File size: 187,864 Bytes
f1e5b38 |
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 169 170 171 172 173 174 175 176 177 178 179 180 181 182 183 184 185 186 187 188 189 190 191 192 193 194 195 196 197 198 199 200 201 202 203 204 205 206 207 208 209 210 211 212 213 214 215 216 217 218 219 220 221 222 223 224 225 226 227 228 229 230 231 232 233 234 235 236 237 238 239 240 241 242 243 244 245 246 247 248 249 250 251 252 253 254 255 256 257 258 259 260 261 262 263 264 265 266 267 268 269 270 271 272 273 274 275 276 277 278 279 280 281 282 283 284 285 286 287 288 289 290 291 292 293 294 295 296 297 298 299 300 301 302 303 304 305 306 307 308 309 310 311 312 313 314 315 316 317 318 319 320 321 322 323 324 325 326 327 328 329 330 331 332 333 334 335 336 337 338 339 340 341 342 343 344 345 346 347 348 349 350 351 352 353 354 355 356 357 358 359 360 361 362 363 364 365 366 367 368 369 370 371 372 373 374 375 376 377 378 379 380 381 382 383 384 385 386 387 388 389 390 391 392 393 394 395 396 397 398 399 400 401 402 403 404 405 406 407 408 409 410 411 412 413 414 415 416 417 418 419 420 421 422 423 424 425 426 427 428 429 430 431 432 433 434 435 436 437 438 439 440 441 442 443 444 445 446 447 448 449 450 451 452 453 454 455 456 457 458 459 460 461 462 463 464 465 466 467 468 469 470 471 472 473 474 475 476 477 478 479 480 481 482 483 484 485 486 487 488 489 490 491 492 493 494 495 496 497 498 499 500 501 502 503 504 505 506 507 508 509 510 511 512 513 514 515 516 517 518 519 520 521 522 523 524 525 526 527 528 529 530 531 532 533 534 535 536 537 538 539 540 541 542 543 544 545 546 547 548 549 550 551 552 553 554 555 556 557 558 559 560 561 562 563 564 565 566 567 568 569 570 571 572 573 574 575 576 577 578 579 580 581 582 583 584 585 586 587 588 589 590 591 592 593 594 595 596 597 598 599 600 601 602 603 604 605 606 607 608 609 610 611 612 613 614 615 616 617 618 619 620 621 622 623 624 625 626 627 628 629 630 631 632 633 634 635 636 637 638 639 640 641 642 643 644 645 646 647 648 649 650 651 652 653 654 655 656 657 658 659 660 661 662 663 664 665 666 667 668 669 670 671 672 673 674 675 676 677 678 679 680 681 682 683 684 685 686 687 688 689 690 691 692 693 694 695 696 697 698 699 700 701 702 703 704 705 706 707 708 709 710 711 712 713 714 715 716 717 718 719 720 721 722 723 724 725 726 727 728 729 730 731 732 733 734 735 736 737 738 739 740 741 742 743 744 745 746 747 748 749 750 751 752 753 754 755 756 757 758 759 760 761 762 763 764 765 766 767 768 769 770 771 772 773 774 775 776 777 778 779 780 781 782 783 784 785 786 787 788 789 790 791 792 793 794 795 796 797 798 799 800 801 802 803 804 805 806 807 808 809 810 811 812 813 814 815 816 817 818 819 820 821 822 823 824 825 826 827 828 829 830 831 832 833 834 835 836 837 838 839 840 841 842 843 844 845 846 847 848 849 850 851 852 853 854 855 856 857 858 859 860 861 862 863 864 865 866 867 868 869 870 871 872 873 874 875 876 877 878 879 880 881 882 883 884 885 886 887 888 889 890 891 892 893 894 895 896 897 898 899 900 901 902 903 904 905 906 907 908 909 910 911 912 913 914 915 916 917 918 919 920 921 922 923 924 925 926 927 928 929 930 931 932 933 934 935 936 937 938 939 940 941 942 943 944 945 946 947 948 949 950 951 952 953 954 955 956 957 958 959 960 961 962 963 964 965 966 967 968 969 970 971 972 973 974 975 976 977 978 979 980 981 982 983 984 985 986 987 988 989 990 991 992 993 994 995 996 997 998 999 1000 1001 1002 1003 1004 1005 1006 1007 1008 1009 1010 1011 1012 1013 1014 1015 1016 1017 1018 1019 1020 1021 1022 1023 1024 1025 1026 1027 1028 1029 1030 1031 1032 1033 1034 1035 1036 1037 1038 1039 1040 1041 1042 1043 1044 1045 1046 1047 1048 1049 1050 1051 1052 1053 1054 1055 1056 1057 1058 1059 1060 1061 1062 1063 1064 1065 1066 1067 1068 1069 1070 1071 1072 1073 1074 1075 1076 1077 1078 1079 1080 1081 1082 1083 1084 1085 1086 1087 1088 1089 1090 1091 1092 1093 1094 1095 1096 1097 1098 1099 1100 1101 1102 1103 1104 1105 1106 1107 1108 1109 1110 1111 1112 1113 1114 1115 1116 1117 1118 1119 1120 1121 1122 1123 1124 1125 1126 1127 1128 1129 1130 1131 1132 1133 1134 1135 1136 1137 1138 1139 1140 1141 1142 1143 1144 1145 1146 1147 1148 1149 1150 1151 1152 1153 1154 1155 1156 1157 1158 1159 1160 1161 1162 1163 1164 1165 1166 1167 1168 1169 1170 1171 1172 1173 1174 1175 1176 1177 1178 1179 1180 1181 1182 1183 1184 1185 1186 1187 1188 1189 1190 1191 1192 1193 1194 1195 1196 1197 1198 1199 1200 1201 1202 1203 1204 1205 1206 1207 1208 1209 1210 1211 1212 1213 1214 1215 1216 1217 1218 1219 1220 1221 1222 1223 1224 1225 1226 1227 1228 1229 1230 1231 1232 1233 1234 1235 1236 1237 1238 1239 1240 1241 1242 1243 1244 1245 1246 1247 1248 1249 1250 1251 1252 1253 1254 1255 1256 1257 1258 1259 1260 1261 1262 1263 1264 1265 1266 1267 1268 1269 1270 1271 1272 1273 1274 1275 1276 1277 1278 1279 1280 1281 1282 1283 1284 1285 1286 1287 1288 1289 1290 1291 1292 1293 1294 1295 1296 1297 1298 1299 1300 1301 1302 1303 1304 1305 1306 1307 1308 1309 1310 1311 1312 1313 1314 1315 1316 1317 1318 1319 1320 1321 1322 1323 1324 1325 1326 1327 1328 1329 1330 1331 1332 1333 1334 1335 1336 1337 1338 1339 1340 1341 1342 1343 1344 1345 1346 1347 1348 1349 1350 1351 1352 1353 1354 1355 1356 1357 1358 1359 1360 1361 1362 1363 1364 1365 1366 1367 1368 1369 1370 1371 1372 1373 1374 1375 1376 1377 1378 1379 1380 1381 1382 1383 1384 1385 1386 1387 1388 1389 1390 1391 1392 1393 1394 1395 1396 1397 1398 1399 1400 1401 1402 1403 1404 1405 1406 1407 1408 1409 1410 1411 1412 1413 1414 1415 1416 1417 1418 1419 1420 1421 1422 1423 1424 1425 1426 1427 1428 1429 1430 1431 1432 1433 1434 1435 1436 1437 1438 1439 1440 1441 1442 1443 1444 1445 1446 1447 1448 1449 1450 1451 1452 1453 1454 1455 1456 1457 1458 1459 1460 1461 1462 1463 1464 1465 1466 1467 1468 1469 1470 1471 1472 1473 1474 1475 1476 1477 1478 1479 1480 1481 1482 1483 1484 1485 1486 1487 1488 1489 1490 1491 1492 1493 1494 1495 1496 1497 1498 1499 1500 1501 1502 1503 1504 1505 1506 1507 1508 1509 1510 1511 1512 1513 1514 1515 1516 1517 1518 1519 1520 1521 1522 1523 1524 1525 1526 1527 1528 1529 1530 1531 1532 1533 1534 1535 1536 1537 1538 1539 1540 1541 1542 1543 1544 1545 1546 1547 1548 1549 1550 1551 1552 1553 1554 |
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txt.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="main">Hvem er den falske Prophet? Hvem forvirrer Folket? Svar til Recensenten i Litt. Tid. No. 12 og 13</title>
<title rend="shortForm">Hvem er den falske Prophet?</title>
<title rend="hymnForm">
<desc>
<label>Mit Lys og min Frelse det er Jehovah</label>
<ident>2</ident>
</desc>
</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Vanja Thaulow</editor>
<editor role="student1">Anna Poulsen</editor>
<editor role="student2">Kirsten Vad</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.7</idno>
<idno type="content">1.7</idno>
<idno type="technic">1.7.1</idno>
<idno type="changeVersion">1.25</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>171 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted"><p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p></availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2015-11-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.7, 1. november 2015</date>
</publicationStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1814_229_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1814_229_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1815_248_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1814_229_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="unknownVar">Variant</note>
<!-- <note type="noBible"/>
<note type="noMyth"/>
<note type="noPersName"/>
<note type="noPlaceName"/>-->
</notesStmt>
<!--
<seriesStmt>
<title></title>
<idno></idno>
<respStmt>
<name></name>
<resp>[evt.]</resp>
</respStmt>
</seriesStmt>-->
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="main">Hvem er den falske Prophet?</title>
<author>N.F.S. Grundtvig</author>
<pubPlace>København</pubPlace>
<publisher></publisher>
<date>1814</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="229">
<desc>Førstetrykket</desc>
<num>1814</num>
</witness>
</listWit>
<!--<listWit xml:id="pageNumber">
</listWit>-->
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>prosa</term>
<term>afhandlinger</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>polemik</term>
<term>teologi</term>
<term>filosofi</term>
<term>historie</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="VTH" who="VTH" when="2014-09-26">filen dannet fra en pdf fra KB</change>
<change xml:id="AP" who="AP" when="2015-02-06">påbegyndt 1. koll, efter Gr. bib, ex. 2., påtrykt M. Stevns</change>
<change who="AP" when="2015-02-09">1. koll fortsat</change>
<change who="AP" when="2015-02-13">1. koll fortsat</change>
<change who="AP" when="2015-02-16">1. koll færdig</change>
<change who="KV" xml:id="KV" when="2015-03-16">2. koll påbegyndt, GVs eksemplar.</change>
<change who="VTH" when="2015-05-26">VTH retter efter KVs print</change>
<change who="VTH" when="2015-05-26">koder tekstrettelser. Foreløbig 25 stk.</change>
<change who="VTH" when="2015-06-02">3. kollation påbegyndt, Kgl bib: 130002391075</change>
<change who="auto" when="2015-06-22">Autoopmærket af autotag.awk v09 KK 2013-11-28</change>
<change who="VTH" when="2015-06-22">Tilretter autoopmærkningen</change><!--teksten skal gennemgås for mangler og titler skal opmærkes-->
<change who="VTH" when="2015-07-29">Lemmatiserer</change>
<change who="VTH" when="2015-07-30">Lemmatiserer, skriver com i grønne felter efter NHBs metode og opmærker til title og bib</change>
<change who="VTH" when="2015-07-31">Lemmatiserer, skriver com og opmærker til title og bib</change>
<change who="VTH" when="2015-08-03">Lemmatiserer, skriver com og opmærker til title og bib</change>
<change who="VTH" when="2015-08-04">Lemmatiserer, skriver com og opmærker til title og bib. Færdig.</change>
<change who="VTH" when="2015-08-05">Retter igennem.</change>
<change who="VTH" when="2015-08-10">Gennemgår bibelcitater ift 1787. 70 stk. NHB danner comfil.</change>
<change who="VTH" when="2015-08-12">Retter lemmatisering. Nye com:500-521</change>
<change who="VTH" when="2015-08-13">Retter lemmatisering. Nye com:522-531</change>
<change who="VTH" when="2015-08-14">Retter lemmatisering. Nye com:531-541</change>
<change who="VTH" when="2015-08-17">Retter lemmatisering. Nye com:542-555</change>
<change who="VTH" when="2015-08-18">Retter lemmatisering. Nye com:556-573</change>
<change who="VTH" when="2015-08-19">Retter til. Nye com: 574-589</change>
<change who="VTH" when="2015-08-20">retter til. Nye com: 590-612</change>
<change who="VTH" when="2015-08-21">retter til. Nye com: 613-627.</change>
<change who="VTH" when="2015-08-24">retter til. Nye com: 628-632.</change>
<change who="VTH" when="2015-09-08">Retter efter KSRs redaktion. Ingen nye lemmata.</change>
<change who="VTH" when="2015-09-17">Retter efter TNs redaktion. Ingen nye lemmata.</change>
<change who="VTH" when="2015-09-24">Retter efter KNs redaktion. Ny com633-636.</change>
<change who="VTH" when="2015-09-25">Retter efter KNs redaktion. Nye com637-640.</change>
