudt sig i <hi rend="spaced">Kvinde</hi>-Ham</seg>, narret Jomfruen bort fra <rs type="myth" key="myth1106">Kongens</rs> Gaard, og saa <seg type="com" n="com221">snappet</seg> hende. Dette fik imidlertid <rs type="myth" key="myth1100">Odder</rs> at <seg type="com" n="com693">spørge</seg>, og han havde ingen Roe paa sig, førend han kom afsted og fik randsaget paa Bjerget baade oppe og nede, til han endelig fandt Jomfruen, <rs type="myth" key="myth111">Jetten</rs> slog han da ihjel, og hende tog han med sig, men det var forunderligt nok med hendes Haar, <rs type="myth" key="myth111">Jetten</rs> havde været saa nyttig at flette og filtre de favre, lange Lokker saaledes i Hob, at der hørde Konst til uden Sax at faae de Knuder og Bulker skilt ad igjen. Nu havde da <rs type="myth" key="myth1100">Odder</rs> paa nye, som man kan tænke, alle sine Garn ude for at fange sig et Øiekast, men han kunde gjerne sparet sin Uleilighed, thi <seg type="com" n="com222">dødøiet</seg> stod det Pigebarn nu som før, og han maatte da tilsidst gaae bort med uforrettet Sag, thi han vilde ingenlunde tvinge Pigen eller beskjæmme en saa høibaaren Møe.</p>
<p rend="firstIndent">Nu <seg type="com" n="com223">vankede</seg> da <rs type="myth" key="myth224">Sigrid</rs> længe om paa vilden Mark og kom tilsidst til en Hytte i en Skov, hvor der boede en heslig <rs type="myth" key="myth108">Ellekvinde</rs>, som satt<!-- AP: let læderet -->e hende til at vogte sine <seg type="com" n="com517">Giedder</seg>. Ogsaa der kom <pb type="text" facs="1815_255_fax092.jpg" ed="A" n="54"/><rs type="myth" key="myth1100">Odder</rs> hen, og bød sig til at frelse hende, og fristede hende end ydermere med saadan Tiltale:</p>
<lg n="1">
<l>Lyster dig nu, Pigelil i</l>
<l>Min at være som jeg vil,</l>
<l>Eller her at gaae i Skove,</l>
    <l>Ved de stramme <seg type="com" n="com224">Gjedders</seg> Bove?</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Arme, deilige Slavinde!</l>
<l>Flye dog fra den fule Kvinde,</l>
<l>Tag den Haand, jeg huld dig rækker,</l>
<l>Følg mig flux til mine Snekker,</l>
<l>Kald dem dine <seg type="com" n="com225">Bølge-Karme</seg>,</l>
<l>Og vær frie i mine Arme!</l>
<l>Hvi vil du bag Hjorden sukke?</l>
<l>Lad de <seg type="com" n="com518">Gjedder</seg> med de Bukke</l>
<l>Bræge, tygge Drøv i Engen,</l>
<l>Selv <seg type="com" n="com519">gak</seg> du til Brudesengen!</l>
</lg>
<lg n="3">
    <l><pb n="54" ed="US" type="edition"/>Længe jeg med Haand og Mund</l>
<l>Beilede af Hjertens Grund,</l>
    <l>O! saa løn <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">nu</lem><rdg wit="A">nn</rdg><!-- AP: ditto --><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> al min Møie!<!-- AP: læderet --></l>
<l>Løft dog lidt det kydske Øie,</l>
<l>Skjul dog ikke længer saa</l>
<l>Under Skye de Sole smaa!</l>
<l><pb type="text" facs="1815_255_fax093.jpg" ed="A" n="55"/>Lad dem straale lyse, milde<!-- AP: læderet --></l>
<l>Som jeg aarle bad og silde!</l>
<l>Løft kun op de mørke Bryn!</l>
<l>Kun et Blik, og flux som Lyn</l>
<l><seg type="com" n="com226">Vingebred</seg> min <seg type="com" n="com227">Vindesnekke</seg></l>
<l>Skal, med dig i høie Stavn,</l>
<l>Halsen over Bølgen strække,</l>
<l>Bære dig til Moder-Favn;</l>
<l>Der du brat i Fædre-Borgen</l>
<l>Glemmer og forvinder Sorgen.</l>
</lg> 
<lg n="4">
<l>Nu jeg har saa mange Fold</l>
<l>Friet dig af <rs type="myth" key="myth111">Jette</rs>vold,</l>
<l>Jeg har stræbt og jeg har <seg type="com" n="com228">stundet</seg>,</l>
<l>Meget lidt og Intet vundet,</l>
<l>Lad min Trofasthed dig bøie!</l>
<l><seg type="com" n="com520">Ynkes</seg> og luk op dit Øie!</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Hvad har saa forrykt din Hjerne,</l>
<l>At du heller vogter Kvæg,</l>
<l>Tvætter <seg type="com" n="com521">Gieddebukke</seg>-Skjæg,</l>
<l>Som en <rs type="myth" key="myth108">Ellekvindes</rs> Terne,</l>
<l>End hos mig paa Bænken prud</l>
<l>Sidder som min <seg type="com" n="com229">væne</seg> Brud?</l>
</lg>
<p rend="noIndent">Dog, <rs type="myth" key="myth1100">Odder</rs> maatte sige Alt hvad han vilde, saa blev dog <rs type="myth" key="myth224">Sigrid</rs> ved sin Ærbarhed, og skottede <pb type="text" facs="1815_255_fax094.jpg" ed="A" n="56"/>end ikke det mindste til ham, for ikke kanskee at komme i Fristelse, hvis hun saae hvad hende stod for Øie.</p>
<p rend="firstIndent">Hvor maae de<!-- AP_ læderet -->t dog ei have været forunderlig høviske Møer, de Oldtids Piger, som ikke Elskerens hæftigste Bønner og sødeste Ord kunne faae til endog kun at blinke med Øiet!</p>
    <p rend="firstIndent">Da nu <rs type="myth" key="myth1100">Odder</rs> saae at Jomfruens Øie og Hjerte end ei kunde røres ved den Hjelp og Tjeneste han nu havde togange ydet, saa gav han Haabet op og gik beskjæmmet og bedrøvet til sine Skibe; men som nu <rs type="myth" key="myth224">Sigrid</rs> atter <seg type="com" n="com230">vankede</seg> vildfarende omkring <pb n="55" ed="US" type="edition"/>imellem Klipperne, da maatte det <seg type="com" n="com609">saa</seg> føie sig, at hun kom just til <rs type="myth" key="myth1114">Ebbes</rs> Gaard. Hun bluedes ved sin Armod og Nøgenhed, og gav sig desaarsag ud for et fattigt Tiggerbarn, men <rs type="myth" key="myth1100">Odders</rs> Moder lod sig ikke narre hverken af hendes Ord eller af det ble<!-- læderet i eks. 1, AP: ikke i dette eks. -->ge indfaldne Ansigt og de pialtede Klæder, hun saae nok der sad en <seg type="com" n="com231">Rosensblomme</seg> under Bladene, thi Møens Skikkelse og <seg type="com" n="com232">Lader</seg> forraadte hendes Byrd og Adelskabet lysde hende ud af Øiet. Hun blev da sat til Høibords, og behand<!-- AP: læderet -->let med ærbødig <seg type="com" n="com233">Dannished</seg>, men <rs type="myth" key="myth1100">Odder</rs> lod som ingen Ting, og spurgde hende ganske fremmed hvi hun hyllede sit Ansigt saa i Slør? Nu vilde han imidlertid dog vide ret hvad hendes <pb type="text" facs="1815_255_fax095.jpg" ed="A" n="57"/>Hjerte sagde, derfor lod han, som han holdt Bryllup med en anden Pige, og <rs type="myth" key="myth224">Sigrid</rs> maatte holde Lyset for ham, der han gik i Brudekamret. Der stod da <rs type="myth" key="myth224">Sigrid</rs>, til Lyset hardtad var heel udbrændt og Luen spillede paa <seg type="com" n="com234">Fingerenderne</seg>, men hun stod saa vidunderlig taalmodig og holdt sin Haand saa stille, som om hun følde til slet ingen Meen af Heden; det var da den ene Hede, kan jeg troe, som dæmpede den anden, og for Hjertets stærke Lue maatte Lyseflammen give tabt. Endelig bad <rs type="myth" key="myth1100">Odder</rs> hende dog vare sine Fingre, og see, nu slog hun da blufærdig sine klare Øine op, og saae saa mildt til ham, at man lod flux det andet <seg type="com" n="com235">Skyggebryllup</seg> fare og ledte <rs type="myth" key="myth224">Sigrid</rs> selv i Brudekamret.</p>
    <p rend="firstIndent">Siden lod vel <rs type="myth" key="myth1106">Sigvald</rs> <rs type="myth" key="myth1100">Odder</rs> gribe, og vilde hængt ham som den der havde beskjemmet hans <seg type="com" n="com696">Daatter</seg>, men <rs type="myth" key="myth224">Sigrid</rs> skyndte sig da at fortælle den rene Sammenhæng om <rs type="myth" key="myth111">Jetten</rs> og om alle hendes Hændelser, og saa tog <rs type="myth" key="myth1106">Kongen</rs> ikke blot <rs type="myth" key="myth1100">Odder</rs> til Naade, men tog ogsaa hans Syster til sin Dronning, og denne <seg type="com" n="com694">underlige</seg> Handel endtes da til Glæde med et dobbelt Svogerskab.</p>
    <p rend="firstIndent">Nogen Tid derefter skedte det, at <rs type="myth" key="myth1106">Sigvald</rs> og <rs type="myth" key="myth1102">Regnald</rs> kom i Krig med hinanden, de fik sig da begge en Hær paa Benene af de meest udsøgte Folk, og der stod et Slag i <placeName key="fak15">Sælland</placeName>, som var blodigt <pb type="text" facs="1815_255_fax096.jpg" ed="A" n="58"/>tilgavns, og varede <seg type="com" n="com593">i tre samfelde Dage</seg>, uden at man kunde see, hvem der skulde vinde, saa drabelig sloges der paa begge Sider; men hvad enten nu <rs type="myth" key="myth1100">Odder</rs> blev kjed af den <seg type="com" n="com522">Langeleeg</seg>, eller fik Lyst til at indlægge sig synderlig Ære, nok er det, at han med øiensynligste Livsfare brød igjennem de fjendtlige Skarer ind i Kong <rs type="myth" key="myth1102">Regn<!-- AP: kæderet -->alds</rs> <seg type="com" n="com236">Skjoldborg</seg>, og slog ham midt imellem hans tappreste <seg type="com" n="com561">Kjæmper</seg>, hvorved han da tog Seieren med en Trumf paa de Danskes Vegne. Det var ellers ogsaa et <seg type="com" n="com523">mærkværdigt</seg> Slag med det, at der overgik de Svenske Herrer saadan en uslukkelig Skam, thi der kom saadan en Rystelse over <seg type="comStart" n="com524"/>Ri<pb n="56" ed="US" type="edition"/>gens Pillere<seg type="comEnd" n="com524"/>, at <seg type="com" n="com237">fyrgetive</seg> stærke <seg type="com" n="com525">Kjæmper</seg>, eftersom mig er fortalt, vendte Ryg i Slaget. Selv <rs type="myth" key="myth185">Stærkodder</rs>, Mesteren for dem alle, som ellers ikke havde for Skik at svige et saadant godt <seg type="com" n="com238">Lag</seg>, hvor broget det end gik til, og hvormange de brodne Pander end bleve, han lod sig dog her forskrække af noget, jeg veed ikke hvad, og valgte heller at flye med Flokken end at staae med Æren, saa jeg skulde hardtad troe, det var vor Herre selv der slog ham med den Frygt, for at han ikke skulde blive for indbildsk af sin store Manddom, og mene, at han var en Undtagelse fra alle andre Mennesker; og saaledes er det: uden <seg type="com" n="com239">La<!-- AP: læderet/sværte -->k</seg> er her i Verden Ingens Lykke.</p>
    