<change who="VTH" when="2015-10-19">Indsætter genre- og emneord</change>
<change who="VTH" when="2015-10-21">Retter rettelsesliste-kodningen</change>
<change who="VTH" when="2015-10-29">Indsætter unicodes.</change>
<change who="VTH" when="2015-12-01">Tilføjer attributten 'select' på app-notes</change>
<change who="VTH" when="2016-03-07">Retter genre- og emneord.</change>
<change who="VTH" when="2016-10-27">Retter 5 forekomster af fak1334 > fak212</change>
<change who="KV" when="2017-04-28">indsat comStart+End ved com over pb-element, og bibleStart+End ved kodning over pb-element</change>
<change who="KSR" when="2020-11-30">salmerne begyndelseslinjer</change>
<change who="KSR" when="2020-12-01">salmerne begyndelseslinjer</change>
<change who="VTH" when="2020-12-03">slettet et desc-element i headeren</change>
<change who="KSR" when="2025-04-08">rettet opmærkning omkring pb</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<!-- Opmærke to gange "den danske Bibel??" -->
<!--KN: vi emenderer ikke manglende punktummer ved forkortelser, fx N for N. (Napoleon), s. 52m) eller Rec for Rec.-->
<!--togange og tigange emenderes ikke. Findes hhv 29 og 17 gange i korpus, men ikke i ODS.-->
<!--to gange ieg. Rettes ikke til jeg-->
<pb type="periText" facs="1814_229_fax001.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1814_229_fax002.jpg"/>
<front rend="[Titelblad]">
<titlePage type="first">
<pb type="text" facs="1814_229_fax003.jpg" n="I" ed="A" rend="supp"/>
<docTitle>
<titlePart type="main">Hvem er den falske Prophet?</titlePart>
<titlePart type="main">Hvem forvirrer Folket?</titlePart>
<titlePart type="part">Svar</titlePart>
<titlePart type="part">til Recensenten i Litt. Tid. No. 12 og 13</titlePart><!-- titelopm?: <rs type="title" key="title127"> -->
</docTitle>
<byline>ved</byline>
<docAuthor>N. F. S. Grundtvig,
<note type="prof">Præst.</note>
</docAuthor>
<fw type="longLine"/>
<epigraph>
<lg>
<l rend="center">Jeg <seg type="com" n="com100">forstyrrer ikke</seg> <placeName key="fak458">Israel</placeName>, men du og dine
Frænder, i det I forlode <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com1">Jehovahs<!--Guds navn ifølge ældre bibeloversættelser.--></seg></hi> Bud,
og du vandrede efter <rs type="myth" key="myth451">Baalim</rs>.</l>
<l rend="secondIndentRight"><rs type="bible" key="1 Kong 18,18" rend="quote1787">1 Kong B. 18</rs>.</l>
</lg>
</epigraph>
<fw type="longLine"/>
<docImprint>
<pubPlace>Kiøbenhavn, 1814.</pubPlace>
<publisher>Forlagt af Andreas Seidelin.</publisher>
<publisher>Trykt hos C. Græbe.</publisher><!--helt sm som Krøn.G.-->
</docImprint>
</titlePage>
</front>
<body>
<div type="Davids 27de Psalme">
<pb type="text" facs="1814_229_fax004.jpg" n="II" ed="A" rend="supp"/>
<pb type="text" facs="1814_229_fax005.jpg" n="III" ed="A" rend="supp"/>
<head rend="0"><rs type="bible" key="Sl 27" rend="normForm">Davids 27de Psalme</rs>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="size-1"><rs type="bible" key="Sl 27,1-2" rend="quote" subtype="bibleStart" n="bible1"/><hi rend="initial">M</hi>it Lys og min Frelse det er <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com1">Jehovah<!--Guds navn ifølge ældre bibeloversættelser.--></seg></hi>,</hi></l>
<l><hi rend="size-1">For <hi rend="spaced">hvem</hi> skal jeg frygte endda?</hi></l>
<l><hi rend="size-1"><hi rend="spaced"><seg type="com" n="com1">Jehovah<!--Guds navn ifølge ældre bibeloversættelser.--></seg></hi> min Kraft er ilive,</hi></l>
<l><hi rend="size-1">For hvem skal forfærdet jeg blive?</hi></l>
<l><hi rend="size-1">Heel nær saae jeg Onde fremtræde,</hi></l>
<l><hi rend="size-1"><seg type="com" n="com2">Alt som<!--lige som; som om. ODS 'alt' 2.5.--></seg> de mit Kiød vilde æde,</hi></l>
<l><hi rend="size-1">Fjenden og <seg type="com" n="com3">Trængeren<!--forfølgeren, undertrykkeren.--></seg> dog, <seg type="com" n="com4">der<!--da.--></seg> det gjaldt,</hi></l>
<l><hi rend="size-1">Snubled og faldt.<rs type="bible" key="Sl 27,1-2" rend="quote" subtype="bibleEnd" n="bible1"/></hi></l>
</lg>
<lg n="2">
<l><hi rend="size-1"><rs type="bible" key="Sl 27,3-4" rend="quote" subtype="bibleStart" n="bible2"/>Om ogsaa der mod mig sig leirer en Hær,</hi></l>
<l><hi rend="size-1">Dog Frygt kommer Hjertet ei nær,</hi></l>
<l><hi rend="size-1">Hvor høit saa Trompeterne <seg type="com" n="com5">gole<!--galede. DDO har ikke formen.--></seg>,</hi></l>
<l><hi rend="size-1">Jeg veed, hvorpaa jeg monne stole,</hi></l>
<l><hi rend="size-1">Jeg Eet bad <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com6">Jehovah<!--Guds navn ifølge ældre bibeloversættelser.--></seg></hi> mig unde,</hi></l>
<l><hi rend="size-1">Og derefter monne jeg <seg type="com" n="com7">stunde<!--hige, stræbe.--></seg>,</hi></l>
<l><hi rend="size-1">Altid at være tilhuse hos Gud,</hi></l>
<l><hi rend="size-1">Skue Hans Deilighed prud,</hi></l>
<l><hi rend="size-1"><seg type="com" n="com8">Speide<!--undersøge, udforske, DDO 'søge at få øje på' duer ikke.--></seg> Hans Borg.<rs type="bible" key="Sl 27,3-4" rend="quote" subtype="bibleEnd" n="bible2"/></hi></l>
</lg>
<lg n="3">
<l><hi rend="size-1"><rs type="bible" key="Sl 27,5-6" rend="quote" subtype="bibleStart" n="bible3"/>Naar ogsaa da kommer en Ulykkedag,</hi></l>
<l><hi rend="size-1">Han skjuler mig under Sit Tag,</hi></l>
<l><hi rend="size-1">Han lader Sin Telt mig beskygge,</hi></l>
<l><hi rend="size-1">Paa Klippen Han lader mig bygge</hi></l>
<l><hi rend="size-1"><hi rend="spaced">Ved Ham,</hi> naar mig Fiender omringe,</hi></l>
<l><hi rend="size-1">Jeg over dem høit mig kan svinge,</hi></l>
<l><hi rend="size-1">Offret ledsages af Klangens<!--AP: læderet--> Basun</hi></l>
<l><hi rend="size-1">Til Hans Paulun.<rs type="bible" key="Sl 27,5-6" rend="quote" subtype="bibleEnd" n="bible3"/></hi></l>
</lg>
<lg n="4">
<l><hi rend="size-1"><pb type="text" facs="1814_229_fax006.jpg" n="IV" ed="A" rend="supp"/>Jeg Tungen til Tone vil sætte i Gang,</hi></l>
<l><hi rend="size-1">Og synge <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com9">Jehovah<!--Guds navn ifølge ældre bibeloversættelser.--></seg></hi> en Sang,</hi></l>
<l><hi rend="size-1"><rs type="bible" key="Sl 27,7-8" rend="quote" subtype="bibleStart" n="bible4"/>Bøi Herre! til Raabet Dit Øre!</hi></l>
<l><hi rend="size-1">Vær naadig til mig at bønhøre!</hi></l>
<l><hi rend="size-1">Du lod i mit Hjerte mig sige,</hi></l>
<l><hi rend="size-1">Vi efter Dit Aasyn skal hige,</hi></l>
<l><hi rend="size-1">Herre! Dit Ansigt det søger <seg type="com" n="com10">og<!--ogsaa.--></seg> jeg,<rs type="bible" key="Sl 27,7-8" rend="quote" subtype="bibleEnd" n="bible4"/></hi></l>
<l><hi rend="size-1"><rs type="bible" key="Sl 27,9-11" rend="quote" subtype="bibleStart" n="bible5"/>Skjul det nu ei!</hi></l>
</lg>
<lg n="5">
<l><hi rend="size-1"><seg type="com" n="com11">Forskyd ei i Vrede<!-- ligner meget B, men er V --> Din Tjener fra Dig</seg>!</hi></l>
<l><hi rend="size-1"><hi rend="spaced">Min Hjelper!</hi> forlad ikke mig!</hi></l>
<l><hi rend="size-1">Nei, <hi rend="spaced">Frelser!</hi> Du ei mig forlader,</hi></l>
<l><hi rend="size-1">Forladt Mig har Moder og Fader,</hi></l>
<l><hi rend="size-1">Forlade mig maatte de Gamle,</hi></l>
<l><hi rend="size-1">Men Herren <seg type="com" n="com12">mig til dem skal samle</seg>,</hi></l>
<l><hi rend="size-1">Leed mig, o Gud! paa Din Vei, paa Din Sti</hi></l>
<l><hi rend="size-1">Fjenden forbi!<rs type="bible" key="Sl 27,9-11" rend="quote" subtype="bibleEnd" n="bible5"/></hi></l>
</lg>
<lg n="6">
<l><hi rend="size-1"><rs type="bible" key="Sl 27,12-14" rend="quote" subtype="bibleStart" n="bible6"/>Lad ikke Modstandernes Villie skee!</hi></l>
<l><hi rend="size-1"><hi rend="spaced">Thi falskelig vidnede de,</hi></hi></l>
<l><hi rend="size-1">De aandede Uret. - O! hvis jeg ei trode</hi></l>
<l><hi rend="size-1">At see i de Levendes Lande Guds Gode! -</hi></l>
<l><hi rend="size-1">Dog, ei du mod Gud dig <seg type="com" n="com13">forhaste</seg>!</hi></l>
<l><hi rend="size-1">Dit Mod du kun ikke <seg type="com" n="com14">bortkaste<!--må bortkaste (optativ).--></seg>!</hi></l>
<l><hi rend="size-1">Hjertet da <seg type="com" n="com15">størker<!--styrker.--></seg> den Herre saa prud,</hi></l>
<l><hi rend="size-1"><hi rend="spaced">Bie efter Gud!</hi><rs type="bible" key="Sl 27,12-14" rend="quote" subtype="bibleEnd" n="bible6"/></hi></l>
</lg>
<fw type="longLine"/>
</div>
<div type="Fortale"><!--Overvej, om skydningen skal imiteres...-->
<pb type="text" facs="1814_229_fax007.jpg" n="V" ed="A" rend="supp"/>
<head rend="1">Fortale.</head>
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">D</hi>et er skeet, endelig er en Mand traadt op imod mig, som forstaaer mig, som veed paa en Maade
hvad han vil og hvad han siger, visselig, naar Ordet maa have Modstandere, da ønsker jeg det saadanne, thi dem der <seg type="com" n="com16">halte til begge Sider</seg>,
som snart bøie sig, snart trodse, snart rose og snart laste, indrømme <seg type="com" n="com17">Forsætningerne<!--forudsætningerne, præmisserne.--></seg> og nægte
<seg type="com" n="com18">Slutningen<!--følgeslutningen.--></seg>, og modsige sig selv hvert Øieblik,
dem kan Ingen <seg type="com" n="com19">svare for<!--tage til genmæle mod, ODS 'svare' 3.1.--></seg>, med dem kan Man
<pb type="text" facs="1814_229_fax008.jpg" n="VI" ed="A"/>hverken tale som Venner eller Fiender, thi de
vil være begge Dele og ere ingen af dem. Nei, da <seg type="com" n="com500">lover</seg> jeg min <seg type="com" n="com20">Recensent</seg> i de <seg type="com" n="com501">sidste</seg> Dage,
han <seg type="com" n="com21">bærer mig Sværdet lige under Øinene</seg>, han forkynder mig aaben Feide paa Liv og Død,
han <seg type="com" n="com22">opkalder</seg> til Korstog imod mig, med ham lader der sig handle og tale, mod ham kan Man
løfte Skjold, mod ham kan Man trygt lade <seg type="com" n="com23">Glavindet<!--sværdet.--></seg> blinke, thi Blodbanneret staar som
<seg type="com" n="com24">Hjelmbusk<!--prydelse/udsmykning af fjer, hesterhår o.lign oven i en hjelm.--></seg> paa hans Hoved, Sværdet behøver
ei at frygte for at finde Venneblod i hans Aarer, han kan ikke klage, om han falder, thi
han forlod sig paa sin fulde Rustning og paa sin Arms <seg type="com" n="com25">Størke</seg>, og paa Varslerne fra Stjernehimlen
og i Dyrs Indvolde, han udæskede til Strid, ja han <seg type="com" n="com26">opkaldte</seg> Folket til at myrde
den Eenlige; med gloende Jern i Haand, stæv<pb type="text" facs="1814_229_fax009.jpg" n="VII" ed="A"/>ner han mod mig, og siger det frit, han vil
<seg type="com" n="com502">indbrænde</seg> Skiændsels Mærke i min Pande, han spænder sin Bue af Jern og ryster sit <seg type="com" n="com503">Kaagger</seg>,
saa det gnistrer af de gloende Pile. See! her er jeg, her staaer jeg, <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> er i min høire
Haand, og Guds Ord er paa min Tunge, og Troen er i mit Hjerte og Salighedens Haab er
paa mit Hoved, see det er min Rustning, hvorpaa jeg forlader mig, det er mit Sværd, mit
Skjold og min Hjelm. <seg type="com" n="com504">Gak</seg> nærmere, <rs type="myth" key="myth111">Jette</rs>!
jeg staaer, <seg type="com" n="com505">omringer</seg> mig, I Tusinder! ei <seg type="com" n="com520">et
Straasbred</seg> skal jeg vige, ingen Hjelpere skal jeg fremkalde fra Verdens fire Hjørner, <rs type="bible" key="Sl 118,7" rend="eg">Herren
er min Hjelper</rs>, paa Ham vil jeg stole, som skrevet staaer: <rs type="bible" key="Es 8,9-18" rend="quote1787" subtype="bibleStart" n="bible7"/><seg type="com" n="com506">giører Selskab</seg>, I Karle! og <seg type="com" n="com507">omgjorder
eder</seg>, og <seg type="com" n="com508">bliver</seg> dog sønderknusede, <seg type="com" n="com509">beslutter</seg> et
Raad, og det skal blive til Intet, <seg type="com" n="com510">taler</seg> et Ord og <pb type="text" facs="1814_229_fax010.jpg" n="VIII" ed="A"/>det skal ikke bestaae, thi med os er Gud. <seg type="com" n="com511">Saa</seg>
sagde Herren til mig, <seg type="com" n="com512">der</seg> Han tog mig ved
Haanden og undervisde mig, at jeg skulde ikke vandre paa dette Folks Veie: I skal ikke sige:
<seg type="com" n="com513">Forbund</seg>! <seg type="com" n="com613">efter</seg> alt Det, som dette Folk <seg type="com" n="com514">siger</seg>:
<seg type="com" n="com515">Forbund</seg>! <seg type="com" n="com516">frygter</seg> ikke, som de frygte, og <seg type="com" n="com517">forfærdes ikke</seg>! Den <seg type="com" n="com27">Herre Zebaoth</seg> ham skal I
forherlige, Han skal være eders Frygt og eders Forfærdelse, og Han skal være til en Helligdom,
og til en Anstødssteen og til en Forargelses Klippe for de tvende <placeName key="fak458">Israels</placeName> Huse, og mange
af dem skal støde sig og falde, og sønderbrydes og besnæres og fanges, bind Vidnesbyrdet til,
beseigl en Lov i Mine Disciple! – Ja, jeg vil bie efter Herren, Han, Som har skjult Sit
Ansigt for <persName key="pe305">Jakobs</persName> Huus, og jeg vil vente paa
Ham, see, jeg og de Børn, som <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com28">Jehovah<!--Guds navn ifølge ældre bibeloversættelser.--></seg></hi> <pb type="text" facs="1814_229_fax011.jpg" n="IX" ed="A"/>haver givet mig til Tegn og <seg type="com" n="com518">underlige Gierninger</seg> i <placeName key="fak458">Israel</placeName> fra den <seg type="com" n="com519">Herre Zebaoth</seg> Som boer
paa <placeName key="his581">Zions</placeName> Bjerg. (Esa. 8.<!--punktum utydeligt i alle tre ekspl.-->)<rs type="bible" key="Es 8,9-18" rend="quote1787" subtype="bibleEnd" n="bible7"/> Ja, du <persName key="pe1577">Goliath</persName>
som <seg type="com" n="com522">ganger</seg> i Spidsen for Fjendernes Hær, <rs type="bible" key="1 Sam 17,43-44" rend="reference">band mig kun ved dine Guder! giv kun mit Kiød til
Himmelens Fugle og Markens Dyr</rs>, om du det formaaer! men anklag ei mig, naar du falder,
thi ikke udæskede jeg dig, kun fordi dine Ord ere stærke mod Ham, Som boer i det Høie, og
mod Hans Slægt paa <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Jorden</lem><rdg wit="A">Jordeu</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, derfor maa jeg
<seg type="com" n="com523">gange</seg> dig nær og ikke spare, fordi Løgn er dit Skjold, derfor maa det sønderbrydes.</p>
<p rend="firstIndent">Ja, du Folk! I Alle som bruge det danske Tungemaal, som have hørt mit Ord
eller høre det nu, <seg type="com" n="com29">mærker paa<!--bemærk, læg mærke til.--></seg> min Tale! Det
er sagt for eders Øren, at jeg forvilder eders <pb type="text" facs="1814_229_fax012.jpg" n="X" ed="A"/>Sjæle, at jeg som Hovmods og Ærgierrigheds
Slave <seg type="com" n="com30">lumskelig<!--lumkst.--></seg> misbruger Troens hellige Sag
og <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Myndighed til at forføre eder fra
den gode Vei, at jeg er <rs type="bible" key="Matt 7,15" rend="reference">en falsk Prophet, kommen
til eder i Faareklæder, men indvortes en glubende Ulv</rs>; I ere <seg type="com" n="com31">opkaldte<!--kaldt sammen.--></seg> til at forfølge
mig med Ordets Sværd og Forhaanelsens Pile, som en Agerhøne paa Bjergene, ja som en Ulv
i Skoven. Have I mindste Alvor i eders Inderste, mindste Bekymring for eders udødelige
Sjæle, <seg type="com" n="com32">nu<!--nuvel.--></seg>, saa <seg type="com" n="com33">vaagner<!--vågn.--></seg> dog i Herrens Navn!
jeg kalder eder ikke til Kamp <seg type="com" n="com34">uden mod<!--mod andet end.--></seg> eders
Synder, men jeg kalder eder til Dom, der ligger <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> for eders Øine, den ligger mellem
min Modstander og mig, han har budet eder at agte paa dens <seg type="com" n="com524">Taler</seg> og foragte mine, jeg
har under Aarenes Løb <seg type="com" n="com525">stadelig</seg> peget paa den <pb type="text" facs="1814_229_fax013.jpg" n="XI" ed="A"/>samme hellige Bog, paa det Lys, som <seg type="com" n="com526">indledte
vore Fædre</seg> i de rolige Boliger, jeg har sagt, at det var dens Ord jeg forkyndte, forkyndte
som det staar klart for os alle, Læge og Lærde, som det forkyndtes i <persName key="pe45">Christi</persName> Kirke giennem
Aarhundreder, som det forkyndtes af <persName key="pe42">Morten
Luther</persName> den Guds Mand <seg type="com" n="com527">der oplod den tillukkede Bog</seg>. Saaledes har jeg vidnet, og saaledes vidner jeg nu her for eders Øren, og
for Guds den Alvidendes hellige Aasyn; min Modstander siger jeg lyver og sværger <seg type="com" n="com36">falskelig<!--falsk.--></seg>,
at det ei er <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> og ei <persName key="pe42">Luthers</persName> Lærdom jeg
fører, men mine egne og Andres Vildfarelser. Det er da aabenbart, han eller jeg vil forvilde eder fra Sandhed, <rs type="bible" key="Matt 7,15" rend="reference">han eller jeg er den
falske Prophet, han eller jeg er den glubende Ulv</rs>, <rs type="bible" key="Matt 10,28" rend="allusion" n="bible8" subtype="bibleStart"/>han eller jeg vil myrde eders Sjæle og <pb type="text" facs="1814_229_fax014.jpg" n="XII" ed="A"/><seg type="com" n="com528">føde</seg> Helvede med dem<rs type="bible" key="Matt 10,28" rend="allusion" n="bible8" subtype="bibleEnd"/>; de Ord jeg har talet
til eder i Herrens Navn, fra den Dag, jeg spurgde: <rs type="title" key="title650">hvi er Herrens Ord forsvundet af
Hans Huus?</rs> de skal dømme ham og dømme mig, dømme os nu og paa den yderste Dag.</p>
<p rend="firstIndent">Dog, <seg type="com" n="com37">Rec.<!--recensenten.--></seg> frabeder sig <seg type="com" n="com38">Declamationer<!--bebrejdelser, se ODS deklamere 2.--></seg>,
og, saalidt han kan vente, at jeg skal lade være at tale varmt om hvad jeg veed og føler er
Sandhed, den allervigtigste Sandhed for Tid og Evighed, saa finder jeg det dog overeensstemmende
med Sandhedens Tarv dennegang at giennemgaae hans Tale med al mulig Koldsindighed,
for at det ei med <seg type="com" n="com39">noget Skin<!--nogen rimelighed, berettigelse.--></seg> skal
kunne siges, at jeg vil blænde, <seg type="com" n="com40">paa det<!--for.--></seg> at det
maa blive aabenbart, at jeg ei er forvirret af en <seg type="com" n="com41">bacchantisk<!--bakkantisk.--></seg> Ruus, men veed hvad jeg siger, <pb type="text" facs="1814_229_fax015.jpg" n="XIII" ed="A"/>og maa være enten Sandhedens eller Løgnens
vitterlige Tjener. Til <seg type="com" n="com42">Rec.<!--recensenten.--></seg> vil jeg ikke vende
mig, thi han forstaaer vel sig selv og mig for godt, til at min Tale skulde kunne overbevise ham, men
til dem han <seg type="com" n="com43">opkaldte<!--kaldte sammen.--></seg>, ei til at dømme os imellem,
men kun til at bifalde og fuldbyrde den Dom, hvori Kiærlighed, Forstand og Ære ere mig
fraskrevne, til dem, til alle Venner af Sandhed og ægte Gudsfrygt, vender jeg min Tale, og
jeg veed <hi rend="spaced">de</hi> maa, de vil høre mig, før de
underskrive den gruelige Dom, før de stemple mig som en <seg type="com" n="com44">rasende</seg>, ugudelig Niding, der misbruger
Guds Ord og et helligt Embed, og Guds Gaver og Folkets Gudsfrygt og Godtroenhed til
at forføre og forvilde sine Brødre, ja, hvo der ei vil høre mig rolig og alvorlig før han bifalder
en saadan Dom, han stempler sig selv <pb type="text" facs="1814_229_fax016.jpg" n="XIV" ed="A"/>som Guds og Sandhedens Fjende, han skader
ikke mig, men kun sig selv.</p>
<p rend="firstIndent">Man vil i disse Blade finde en anden Tone end Man paa de sidste Aar er vant til i mine Forsvar, men Man <seg type="com" n="com530">betænke</seg>, at min Modstander og jeg forlange ei Skaansel af hinanden,
kan ikke skaane hinanden, thi een af os er Sandhedens, den anden Løgnens vitterlige Tjener, og mellem dem er <seg type="com" n="com45">intet Samfund<!--ingen forbindelse.--></seg>.</p>
<p rend="center">Khvn. den 15de April 1814.</p>
<p rend="firstIndentRight">N. F. S. Grundtvig.</p>
<fw type="longLine"/>
</div>
<div type="[Tekst]">
<pb type="text" facs="1814_229_fax017.jpg" ed="A" n="1" rend="supp"/>
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">J</hi>eg vil ikke tale om, hvi <seg type="com" n="com46">Rec.<!--recensenten.--></seg> af den <rs type="title" key="title698">Spaadom</rs>
jeg har udgivet tager Anledning til at falde over mig, jeg vil kun anmærke, at den Mand der vil <seg type="com" n="com47">lade</seg> saa skaansom og retfærdig vist ikke kan
vedkiende sig at lægge synderlig Vægt paa et saadant Foretagende af mig, thi, sæt at den Tale var Galskab, da var dens Udgivelse jo dog
ei værre end Udgivelsen af saamange vildfarende Forklaringer over Propheternes Spaadomme, hvilke
saamange christne Mænd, og selv en <persName key="pe2273">Newton</persName>, hvem
<seg type="com" n="com49">Rec.<!--recensenten.--></seg> vist dog ei derfor vil kalde afsindig, have
ladet see Lyset. Allermindst skulde Man tænke det kunde udlægges som uhyre Daarskab, at udgive en
Forklaring, der i Hovedsagen holder sig til det, der er Vished for hver Christen, nemlig, at vi
have en stor Strid mod <persName key="pe45">Christi</persName> Kirke og en svar
Forfølgelse ivente; thi skal <app select="yes" type="addNote"><lem wit="A">en</lem><rdg type="add" wit="Rettelsesliste">en saadan</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Forklaring om
hvilken baade Forfatter og Udgiver bekiende, at Tiden maa vise om den er rigtig, være uhyre Daarskab,
da maa det være fordi Christendom er Daarskab, thi at hver Christen, som troer han
kan angive nogle <seg type="com" n="com50">Mærker paa</seg> den farlige Tids
Nærmelse, bør medde<!--AP: dd læderet-->le sine Brødre dem til Advarsel
og Opvækkelse er jo <seg type="com" n="com531">ligefrem</seg>. Har han seet feil, nu vel, da skedte derved ei engang saa<pb type="text" facs="1814_229_fax018.jpg" ed="A" n="2"/>megen Skade, som naar en Veirprophet forudsiger
en tør eller vaad Dag, som udebliver, thi <rs type="bible" key="Mark 13,35-37" rend="eg">den Vagt Christne formanes til at holde</rs>, <rs type="bible" key="Rom 13,12 og Ef 6,11-13" rend="reference">den
Rustning de bydes at iføre sig</rs>, have de høilig behov, om saa deres Øine aldrig faae at see <rs type="bible" key="Dan 12,1 og Matt 24,21" rend="allusion">den
store <seg type="com" n="com51">Fristelse<!--prøvelse, trængsel--></seg>, som skal komme over Jorderige</rs>.
Saameget haaber jeg er nok til at vise hver retsindig Mand, at hin Spaadoms Udgivelse er
kun et maadeligt Beviis paa Forvirring, men kun Beviis paa at jeg anseer <seg type="com" n="com52">Fristelsens</seg> Stund
for at være nær, hvilket dog ingen Brøde kan være for en Christen, <rs type="bible" key="Matt 25,13" rend="reference">hvis Mester har budet
alle at vaage og være beredte, fordi Ingen veed Tiden eller Stunden</rs>; Spaadommen selv og min
Fortale skal jeg siden omtale, men Saameget burde vel erindres, for at den velsindede Læser
mere rolig k<!--typen er væsentligt hævet i alle tre ekspl.-->an betragte det øvrige Beviis paa
Forvirring og paa det som værre er, <seg type="com" n="com53">hvilket</seg> <seg type="com" n="com533">Rec.<!--recensenten.--></seg>
<seg type="com" n="com534">tager<!--uddrager--></seg> af min Skribentcharacteer i det Hele og af enkelte Yttringer i Særdeleshed.</p>
<p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com54">Rec.<!--recensenten.--></seg> opstiller det strax som en afgjort Sag,
at jeg har forvirret mange Hoveder, hvoraf han veed det, skal jeg ei kunne sige, jeg veed, Gudskeelov!