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1815_255_fax097.jpg" ed="A" n="59"/>Alle disse svenske Herrer tyede som en <seg type="com" n="com240">Kjæmpelevning</seg> til den navnkundige Søerøver <rs type="myth" key="myth1089">Hake</rs>, og gave sig i Ledtog med ham.</p>
    <p rend="firstIndent">Noget efter døde Kong <rs type="myth" key="myth1106">Sigvald</rs>, og havde sin Søn <rs type="myth" key="myth1104">Sigar</rs> til sin <seg type="com" n="com594">Eftermand</seg>. Denne Kong <rs type="myth" key="myth1104">Sigar</rs> havde igjen tre Sønner: <rs type="myth" key="myth1105">Sigvald</rs>, <rs type="myth" key="myth1081">Alf</rs> og <rs type="myth" key="myth1082">Alger</rs>, og een <seg type="com" n="com696">Daatter</seg> ved Navn <rs type="myth" key="myth418">Signe</rs>. <rs type="myth" key="myth1081">Alf</rs> er bekjendt under Tilnavn af ham med Sølvhaaret, for hans hvide, klare Lokkers Skyld, og han var da i alle Maader, baade, som man siger, i Sind og i S<!-- AP: let læderet -->kind, sine Brødres Overmand, og sværmede helst omkring paa Havet med Vikinge-Snekken.</p>
    <p rend="firstIndent">I de samme Dage levede den <seg type="com" n="com241">Gothiske</seg> Kong <rs type="myth" key="myth1107">Sigvard</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent"><persName key="pe237">Saxo</persName> kalder <rs type="myth" key="myth493">Yngve</rs> (<rs type="myth" key="myth493">Ungvin</rs>) <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com242">Rex Gothensium</seg></hi> og <rs type="myth" key="myth1107">Sigvard</rs> <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com243">Rex Gothorum</seg>,</hi> <persName key="pe350">Vedel</persName> har oversat paa begge Steder <placeName key="fak402">Gyllands</placeName> (<placeName key="fak402">Gullands</placeName>) Konge, men Forskjel synes her at maatte gjøres, hvorfor jeg ogsaa har kaldt <rs type="myth" key="myth493">Yngve</rs> <placeName key="fak402">Gullands</placeName> og <rs type="myth" key="myth1107">Sigvard</rs> <placeName key="fak402">Gothlands</placeName> Konge. Imidlertid er Sagen ikke klar, thi vel taler, den forskjellige Endelse for Skilsmissen, men paa Sligt kan man hos <rs type="title" key="title83">Saxo</rs> ei bygge stort, især da han ogsaa kalder <rs type="myth" key="myth493">Ungvins</rs> Rige <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com244">Regnum Gothicum</seg>;</hi> vel synes det rimeligt at <rs type="myth" key="myth493">Ungvins</rs> <seg type="com" n="com712">Ætmænd</seg> har beholdt hans Rige, men deels kan han have havt to Sønner, og deels kan der være skeet Skilsmisse i Anledning af den uheldige Krig hvori han faldt. Det skulde glæde mig herom at høre Kyndiges Mening, thi jeg agter Sligt ei for saa ubetydeligt, og holder for, at enten skal vi slaae en Streg over <rs type="title" key="title83">Saxos Sagn</rs>, eller vi skal troe hans Ord bedre end vore egne Gjætninger, Noget man veed er hardtad aflagt af <placeName key="fak24">Nordens</placeName> senere Historieskrivere, hvorfor <seg type="com" n="com713">og</seg> <persName key="pe7">Suhm</persName> uden Videre, flyttede <rs type="myth" key="myth493">Ungvin</rs> til <placeName key="fak165">Slesvig</placeName>, kaldte ham <rs type="myth" key="myth1098">Hogne</rs>, reev ham i alle Maader ud af sin Families Skjød, og undgik derved rigtig nok nogle vanskelige Spørgsmaal, men besvarede dem visselig ikke. Det er vel ved denne Leilighed ikke af Veien at bemærke, hvor høistnødvendig en nye Revision af vore Oldskrifter er, før der kan skrives nogen ny Krønike som duer, om de gamle Dage, thi rettes og forenes skal Alt hvad som kan, men hvad man ikke forstaaer, skal man lade staae hvor det er sat af de Gamle.</p></note>, som skal have havt to Sønner, <rs type="mythStart" key="myth1110"/>Ve<pb type="text" facs="1815_255_fax098.jpg" ed="A" n="60"/>mund<rs type="mythEnd" key="myth1110"/> og <rs type="myth" key="myth1111">Østen</rs>, og en Datter, ved Navn <rs type="myth" key="myth1083">Alvilde</rs>, der hardtad ligefra Vuggen af, var saa bluefærdig, at hun gik med Slør Dag ud og Dag ind, for ikke med sin Deilighed at friste nogen til Elskov. Siden lukte hendes Fader hende inde i sit <seg type="com" n="com245">Fruerbur</seg>, og gav hende en Øgle og en Hugorm <pb n="57" ed="US" type="edition"/>som hun skulde <seg type="com" n="com246">opføde</seg>, og alt som disse Uting voxte til, <pb type="text" facs="1815_255_fax099.jpg" ed="A" n="61"/>skulde de være hendes Vagt. Nu, det var ikke heller hver Mands Leilighed at gjæste sligt et Brudekammer hvor der var saadan Laas og Lukke, og da Kongen desuden havde ladet forkynde, at hvem der prøvede sin Lykke der og kom tilkort, han skulde strax halshugges, og hans Hoved sættes paa en Stage udenfor <seg type="com" n="com247">Buret</seg>, saa maatte under de Betragtninger, Lysten vel forgaae selv de Ungersvende, som kunde ellers være hidsige og forvovne nok. Imidlertid forgik den ingenlunde <rs type="myth" key="myth1081">Alf Sigersen</rs>, thi han gjorde den Regning, at jo meer at vove, desmere <seg type="com" n="com595">og</seg> at vinde, og meldte sig som Beiler; og nu skulde han da til at <seg type="com" n="com248">drages</seg> med de Udyr, der laae paa Vagt <seg type="com" n="com695">for</seg> <seg type="com" n="com249">Jomfrueburet</seg>, thi efter Kongens Forordning, skulde den, der kunde overvinde dem, og ingen anden, have <rs type="myth" key="myth1083">Alvildes</rs> Haand. For nu at gjøre Ormene desmere gridske paa sig, <seg type="com" n="com250">axlede</seg> han et blodigt Skind, og i den Dragt gik han frem for <seg type="com" n="com251">Borgeledet</seg> med en Tang og et gloende Jern i den ene Haand og sit <seg type="com" n="com252">Glavind</seg> i den anden. <seg type="com" n="com701">Der</seg> nu Øglen kom gabende imod ham, stak han ham Jernet lige ned i Svælget, saa han drattede omkuld og var død. Saa kom Hugormen og bugtede sig nok saa smidig, men ham skjød han i<!-- AP: læderet --> Gabet med sit Spyd, saa han fik ogsaa nok og laae derved. Nu forlangde da <rs type="myth" key="myth1081">Alf</rs> hvad <pb type="text" facs="1815_255_fax100.jpg" ed="A" n="62"/>han havde stridt for, og hvad der ogsaa var ham lovet, men <rs type="myth" key="myth1107">Sigvard</rs> svarede, at det kom ganske an paa hans <seg type="com" n="com696">Daatter</seg>, hvem der var hende god nok til Brudgom var <seg type="com" n="com702">og</seg> ham til Svoger. Det var da nu kun om <rs type="myth" key="myth1083">Alvildes</rs> Samtykke at gjøre, men denne Beiler <seg type="com" n="com253">stod slet ikke Moderen an</seg>; hun tog derfor <seg type="com" n="com697">Daatteren</seg> til sig i Eenrum for at udforske hendes Hjerte, og <rs type="myth" key="myth1083">Alvilde</rs> roesde Prindsen varmt for hans store Manddom, men jo meer hun roesde, desflere Utak fik hun, og Moderen skammede hende ud som dem der mod al Ærbarhed lod sig indtage af de smukke Friere, og forraadte et letfærdigt Hjerte, aldenstund hun ikke dømte efter Dyd, men efter Deilighed. <seg type="com" n="com701">Der</seg> nu <rs type="myth" key="myth1083">Alvilde</rs> fik ved saadan Tale Leede til den danske Prinds, blev hun og kjed af det <seg type="com" n="com596">Kvindelevnet</seg>, lod sig Mandsklæder skiære, og blev fra blyeste Pigebarn af til den vildeste Viking. Hun drog da ud tilligemed endeel af sine Terner som fik den samme Lyst, og kom just til en Flok Vikinger som var i stor Vaande for deres Høvding, de havde mistet i et Slag, og de samme Vikinger bleve saa indtagne i <rs type="myth" key="myth1083">Alvilde</rs> for hendes Deiligheds Skyld, at de valgte hende til deres Høvding, og tog heller ikke Feil, thi det skulde Ingen mærke paa hendes Færd og Bedrift, at hun var en Kvinde. Imidlertid flakkede <rs type="myth" key="myth1081">Alf</rs> omkring paa Havet for at finde <pb type="text" facs="1815_255_fax101.jpg" ed="A" n="63"/><rs type="myth" key="myth1083">Alvilde</rs>, og havde <pb n="58" ed="US" type="edition"/>mangt et haardt <seg type="com" n="com649">Pust</seg> at udholde. Saaledes stødte han om Vinteren sammen med <seg type="com" n="com254">Blakmannerne<!-- "ne" læderet -->s</seg> Flaade<note type="footnote"><p rend="noIndent">Jeg veed jo meget vel at man udlægger Ordet <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com255">Blacmanni</seg></hi> ved Mænd fra <placeName key="fak163">Bleking</placeName>, har ikke heller det mindste derimod, naar man kan anføre bedre Grunde derfor end den blotte Lighed i Ordenes Klang, men indtil saalænge holder jeg mere af med <persName key="pe350">Vedel</persName> at sætte et Navn jeg ikke kjender! end et bekjendt Navn jeg ei kan svare for.</p></note>, paa en Tid, da der var saadan Mængde med Driviis i Stranden, at Ingen kunde enten roe eller seile. Imidlertid holdt Frosten ved, og Iiskagerne frøs sammen saa de kunde bære, og nu <seg type="com" n="com722">befoel</seg> <rs type="myth" key="myth1081">Alf</rs> sine Folk at drage Skoene af og løbe paa Sokkerne, for at staae desfastere paa Glatiisen. Da <seg type="com" n="com256">Blakmannerne</seg> saae at de trak saaledes ud, tænkte de det var for at blive deslettere til at <seg type="com" n="com526">fægte med Hælene</seg>, og satte derfor efter dem, det kom ogsaa til Slag; men <seg type="com" n="com257">Blakmannerne</seg> med deres glatte Skoe, <seg type="com" n="com650">skræntede</seg> og snublede hvert Øieblik, da de Danske derimod havde en fast Fod at staae paa, stødte dem <seg type="com" n="com258">lettelig</seg> omkuld og <seg type="com" n="com259">finge</seg> Overhaand. Siden efter satte <rs type="myth" key="myth1081">Alf</rs> sin <seg type="com" n="com260">Kaas</seg> ad <placeName key="his563">Finland</placeName> til, og kom der til en Fjord hvis Munding var kun smal, derfor skikkede han <seg type="comStart" n="com527"/>Spei<pb type="text" facs="1815_255_fax102.jpg" ed="A" n="64"/>dere<seg type="comEnd" n="com527"/> ud som skulde <seg type="com" n="com261">forfare</seg> <seg type="com" n="com262">Leiligheden</seg>, og de kom igjen med den Beskeed, at der laae nogle faae Skibe som <seg type="com" n="com528">bespændte</seg> Løbet. Det var <rs type="myth" key="myth1083">Alvilde</rs> som laae der med sine Snekker, og hun skimtede aldrig saa snart de fremmede Stavne, før hun i en Hast lod gjøre klart, og roe af alle Kræfter lige imod dem, thi efter hendes Mening var det altid bedre at hente end vente sin Fjende. <rs type="myth" key="myth1081">Alfs</rs> Staldbrødre meente, det sømmede sig ikke for dem at slaaes med det Par Skibe, men <rs type="myth" key="myth1081">Alf</rs> svarede, at det kaldte han usømmeligt, at nogen skulde komme og fortælle <rs type="myth" key="myth1083">Alvilde</rs>, at han havde dreiet af for saadant et Par Snekker, og efter saa store Bedrifter ladet slig en Smaating sætte <seg type="com" n="com264">Klik</seg> paa hans Ære<note type="footnote"><p rend="noIndent">At mine <seg type="com" n="com553">Formænd</seg> ei have truffet Meningen af dette noget vanskelige Sted, det veed jeg, men hvad jeg ikke veed <seg type="com" n="com554">tilvisse</seg>, er om jeg selv har været heldigere, dog mener jeg det, og beder Kyndige rette mig, hvis de see hvori Feilen stikker.</p></note>. Det kom da til Slag, og de Danske kunde ikke noksom forundre sig over Fjendernes Deilighed og smidige Bevægelser, men der nu <rs type="myth" key="myth1081">Alf</rs> var kommet op paa <rs type="myth" key="myth1083">Alvildes</rs> Skib og havde <seg type="com" n="com703">gjort klart Dæk</seg> mellem Stavnene, og hans Stalbroder <rs type="myth" key="myth1085">Borkard</rs> kom til at slaae <pb type="text" facs="1815_255_fax103.jpg" ed="A" n="65"/><rs type="myth" key="myth1083">Alvilde</rs> hendes Hjelm af Hovedet, da fik han Øie paa den glatte Hage, og mærkede vel man maatte skifte Vaaben, bruge Kys for Kaarde, og klappe slig en Fjende finere end med Staalhandsker. Hvem der nu blev glad, det var da <rs type="myth" key="myth1081">Alf</rs>, der saa <seg type="com" n="com265">uventendes</seg> fandt hvad han saalænge havde søgt til Lands og Vands <pb n="59" ed="US" type="edition"/>utrættelig, og under mange Farer, han <seg type="com" n="com266">annammede</seg> sin Fæstemøe med Hjertens Kjærlighed, fik hende til at skifte Dragt, saa hun igjen blev kvindelig, og avlede siden med hende en <seg type="com" n="com696">Daatter</seg>, <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1087">Gyrithe</rs>.</hi> <rs type="myth" key="myth1085">Borkard</rs> fandt sig <seg type="com" n="com263">og</seg> en <seg type="com" n="com267">Venneviv</seg> iblandt <rs type="myth" key="myth1083">Alvildes</rs> Terner, som heed <rs type="myth" key="myth1086">Gro</rs>, og avlede en Søn med hende, som man siden kaldte <rs type="myth" key="myth210">Harald Hyldetand</rs>; men for at man nu ei skal tænke disse jernklædte Møer var et stort Vidunder, bliver det vel bedst at sige et par Ord om <rs type="myth" key="myth368">Skjoldmøe</rs>-Viis og Vilkaar.</p>
<p rend="firstIndent">Der var da virkelig i gamle Dage, danske Møer, som lode sig Mandsklæder sk<!-- AP: læderet -->jære, og tilbragde hardtad deres hele Levetid under Vaaben, for ei at slappes under Lystighed og bløde Klæder. De havde fattet Lede til alt Kjælenskab, og vilde heller hærde baade Sjæl og Legeme i <seg type="com" n="com529">Møde</seg> og Smerte, de forsagede al Kvinde-Blødhed og Letsindighed, og paanødte Pigehjertet mandlig Barskhed; men ikke det <seg type="com" n="com268">aleneste</seg>, de lagde sig endog saa flit<pb type="text" facs="1815_255_fax104.jpg" ed="A" n="66"/>tig efter al Kr<!-- AP: læderet -->igs-Brug og Øvelse, og nemmede det alt saa vel, at Ingen skulde sige andet, end at de havde skiftet Kjøn med Kjortel, især naar det var <seg type="com" n="com269">muntre</seg>, favre, ranke Pigebørn, og dem var det fornemmelig som pleiede at føre sligt et Levnet. Det var da med de <rs type="myth" key="myth368">Skjoldmøer</rs>, som om de havde reent <seg type="com" n="com270">forgjættet</seg> Kvinders medfødte Vilkaar, dem huede ei kjælne Toner men det rue <seg type="com" n="com271">Kjæmpemæle</seg>, de favnede Sværd og ikke Svende, tørstede ei efter Kys men Blod, Vaabenlarm var deres Elskovs-Leeg, og Fingrene som skabtes til at lege mellem Traade, sloge kun <seg type="com" n="com530">Spydstagers Væv</seg>, paa Valen redte de sig Brudesenge, og beilede med skarpen Staal til Ungersvendene, som skulde <seg type="com" n="com531">sjunket</seg> for deres Deilighed.</p>
    <p rend="firstIndent">Dog, for at komme til Fortællingen igjen, saa skedte det tidlig om Foraaret derefter, at <rs type="myth" key="myth1081">Alf</rs> og <rs type="myth" key="myth1082">Alger</rs>, som paa Vikinge-Viis foer omkring, saa hist og saa her paa Havet, stødte paa en Smaakonge <rs type="myth" key="myth1092">Hamunds</rs> tre Sønner: <rs type="myth" key="myth1096">Helvin</rs>, <rs type="myth" key="myth345">Habor</rs> og <rs type="myth" key="myth1091">Hamund</rs>, med hundrede Snekker. Der blev da et alvorligt Søslag og kun den sorte Nat adskilte de mordtrætte <seg type="com" n="com272">Kjæmper</seg>, men da man nu om Morgenen skulde til at see sig om, mærkede man, at det kunde ikke gaae til i Dag som i Gaar, thi man havde den forrige Dag brugt sig saa vel paa begge <pb type="text" facs="1815_255_fax105.jpg" ed="A" n="67"/>Sider, at der nu paa ingen af Siderne var synd<!-- AP: læderet -->erligt at gjøre med. De forligde sig derfor i Mindelighed, og saaledes kan man sige, at deres Manddom gjorde dem <seg type="com" n="com273">spage</seg>, og de gjorde en Dyd af en Nødvendighed.</p>
    <p rend="firstIndent">I de samme Dage var en høivelbaaren Tydsker, som heed <pb n="60" ed="US" type="edition"/><rs type="myth" key="myth1097">Hildegisel</rs> eller <rs type="myth" key="myth1097">Hildigslev</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent"><rs type="myth" key="myth1097">Hildegisel</rs> (<rs type="myth" key="myth274">Hildes</rs> Straale, &#x0888;: Helten) er udentvivl hans rette Navn, men jeg sætter det med, som <persName key="pe350">Vedel</persName> har brugt, især fordi det passer bedre i Verset. Navnet er ellers ret mærkeligt for sin nordiske Sammensætnings<!-- AP: læderet --> Skyld, og peger som saa meget, paa Saxernes nordiske Herkomst.</p></note>, kommen herind og beilede til <rs type="myth" key="myth1104">Sigars</rs> <seg type="com" n="com696">Daatter</seg> <rs type="myth" key="myth418">Signe</rs>, ikke fordi han havde nogen Heltebedrifter at rose sig af, men fordi han stolede paa sit Adelskab og glatte Ansigt. Det var imidlertid en gal Regning, den, thi <rs type="myth" key="myth418">Signe</rs> drev kun Spot med den <seg type="com" n="com274">Flødskjæg</seg>, som vilde prale med fremmede Fjer og gjøre Lykke med at være sin Faders Søn, da hendes Hjerte derimod slog høit for <rs type="myth" key="myth1089">Hake</rs>, den Viking, hvis <!-- KV: spies, AP: ditto -->store Bedrifter var i Folkemunde, thi i hendes Rangforordning stod Helten over Skjødehunden, og hende stak ei lyse Farver, men kun klar Bedrift i <pb type="text" facs="1815_255_fax106.jpg" ed="A" n="68"/>Øinene, hun vidste godt at Deilighedens Glimmer falmer brat i Manddoms Glands, og Dyd er <!-- KV: spies, AP: ditto -->ei med Smukhed at opveie. Saaledes finder man dog Piger undertiden, som give heller deres Hjerte til den ædle end til den <seg type="com" n="com275">nette</seg> Beiler, som skue Manden ei paa Haar men ind i Siælen, og i hvis Hjerte ikkun Straaler fra det Inderste kan tænde Kjærlighed.</p>
<p rend="firstIndent">Imidlertid kom <rs type="myth" key="myth345">Habor</rs> da til <placeName key="fak14">Dannemark</placeName>, og havde fulgdes hjem med <rs type="myth" key="myth1104">Sigars</rs> Sønner, men hvad de ikke vidste, var, at han havde faaet deres Syster i Tale, og taget hende saa med Kjærligheds Ord, at hun i Løn med Haand og Mund havde lovet og svoret at være hans Brud. Nu traf det sig engang at <rs type="myth" key="myth418">Signes</rs> Terner kom paa Tale om <seg type="com" n="com532">Ædlinger</seg>, hvem der stod øverst, og da satte hun <rs type="myth" key="myth1089">Hake</rs> over <rs type="myth" key="myth1097">Hildegisel</rs>, sigende at ved <rs type="myth" key="myth1097">Hildegisel</rs> var slet intet Priseligt, undtagen Skabningen<!-- AP: læderet/sværte -->, men <rs type="myth" key="myth1089">Hake</rs> havde derimod en Blomst i Hjertet, trods den hans Kinder manglede; ja, hun nøiedes end ikke med at rose ham saa løselig, men bandt ham <seg type="com" n="com600">og</seg>, som Ordet gaaer, en Ærekrands i disse Riim:</p>
<lg n="1">
<l>Rød og hvid er ei hans Kind,</l>
<l>Men det ædle, kjække Sind</l>
<l><pb type="text" facs="1815_255_fax107.jpg" ed="A" n="69"/><!-- KV: hænger disse vers ikke sammen? AH: jo-->Lyser ham af Øie,</l>
<l>Under Kamp blev Kinden bruun,</l>
<l>For hans Skjæg de fine Duun</l>
<l>Maae sig vel nedbøie.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Hvo som fik den rette Sands,</l>
<l>Seer at Kjækhed kaster Glands</l>
<l>Over Saar og Rifter,</l>
<l>Skam faae hun der elsker ei</l>
<l>Blomster som paa <seg type="com" n="com601">Kjæmpevei</seg></l>
<l>Plukkes med Bedri<!-- AP: læderet -->fter?</l>
</lg>
<lg n="3">
    <l><pb n="61" ed="US" type="edition"/>Ikke paa den blanke Hud,</l>
<l>Men i Hjertets <seg type="com" n="com276">Sølverbrud</seg></l>
<l>Glandsen haver hiemme,</l>
<l>Under Hjelm i Vaabengny</l>
<l><rs type="myth" key="myth1089">Hake</rs> vandt sig Roes og Rye,</l>
<l>Som gaaer seent ad Glemme.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l><rs type="myth" key="myth1097">Hildigslev</rs>, hvad er hans Pryd?</l>
<l>Intet Mod og ingen Dyd,</l>
<l>Kun et Skin som svinder,</l>
<l>Graane maae guldfagre Haar,</l>
<l>Falme maae jo Aar for Aar</l>
<l>Rosenrøde Kinder.</l>
</lg> 