Ingen, som ved mig er forvirret, imidlertid kan jeg, saalidt som Nogen borge for at
der Ingen er, thi det er jo vist, at mange Hoveder ere blevne forvirrede ved <rs type="title" key="title788">Skriftens</rs> Læsning selv, men det er ligesaa vist, at det ei
var <rs type="title" key="title788">Skriftens</rs> Skyld, og mindst skulde Man
vente, at Skyld kunde tilregnes mig for Saadant i en Tid, da Man har seet saamange Hoveder <pb type="text" facs="1814_229_fax019.jpg" ed="A" n="3"/>forvirrede ved <seg type="com" n="com535">Allehaande</seg>, f. Ex. ved <persName key="pe508">Kants</persName> og <persName key="pe54">Schellings</persName> Skrifter, uden at Man gav dem
Skyld derfor. Dog, hermed vil jeg slet ikke ansees undskyldt, det kommer kun derpaa an, om
jeg har holdt mig, saa nær som muligt, til <rs type="title" key="title788">den
Hellige Skrift</rs>, har jeg det, da er jeg angerløs, hvis ikke, da er jeg skyldig, og mine egne Tanker
derom skal jeg sige paa et beqvemmere Stæd.</p>
<p rend="firstIndent">Istedenfor nu at bevise sin Paastand om den store Forvirring jeg sk<!--AP: læderet-->al have foraarsaget springer
<seg type="com" n="com55">Rec.<!--recensenten.--></seg> til at sige, hvormed det er skeet. Om
hvilke Evner Gud har forlenet mig, vil jeg ikke tvistes med ham, thi vi veed det jo alle, at <rs type="bible" key="Matt 25,14-30" rend="allusion">det
vigtige Spørgsmaal er ikke hvormange eller hvor faa, hvorstore eller hvor smaae <seg type="com" n="com56">Pund<!--evner, talenter.--></seg> Gud nedlagde
hos os, men hvorledes vi bruge dem</rs>, og herom siger <seg type="com" n="com57">Rec.<!--recensenten.--></seg> at jeg virkede paa Hoben ved
en tillidsfuld Yttring af mine Meninger og ved den Uklarhed og det Vilderede, som hindrede den
uøvede Læser eller Hører i at giennemskue mine Paastandes Intethed (<seg type="com" n="com58">Ugrund<!--grundløshed, mangel på grundlag, berettigelse.--></seg>). I Forbigaaende
maa jeg anmærke, at dersom Selvtillid i Yttringer, Uklarhed og Vilderede, vare nok til at
virke paa Hoben, da maatte vor Tids Philosopher og især Naturphilosopherne aldeles have henrevet
Folkene, thi paa disse Egenskaber fattedes det dog visselig ikke deres <seg type="com" n="com614">Taler</seg>; men <app select="yes" type="combNote"><lem wit="GV">dernæst</lem><rdg wit="A">dernæst-</rdg><note type="add">overflødig bindestreg ved linjeskift</note><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> <seg type="com" n="com59">undskylde Rec.</seg>, at jeg ikke ganske kan tro ham paa hans Ord, og det gaaer udentvivl flere ligedan. Hvad <hi rend="spaced">Selvtilliden</hi> angaaer, da er <pb type="text" facs="1814_229_fax020.jpg" ed="A" n="4"/>det vitterligt, at jeg i al min Tale og Skrift om Christendom, og min Tale om <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Myther indtog dog vel ikke Hoben, altid har beraabt
mig paa <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, og i en Tid, da hardtad Alle, <seg type="com" n="com60">Rec.<!--recensenten.--></seg> ogsaa<!--AP: spies-->, <hi rend="spaced">beraabe sig paa deres
egen Fornuft,</hi> synes det lidt underligt, om ikke latterligt, at sigte mig for Selvtillid,
fordi jeg <hi rend="spaced">ikke</hi> vil stole paa mig selv. Hvad nu Uklarheden og Vilderedet angaaer, da er det
<seg type="com" n="com61">vist nok<!--ganske rigtigt.--></seg>, at Saadant spores i mine første Arbeider,
thi Naturphilosophien havde smittet af, Gudskeelov! ei paa mit Hjerte, men dog paa min
Tankegang og mit Tungemaal, men disse <seg type="com" n="com62">Taler</seg>, som Hoben aldrig kiendte, kan dog ikke have
forvirret den, og at de vare langt fra at finde stort Bifald i den Kreds der hørde dem er <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">vitterligt</lem><rdg wit="A">vitligt</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> nok. At Nogle, dog ikke her, siden har faaet isinde at rose dem er <seg type="com" n="com63">vist nok<!--ganske vist.--></seg> slemt, og
jeg er ikke deri uskyldig, men jeg har ærlig bekiendt denne Feil, og gjort alt Mit til at forhindre
dens skadelige Følger. Dog, <seg type="com" n="com64">Rec.<!--recensenten.--></seg> maa
jo tale om de mundtlige og skriftlige <seg type="com" n="com615">Taler</seg>, som kunde <seg type="com" n="com65">have Indgang<!--vinde tilslutning, få udbredelse.--></seg> hos <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Folket,</lem><rdg wit="A">Folket-</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app><!-- Ellers måske fejl for komma eller ingenting--> om mine Prækener og om mine religjøse Skrifter fra min <rs type="title" key="title650">Dimispræken</rs><!--den prøve i prædikekunst, som en teologisk kandidat skulle aflægge forud for ansættelse i et præsteembede. Kaldtes også prøveprædiken. Grundtvig holdt sin dimisprædiken den 17. marts 1810 og udgav den under titlen "Hvi er Herrens Ord forsvundet af hans Hus?, se indledningen her.".--> af, thi hvad Folket aldrig saae eller
hørde, eller hvad jeg for længe siden selv offenlig har misbilliget, kan det dog vel ikke være, som har forvirret de Mange.</p>
<p rend="firstIndent">Nu er det uimodsigeligt, at jeg, siden 1810 da mit Navn og min Skrift først begyndte at kiendes af hvad <seg type="com" n="com66">Rec.<!--recensenten.--></seg> kalder Hoben, har beflittet <pb type="text" facs="1814_229_fax021.jpg" ed="A" n="5"/>mig paa baade i Kirke og Bog, at sige min Mening i saa tydelige, bestemte og gjængse Ord,
som det var mig muligt, i Stilen kan da Vilderedet ei være, det maa være i Tankerne; uagtet
nu den der tænker vildt, neppe kan tale tydeligt, lader jeg dog dette for det Første <seg type="com" n="com536">staae ved
sit Værd</seg>, og vil kun bemærke at denne <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV"><seg type="com" n="com67">Recs.</seg></lem><rdg wit="A">Rec.</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>
Paastand synes lidt uforenelig med den næstfølgende, at jeg har forstaaet at gribe det i Tidsalderens
Aand, som maatte begunstige mit Foretagende, thi var jeg selv i Vilderede og talde,
som <seg type="com" n="com68">Rec.<!--recensenten.--></seg> et andetsteds ret underlig udtrykker sig,
i indsigtsløs Begeistring, da har jeg jo ikke vidst hvad jeg gjorde, og havde da langt mindre
havt mit Maal saa klart for Øie, at jeg listig kunde bruge Tidsalderens Aand til at udføre
mine Planer. Een af Delene kan da kun være <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV"><seg type="com" n="com69">Recs.</seg></lem><rdg wit="A">Rec.</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Mening og da han saa udførlig har søgt,
at bevise min Snedighed, er den Tale om Forvirring da vel kun en Flig af den <rs type="bible" key="1 Pet 4,8" rend="allusion">Kiærligheds
Kaabe, hvormed <seg type="com" n="com70">Rec.<!--recensenten.--></seg> vil skjule, ikke min Forgribelse,
men Læsernes Øine</rs>, saa de ei skal see hans Anslag, før de ere hildede i den dobbelte
Snare.</p>
<p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com70">Rec.<!--recensenten.--></seg> giver nu en Skildring af de Omstændigheder,
under hvilke jeg fremtraadte og jeg maa <seg type="com" n="com71">love<!--rose.--></seg> den <seg type="com" n="com72">Konst</seg>, hvormed han veed at lave
sine Læsere et mageligt Stade til at betragte mig, <seg type="com" n="com537">dog nei</seg>, til at <seg type="com" n="com73">oversee<!--evt. i betydningen se ned på / ringeagte.--></seg> mig fra, i det han
indbilder dem, at Alt, hvad der paa nogen Maade kunde agtes for Ret og Sandt i min <pb type="text" facs="1814_229_fax022.jpg" ed="A" n="6"/>Tale, var <seg type="com" n="com74">alt<!--allerede.--></seg><!--AP: spies--> forud sagt langt bedre og klarere,
hvad der tilhørde mig, var kun at eftersnakke, udtvære, overdrive og forvanske San<!--svært at afgøre, om det er u eller n i alle tre ekspl.-->dhederne,
for at misbruge dem til ærgierrige Hensigter. Et saadant Konstværk maa betragtes heelt og
med Kiærlighed for at nydes, og jeg skulde vel bare mig for at røre det med mine plumpe Hænder,
dersom jeg ikke saae, at det manglede det lille Fortrin, som <seg type="com" n="com75">Rec.<!--recensenten.--></seg> selv tilstaaer, at høre
til Kunstfuldkommenhed, en ret Forening af <hi rend="spaced">Sandhed</hi> med Skiønhed. Denne Mangel
er især <seg type="com" n="com76">øiensynlig<!--synlig, tydelig. DDO = tilsyneladende.--></seg> paa det allerfornemste Stæd,
der hvor Tidens religjøse Vendepunkt er afbildet med saa glimrende Farver. Det heder nemlig: “En fornyet Stræben mod det Guddommelige begyndte da <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">nu</lem><rdg wit="A">uu</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> (efter den franske Revolution) hos mange af de høiere begavede Aander, at aabenbare sig i Livet, som i Konst
og Videnskab. Overalt søgde Man Tingenes Sammenhæng med deres evige Udspring, i
Naturen, i Verdensbegivenhederne, i de høiere Ahnelser, der opfylde vort eget Bryst. Den sig
selv nu bedre forstaaende Fornuft viste Menneskene tilbage til de Religjonshemmeligheder, en
overilende <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Forstandsbrug</lem><rdg wit="A">Forstandsbrng</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> havde forført dem
til at forlade, Meget antydedes, andet <seg type="com" n="com77">forbetydedes<!--blev forudsagt, blev varslet.--></seg>, alt sattes i Bevægelse.” Efter dette deilige
Lys kommer Skyggen, hvori de staae, som enten fore uforsigtig frem, eller pralede med de
mange Anvendelser der paatrængde sig selv middelmaadige Hoveder fra det ny Stade, som om <pb type="text" facs="1814_229_fax023.jpg" ed="A" n="7"/>det var ny <seg type="com" n="com636">Ideer, eller eftersnakkede, udtrak og
udspændte til at danne skrækkelige eller latterlige Vanskabninger</seg>. I dette smukke Selskab staaer
da jeg i tre smukke Maader, som Mytholog, Historieskriver og Theolog. <seg type="com" n="com78">Rec.<!--recensenten.--></seg> kan ikke forlange,
at jeg skal lystes ved det Stade han har beskikket mig, han kan ei heller fortænke mig i,
at jeg gaaer <hi rend="spaced">min</hi> Vei og lader ham blive
staaende i Kredsen, hvor han lyster, men vil han <seg type="com" n="com79">holde<!--beholde/holde på.--></seg> mig, da maa han først besvare to
Spørgsmaal tilfredsstillende: først: <hi rend="spaced">hvor og hos hvem</hi> hin herlige religjøse Stræben yttrede
sig, og dernæst, hvorledes jeg har forvansket den? Det turde falde ham lidt tungt at
svare, thi ellers kunde et Par Træk og Navne af den virkelige Verden, som <seg type="com" n="com80">Rec.<!--recensenten.--></seg> jo dog <app select="yes" type="combNote"><lem wit="GV">elsker,</lem><rdg wit="A">elskerʻ</rdg><note type="add">omvendt komma</note><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>
givet Maleriet et Liv og en Klarhed, som vel Flere end jeg nu savne deri. Er det <seg type="com" n="com81">saa<!--saaledes.--></seg>, at
de Skribentere som vil skjule Tomhed, eller blænde og forvirre, beflitte sig paa Dunkelhed,
og heri kan jeg ikke modsige <seg type="com" n="com82">Rec.<!--recensenten.--></seg>, da turde
Mange finde hans egen Talemaade ikke endda saa lidt mistænkelig. Dog, som sagt, <seg type="com" n="com82">Rec.<!--recensenten.--></seg> kan
igien udslette denne Mistanke ved at besvare disse Spørgsmaal tilfredstillende, jeg maa derimod
bekiende, at naar han ikke mener den ædle <persName key="pe875">Stolbergs</persName> christelige <seg type="com" n="com83">Taler</seg>, og de kan ei menes
da det <seg type="com" n="com84">Sagde<!--sagte.--></seg> ei passer paa dem og <seg type="com" n="com85">Rec.<!--recensenten.--></seg>
desuden erklærer ham for en Vildfarende, da maa Man nødvendig tænke paa <persName key="pe54">Schelling</persName> og de øvrige
Naturfilosopher, om hvilke Talen ogsaa i alle <pb type="text" facs="1814_229_fax024.jpg" ed="A" n="8"/>Henseender synes at dreie sig. Nu veed Man,
eller burde i det Mindste vide, at disse Herrer ei antage nogen fuldkommen, levende Gud, eller
noget virkelig Ondt, (Ondt som aldrig kan blive Godt) eller nogen Straf efter Døden, at de kun lege
paa den bespotteligste Maade med christelige Sandheder og <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Ord, som med favre Myther
og Hieroglypher, hvilke Hoben skal tage saa nogenlunde bogstavelig, medens de Indviede ansee
deres egen Viisdom for det ætheriske Væsen der skjuler sig i Christendommens Taage. At en saadan
Tilbagevisning til Troens Hemmeligheder er ønskelig og forædlende for Livet, det maa en
Anden sige, mine Tanker om Naturfilosophiens Væsen og Indflydelse saavel paa Tiden i det
Hele, som paa mig selv har jeg aabenhjertig, og som jeg mener, tydelig sagt,<note type="footnote"><p rend="noIndent">I min <rs type="title" key="title629">Krønike</rs> og <rs type="title" key="title3169">Gienmælet</rs>.</p></note> og her vil jeg
kun bemærke, at min <rs type="title" key="title341">Afhandling om Religjon
og Liturgie</rs>, <seg type="com" n="com633">den Tale</seg> af mig, som mest minder
om Naturfilosofie, og derfor recenseredes som den
første Yttring af den ny tydske Religjonsfilosofie
i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, paa det Bestemteste modsagde
denne i Hovedsagen:<note type="footnote"><p rend="noIndent">At der imidlertid ere <seg type="com" n="com86">galne<!--gale, vanvittige.--></seg> Udtryk imellem,
indrømmer jeg saare gierne, jeg vil ingenlunde forsvare dens mange Feil, men kun oprede
Sagen.</p></note> i Henseende til den historiske Virkelighed af <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Fortællinger, det
uforsonlige Fjendskab mellem Godt og Ondt, og <pb type="text" facs="1814_229_fax025.jpg" ed="A" n="9"/>Helvedstraffenes ei alene Virkelighed men Evighed.
Var dette en Forvanskning af Sandheden, en Fordunkling af Lyset, vel, saa har jeg <seg type="com" n="com87">alt<!--allerede.--></seg>
fra Begyndelsen, og <seg type="com" n="com88">end<!--endnu.--></seg> mere siden, forvansket
og fordunklet, men da giør <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> det ogsaa,
skiøndt <seg type="com" n="com89">Rec.<!--recensenten.--></seg> nægter det, og vil forklare min Tales
<seg type="com" n="com90">Indgang<!--tilslutning, udbredelse.--></seg> af det ligesaa unægtelige, som bedrøvelige
Ubekiendskab med den, hvilket er saa almindeligt; dog om denne Hovedsag skal vi siden tales ved, nu vil jeg følge <seg type="com" n="com91">Rec.<!--recensenten.--></seg></p>
<p rend="firstIndent">“Under disse Omstændigheder, siges der, fremstod<!--klat i o'et i alle tre ekspl--> Grundtvig to Gange som <hi rend="spaced">Partihøvding</hi>. Neppe havde <persName key="pe3">Oehlenschlägers</persName>
digteriske Blik i den nordiske Oldtid begeistret det danske Folk, før Grundtvig fremstod som
Overbegeistret, og saae dybt ned paa <persName key="pe3">Oehlenschläger</persName>, der ei kunde nøies med at være blot
nordisk, og paa de Lærde, der ei havde fundet det samme System deri, som han.”</p>
<p rend="firstIndent">Vare <seg type="com" n="com92">Recs.<!--recensentens.--></seg> forrige Yttringer dunkle og
ubestemte, da ere disse derimod saa klare, bestemte og tillidsfulde, at dersom jeg havde glemt
min Færd, kunde jeg ordenlig fristes til at tro de vare sande, nu derimod fristes jeg kun til at
tro <seg type="com" n="com93">Rec.<!--recensenten.--></seg> vil prøve, hvorvidt<!--emendering? ellers tror man, at hvorvidt indleder en spørgende sætning--> hans Læseres Vankundighed
gaaer om de Ting, der ere skedte for deres Øine. Jeg skal togange være fremtraadt
som <hi rend="spaced">Partiehøvding,</hi> og dog maa det være vitterligt, at lige indtil denne Dag har
jeg staaet ene mellem Skribenterne, mellem alle Abekattene har ikke en efterabet mig, naar jeg <pb type="text" facs="1814_229_fax026.jpg" ed="A" n="10"/>angrebes og haanedes forsvarede Ingen mig,
hvor <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">er</lem><rdg wit="A">et</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> da det Parti, for hvilket jeg har været Høvding? visselig, det maa være et saare roligt
Partie, siden Publikum i 7 Aar ikke hørde en Lyd fra det, medens andre Navne gienlød for
dets Øren.</p>
<p rend="firstIndent">Hvad nu i Særdeleshed det Tidsrum angaaer,
da jeg talde om <placeName key="fak24">Norden</placeName>, da veed <seg type="com" n="com94">mine
Kyndinge<!--de, der kender mig.--></seg>, at <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Oldtid var mig kiær og
ei ubekiendt før <persName key="pe3">Oehlenschläger</persName> <seg type="com" n="com95">slog Harpen<!--digtede.--></seg> om
den, den der vil skildre mit Forfatterliv, burde
vide, at min første Afhandling om <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Mythologie
er ældre end <persName key="pe3">Oehs</persName> <rs type="title" key="title306">nordiske Digte</rs>,<note type="footnote"><p rend="noIndent"><rs type="title" key="title72">Om Sangene i Edda</rs> <rs type="title" key="title125">Minerva</rs> Septbr. 1806.</p></note> som dog vel skulde være det der kunde undervise
mig, og endelig ei fortie at min hele <seg type="com" n="com96">Beskuelse<!--evt. betragtning, anskuelse.--></seg>
af <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Mythologie er aldeles forskiellig fra
den <persName key="pe3">Oeh.</persName> har vedkiendt sig, skiøndt flere af hans
digteriske Blik <hi rend="spaced">for mig</hi> hentydede paa den.
Endelig skulde Man blues ved at sige, at <persName key="pe3">Oehs.</persName>
Blik i <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV"><placeName key="fak24">Nordens</placeName></lem><rdg wit="A">Rordens</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Oldtid begeistrede Folket og at
jeg fremstod som dets selvgjorde Ordfører, thi det er jo dog vitterligt, at paa den Tid (1806
— 1808) brød Folket sig kun saare lidt om hans Sang<!--digtning.-->, mindre om hans Blik i <placeName key="fak24">Norden</placeName> og allermindst om mine Afhandlinger og min <rs type="title" key="title76">Mythologie</rs>, som af alle, paa faa Enkelte nær, ansaaes for et sværmerisk <seg type="com" n="com538">Grillenfængerie</seg>. Først
da <persName key="pe3">Oeh.</persName> havde holdt op at synge<!--digte.--> og jeg at tale
om <placeName key="fak24">Norden</placeName>, blev det Mode at ophøie hans <pb type="text" facs="1814_229_fax027.jpg" ed="A" n="11"/>Sang, ja paa nogle Stæder endog, at rose min
Tale. Disse Ting ere saa vitterlige for hver den, der med vaagne Øine har seet Tidens Gang,
at Man knap troer sine egne Øine, naar Man seer det Modsatte paastaaet af en Mand, hvis
Skrift viser, at Vankundighed og Søvnighed ei ere hans Feil. Uimodsigelig<!--i'et er næsten udvisket i begge ekspl.--> vist er det da, at
jeg ei kunde lære min Tale om <placeName key="fak24">Norden</placeName> af <persName key="pe3">Oeh.</persName>,
skiøndt jeg aldrig vil nægte, hvad jeg ærlig har bekiendt, at hans Harpes Toner gjorde dybt
Indtryk paa mig, og at <rs type="title" key="title324">Vaulundurs Sagn</rs> begeistrede
mig, endnu klarere, at jeg ved min Tale om <placeName key="fak24">Norden</placeName> og Roes over <persName key="pe3">Oeh.</persName> ingenlunde,
kunde vente Ære eller Bifald, Haan derfor det fik jeg derimod. Dog <seg type="com" n="com101">Rec.<!--recensenten.--></seg> paastaaer, at jeg
saae dybt ned paa <persName key="pe3">Oeh.</persName>, og at min Roes kun
var et Middel til at ophøie mig selv, som hans Overmand. Naar det for saadanne Tings Skyld
var Umagen værd, at bruge haarde Ord, da veed jeg nok, hvad jeg med Ret kunde sige, men jeg
vil kun bede de Læsere, der fristes til at tro <seg type="com" n="com101">Rec.<!--recensenten.--></seg>, at <seg type="com" n="com102">efterlæse</seg> hvad jeg herom har skrevet<note type="footnote"><p rend="noIndent"><rs type="title" key="title72">Om Sangene i Edda</rs>. <rs type="title" key="title2">Om Asalæren</rs>. (M. Mai 1807.) <rs type="title" key="title335">Om Videnskabelighed</rs> (Marts 1807.) <rs type="title" key="title167">Om Oehs. Baldur</rs> (Decbr. 1807) samt nogle Stæder
i min <rs type="title" key="title76">Mythologie</rs>.</p></note> og Man skal da finde, at jeg, istedenfor at see
ned paa ham, saae op til ham, og beklagede i det Høieste, at Digteren <hi rend="spaced">naar han behandlede
et nordisk Stof,</hi> ei vilde <pb type="text" facs="1814_229_fax028.jpg" ed="A" n="12"/>holde sig til <placeName key="fak24">Norden</placeName>, ligesom jeg beklagede, at
<persName key="pe972">Shakespears</persName> <rs type="title" key="title1806">Hamlet</rs> hos nordiske Læsere vakde
Forventninger ved sit Navn, som den, trods sin Fortræffelighed, skuffede. At jeg ved min Roes
paa den Tid ei kunde vente Ære, har jeg viist, men jeg maa endnu bemærke, at den <seg type="com" n="com103">Rec.<!--recensenten.--></seg> der
<seg type="com" n="com104">lader<!--virker, tager sig ud.--></seg> saa bange for at sige et haardt Ord mere
end der er hans Pligt, skulde vogte sig for at tillægge mig en Bevæggrund, Kiærlighed ikke
engang tillod at formode, end sige at paastaae som afgjort. Hvad der allerklarest viser Paastandens <seg type="com" n="com105">Ugrund<!--grundløshed.--></seg>, er vel det, at jeg rosde <persName key="pe3">Oeh.</persName>
meest, da Faa yndede ham, og at jeg derimod <seg type="com" n="com106">der</seg> han blev <seg type="com" n="com107">forrost<!--rost for meget.--></seg>, lastede netop det hos ham, der
skaffede ham mest Yndest. Vilde Man da endelig have min Adfærd i denne Sag til at være
nederdrægtig, var det dog klogere at sige, jeg rosde ham paa Trods og lastede ham siden af
Misundelse, dog, dermed vilde det ikke passe, at jeg endnu siger: Gud har sat ham til min
Overmand, og roser den samme Deel af hans Bane som før, det passede ei heller til det Paafund,
at jeg var Partihøvding i Folket. Hvad nu min <rs type="title" key="title76">Mythologie</rs> i sig selv og Maaden, hvorpaa
jeg i den omtalde andre Mænd, angaaer, da vil jeg ikke spilde Ord paa at forsvare en
Bog, hvis Indhold jeg nu hverken kunde eller vilde gientage; Taage var der visselig for mit
Øie, lidt af den Taage, hvis ætheriske Væsen <seg type="com" n="com108">Rec.<!--recensenten.--></seg> hos Naturfilosoferne priser, hvilket <seg type="com" n="com109">og</seg> sees
deraf, at disses Tilhængere paa somme Stæder <pb type="text" facs="1814_229_fax029.jpg" ed="A" n="13"/>har begyndt at ophøie Bogen. Kun det maa
jeg <seg type="com" n="com110">end<!--endnu.--></seg> bemærke, at jeg ikke saae ned paa nogen
Mand, fordi han havde fundet <hi rend="spaced">et andet System</hi>
i <placeName key="fak24"><seg type="com" n="com539">Norden</seg></placeName> end jeg, men at jeg kun lastede,
<seg type="com" n="com111">vist nok<!--ganske vist.--></seg> stundom for haardt, de Mænd der
<hi rend="spaced">Intet</hi> vilde finde i den <seg type="com" n="com112">uden<!--undtagen.--></seg> <seg type="com" n="com113">Kiærlingesnak<!--kællingesnak, dvs. vrøvlet ell. løs, overtroisk snak.--></seg>,
og dem der brugte de mythologiske Ord blot til Stads. Ingen skal sige, at jeg haanede <persName key="pe7">Suhm</persName>
eller <persName key="pe1">Sandvig</persName> eller Nogen, der alvorlig havde syslet med disse Ting, skiøndt jeg sagde, hvad
der jo er vitterligt, at de ei havde fundet Rede i Mytherne.</p>
<p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com114">Rec.<!--recensenten.--></seg> bemærker rettelig, at dette kun er Lidet
mod det, hvortil han nu vender Talen, nemlig Religjonens hellige Sag. Herom paastaaer
han, at min vilde, indsigtsløse Begeistring misbrugde den Alvor og Stræben og Længsel efter
Gud som vilde ledet Menneskene til høiere Lys og Harmonie, misbrugde dem til at anrette nye
Forvirringer. I Begyndelsen af 1807 talde jeg førstegang offenlig Religjonens og Christendommens
Sag, hvor var da den Alvor, den Stræben, den Længsel efter Gud, som jeg misbrugde?