<lg n="5">
    <l><pb type="text" facs="1815_255_fax108.jpg" ed="A" n="70"/>Folkeroes for slig en Pryd,</l>
<l>Det er Tant og <seg type="com" n="com277">Bjeldelyd</seg>,</l>
<l>Tale hen i Veiret,</l>
<l>Længere det mindes dog,</l>
<l>Hvo paa Val de Tappre <seg type="com" n="com278">vog</seg>,</l>
<l>Hvem i Kreds har seiret.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Lad da Andre love kun</l>
<l>Deilighed med <seg type="com" n="com279">Daaremund</seg>,</l>
<l>Glemme ret at dømme!</l>
<l>Ikkun Spot af mig dog faaer</l>
<l>Glatte Kind og gule Haar,</l>
<l>Dyd vil jeg berømme.</l>
</lg>
    <p rend="noIndent">Det klang i Ternernes Øre, som om det var <rs type="myth" key="myth1089">Hake</rs> hun roesde paa Skrømt, men <rs type="myth" key="myth345">Habor</rs> for Alvor, og der <rs type="myth" key="myth1097">Hildegisel</rs> fornam at han maatte hos <rs type="myth" key="myth418">Signe</rs> staae tilbage for <rs type="myth" key="myth345">Habor</rs>, da blev han bister tilgavns, og kjøbde for Penge en blind Mand, ved Navn <rs type="myth" key="myth1084">Bolvise</rs>, til at <seg type="com" n="com369">forspilde</seg> Venskabet imellem <rs type="myth" key="myth1104">Sigars</rs> og <rs type="myth" key="myth1092">Hamunds</rs> Sønner. Den samme <rs type="myth" key="myth1084">Bolvise</rs> var den Ene af Kong <rs type="myth" key="myth1104">Sigars</rs> ypperste Raadgivere, thi saadanne to gamle Mænd havde <rs type="myth" key="myth1104">Kongen</rs> altid om sig, og gjorde hardtad aldrig nogen Ting uden efter som de raadte ham; men der var ellers en himmelhøi Forskjel paa de to <pb type="text" facs="1815_255_fax109.jpg" ed="A" n="71"/>kloge Mænds Tænk<!-- AP: læderet/sværte -->emaade, thi den Ene gjorde al sin Flid med at tale Uvenner til Rette, og forlige dem i Minnelighed; den Anden derimod var aldrig gl<!-- AP: læderet -->adere end naar han kunde sætte Splid iblandt Venner, og hvor han saae en <seg type="comStart" n="com280"/>Tve<pb n="62" ed="US" type="edition"/>dragts<seg type="comEnd" n="com280"/> Gnist, der puste til som en <seg type="com" n="com281">Øretuder</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent">Til det Mærkelige i denne Fortælling hører ogsaa de to Gamles Navne: <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1084">Bolvise</rs></hi> og <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1113">Bilvise</rs>,</hi> thi det er aabenbar deres Kjendenavne, som en Skjald har givet dem efter deres Klogskabs Vilkaar, <rs type="myth" key="myth1113">Bilvise</rs> er den <seg type="com" n="com282">godvise</seg>, <seg type="com" n="com283">retvise</seg>, af Ordet viis og <hi rend="romanType">
<seg type="com" n="com284">bile</seg>
</hi> som endnu findes i det Angelsaxiske <hi rend="romanType">
    <seg type="com" n="com285"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">bilehvit,</lem><rdg wit="A">bilehvit</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app></seg> <seg type="com" n="com372">simplex</seg>, <seg type="com" n="com373">mitis</seg>,</hi> og <seg type="com" n="com368">Bolvise</seg> veed man betyder <seg type="com" n="com286">ondviis</seg>, <seg type="com" n="com287">uretviis</seg>; men herved er <seg type="com" n="com714">end</seg> at <seg type="com" n="com715">mærke</seg>, hvor gammelt altsaa Ordet <hi rend="spaced">viis</hi> er hos os, saavelsom hos Angelsaxerne, der endog have Ordet <hi rend="spaced">Viisdom,</hi> og saadanne Spor skulde <seg type="com" n="com288">Sproggranskere</seg> give Agt paa.</p></note>. <rs type="myth" key="myth1084">Bolvise</rs> sværtede nu <rs type="myth" key="myth1092">Hamunds</rs> Æt for <rs type="myth" key="myth1104">Sigars</rs> Sønner med løgnagtig Bagtale, og forsikrede dem saa ærlig, at det var Folk som aldrig brød sig enten om Troe eller Love, og som man derfor maatte holde i Skranker, ikke med Ord og Forbund, men med Sværdet over Hovedet. Han fik da ogsaa rigtig Ungersvendene sat sammen, og der stod et Slag i <placeName key="poet565">Hamundsfjord</placeName>, hvor baade <rs type="myth" key="myth1096">Helvin</rs> og <rs type="myth" key="myth1091">Hamund</rs> faldt for <rs type="myth" key="myth1104">Sigars</rs> <pb type="text" facs="1815_255_fax110.jpg" ed="A" n="72"/>Sønner. <rs type="myth" key="myth345">Habor</rs> var dengang langveis borte, men <seg type="com" n="com704">der</seg> han <seg type="com" n="com533">spurgde</seg> sine Brødres Fald, kom han over <rs type="myth" key="myth1081">Alf</rs> og <rs type="myth" key="myth1082">Alger</rs> med friske Folk og svalede sin Hevn i deres Blod. <rs type="myth" key="myth1097">Hildegisel</rs> blev derimod skudt i Flugten med et Spyd igjennem sin Bag, hvilket gav Anledning til at skose Tydskerne, thi ved slige Leiligheder maae Skam og Skade gjerne følges ad.</p>
<p rend="firstIndent">Med <seg type="com" n="com610">saa</seg> forrettet Sag tog <rs type="myth" key="myth345">Habor</rs> Kvindeklæder paa og gik til <rs type="myth" key="myth418">Signe</rs> mutters ene, for at minde hende om sit Løfte, som om han meende ei at have saaret Søsterhjertet der han fældte Brødrene, men Tingen er, at Kjærlighed gjør dristig, og han saae meer paa hendes Trofasthed end paa sin egen Brøde. For nu imidlertid at gjøre sig et Ærende, gav han sig ud for en af <rs type="myth" key="myth1089">Hakes</rs> <rs type="myth" key="myth368">Skjoldmøer</rs>; som havde Bud fra ham til <rs type="myth" key="myth1104">Sigar</rs>. Paa den Maneer blev han ladt ind i <seg type="com" n="com289">Fruerburet</seg>, og <seg type="com" n="com290">beskikket</seg> <seg type="com" n="com291">Natteleie</seg> mellem Ternerne, men der han om Aftenen havde tvættet sine Fødder, og Smaapigerne <seg type="com" n="com292">tørde</seg> ham, fik han det Spørgsmaal, hvoraf det kom sig at hans Been vare saa laadne, og Hænderne saa barkede at føle paa, og dertil svarde han som saa:</p>
<lg>
<l>
<seg type="com" n="com293">Harver</seg> først hvad jeg har pløiet,</l>
<l>Da I veed hvad jeg har døiet.</l>
<l>Over Stok og Steen man færdes,</l>
<l>Sagtens maae da Huden hærdes;</l>
<l><pb type="text" facs="1815_255_fax111.jpg" ed="A" n="73"/><!-- KV: hænger disse vers sammen? AH: jo-->Følg i Verden <rs type="myth" key="myth101">Valhals</rs> <rs type="myth" key="myth112">Norne</rs>,</l>
<l>Skuur med Gruus og klap med Torne;</l>
<l>Sveed og frys og <seg type="com" n="com294">vank</seg> i Skove,</l>
<l><seg type="com" n="com534">Vipper</seg> paa den steile Vove!</l>
<l>Hop paa Spyd og dands paa Skier!</l>
<l>See da om ei Saalen svier,</l>
    <l><pb n="63" ed="US" type="edition"/>Om ei mellem Od og Egge</l>
<l>Eder voxe Haar paa Lægge!</l>
<l>Mener I, at disse Lemmer,</l>
<l>Som den snevre Brynje klemmer,</l>
<l>Som de hvasse Sværde klappe,</l>
<l>Kan som Eders under Kappe,</l>
<l>Under <seg type="com" n="com295">Maard</seg> og hviden Liin,</l>
<l>Holde Huden blød og fiin?</l>
<l>Tænker I, at disse Hænder,</l>
<l>Hvori Staal for Naal sig vender,</l>
<l>Være kan saa bløde, hvide,</l>
<l>Som om jeg ved Eders Side</l>
<l>Daglig sad i lune Kammer,</l>
<l>Dreied Rokkehjul og <seg type="com" n="com651">Rammer</seg>?</l>
</lg>
<p rend="noIndent"><rs type="myth" key="myth418">Signe</rs> vidste godt at lade som hun troede hvert Ord, ja <seg type="com" n="com296">sandede</seg> det ydermere med ham og sagde<note type="footnote"><p rend="noIndent">
<rs type="myth" key="myth418">Signes</rs> Tale er hos <rs type="title" key="title83">Saxo</rs> ei sat paa Vers, men fordi han ei har kunnet faae den i Skik paa Latin, bør man jo vel prøve det paa Dansk, saameget mere som en ordret Oversættelse af saadanne opløste Vers vilde klinge heel tom og svulstig. Paa alle slige Steder har jeg da i Sinde at gjøre som her, og uden andet Hensyn give Talens Indhold i de bedste Riim og Lignelser jeg kan faae fat med Øret vendt mod Oldtids Røst.</p></note>:</p>