Kundgjorde virkelig <!--AP: spies-->den liturgiske Feide, som just dengang førdes, disse Ting? og
var Forvirringen ved <placeName key="fak74">Kiøge</placeName> kanskee min Skyld?
<app select="yes" type="corrNote"><lem wit="Rettelsesliste">vist hørde</lem><rdg wit="A">hørde</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Man christelige Røster, som fra en <persName key="pe668">Hornsyld</persName>
og <persName key="pe136">Mynster</persName>, ligesom før fra den giæve
<persName key="pe1540">Bechman</persName><!--er ikke helt sikker på pe-nummeret-->, men er det dem jeg har forvirret?
var disse Røster Udtryk for Folkets eller Præsternes, eller Videnskabsmændenes Ønsker, vare de
Gienlyd af <persName key="pe54">Schellings</persName> og <seg type="com" n="com115">Consorters<!--fællers, tilhængeres.--></seg> Skrig, som <pb type="text" facs="1814_229_fax030.jpg" ed="A" n="14"/>dog vel er det der loves. Enhver burde vide, at disse Spørgsmaale maa besvares med
Nei, at disse Mænd opstode i Modsætning af den almindelige Stemning, at deres <seg type="com" n="com616">Taler</seg> hardtad
vare som <rs type="bible" key="Es 40,3 og Matt 3,3" rend="allusion">Røste i Ørken</rs>, at de i al Fald baade vare og ere <hi rend="spaced">mindre</hi> uenige med mig
end med de naturfilosofiske Theologer. Og <seg type="com" n="com117">end<!--endnu.--></seg>
1810, da jeg egenlig for Alvor begyndte at tale Christendommens Sag, fremstod jeg da som Partihøvding,
hvor var det Partie, som forsvarede mig, hvor yttrede den religjøse Stemning sig i
Modsætning til den vantro, blot moraliserende? Visselig ikke i <seg type="com" n="com541">Læseverdenen</seg>, og som Man endnu
kan see fra <placeName key="fak512">Kullen</placeName> til <placeName key="fak1488">Kulsbjerg</placeName>, fra <placeName key="fak1487">Skagen</placeName> til
<placeName key="fak513">Eider</placeName> ei heller blandt Folket, uden Man dertil
vil regne det <seg type="com" n="com118">Haugiske</seg> Sværmerie, som jeg dog
vel hverken har brugt eller misbrugt? Dog denne Tvist er det ikke værd at fortsætte længere end
til at vise, at jeg ingen <hi rend="spaced">aabenbar</hi> religjøs
Stemning fandt for mig, men vel det modsatte, at derimod Længsel efter Gud slumrede og for
det meste <seg type="com" n="com119">end</seg> slumrer hos Mange, det troer jeg,
og havde det ei <seg type="com" n="com120">saa været</seg>, maatte min Tale
<seg type="com" n="com121">alt<!--helt, aldeles.--></seg> være ude; Hovedsagen er, <hi rend="spaced">hvad jeg forkynder,</hi>
thi da jeg ei<!--AP: læderet--> forkynder det som noget Nyt, men netop som noget Gammelt, kommer
det slet ikke derpaa an, hvormange der var gudelig stemte, Tingen er kun, om jeg forkynder
Sandhed, reen Christendom. Det vover <seg type="com" n="com122">Rec.<!--recensenten.--></seg> at
nægte og siger: “han paastaaer at tale Christendommens Sag, og at forklare den i samme <pb type="text" facs="1814_229_fax031.jpg" ed="A" n="15"/>Aand, som <hi rend="spaced"><persName key="pe42">Luther</persName>,</hi> dens herlige Talsmand,
men seer Man nærmere til, saa er det kun Lutherdommen, saaledes, som den <seg type="com" n="com123">en Tid lang</seg> saae ud i nogle indskrænkede Hoveder, han prædiker.”</p>
<p rend="firstIndent">Stoler <seg type="com" n="com124">Rec.<!--recensenten.--></seg> virkelig paa, at Faa nuomtide
læse <persName key="pe42">Luthers</persName> Skrifter? Sandt er det, de læses
af faa, men tænkde <seg type="com" n="com124">Rec.<!--recensenten.--></seg> da at jeg ei heller
kiendte dem eller at jeg vilde tie, eller veed han ikke selv hvad <persName key="pe42">Luther</persName> lærde? Intet af alt Dette
sømmer sig for saa klog en Mand, og dog maa vel noget Saadant være Tilfældet, og <seg type="com" n="com125">Recs.<!--recensentens.--></seg> <seg type="com" n="com126">Regning<!--antagelse/formodning??.--></seg>
havde maaskee <seg type="com" n="com127">slaaet ind<!--gået i opfyldelse/været rigtig, se ODS 52.9.--></seg> i visse Maader,
dersom ei, til al Uheld for den, <hi rend="spaced"><persName key="pe42">Luthers</persName> <rs type="title" key="title2388">Catechismus</rs></hi><!--opmærket som den lille k.--> var en Bog, som alle de der
<seg type="com" n="com128">veie<!--lægger vægt på?.--></seg> hans Tale enten kiende eller dog lettelig kan
adspørge, og dersom <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title2386">den Augsburgiske Confessjon</rs></hi>
ei var saa kort og nær, at Enhver, som ønsker at kiende Forskiellen mellem <persName key="pe42">Luthers</persName>
og min Lære, vist vil paa min Formaning læse
den. Kiender <seg type="com" n="com130">Rec.<!--recensenten.--></seg> ikke disse Smaaskrifter eller
tør han sige, at deres Indhold ei var <persName key="pe42">Luthers</persName>
<hi rend="spaced">Mening,</hi> ei den Troesbekiendelse i hvilken han stedse skrev, levede og døde, eller kan han bevise,
at min Lærdom i nogen Troesartikel afviger fra disse <persName key="pe42">Luthers</persName> Hovedskrifter, disse vor
Kirkes <seg type="com" n="com131"><hi rend="spaced">symboliske</hi> Bøger</seg>? Tør og kan han
ikke dette, hvorledes hænger det da sammen, at <persName key="pe42">Luther</persName> var en saadan herlig Mand og Lærer,
men jeg en Folkeforvirrer, skiøndt jeg fører samme Lærdom som han! Hvad skal Man tænke <pb type="text" facs="1814_229_fax032.jpg" ed="A" n="16"/>om den Mand som enten taler om <persName key="pe42">Luther</persName> og
hans Lærdom uden at kiende et af <persName key="pe42">Luthers</persName> Ord,
eller som vil forkiættre og beskiæmme mig, der fører netop den Lærdom han roser hos Andre,
som advarer Folk mod den Lærdom, han selv kalder Sandhed? Jeg maa sige om <persName key="pe42">Luther</persName>, hvad
Frelseren sagde til Pharisæerne om <persName key="pe730">Moses</persName>:
<rs type="bible" key="Joh 5,46" rend="quote">(Joha. 5.) troede I ham, da troede I vel ogsaa
mig</rs>, ja jeg maa gientage Hans haarde Ord <rs type="bible" key="Matt 23,29-31" rend="quote">(Math. 23.) Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer!
I <seg type="com" n="com132">Øienskalke<!--hyklere.--></seg>! at I bygge Propheternes
Grave, og pryde de Retfærdiges Gravstæder og sige: havde vi været i vore Fædres Tid, da
havde vi ikke været deelagtige med dem i Propheternes Blod, saa bære I da Vidnesbyrd over
eder selv, at I ere deres Børn, som have ihjelslaget Propheterne</rs>. Det er et gammelt, men <seg type="com" n="com133">og</seg>
forslidt Kneb, at rose de hensovne Lærere og forkiættre deres troeste Efterfølgere, det var ikke
alene Skik hos Jøder men <seg type="com" n="com133">og</seg> iblandt Christne,
<seg type="com" n="com617">mod <persName key="pe634">Augustin</persName> raabde Man paa</seg> de ældre Kirkefædre,
<seg type="com" n="com618">mod <persName key="pe42">Luther</persName> paa <persName key="pe634">Augustin</persName></seg>, <seg type="com" n="com619">mod os raaber Man
paa</seg> <persName key="pe42">Luther</persName>, og dømmer saaledes sig selv. Grunden
er klar, thi de Gamles <seg type="com" n="com135">Straffetaler<!--irettesættende, revsende taler.--></seg> saare ei
disse Folk, forglemte hindre de ei deres Anslag, ja deres Ord kan Man vende og dreie, uden at de
Hensovne sige imod, dog Knebet har aldrig hjulpet og vil det allermindst nu, da det er saa
let, <seg type="com" n="com136">at høre de Dødes Taler</seg>, og da jeg, saalidt som nogen ret Christen sværger paa <persName key="pe42">Luthers</persName>
<hi rend="spaced">Ord,</hi> skiøndt jeg bekiender mig til hans Tro, <pb type="text" facs="1814_229_fax033.jpg" ed="A" n="17"/>kun paa <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Ord</hi> sværger og stoler
jeg, og de skal afgiøre om jeg lærer ægte Christendom eller ikke. Underlig maa det ved første
Øiekast synes, at <seg type="com" n="com137">Rec.<!--recensenten.--></seg> ikke anfører en eneste af
mine Vildfarelser, thi det er jo dog i det mindste en smule bagvendt at forkiættre en Mand og
opbyde en heel Skare til at bestride hans Vildfarelser, uden at nævne dem, det havde været
<app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">saameget</lem><rdg wit="A">saaameget</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> mere nødvendigt, som han siger, at
jeg listig nok har blandet lidt Sandhed ind i Vildfarelserne, maa han da ikke være bange for, at
hans Tjenere kunde <rs type="bible" key="Matt 13,24-30" rend="allusion">luge Hveden op tilligemed,
ja kanskee istedenfor Klinten</rs>, det maatte han dog vist, dersom han var den uendelig sandhedskiærlige Mand, han vil <seg type="com" n="com138">skride<!--gælde, anses. ODS 1.3.--></seg> for, men naar han
nu, som Man snart skulde formode, er <seg type="com" n="com542">intet mindre</seg> end dette, da er det nemt at forstaae, hvi
han kun i ubestemte Udtryk taler om min Christendom, som indskrænkede Hoveders Frugt, som
Noget der strider mod Fornuft, Oplysning og Videnskab, (hvor blev <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> af?) thi det er
<seg type="com" n="com139">en egen Sag<!--vanskeligt, problematisk ODS 'sag' 4.3: betænkeligt.--></seg> at indlade sig i det Enkelte, naar
Man lyver, derved fanges Man saa let. <seg type="com" n="com140">Rec.<!--recensenten.--></seg>
kan tilintetgiøre denne <seg type="com" n="com141">vist nok</seg> ikke hæderlige
Formodning, <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV"><seg type="com" n="com142">naar<!--hvis.--></seg></lem><rdg wit="A">uaar</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> han med rene Ord <seg type="com" n="com143">opgiver<!--angiver, nævner ODS 4.2.--></seg>
mine Grundvildfarelser, og beviser <hi rend="spaced">af <rs type="title" key="title788">Skriften</rs></hi>
at det er Vildfarelser, thi om de stemme eller stride med hans Begreber om Fornuft, Oplysning og Videnskab, vil jo ikke sige Noget, al<pb type="text" facs="1814_229_fax034.jpg" ed="A" n="18"/>denstund <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, som han selv indrømmer er Prøvestenen.</p>
<p rend="firstIndent">Istedenfor at indlade sig paa Saadant, lader <seg type="com" n="com144">Rec.<!--recensenten.--></seg> som om der intet Spørgsmaal kan
være om Dommens <hi rend="spaced">Sandhed,</hi> men kun om Dommerens Miskundhed og bereder sig derved
Overgangen til en Tale, der slet ikke kommer Sagen ved, men er kun løselig knyttet til den
ved <seg type="com" n="com145">Recs.<!--recensentens.--></seg> omtalte Miskundhed. Hans Undskyldning
for Strængheden er aldeles unødvendig, til Guds Barmhjertighed trænger jeg høilig, men
ei til Hans Uvenners, og <seg type="com" n="com146">Rec.<!--recensenten.--></seg> har meget Ret
i, at hvor der handles om Een der forvirrer Folket, som <rs type="bible" key="Matt 7,15" rend="reference">en falsk Prophet og en glubende
Ulv</rs>, ere Complimenter meget ilde anbragde, om de ogsaa kun, som her, <app select="yes" type="addNote"><lem wit="A">siges</lem><note type="add">måske fejl for siges af</note><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Rec. og et andet
Stæd hans <seg type="com" n="com626">Formand</seg> paa Dommersædet.