<lg n="1">
<l><pb type="text" facs="1815_255_fax112.jpg" ed="A" n="74"/>Skal man ei være sit Arbeide liig?</l>
<l>Er der ei Forskjel paa Kys og paa Krig?</l>
<l>Haanden, som bruger den mægtige Naal,</l>
<l>Hvormed der syes og sømmes i Staal,</l>
<l>Haanden, som fører den mægtige Sax,</l>
<l>Hvormed de Hoveder klippes som Ax,</l>
<l>Vorder vist ikke i Huden saa fiin,</l>
<l>Som den der piller paa Uld og paa Liin.</l>
<l>Fingrene bløde <seg type="com" n="com535">og</seg> lidt vilde due,</l>
<l>Til at faae Bugt med en haardnakket Bue,</l>
<l>Til at handtere paa skummende <seg type="com" n="com652">Baare</seg></l>
<l>Begede <seg type="com" n="com298">Takkel</seg> og <seg type="com" n="com299">bugede</seg> Aare.</l>
<l><rs type="myth" key="myth368">Skjoldmøen</rs> haver ei Hvile i <seg type="com" n="com300">Bur</seg>,</l>
<l>Fort maae hun følge den kaldende <seg type="com" n="com370">Lur</seg>,</l>
<l>Spydene slynge og Sværdene svinge,</l>
<l>Saa ud af Fingrene Blodstraaler springe;</l>
<l><seg type="com" n="com536">Husker</seg>, at Haanden, saa barket og haard,</l>
<l>Spinder Bedrifter som vi spinde Blaar!</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Sagtens maae ogsaa vel Saalerne hærdes,</l>
<l>Naar baade tidlig og silde man færdes,</l>
<l><pb type="text" facs="1815_255_fax113.jpg" ed="A" n="75"/><pb n="64" ed="US" type="edition"/>Naar man ved Strande paa stenede Bred</l>
<l><seg type="com" n="com301">Vanker</seg> saa mangt og saa mødigt et Fjed;</l>
<l>Sagtens gjør det ikke Fødder saa fine,</l>
<l>Som naar de knap over T<!-- AP: læderet -->ærskelen trine,</l>
<l>Træde paa Gulv og paa <seg type="com" n="com537">blommede</seg> Enge,</l>
<l>
<seg type="com" n="com302">Vanke</seg> som videst i Jomfruens Vænge.</l>
</lg>
<p rend="noIndent">Derpaa <seg type="com" n="com303">annammede</seg> hun <rs type="myth" key="myth345">Habor</rs> til sig i <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sin</lem><rdg wit="A">f<!-- emmenders?, AP ditto -->in</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> egen Seng, som for at gjøre Ære af den fremmede Møe, og under megen Kjærligheds Tale kom det som af sig selv at <rs type="myth" key="myth345">Habor</rs> tog Ordet og sagde:</p>
<lg>
<l>Hvis mig din Fader nu <seg type="com" n="com304">fage</seg>
</l><l>Ynkelig tager af Dage,</l>
<l>Vil da du <seg type="com" n="com305">væneste</seg> <seg type="com" n="com306">Blomme</seg></l>
<l>End vores Pagt ihukomme,</l>
<l>Eller kanskee vil du fæste</l>
<l>Munter den Første den Bedste?</l>
<l>Faaer kun din Fader at vide</l>
<l>Hvem du har her ved din Side,</l>
<l>Da er ei derpaa at tænke,</l>
<l>Han skulde Livet mig skjænke,</l>
<l>Ei hjelper Bod eller Bønner</l>
<l>Den som har slaget hans Sønner.</l>
<l>Dem har jeg fældet i Stavn,</l>
<l>Holder nu dig i min Favn,</l>
<l>Favner en <seg type="com" n="com698">Konninge-Daatter</seg> i Løn;</l>
<l>Saadant afsoner ei Bod eller Bøn.</l>
<l><pb type="text" facs="1815_255_fax114.jpg" ed="A" n="76"/>Siig da, min kjæreste <rs type="myth" key="myth418">Signelil</rs>, siig!</l>
<l>Hvad <seg type="com" n="com538">vilst</seg> du gjøre, naar jeg ligger Liig?</l>
</lg>
<p rend="noIndent">Da svarede <rs type="myth" key="myth418">Signe</rs>:</p>
<lg n="1">
<l>O! troe du mig, Kjæreste fiin!<!-- AP: læderet --></l>
<l>Din Dødsdag den vorder <seg type="com" n="com539">og</seg> min,</l>
<l>Hvorefter mon leve jeg skulde,</l>
<l>Naar du ligger kold under Mulde?</l>
<l>Nei, <seg type="com" n="com540">skalst</seg> du for Øxen dig bøie,</l>
<l>Ja hvor du saa lukker dit Øie,</l>
<l>Paa Straa, under blinkende Sværd,</l>
<l>Hvad heller paa skummende Bølge,</l>
<l>Ei længer jeg Livet har kjær,</l>
<l>Mig lyster kun flux dig at følge,</l>
<l><pb n="65" ed="US" type="edition"/>Og ende paa selvsamme Viis,</l>
<l>Thi Hjertet kun ønsker den Priis:</l>
<l>“Sin <rs type="myth" key="myth345">Habor</rs> saa troe liden <rs type="myth" key="myth418">Signe</rs></l>
<l>“I Død som i Liv vilde ligne.”</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>O, troe dog for Vist! ingenlunde,</l>
<l>Selv ei under Øxe og Sværd,</l>
<l>I Døden forlade jeg kunde</l>
<l>Den Svend som jeg elskede her,</l>
<l>Hvem først jeg min Finger lod kryste,</l>
<l>Hvem først jeg i Kjærlighed kyste,</l>
<l>Hvem ene blandt Drotter og Helte</l>
<l>Jeg undte at løse mit Belte!</l>
<l><pb type="text" facs="1815_255_fax115.jpg" ed="A" n="77"/>Nei, mener du at hos en Kvinde</l>
<l>End Troskab er mulig at finde,</l>
<l>Da troe dog for Eeden jeg svor,</l>
<l>Din <rs type="myth" key="myth418">Signelil</rs> holder sit Ord!</l>
</lg>

<p rend="noIndent">Denne Tale vederkvægede <rs type="myth" key="myth345">Habor</rs> igjen, thi efter<!-- AP: spies --> hans Tanker maatte man vel gjerne gaae i Ilden for at faae saa glædeligt et Løfte<note type="footnote"><p rend="noIndent">Maae <hi rend="romanType">
    <seg type="com" n="com307">digressio</seg></hi> ikke her forstaaes om <rs type="myth" key="myth345">Habors</rs> Udvandring for at gjæste <rs type="myth" key="myth418">Signe</rs>, da maae Oversættelsen forandres lidt, men mig synes det er heel <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">nødvendigt</lem><rdg wit="A">u<!-- KV: er dette et omvendt 'n' eller mangler der et 'n'som i 'unødvendig'?, AP: ditto -->ødvendigt</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>.</p></note>. Imidlertid var han forraadt af <rs type="myth" key="myth418">Signes</rs> Terner, og der kom Folk fra Kongens Gaard som skulde fange Fuglen før han<!-- | i eks. 1, AP: ikke i dette eks. --> fløi af Bure; <rs type="myth" key="myth345">Habor</rs> gjorde dem det <seg type="com" n="com705">braaget</seg> nok, <seg type="com" n="com706">slog ned for Fode</seg> og værgede sig længe som en Mand, men endelig blev han dog fanget og ledt frem paa Thinge. Der han nu skulde dømmes blev der Splid i <seg type="com" n="com541">Menigheden</seg>, Somme sagde at han skulde skee al Landsens Ulykke, som han den havde voldt, <rs type="myth" key="myth1084">Bolvises</rs> Broder, <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1113">Bilvise</rs>,</hi> derimod og Andre med ham, som brugde <hi rend="spaced">bedre Forstand,</hi> <seg type="com" n="com308">erindrede</seg>, at det var bedre, man tog Gavn af slig en Helt, end at tage ham saa ynkelig af Dage. Da stod <rs type="myth" key="myth1084">Bolvise</rs> op, talede og sagde: at det var kun et <seg type="comStart" n="com309"/>Skarns-<pb type="text" facs="1815_255_fax116.jpg" ed="A" n="78"/>Raad<seg type="comEnd" n="com309"/> at bede Kongen spare, hvor han havde Blod at hævne, og at neddæmpe ved utidig Barmhjertighed en saa retmæssig Vredes stærke Rørelse. Hvor er det dog vel mueligt, sagde han, at <rs type="myth" key="myth1104">Sigar</rs> skulde kunne lade sig bevæge til Skaansel <hi rend="spaced">her,</hi> til Medynk over den som røvede ham først i tvende Sønner Alderdommens Trøst, og lod sig end ei dermed nøie, nei lokkede hans <seg type="com" n="com699">Daatter</seg>, beskjæmmede hans hvide Haar! Nu gik hardtad hele Thinget over til <hi rend="spaced">hans</hi> Mening, og <rs type="myth" key="myth345">Habor</rs>, som i Førstningen var saa <pb n="66" ed="US" type="edition"/>godt som næsten frikjendt, fældtes nu eenstemmig og fordømtes til at hænge i en Galge. Reist var Galgen, Dronningen stod med et Bæger, rakde ha<!-- AP: læderet -->m det, bad ham nu slukke sin Tørst, og udøsde sin Galde over ham i disse <seg type="com" n="com653">Banderiim</seg>:</p>
<lg>
<l>Stolten <rs type="myth" key="myth345">Habor</rs>! dømt paa Thinge,</l>
<l>Til i Galgen høit at svinge!</l>
<l>See, hvor jeg dig vederkvæger</l>
<l>Med det fulde <seg type="com" n="com310">
<rs type="myth" key="myth8">Brage</rs>-Bæger</seg>!</l>
<l>Sluk din Tørst, du Dø<!-- AP: læderet -->dens Mand,</l>
<l>Drukn din Rædsel om du kan!</l>
<l>Bold du <seg type="com" n="com311">est</seg>, saa frygt kun ikke</l>
<l>For dit Gravøl selv at drikke!</l>
<l>Drik, saa du kan drukken fare</l>
<l>Ned til <rs type="myth" key="myth33">Helas</rs> Helteskare;</l>
<l><pb type="text" facs="1815_255_fax117.jpg" ed="A" n="79"/>Thi nu stolt du klæde skal</l>
<l>Bænken i den mørke Hald,</l>
<l>Give <seg type="com" n="com540">skalst</seg> du brat i Vaande</l>
<l>Ravne <seg type="com" n="com312">Brad</seg> og <rs type="myth" key="myth33">Hel</rs> din Aande.</l>
</lg> 
    
<p rend="noIndent">Ungersvenden tog imod Hornet som det ham rakdes, og Sagnet melder at han svarede som følger:</p>
<lg n="1">
<l>Hil være Kalken, den sidste jeg smager!</l>
<l>Hil være Haanden hvori jeg den tager!</l>
<l>Den bar <seg type="com" n="com542">og</seg> Staalet i Vælde</l>
<l>Til dine Sønner at fælde.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Hil mig! thi ei uden priseligt Minde</l>
<l>Trøstig jeg ganger for <rs type="myth" key="myth347">Gladheim</rs> at finde,</l>
<l>Hevnet, jeg uden at grue</l>
<l><rs type="myth" key="myth59.m">Hærfaders</rs> Helte tør skue,</l>
<l>Skikket jeg haver fra Valen</l>
<l>Venlige <seg type="com" n="com654">Forbud</seg> til Salen,</l>
<l>Jeg har i Konningeblod</l>
<l>Badet min Haand og min Fod.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Vee dig, du rasende Niddinge-Kvinde!</l>
<l>Vee dig, du raser og spotter i Blinde.</l>
<l><seg type="com" n="com543">Sjunke</seg> ei <seg type="com" n="com500">for mig</seg> i blomstrende Alder</l>
<l>Svendene som dine Sønner du kalder?</l>
<l><pb n="67" ed="US" type="edition"/>Hanen, hver Morgen han ryster med Vingen</l>
<l>Galer for dig: end i Dag kommer Ingen,</l>
<l><pb type="text" facs="1815_255_fax118.jpg" ed="A" n="80"/>Døden har fanget din Glæde i Gjem</l>
<l>Aldrig den kommer med Sønnerne hjem<!-- AP: læderet/sværte -->,</l>
<l>Vee dig, o ! vee dig og vrie dine Hænder!</l>
<l>Ikke saa <seg type="com" n="com544">usæl</seg> en Moder jeg kjender.</l>
</lg>
<p rend="noIndent">Saaledes hevnede han sig over <seg type="com" n="com313">Helveis Trudselen</seg> ved at ihukomme de Ungersvendes Fald til Moderens Forsmædelse, saa kastede han Bægeret tilbage imod Dronningen, saa Miøden sprang og sprudede i hendes Ansigt.</p>
<p rend="firstIndent">
<rs type="myth" key="myth418">Signe</rs> sad imidlertid i <seg type="com" n="com314">Buret</seg> imellem de grædende Terner og sagde: har I nu Hjertelag til, Smaapiger! at samtykke mig i det som jeg tænker nu paa? Dertil svarede de, at de vilde være hende følgagtige i Alt hvad hendes Hjerte maatte begjære, og lovede baade med Haand og Mund at blive deres Jomfrue troe. Da brast <rs type="myth" key="myth418">Signe</rs> i Graad og sagde: Saamænd, da har jeg i Sinde at følge i Døden den eneste Mand jeg har favnet i Verden, og vil I som jeg, da saasnart vi faae Bud at de kvæle ham deroppe, da lægge vi Blus under <seg type="com" n="com315">Buret</seg>, gjøre vore Slør til Strikker, skyde dristig Skamlerne til Side, og hænge os selv under Loftet. Dertil gav de alle deres <seg type="com" n="com316">Minde</seg>, og <rs type="myth" key="myth418">Signe</rs> skjænkede for dem med den klare Viin, for at mildne og formindske Dødsens Angest.</p>
<pb type="text" facs="1815_255_fax119.jpg" ed="A" n="81"/>