Han kunde gierne sparet sig den Umage, at gientage mine <seg type="com" n="com148">alt<!--allerede.--></seg> flere Gange gientagne, men her
som hist <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com149">uafbeviste</seg></hi><!--ikke modbeviste--> strænge Domme<note type="footnote"><p rend="noIndent">At vore <seg type="com" n="com150"><hi rend="spaced">chroniske</hi> Blade<!--??.--></seg> <seg type="com" n="com151">i hinandens Mund<!--i munden på hinanden.--></seg> kalde mig paa deres <seg type="com" n="com152">Kragemaal<!--uforståelig tale; tale kun for indviede.--></seg> <seg type="com" n="com153">en <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="Rettelsesliste">Herostrat</lem><rdg wit="A">Herostat</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app></seg>, beviser
kun at <seg type="com" n="com640">de mene, de Ephesers <rs type="myth" key="myth717.a">Diana</rs> er stor</seg>.</p></note>, thi jeg
har aldrig klaget over <hi rend="spaced">strænge</hi> Domme, og Læserne ere dog vel kiede af det intet bevisende
<seg type="com" n="com154">Skraal<!--voldsom kritik--></seg>, ja maa finde det allerbesynderligst af
en Mand, som tilstaaer at Man skal være stræng mod dem der forvirrede Folket, at <persName key="pe1793">Volf</persName> og
<persName key="pe54">Schelling</persName> med <seg type="com" n="com155">Consorter<!--fæller, tilhængere.--></seg> gjorde det efter Evne,
har jeg paastaaet, <hi rend="spaced">og sagt hvorledes,</hi> lad det bevises at jeg lyver! Det er saa langt fra <pb type="text" facs="1814_229_fax035.jpg" ed="A" n="19"/>at <seg type="com" n="com156">Rec.<!--recensenten.--></seg> prøver derpaa, at han meget meer i <hi rend="spaced">en Anmærkning</hi> tilstaaer at “<app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Naturfilosofien</lem><rdg wit="A">Naturfilosofiǝn</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> hos <hi rend="spaced">Nogle</hi> har taget en rædsom Vending,
at selv <persName key="pe54">Schelling</persName> alt for ofte glemde, hvad han skyldte Sandhedens høie Værdighed,
og alt for letsindig udkastede blandt Folket sine ei noksom <seg type="com" n="com543">veiede</seg> <seg type="com" n="com544">end</seg> mindre <seg type="com" n="com545">uddannede</seg> Meninger” altsaa var og er, <hi rend="spaced">efter <seg type="com" n="com157">Recs.<!--recensentens.--></seg> egne Ord</hi> en <hi rend="spaced">Folkeforvirrer.</hi><note type="footnote">
<p rend="noIndent">At <persName key="pe54">Schelling</persName> forresten især skulde have syndet
ved aabenbar at udsige, hvad andre ruge over og vil <hi rend="spaced">indsmugle</hi> i Folket, indseer jeg ikke,
thi naar Man har med Djævelen at giøre, er det altid bedre at han kommer i sin egen end i en mere ukiendelig Skikkelse.</p>
</note> <seg type="com" n="com158">Rec.<!--recensenten.--></seg> klager da kun i <hi rend="spaced">Anmærkningen</hi> over at jeg ikke
har <seg type="com" n="com546">gjort nogen Forskiel</seg>, men selv heri vil i det Høieste kun de tro ham, som ei med Eftertanke
have læst <rs type="title" key="title629">Krøniken</rs> og dens <rs type="title" key="title3169">Gienmæle</rs>,<note type="footnote">
<p rend="noIndent">Dette <rs type="title" key="title3169">Gienmæle</rs> som dog oplyser Adskilligt om mine
Domme i Almindelighed og dem over <persName key="pe460">Griffenfeld</persName> og <persName key="pe54">Schelling</persName> i Særdeleshed, ignorerer <seg type="com" n="com159">Rec.<!--recensenten.--></seg> og
gientager <persName key="pe23">Molbechs</persName> Klage, at jeg bespotter <persName key="pe460">Gr.</persName>
ved at sige, at jeg vel skal bare mig for at dømme den <hi rend="spaced">Tugtede,</hi> som om Man ei kunde
tilstaa at <hi rend="spaced">Guds Tugtelse</hi> var <hi rend="spaced">retfærdig,</hi> uden derfor at sige den var <hi rend="spaced">forgiæves.</hi></p>
</note> thi de have seet, at jeg giør den eneste her giørlige <seg type="com" n="com547">Skilsmisse</seg>, mellem dem, der blændede af Løgtemændene ei see Afgrunden, og disse der lokke de
Uerfarne til Afgrunden med de vilde Glimt, der skal være Straaler af et ætherisk Væsen. Jeg
kan her ikke indlade mig videre i Noget, der <pb type="text" facs="1814_229_fax036.jpg" ed="A" n="20"/>hører blot til min <rs type="title" key="title629">Krønikes</rs> Forsvar og ei hører
hid, thi det er dog vel ikke ved disse Domme jeg har forvirret Folket, der ikke kiendte disse
Mænd, og hvis ubetænksomme <seg type="com" n="com620">Taler</seg> <seg type="com" n="com160">Rec.<!--recensenten.--></seg> ei
vil, at Folket skal høre.</p>
<p rend="firstIndent">Gjorde <seg type="com" n="com160">Rec.<!--recensenten.--></seg> et underligt Spring forbi
<seg type="com" n="com161">Sandhedsgrundene</seg> for hans Dom til Retfærdi<!--AP: læderet-->ggiørelse af dens Strænghed, under den aldeles <hi rend="spaced">ubeviste</hi> Forudsætning, at den var sand,
da giør han endnu et underligere fra denne Retfærdiggiørelse til en mild Formodning om
min Characteer <hi rend="spaced">som Menneske,</hi> og en sort Skildring af mine <hi rend="spaced">skammelige Laster</hi>
og mit listige Hyklerie. Kan en retsindig og sandhedskærlig Mand gaae saaledes
frem, da maae jeg bekiende at min Begeistring for Sandhed er indsigtsløs, men dermed vil jeg ingenlunde
nægte <seg type="com" n="com162">Konsten<!--kunstgrebene, krumspringene.--></seg>, der kun falder vel meget
i Øinene. Naar det nemlig var <seg type="com" n="com163">Recs.<!--recensentens.--></seg> Opgave
at beskiæmme mig i Folkets Øine og lukke dets Øren for min Tale, og han dog havde sine
Aarsager til ei at nævne de falske Lærdomme, hvormed han siger jeg forvirrer Folket, da var det
ganske <seg type="com" n="com164">konstigt<!--her: mærkeligt.--></seg> at henlede Opmærksomheden paa
min Tænkemaade, skildre den som ond og falsk og da udraabe: seer I nu, hvilken Mand I
følge! kan han være Sandhedens Tjener? Det Par Ord om, at jeg maaskee desuagtet kunde være
et skikkeligt Menneske, naar jeg tav stille, ere da ei heller saa upassende som de ellers synes,
thi det er <seg type="comStart" n="com165"/>lidt Sand til de barmhjertige Læseres <pb type="text" facs="1814_229_fax037.jpg" ed="A" n="21"/>Øine<!--dvs. et forsøg på at blænde, narre de barmhjertige læsere?? ODS sand 1.3.--><seg type="comEnd" n="com165"/>, og til de Mænds, som kiende mig personlig, og hvis Vidnesbyrd han heller vilde afkræfte end trodse, thi naar kun Ingen hørde efter mine Ord, da maatte jeg gierne giælde
for et Dydsmønster, ligesom <persName key="pe2073">Caracalla</persName> gierne undte <persName key="pe2074">Geta</persName> guddommelig Ære, naar han kun
var død og Morderen kunde herske alene.</p>
<p rend="firstIndent">Dog, spildt er al den <seg type="com" n="com548">Konst</seg><!--o usynligt i ekspl fra kgl bib-->, thi <seg type="com" n="com166">Rec.<!--recensenten.--></seg> <seg type="com" n="com167">kan
tro<!--kan lige tro (udtrykker stærk forsikring).--></seg>, der er en levende Gud som ei lader Sit Ords
Tunger binde med saadanne Reeb, ei sine Børns Øine forblindes ved saadanne <seg type="com" n="com168">Dunster<!--tåger.--></seg>. Jeg holder
<seg type="com" n="com169">hardt<!--fast.--></seg> ved Hovedsagen: <seg type="com" n="com170">Rec.<!--recensenten.--></seg> har sagt at jeg
med min Lærdom forvirrer Folket og er en falsk Prophet, det skal han bevise eller selv være, hvad
han beskylder mig for, her hjelper ingen Konstgreb, ingen Vendinger og Krumspring, hvor
<seg type="com" n="com171">konstige<!--her: kunstfærdige.--></seg> og kløgtige de saa ere, om saa <seg type="com" n="com172">Rec.<!--recensenten.--></seg>
kunde bevise jeg var den arrigste Djævel, det hjalp dog intet, naar kun min Lærdom er Sandhed,
da skal Folket dog høre den, og lade den fordømme mig selv. Fra denne Hovedsag har
<seg type="com" n="com172">Rec.<!--recensenten.--></seg> sneget sig, saagodt han kunde, men da jeg
idelig beraaber mig paa <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, gik det dog
ikke an, aldeles at fortie den, som i Forbigaaende, naar han taler vidt og bredt om min Mangel
paa Kiærlighed, giver han da tilkiende, at jeg forstaaer <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> <hi rend="spaced">paa min Viis,</hi> og at det altsaa er mig selv der fælder de Domme,
jeg tillægger <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>.<note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com174">Saa<!--saaledes.--></seg> lyde hans Ord i Anledning<!--n ser mærkeligt ud i to ekspl., men er OK i ekspl 2 fra Gr.bib --> af mit <seg type="com" n="com175">Ord<!--udsagn.--></seg>, at jeg kun dømmer Guds Fjender haardt: “hvo har erklæret dem derfor, som han kalder <seg type="com" n="com176">saa</seg>? <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>?
<seg type="com" n="com177">Saa</seg> mener han, men Man tør vel dristigen svare derpaa, at det er <hi rend="spaced">ham</hi> der kalder
Guds Fjender dem, som forstaae <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> anderledes end han. Det er altsaa ikke Guds
Fjender han fordømmer, men Medmennesker, Medchristne <hi rend="spaced">han</hi> fordømmer, ved at kalde
dem Guds Fjender.”</p></note></p>
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1814_229_fax038.jpg" ed="A" n="22"/>Det lader sig dog engang høre, og det er
vist, lægger jeg selv en Mening i <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, og dømmer efter den Lærdomme og Mænd, da er
jeg en Folkeforvirrer, som alle den forrige Tids Kiættere, som saamange Theologer i den sidste
Tid, og <seg type="com" n="com179">Rec.<!--recensenten.--></seg> har den fuldkomneste Ret til at
prædike et aandeligt Korstog imod mig. Men Beviset? ja det fattes her som overalt, Man
maa tro <seg type="com" n="com179">Rec.<!--recensenten.--></seg> paa Ordet, eller sine egne Øine
og det Beviis jeg nu vil føre. Det er vitterligt, at <persName key="pe42">Luthers</persName> Grundsætning for hvilken han
streed til Døden og hvormed han overvandt alle sine Modstandere, var den, at <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> skulde forstaaes ordret,</hi> i den Mening,
en ærlig Mand maatte have, naar han sagde de Ord til sin ulærde Næste, efter denne
Grundsætning oversattes <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> og gaves <hi rend="spaced">Menigmand</hi>
i Haand, til en Rettesnor for deres Tro og en Prøvesteen for Præsternes Lærdom,
efter denne <rs type="title" key="title788">Skriftens</rs> ordrette Mening
forfattedes <rs type="title" key="title2386">den Augsburgiske Confessjon</rs> og <persName key="pe42">Luthers</persName> <rs type="title" key="title2388">Cathechismus</rs>, efter den er der prædiket i vore Kirker over <seg type="com" n="com181">halvtrediehundrede<!--250.--></seg> Aar, efter
<pb type="text" facs="1814_229_fax039.jpg" ed="A" n="23"/>den er jeg underviist, efter den har jeg ved min
Indvielse til Præsteembedet svoret at lære, for den har jeg svoret<!--AP: spies--> at stride til Døden. Har
jeg nu brudt min Eed, saa har jeg forbrudt mit Embede, men har jeg holdt den, har jeg
naar jeg beraabde mig paa <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> altid taget
den i sin ordrette Mening, ja næsten altid ordret brugt vor kirkelige Oversættelse, hvormed
forvirrer jeg da Folket? Enten skal nu <seg type="com" n="com182">Rec.<!--recensenten.--></seg>
bevise, at dette er Løgn, og det kan han ikke, eller <seg type="com" n="com183">og<!--også.--></seg> han skal tilstaae, at jeg ikke anderledes
forvirrer Folket end den herlige <persName key="pe42">Luther</persName>, og den
danske Bibel<!--rs?-->, og alle <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Konger fra <persName key="pe1663">Christian
den Tredie</persName> og <placeName key="fak15">Sjællands</placeName> Bisper fra <persName key="pe1538">Palladius</persName><!--AP: i læderet-->
til <persName key="pe39">Balle</persName> og den danske Geistlighed giennem Aarhundreder, og alle de <seg type="com" n="com550">Præstemænd</seg> som endnu
<seg type="com" n="com637">lære</seg> efter den Eed de have svoret. Her er ingen Udvei, intet Smuthul, han skal staae til
Regnskab, eller staa som en Løgner, thi han har sagt at jeg forvirrede Folket, at jeg er en falsk
Prophet, at jeg fortolkede <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> efter mine
egne Griller, han har derved erklæret mig for en Meeneder, for <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">aldeles</lem><rdg wit="A">aldelcs</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> uværdig til det hellige
Embed jeg beklæder. Om han tigange kunde bevise at <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> skulde forstaaes anderledes, det