<p rend="firstIndent">Saa førde de da <rs type="myth" key="myth345">Habor</rs> op paa Høien, som har siden faaet Navn efter ham, men som han nu stod under Galgen, faldt det ham ind, at <seg type="com" n="com317">forsøge</seg> sin Kjærestes Troeskab, derfor bad han at hans Kappe maatte hænges først, aldenstund det vilde være ham fornøieligt, paa Gravsens Bred at see, som i en Lignelse, sit Endeligt afbildet. Man føiede ham <seg type="com" n="com707">og</seg> i denne Bøn, og <rs type="myth" key="myth418">Signes</rs> Vagt, som tænkde det var <rs type="myth" key="myth345">Habor</rs> selv man hængde op, gav flux sit Tegn til Pigerne derinde, som ogsaa ufortøvet satte Ild paa <seg type="com" n="com318">Buret</seg>, skjød Skamlerne tilside, og hængde saa <seg type="com" n="com319">tilhobe</seg> under Bjelkerne paa Rad. Dengang nu <rs type="myth" key="myth345">Habor</rs> saae at der var Ild i Kongens Gaard, og saae det velbekjendte kjære Sovekammer staae i Lue, da sagde han, at Dødens Kvide var som ingen Ting imod den Fryd han følde over sin Kjærestes vidunderlige Trofasthed, ja skyndte selv paa Kongens Tjenere, og hvor lidt han ændsede at døe gav han tilkjende med det Riim han gjorde:</p>
<lg n="1">
<l>Rask, I Svende! <seg type="com" n="com545">nøler</seg> ikke!</l>
<l><seg type="com" n="com546">Hænger</seg> mig kun høit i Strikke,</l>
<l>Sødt det er mig, dig at fø<!-- AP: læderet -->lge</l>
<l>Favre Brud paa Lue-Bølge.</l>
<l><pb n="68" ed="US" type="edition"/>See dog, hvor den klare Lue</l>
<l>Svinger sig mod Himlens Bue!</l>
<l><pb type="text" facs="1815_255_fax120.jpg" ed="A" n="82"/>Kjærlighed i disse Flammer</l>
<l>Blusser ud fra <rs type="myth" key="myth418">Signes</rs> Kammer,</l>
<l><hi rend="spaced">Og hvad klart i dem afmales,</hi></l>
<l><hi rend="spaced">Mindes, til hvert Hjerte svales.</hi></l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Ord du holdt, o Pige sød!</l>
<l>Huld og troe i Liv og Død.</l>
<l>Her vi gaae i Døden sammen,</l>
<l>Hist vi samles brat i Gammen,</l>
<l><seg type="com" n="com320">Uforkrænkelig</seg> jeg veed</l>
<l>Er den første Kjærlighed.</l>
<l>Hil da hver som i sit Liv</l>
<l>Vandt en saadan <seg type="com" n="com547">Venneviv</seg>!</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Med en <rs type="myth" key="myth346">Fylgje</rs> som den bedste</l>
<l>Han kan <rs type="myth" key="myth101">Valhals</rs> Guder gjæste,</l>
<l>Han har, sært men sødt at sige,</l>
<l>Selskab i de Dødes Rige.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l><seg type="com" n="com548">Knytter</seg> kun de korte Tømmer!</l>
<l>Døden mig til Fryd fordømmer,</l>
<l>Galgen er mig Ganger bedste,</l>
<l><rs type="myth" key="myth418">Signe</rs> rider jeg at <seg type="com" n="com321">fæste</seg>.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l><seg type="com" n="com549">Skriger</seg> kun I sultne Ravne!</l>
<l>Jeg min <rs type="myth" key="myth418">Signe</rs> gaaer at favne,</l>
<l>Naar I skrige over <seg type="com" n="com322">Brad</seg>,</l>
<l>Kvæde I mit Brude-Kvad.</l>
</lg> 
<pb type="text" facs="1815_255_fax121.jpg" ed="A" n="83"/>

<lg n="6">
<l><seg type="com" n="com550">Hører</seg>! tvende Verdner sjunge,</l>
<l>Juble ud med liflig Tunge:</l>
<l><hi rend="spaced">Lige troe i lige Gammen</hi></l>
<l><hi rend="spaced">Hjerterne nu hvile sammen!</hi></l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Lystig, lystig, op ad Stige!</l>
<l>Jeg det føler, jeg det veed;</l>
<l><hi rend="spaced">Selv ei i de Dødes Rige</hi></l>
<l><hi rend="spaced">Døer den dybe Kjærlighed.</hi></l>
</lg>
    <p rend="noIndent">Det var hans Ord, og <hi rend="spaced">derpaa</hi> døde han i Galgen, og for at Ingen dog skal tænke at hvert Spor af denne Oldtids <seg type="com" n="com551">Handel</seg> <pb n="69" ed="US" type="edition"/>er saa reent udslettet, maae jeg dog ogsaa <seg type="com" n="com640">formelde</seg>, at der gaaer Syn for Sagn endnu den Dag i Dag, thi baade bærer den Vang hvor Galgen stod, endnu Navn efter <rs type="myth" key="myth345">Habor</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent">At jeg ei, som <persName key="pe350">Vedel</persName>, har oversat <hi rend="romanType">
<seg type="com" n="com323">pago</seg>
</hi> ved <hi rend="spaced">Landsbye</hi> men ved <hi rend="spaced">Vang,</hi> er ingenlunde fordi aldrig nogen Bye, saavidt man veed, har baaret <rs type="myth" key="myth345">Habors</rs> Navn, thi det er <persName key="pe237">Saxos</persName> Sag, og kjender jeg ham Ret, da vidste han vel Rede til hvad han saaledes skrev; men kun fordi jeg troer, at enten har <persName key="pe237">Saxo</persName> paa dette Sted forstaaet Slette eller Vang ved <hi rend="romanType">
<seg type="com" n="com324">pagus</seg>
</hi> eller <seg type="com" n="com597">og</seg> skrevet et andet Ord, og til den Troe bevæges jeg ei blot ved den <hi rend="romanType">
<seg type="com" n="com325">planities Haberina</seg>
</hi> som findes i <persName key="pe897">Stephanii</persName> <rs type="title" key="title2954">Noter</rs>, men især derved at <persName key="pe237">Saxo</persName> her ikke nævner den Bakke han i det Foregaaende har sagt fik Navn efter <rs type="myth" key="myth345">Habor</rs>, som han vel maatte gjort, hvis den ei indbefattedes under det Ord vi læse <hi rend="romanType">
<seg type="com" n="com326">pago</seg>.</hi> Desuden hentyde Ordene: <hi rend="romanType">
<seg type="com" n="com327">
    <hi rend="spaced">extinctus</hi> vocabulum intulerit</seg>,</hi> som mig synes, klarlig paa <rs type="myth" key="myth345">Habors</rs> <hi rend="spaced">Dødssted</hi> selv.</p></note>, og lidt neden for <placeName key="fak509">Sigerstæd</placeName> seer <pb type="text" facs="1815_255_fax122.jpg" ed="A" n="84"/>man en Smule Brink, hvor Brokkerne tydelig vise at der ha<!-- læderet i eks. 1, AP: ikke i dette eks. -->r staaet en Bygning i gamle Dage, ja paa selvsamme Sted skal en Bonde der gik og pløiede have fundet en Bjelke, som den der fortalde det til <persName key="pe223">Biskop Absalon</persName> sagde, han havde seet med sine egne Øine.</p>
<p rend="firstIndent">
    <rs type="myth" key="myth1089">Hake Hamundsen</rs> laae i <seg type="com" n="com552">Hærgefærd</seg> <seg type="com" n="com625">under</seg> <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="efter kilden"><placeName key="fak583">Irland</placeName></lem><rdg wit="A">Island</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, dengang han <seg type="com" n="com621">spurgde</seg> disse sørgelige Tidender, og stævnede da flux til <placeName key="fak14">Dannemark</placeName>, med Od og Eg at hævne sine Brødre, men da blev han forladt baade af <seg type="com" n="com329">Sællandsfaren</seg> <rs type="myth" key="myth1088">Haagen Vigersen</rs> og af <rs type="myth" key="myth185">Stærkod<!-- AP: læderet/mangler sværte -->der</rs>, som nu begge, lige siden <rs type="myth" key="myth1102">Regnalds</rs> Fald havde troligen fulgt ham, og at de nu toge Orlov, det kom deraf, at den Ene var <seg type="com" n="com330">vennehuld</seg> og den Anden elskede sit Fædreneland, saa de havde <seg type="com" n="com331">skiellig</seg> Aarsag til at enes i det Stykke. <pb type="text" facs="1815_255_fax123.jpg" ed="A" n="85"/><hi rend="spaced">Kjærlighed</hi> formeende Haagen at <seg type="com" n="com332">bære Avindskjold</seg> mod Fædrenelandet, thi han vilde ikke være den, der mens Fjender <seg type="com" n="com333">droges</seg>, sloges med Landsmænd; og nu <rs type="myth" key="myth185">Stærkodder</rs>, han vilde ei gaae i Marken mod gamle <rs type="myth" key="myth1104">Sigar</rs>, under hvis gjæstmilde Tag han havde fordum hvilet, thi det tykdes ham, var at betale Godt med Ondt. Saaledes finder man dem, der agte Gjæsteretten saa hellig, at de lade sig for ingen Priis bevæge til at gjøre dem noget Meen, under hvis Tag de komme ihu at have nogensinde <seg type="com" n="com708">annammet</seg> Herberge og venlig Tjeneste. Dog, <rs type="myth" key="myth1089">Hake</rs> fandt, at han havde tabt meer i sine Brødre, end han tabde nu i disse <seg type="com" n="com602">Kjæmper</seg>, blev derfor ved sit Forsæt og løb med sin Flaade ind i en Havn, som heder paa Latin <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com334">exercituum sinus</seg>,</hi> og <placeName key="his585">Hærvig</placeName> paa Dansk. Der gjorde han Landgang og slog sin Leir lige paa <seg type="com" n="com630">den selvsamme Stæd</seg>, hvor nu den Bye og Befæstning ligger, som <persName key="pe227">Esbern</persName> har bygt til et Bolværk for Landsfolket imod de grumme, hedenske Sørøvere, der nu ikke skal lystes ved at <pb n="70" ed="US" type="edition"/><pb n="8" ed="US" type="edition"/>komme derind. Derpaa deelde <rs type="myth" key="myth1089">Hake</rs> sin Flaade i trende Parter, og lod saa Totrediedelen af Skibene med nogle <seg type="com" n="com335">Roerskarle</seg> løbe op ad <placeName key="fak577">Susaa</placeName>, enddog det var en farlig Sejlads den samme for de mange Bugters og Krumningers Skyld som Aaen slaaer, men det gjorde han for at Fodfolket 
<pb type="text" facs="1815_255_fax124.jpg" ed="A" n="86"/>

<app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">kunde</lem><rdg wit="A">kunde kunde<!-- KV: ditografi, 'kunde' st&#x00E5;r to gange; AP: ditto + det ene "kunde" står på side 85 i dette eks. --></rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> have en Tilflugt i Nødsfald<note type="footnote"><p rend="noIndent">Saaledes at lade <hi rend="romanType">
<seg type="com" n="com336">copias</seg>
</hi> alene gjælde <hi rend="spaced">Skibene</hi> og oversætte <hi rend="romanType">
<seg type="com" n="com337">subsidium</seg>
</hi> ved <hi rend="spaced">Tilflugt,</hi> synes mig er den eneste Maade hvorpaa disse Ord kan komme til at rime sig godt mod <hi rend="romanType">
<seg type="com" n="com338">paucis remigio destinatis</seg>
</hi> og den hele <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Fortælling</lem><rdg wit="A">Førtælling</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>; men nu kan Andre see efter.</p></note>. Med den hele øvrige Hær drog han da landveis op, og holdt sig meest til Skovene, for at fare ubemærket, thi, skal jeg sige os, hvor der nu er <seg type="com" n="com339">brat</seg> Agerland med lidt <seg type="com" n="com340">Purskov</seg> alt imellem, der var i gamle Dage Skov ved Skov. Hvor nu tilsidst Skoven slap, og den aabne Mark tog fat, der lod <rs type="myth" key="myth1089">Hake</rs> sine Folk hugge Grene af Træerne for at bære, saa at sige, Skov og Skygge med sig, og for at de kunde være deslettere til Beens, lod han dem kaste Balg og Brynje og gaae frem med blotte Sværd, og til en evig <seg type="com" n="com341">Amindelse</seg> har baade en Bakke og et Vad faaet Navn deraf. Saaledes sneeg han sig om Nattetide to Vagter forbi, men den tredie blev ham dog vaer, studsede over det Vidunder han saae, løb lige til <rs type="myth" key="myth1104">Sigars</rs> Herberge og sagde at han havde en forunderlig Ting at melde, thi, sagde han, for mine Øine at see, kommer der en heel Skov af grønne Smaatræer anstigende, ligesom det kunde <pb type="text" facs="1815_255_fax125.jpg" ed="A" n="87"/>være levende Folk der gik. Hvor langt er den Skov vel borte, spurgde Kongen. Tæt herved, svarde Vagten. Ja saa, blev Kongen ved, saa er det min Død, det Vidunder spaaer, og deraf kommer det at saadan en Rafte med Kviste og Løv heder endnu i Folkemunde en <seg type="com" n="com342">
Helstav</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com343">palus lethalis</seg></hi> pleier at oversættes <hi rend="spaced">
    <seg type="com" n="com344">Mordkjær</seg>,</hi> men det lider nu Sammenhængen ingenlunde, men om jeg nu har truffet det Rette ved at tage <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com345">palus</seg></hi> i sin anden Betydning, er et andet Spørgsmaal, men uagtet Forbindelsen mellem <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com346">palus</seg></hi> og <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com347">succisorum fruticum</seg></hi> ogsaa her er lidt haard, tvivler jeg dog om den kan gjøres lettere, og Udveien faldt mig ind ved at tænke paa Islændernes <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com348">Feikn-stafr</seg></hi> og især paa <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com349">gambantein</seg>.</hi> Den Troldstav <rs type="myth" key="myth66">Skirner</rs> skar, ventelig med <rs type="myth" key="myth18">Freis</rs> Sværd, og brugde til at kyse <rs type="myth" key="myth24">Garde</rs> <hi rend="romanType">(<rs type="title" key="title133">F&#x00F6;r-Skirnis XXXII</rs>).</hi> Skulde nu Nogen vide en bedre Forklaring eller kanske et <seg type="com" n="com350">Almueord</seg> der minder om <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com351">palus lethalis</seg>,</hi> da beder <persName key="pe237">Saxo</persName> indstændig at det maatte gjøres os vitterligt.</p></note>. Eftersom nu <rs type="myth" key="myth1104">Sigar</rs> var bange for at blive indeklemt i Gyderne, drog han fra Byen ud paa Marken paa en aaben Plads, hvor han med Vaaben i Haand vilde tage mod Fjenden. Der stod da Slaget ved den saakaldte <placeName key="his587">Valbrønd</placeName>, det er Ligenes eller Neder<pb type="text" facs="1815_255_fax126.jpg" ed="A" n="88"/>lagets Brønd, thi <rs type="myth" key="myth1104">Sigar</rs> kom til Kort i Striden, segnede og faldt der sammesteds.</p>
    <p rend="firstIndent">Nu var da <rs type="myth" key="myth1089">Hake</rs> Sejerherre, men han misbrugde Lykken <pb n="71" ed="US" type="edition"/>skammelig til stor Udaad, thi han var saa blodtørstig at han sparede hverken Høi eller Lav, Kjøn eller Alder, og havde ei engang Saameget enten Hjerte eller Ære i Livet, at han skulde bluedes ved at besudle sit Sværd med Kvindeblod, og slagte Smaabørn i Moderens Skjød.</p>
    <p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com709">Der</seg> Saadant rygtedes, da kom <!-- AP: spies -->der Liv i <rs type="myth" key="myth1105">Syvald Sigarson</rs>, som hidindtil havde siddet dorsk paa Bænk i Faderborgen, men stod nu op saa harmefuld og sankede Folk til <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="efter kilden">Hævn</lem><rdg wit="A">Havn</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>. <rs type="myth" key="myth1089">Hake</rs> mærkede hvor Folket flokkedes, da blev han ræd og skyndte sig ad <placeName key="his585">Hærvig</placeName> til med Tredieparten af sit Folk, for til Søes at frelse sig med Flugten. <rs type="myth" key="myth1108">Stolt-Haagen</rs> derimod, hans Hjelpermand, lod ikke Modet falde fordi <rs type="myth" key="myth1089">Hake</rs> <seg type="com" n="com352">flydde</seg>, dertil var han for stolt af den nylige Seier, vilde <seg type="com" n="com710">og</seg> hellere falde end flye. Han blev da nu tilbage som Høvding for den øvrige Hær, og slog sin Leir lidt nedenfor ved <placeName key="fak561">Alsted Bye</placeName> for at bie paa Flaaden, thi den var endnu ikke kommet op af Aaen til sit beskikkede Sted, og bister var <rs type="myth" key="myth1088">Haagen</rs>, thi han gav Skibsfolkets Dovenskab Skyld for den <seg type="com" n="com353">Langeleegs</seg> Fart.</p>

    <p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1815_255_fax127.jpg" ed="A" n="89"/>Imidlertid gjorde <rs type="myth" key="myth1104">Sigars</rs> Fald og <rs type="myth" key="myth1105">Syvalds</rs> Kjærlighed saa dybt et Indtryk paa det ganske Folk, at hver Mand glødede og greb til Vaaben, ja, det er ingen Løgn, at Kvinder stilde sig hos Mæn<!-- AP: læderet -->d paa Rad, at fægte under <placeName key="fak14">Danmarks<!-- AP: læderet --></placeName> Banner. <seg type="com" n="com709">Der</seg> Soel gik op den næste Morgen, begyndte Slaget imellem <rs type="myth" key="myth1088">Haagen</rs> og <rs type="myth" key="myth1105">Syvald</rs>, to ganske Dage blev der stridt, og stridt med højeste Forbittrelse, Hæren gik i Blod, begge <seg type="com" n="com354">Høvidsmænd</seg> faldt, men Seierskrandsen smykkede dog Levningen af <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Sønner.</p>
    <p rend="firstIndent">Natten efter Slaget kom da <rs type="myth" key="myth1089">Hakes</rs> Flaade endelig til Stæde og havde smaalig maattet stage sig langs op ad <placeName key="fak577">Susaa</placeName>, thi dengang var der dog en Slags Seilads, nu derimod er det kun sjelden man seer Skibe der, for den Sags Skyld at Løbet er blevet snevrere og Vandet mindre, alt som Brinkerne groede til og Mudderet tog Over<!-- AP. læderet -->haand. Saasnart det nu <seg type="com" n="com628">dagede</seg>, saae Skibsfolket deres Sta<!-- AP: læderet -->lbrødres Liig, de gave sig da flux ifærd med at stæde Høvdingen til Jorde, og opkastede derfor en m<!-- AP: læderet -->ægtig Høi, som man efter Sagnet viser den og kalder <placeName key="his564">Haagens Begravelse</placeName>. Imidlertid kom <rs type="myth" key="myth1085">Borkard</rs> med de skaanske Ryttere pludseligen over dem, slog hver og een ihjel, bemandede de tomme Skibe, og foer, som Fugl mon flyve, efter <rs type="mythStart" key="myth1089"/>Hake Ha<pb type="text" facs="1815_255_fax128.jpg" ed="A" n="90"/>mundsen<rs type="mythEnd" key="myth1089"/>. Han greb ham <seg type="com" n="com598">og</seg> i Flugten, sloges med ham og ængstede ham <seg type="com" n="com613">saa</seg>, at han med Nød og Neppe frelsde tre af sine Skibe, og <seg type="com" n="com711">undkom</seg> til <placeName key="fak126">Skotland</placeName>, hvor han døde to Aar efter.</p>
    <p rend="firstIndent"><pb n="72" ed="US" type="edition"/>Krig og Vanheld havde nu saaledes ødelagt den Kongelige Stamme her i <placeName key="fak14">Dannemark</placeName>, at der var igjen kun et eenligt Skud tilbage, og det var <rs type="myth" key="myth1104">Sigars</rs> <seg type="com" n="com700">Sønnedaatter</seg>, den <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1087">Gyrithe</rs></hi> som <rs type="myth" key="myth1083">Alvilde</rs> havde født <rs type="myth" key="myth1081">Alf Sigarsen</rs>, og der nu Folket savnede sin gamle <seg type="com" n="com627">odelsbaarne Kongeslægt</seg>, da skildtes Riget ad, og i hvert Landskab kaarede man sig en indfødt Høvding. Saaledes blev da en <rs type="myth" key="myth1101">Ostmar</rs> Høvding i <placeName key="fak161">Skaane</placeName>, <rs type="myth" key="myth1099">Hunding</rs> i <placeName key="fak15">Sjælland</placeName>, <rs type="myth" key="myth1093">Hane</rs> i <placeName key="fak70">Fyen</placeName>, <rs type="myth" key="myth1103">Rørik</rs> og <rs type="myth" key="myth1112">Hather</rs> i <placeName key="fak76">Jylland</placeName>.</p>
<fw type="shortLine"/>
</div>
    <div type="Kundgjørelse"> 

        <pb type="text" facs="1815_255_fax129.jpg" ed="A" n="91"/>
        <pb n="73" ed="US" type="edition"/>

<head rend="1">Kundgjørelse fra Selskabet for de Nordiske Oldskrifters Udgivelse &#x0026;c.</head>
        
<p rend="noIndent">
<hi rend="initial">H</hi>vad vi i en foreløbig Kundgjørelse, mest bestemt for de Medlemmer af det Kongelige Norske Selskabs Kjøbenhavnske Afdeling, der ei vare tilstæde ved Slutningsmødet den 3die August, have forklaret, gjentage vi her, at nemlig den forrige Kjøbenhavnske Afdeling fandt det nødvendigt med et venligt Farvel at adskille sig fra <seg type="com" n="com355">velbemeldte</seg> Selskab, men at de ved Mødet nærværende Medlemmer eenstemmig besluttede at oprette et eget Selskab, hvis Ønske var at bidrage til Vedligeholdelse af det aandelige Samfund i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, som er skabt igjennem Historien, elskeligt i sin Grund, livsalig i sin Virkning, og hvis egenlige <seg type="com" n="com356">Idræt</seg> skulde være at fremme <seg type="com" n="com716">Udgave</seg> og Udbredelse af historiske <pb type="text" facs="1815_255_fax130.jpg" ed="A" n="92"/>Bøger der i <placeName key="fak24">Norden</placeName> kande gjøre Krav paa almeen Interesse.</p>
<p rend="firstIndent">
    <persName key="pe237">Saxos</persName> og <persName key="pe49">Snorros</persName> herlige Krøniker, der i de forbigangne Aarhundreder have været menig Mand saa kjære, ere Mindesmærker fra <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Middelalder til hvilke intet af <placeName key="fak12">Europas</placeName> Folk kan vise Magen<!-- AP: læderet -->, og ret fortrinlig skabte og skikkede til baade ved Stiil og Indhold at gavne og forlyste ædle Gemytter i Borge og Hytter til at vække og nære den Fædrelandskjærlighed, der, fremforalt i <placeName key="fak24">Norden</placeName> er Folkenes, i de sidste Dage hardtad stemte, Livsaande, disse ægte <seg type="com" n="com555">Dannefe</seg> maatte naturligviis først og fremmest fængsle Selskabets Øie, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">og</lem><rdg wit="A">og og<!-- KV: dobbelt 'og', AP: ditto --></rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> det saameget mere, som ny Oversættelser af disse den Nordiske Sagas Hovedbøger just nu ere under Arbejde, og den Kjøbenhavnske Afdeling netop havde havt det Hverv at besørge <rs type="title" key="title551">Heimskringla</rs> oversat og udgivet.</p>
    <p rend="firstIndent"><pb n="74" ed="US" type="edition"/>Da Selskabet derfor kaarede os til for Øieblikket at betænke dets Tarv, paalagdes det os, som vor første Forretning, at tilskrive Selskabet for <placeName key="fak41">Norges</placeName> Vel et venligt Afskeds<pb type="text" facs="1815_255_fax131.jpg" ed="A" n="93"/>brev, og som den anden at udgive en Prøve af hine Bøgers nye Oversættelse me<!-- KV: læderet -->d et venligt Spørgsmaal til <persName key="pe237">Saxos</persName> og <persName key="pe49">Snorros</persName> Landsmænd, om de, hvis Oversættelsen tækkedes dem, vilde bidrage til, at den snart og sømmelig kunde <seg type="com" n="com357">udgaae</seg> og sælges for en Smaating.</p>
<p rend="firstIndent">Efterat vi nu alt have stræbt at opfylde den første Pligt, ile vi med at opfylde den anden, i det vi fremlægge Prøven og indbyde Enhver til, efter Lyst og Leilighed at bidrage sin Skjærv enten til Selskabets Forehavende i Almindelighed, eller til disse tvende Bøgers Udgave i Særdeleshed. Vort Ønske er at saamange Enkelte i <placeName key="fak24">Norden</placeName> som mueligt skulle bidrage, og saaledes erhverve sig Deelagtighed i hvad der er vort fælleds herlige <seg type="com" n="com599">Odelsgods</seg>, og derfor modtages selv de mindste Bidrag med samme Glæde som de største. Høieste-Rets-Advocat <hi rend="spaced">
    <persName key="pe240">Treschov</persName>,
</hi> boende i <placeName key="fak582">Frederiksberggaden</placeName> No. 13, modtager indtil Videre saavel Bidrag, som Anmeldelser, hvis Nogen skulde ønske at forsikkre Selskabet om en Understøttelse, det ei var hans Leilighed strax at yde, og for <pb type="text" facs="1815_255_fax132.jpg" ed="A" n="94"/>hvert Bidrag af 10 <seg type="com" n="com358">Rbdlr. N. V.</seg> og derover, meddeles en Qvittering, der, hvis de anmeldte Bøger ei udkomme, sikkrer Ihændehaveren sit Bidrags Tilbagelevering. For <placeName key="fak41">Norge</placeName> blive andre Anstalter trufne, og snarest mueligt skal vi nævne flere Steder omkring i Landet, hvor Bidrag kan leveres og Qvitteringer modtages, men saavel i Mellemtiden, som fremdeles, vilde det meget fremme Værket, hvis Enhver, der fortrinlig lægger denne Sag paa Hjerte, samlede de Bidrag Venner og Bekjendte vilde yde, fremsendte dem og modtog Beviis enten under Eet fra det Hele eller særskilt efter Behag. Derved vandtes ogsaa det, at der <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">kunde</lem><rdg wit="A">kuude</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail><!-- AP: ditto --></app> gives Beviser selv for de mindste Bidrag, hvilket, naar de indkomme særskilte, vilde medføre for stor Uleilighed. At der skal vorde aflagt det strængeste offenlige Regnskab, derfor borge vi med Alt hvad der er helligt for sanddru og ordholdne Mænd.</p>
<p rend="firstIndent">Fremdeles er det os en kjær Pligt at vedføie denne Indbydelse al den Oplysning om dette <pb type="text" facs="1815_255_fax133.jpg" ed="A" n="95"/>Værk og Selskabets Formaal, som vi for Øieblikket kan give.</p>
    <p rend="firstIndent">Efter vor Betænkning skal saavel <persName key="pe237">Saxos</persName> som <persName key="pe49">Snorros</persName> Krønike udkomme i to Qvartbind trykkes med stor Skrift, omtrent som <persName key="pe576">Peder Klausens</persName> <rs type="title" key="title576">Snorro</rs>, og betales med 1 a 2 <seg type="com" n="com359">Sk. Rbp.</seg> Arket, blot for ikke til Unytte at kastes ind i Husene. <rs type="title" key="title153">Saxos Bog</rs> vil <pb n="75" ed="US" type="edition"/>da udgjøre omtrent 100 og <rs type="title" key="title697">Snorros</rs> 170 Ark, hvert Ark i et Oplag af 2000 Stykker, der synes passende, vil efter et løseligt Overslag koste 50 <seg type="com" n="com360">Rbdlr.</seg> og hele Værket altsaa omtrent 13500 <seg type="com" n="com361">
        <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Rbdlr</lem><rdg wit="A">Rbblr</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail><!-- AP: ditto --></app>. N. V.</seg> Kan nu Selskabet betids <seg type="com" n="com362">see Udvei til</seg> <seg type="com" n="com556">Hælvden</seg> af denne Sum, haaber det endnu i 1816 at kunde udgive de to første Bind, nemlig <rs type="title" key="title83">Saxos 9 første Bøger</rs> og <rs type="title" key="title551">Heimskringla</rs> til <persName key="pe1049">Harald Haardraades</persName> Fald. Kunde vi pryde disse Udgaver med <seg type="com" n="com363">Kobberet</seg> af <rs type="title" key="title83">Saxos</rs> gamle, herlige Tolk, <persName key="pe350">Anders Sørensen Vedel</persName>, og af en Nordmand der kunde staae i <persName key="pe576">Peder Klausens</persName> Sted, da vilde det glæde os, og vi bør ikke tvivle om her at møde Konstnere, som med Lyst ville bi<pb type="text" facs="1815_255_fax134.jpg" ed="A" n="96"/>drage til at hædre de Hensovne og smykke <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Folkebøger.</p>
    <p rend="firstIndent">Finder nu Selskabets <seg type="com" n="com364">Idræt</seg> den Understøttelse det var snart til at haabe, og vil være seent til at <seg type="com" n="com365">mistvivle</seg> om, da agter det ingenlunde at standse ved dette Værks Slutning, thi har end <rs type="title" key="title83">Saxo</rs> og <rs type="title" key="title551">Snorro</rs> ingen Brødre saa have de dog Frænder, hvis Tale ei heller bør hendøe, men klinge høilig over Mark og Fjeld, mange islandske Sagaer, af hvilke vi blot vil nævne <rs type="title" key="title2952">Knytlinga</rs>, <rs type="title" key="title2953">Eigla</rs> og <rs type="title" key="title810">Nials Saga</rs>, fortjene uimodsigelig at være Folkelæsning, Andre saavelsom en stor Deel Oldtidskvad, der ei ere saa skikkede til at læses almindelig, bør dog sikkerlig læses af Mange paa vor Tids Tungemaal, og efter Evne at fremme Saadant er Selskabets Mening og Lyst. Endelig vil det <seg type="com" n="com614">og</seg>, saavidt mueligt, hjelpe til Udgivelse og Udbredelse af Alt hvad det synes kan vække og nære Fædrelandskjærlighed og fortroligt Bekiendtskab med de forrige Tider i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, og kunde vi bidrage Noget til at en Fortsættelse <pb type="text" facs="1815_255_fax135.jpg" ed="A" n="97"/>af <placeName key="fak14">Dannemarks</placeName> og <placeName key="fak41">Norges</placeName> Krønike indtil vore Dage, afpasset efter Menigmands Tarv, kom for Lyset, da turde vi tage en dobbelt Deel i den Glæde, hver Fædrenes ægte Søn maatte føle ved at see saa stort og tungt et Savn afhjulpet.</p>
<p rend="firstIndent">At ei den mindste Hytte, end sige Borgene i Aandens Rige kan for Penge enten bygges eller kjøbes, det har vi ikke glemt, og kunde intet Øieblik ønske det mueligt, men desto retmæssigere er vort Haab, at de Ædle i Rigerne vil, opvarmede ved Fortids Minder, kappes om med Haand og Mund at yde hver sin Skjærv til en værdig Bautasteen paa Fædres Gravhøi, hvis Syn igjen kan vække og <seg type="com" n="com557">opgløde</seg> Børnebørn, naar vi ere <seg type="com" n="com717">samlede til vore Fædre</seg>!</p>
    <p rend="firstIndent">Brødre! Frænder! lad dog Verden lære, at hvad vi her pegede paa, var intet Drømmebillede, men at den Følelse der gløder <pb n="76" ed="US" type="edition"/><seg type="com" n="com622">end</seg> hos Tusinder, kun ventede paa at tales <pb type="text" facs="1815_255_fax136.jpg" ed="A" n="98"/>til, for at opblusse med den gamle Lue, den stadige, den rolige, den rene, som har havt et herligt Hjem i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, og er ei meer i Verden, hvis den ei er der.</p>
    <p rend="firstIndent"><placeName key="fak8">Kjøbenhavn</placeName> d. 9de Septbr. 1815.</p>
<p rend="center">Selskabets Committerede:</p>
    
<table type="plain">
      <row><cell><persName key="pe5"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">C</lem><rdg wit="A">E</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>. Pram</persName>,</cell>
       <cell><persName key="pe240">F. Treschov</persName>,</cell>
       <cell>N. Grundtvig,</cell>
      </row>
      <row>
       <cell>Etatsraad og <seg type="com" n="com723">R. af D.</seg></cell>
       <cell>Højesterets Advocat.</cell>
       <cell>Præst.</cell>
      </row>
</table>
   

<fw type="shortLine"/>
</div>

</body>

       <pb type="periText" facs="1815_255_fax137.jpg"/>
       <pb type="periText" facs="1815_255_fax138.jpg"/>
       
    
</text>
</TEI>