hjalp dog slet intet, thi dermed var kun beviist, at <rs type="title" key="title2386">den Augsburgiske Confessjon</rs> og <rs type="title" key="title2388">Luthers
Cathechismus</rs> og den danske Bibel<!--rs?--> og Statens Love forvirre Folket giennem mig som giennem alle ordholdne Præster. Dog selv det Beviis
skal <seg type="com" n="com184">Rec.<!--recensenten.--></seg> blive skyldig til sin Dødsdag, thi <pb type="text" facs="1814_229_fax040.jpg" ed="A" n="24"/>uden at tale om Andet gad jeg nok vidst om
Gud gav os Sit Ord, for at forvirre Folket, eller for at de skulde lægge det tilside og stole
paa deres egen Fornuft, eller paa et andet skrøbeligt Menneskes, men en af Delene maatte jo skee, naar <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> ei skulde tages i sin ordrette
Mening eller hvem skulde være berettiget til at lægge sin deri, hvilken af alle de Meninger Man
har optænkt skulde et Guds Barn følge, og <hi rend="spaced">kunne stole paa som Guds Ord.</hi></p>
<p rend="firstIndent">Dette er, som sagt, Hovedsagen her, men ligegyldigt kan det visselig ei være mig, at stemples
som en ugudelig Hykler, thi vel bleve <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs>
Ord ligesande i min Mund, om jeg ogsaa foragtede dem, men forargeligt var det dog
overmaade og kunde forlede Folket til at tvivle om Sandheden. Først maa jeg da bemærke, at
den <seg type="com" n="com551">Skilsmisse</seg> <seg type="com" n="com185">Rec.<!--recensenten.--></seg> er saa god at giøre mellem
mig, som Skribent og som Menneske, vil jeg ikke nyde godt af, ønsker han at der skal giøres
en saadan med ham, da er det ilde, thi den der træder op som sine Brødres Lærer, maa dog vel
vide, at hans Tale og Skrift er en Gierning, der ligesaafuldt maa tilregnes ham, som hver
anden og er saa meget vigtigere, som Kredsen er større; en Christen veed <seg type="com" n="com186">og<!--også.--></seg>, at <rs type="bible" key="Matt 12,36" rend="quote"><seg type="com" n="com552">af</seg> hans Ord skal
han dømmes og giøre Regnskab, paa den yderste Dag, for hvert unyttigt Ord han haver talet</rs>,
ja han kiender for vel Herrens Trudsler mod falske Propheter og Lærere, til at kunde indbilde
sig, at han kan være Syndens og Løgnens Tje<pb type="text" facs="1814_229_fax041.jpg" ed="A" n="25"/>ner i sin Tale og dog holdes uskyldig. Nei,
nei, Herren har sagt: <rs type="bible" key="Matt 12,34" rend="quote1787">af Hjertets Overflødighed taler Munden</rs>, stolende paa det Ords Sandhed
har jeg dømt de hedenfarne Bogskrivere, saaledes vil jeg dømmes, og stempler min Skrift
mig da som et ukiærligt, <seg type="com" n="com553">hykkelsk</seg>, løgnagtigt og hovmodigt Menneske, da er jeg det ligesom visselig <seg type="com" n="com187">Rec.<!--recensenten.--></seg> er det, dersom hans Beskyldninger
ere falske. Imellem os giælde ingen Complimenter, vi staa mod hinanden som aabenbare Fiender, <seg type="com" n="com621">og Han eller jeg</seg>.</p>
<p rend="firstIndent">At nu de haardeste <seg type="com" n="com622">Taler</seg> kan udstrømme fra det kiærligste Hjerte, det er vist, dersom
Propheterne talde Guds Ord, dersom <persName key="pe45">Jesus</persName> var Guds Søn, thi at de saavelsom Apostlene <seg type="com" n="com188">straffede<!--irettesatte, revsede.--></seg> Guds og Sandhedens Fiender i de allerstærkeste,
mest fordømmende Ord, det er <seg type="com" n="com189">upaatvivleligt<!--utvivlsomt.--></seg>,
og dersom <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> da har Ret, maa <seg type="com" n="com190">Rec.<!--recensenten.--></seg> have stor Uret i den Paastand, at naar
kun Sandheden fremstilles i sin Klarhed, kan Beskyldningerne mod de Vildfarende for det meste ganske bortfalde, hvis han ellers forstaaer
ved Vildfarende Sandhedens <hi rend="spaced">Modstandere.</hi> Dog det giør han vel ikke, thi ellers maatte hans
Recensjon vidne om et saare ukiærligt Hjerte, da Beskyldninger ere visselig ei sparede mod mig,
Tingen er da kun, hvem jeg har talt haardt om, Guds og Sandhedens eller mine egne Modstandere. Hvorledes jeg har svaret og dømt
dem, der siden 1810 ere optraadte imod mig og have gjort mig megen Uret, det veed Man, <pb type="text" facs="1814_229_fax042.jpg" ed="A" n="26"/>og det er dog nok umuligt, at den Mand, der
er skaansom mod dem som haane og <seg type="com" n="com627">opirre</seg> ham, skulde af Ukiærlighed fælde haarde Domme over
de længst Hensovne eller Andre, som aldrig fornærmede hans Personlighed. Kan Dette, ja
kan al min Skrift ei vidne for de Retsindiges Hjerter, at der er Kiærlighed i mit, at jeg er
ligesaa bange for at laste Guds Venner, som for at rose Hans Fjender, <seg type="com" n="com191">nu<!--nuvel.--></seg>, saa <seg type="com" n="com192">fradømme
Man<!--skal man fradømme (optativ).--></seg> mig Kiærlighed, men tonede hint Vidnesbyrd
i Gudsfrygtiges Hjerter, følde disse nogensinde i dyb og andægtig Rørelse, at min Sang<!--digtning.-->
og Tale var udstrømmet af et rørt Hjerte, var oplivet af Kiærlighed til Gud og Brødrene, <seg type="com" n="com195">nu<!--nuvel.--></seg>
saa <seg type="com" n="com196">vogte de<!--skal de vogte (optativ).--></seg> sig vel, ikke at dømme efter Skinnet,
ei at mene, naar en Dom tykkes dem for haard, at Ukiærlighed fældte den, men betænke,
at paa en Tid, da det giælder om, enten Christendom skal vende tilbage i sin Reenhed, eller
forsvinde fra os, maa der dømmes haardere om mangen Haltende som gjaldt for en Ledsager, end
<seg type="com" n="com198">det ellers gjordes Behov<!--der ellers var behov for.--></seg>, betænke, at jeg dog stundom<!--o'et ret utydeligt i alle tre ekspl.--> kan have seet rettere end de, og endelig betænke om de selv, uagtet <rs type="bible" key="Matt 26,41" rend="allusion">de vaage og bede</rs>, ere
undtagne fra Menneskets Lod at feile. <seg type="com" n="com201">Man komme dog ihu<!--man skal dog komme ihu (optativ).--></seg>, hvor skarpe Ord de gamle Fædre have talet om dem som fore vild fra <persName key="pe45">Christus</persName>
og forvildede deres Brødre, <seg type="com" n="com201">Man komme dog ihu<!--man skal dog komme ihu (optativ).--></seg>, at Ingen talde skarpere end <persName key="pe42">Morten Luther</persName>, at det ei blot var Paver og <seg type="com" n="com203">Scholastiker<!--skolastikere, dvs. dyrkere af skolastik.--></seg> og Christendommens aabenbare Modstandere han <pb type="text" facs="1814_229_fax043.jpg" ed="A" n="27"/>lastede saa strængt, men alle de Kirkefædre som
ikke holdt <seg type="com" n="com204">hardt<!--fast.--></seg> ved <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Ord, <persName key="pe810">Erasmus</persName> og
<persName key="pe1661">Zwingel</persName> og<!--AP: spies--> <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV"><persName key="pe2121">Oecolampad</persName></lem><rdg wit="A">Occolompad</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>! <seg type="com" n="com205">Man spørge<!--man må spørge (optativ).--></seg> sig selv, om Man derfor tør fradømme de tro Guds Tjenere der opoffrede alt Jordisk for Guds Sag
og deres Brødres Vel i Tid og Evighed, fradømme dem Kiærlighed, ja <seg type="com" n="com205">Man spørge<!--man må spørge (optativ).--></seg> sig selv
om de, uden Strænghed, kunde udrettet deres beskikkede Gierning, kaldt deres Brødre tilbage,
fra Vildfarelse og Tro paa Menneskebud, til <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, til ægte, eenfoldig Christendom. Giør
Man Dette, og det bør hver Christen giøre, da skal Man <seg type="com" n="com207">vist ei<!--bestemt ikke.--></seg> staae Fare for at blændes og
forvirres ved <seg type="com" n="com208">det Skrig<!--den overdrevent/stærkt nedsættende ytring.--></seg> om min Ukiærlighed, som jeg tør sige baade min Tale og mit øvrige
Levnet modsiger. Jeg kan have dømt Enkelte for strængt, skiøndt jeg sandelig ei veed det,
skiøndt jeg veed og kan vidne, at jeg dømte adskillige Mænd læmpeligere end jeg nu turde, fordi
jeg ei var vis i min Sag, men Ingen vil sørge mere derover end jeg, om det <seg type="com" n="com209">befindes saa<!--forholder sig sådan??.--></seg>, Ingen
skal ivrigere tale de Fornærmedes Sag imod mig end jeg selv. Herre Gud! det er dog alt hvad
et skrøbeligt Menneske kan giøre i <seg type="com" n="com554">dette Stykke</seg>, og jeg <seg type="com" n="com555">erkiender mig jo for</seg> et skrøbeligt Menneske, men
skulde denne Bevidsthed afholde os fra at tale, da maatte Løgnen vinde.<note type="footnote"><p rend="noIndent">I mit <rs type="title" key="title3169">Gienmæle</rs> har jeg sagt mere herom og ved
at forsvare nogle af de mest anfægtede Domme, viist den Retsindige, at jeg ei dømte <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">letsindig. Havde</lem><rdg wit="A">letsindig, Havde</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> mit større Forsvar kunnet udkomme skulde
det end være klarere, men Gud vil lade Sandhed aabenbares i Sin Tid og <rs type="bible" key="1 Kor 4,5" rend="allusion">Hans Venner
vil ikke dømme Noget for tidlig, men bie, til Herren kommer med Lyset</rs>.</p></note> Den eneste Mand <pb type="text" facs="1814_229_fax044.jpg" ed="A" n="28"/>om hvilken <seg type="com" n="com210">Rec.<!--recensenten.--></seg> søger at <seg type="com" n="com211">udvikle<!--udlede ODS 1.4.--></seg>, min Dom maa være falsk og uretfærdig, er den naturfilosophiske Digter <persName key="pe33">Hardenberg</persName>, bekiendt under Navnet: <persName key="pe33">Novalis</persName>. Jeg vilde ønske han havde Ret,
thi ligesom jeg har sagt, at herlige Toner klang fra denne <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Digters</lem><rdg wit="A">Digtets</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app><!--VK 1812 s. 298: mange herlige Toner klang dog fra de overspændte Strænge, før de brast --> Harpe før Strængene brast, saaledes bekiender jeg villig, at Man i hans Sang bevæges ved enkelte dybe og christelige
Toner, men naar Man seer nærmere <seg type="com" n="com212">til<!--efter.--></seg>, da er det aabenbart, at Christendommen stod
for ham som en Samling af favre Myther, mod hvilke han kun i Øieblikke bøiede sig med
en sværmende Tro, og ellers spillede med, indtil Aandens Syner aldeles forvirredes for ham,
som Man seer af hans Aphorismer<!--title?-->, hvor der imellem enkelte herlige Glimt er, som Man veed,
meget der bærer <seg type="com" n="com556">Forrykthedens</seg> <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Stempel. Hans</lem><rdg wit="A">Stempel, Hans</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> tilligemed <persName key="pe1147">Tiecks</persName> og <persName key="pe266">Verners</persName><!--AP: spies--> Arbeider have
havt saa stor Indflydelse paa de bedst Begavede, især i <placeName key="fak21">Tydskland</placeName>, dog <seg type="com" n="com557">og</seg> tildels hos os, og de
tjene saa saare til at oplyse Naturfilosofiens Beskaffenhed og den Slags Religjøsitet, den anbefaler og elsker, at de i en Skildring af Tiden
ligesaalidt kunde forbigaaes uden Dadel, som uden Omtale.</p>
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1814_229_fax045.jpg" ed="A" n="29"/>Dog, sæt at jeg havde dømt feil her og
mange flere Gange, da er det jo vist, deels at de største og ædleste Historieskrivere have gjort
det Samme, uden derfor at sigtes saaledes, deels at jeg derved ingenlunde kan have forvirret Folket, især, da jo Ingen kan sige Andet, end at
jeg tit nok har erklæret al Tro, al Viden uden Kiærlighed for Forfængelighed, altsaa fordømt
mig selv, hvis jeg ei har den.</p>
<p rend="firstIndent">Dog, det er at forrykke Synspunkten, naar Man betragter Recensjonen som et Beviis for
dens Paastand, at jeg forvirrer Folket, den maa ene betragtes som et Konstværk af Løgn og
Bagvaskelse, ikkun da finder Man den Heelhed og den fuldendte Form, hvorefter <seg type="com" n="com213">Rec.<!--recensenten.--></seg> stræbte.
Derfor er det langt fra at han, som efter en Episode om mine ukiærlige Domme, vender tilbage
til at tale om min Lærdoms Vildfarelse, at han meget mere med det Udraab: <rs type="bible" key="Matt 7,5" rend="quote1787">Du <seg type="com" n="com214">Øienskalk<!--hykler.--></seg>!
drag først Bjelken ud, som er i dit eget Øie</rs>, baner sig Vei til at fremstille mig som en af
de ærgierrigste og nederdrægtigste Hyklere Verden har seet. <seg type="com" n="com215">Vist nok<!--ganske vist.--></seg> siger han, at den megen
Glæde ved at tale ilde om Andre hos Mange ei <seg type="com" n="com558">reiser sig</seg> af en umiddelbar Skadefrohed eller
Ondskab, men af en Lyst til indirecte at rose sig selv, hvilket er saameget mere tillokkende, som
Man for det meste kan giøre det under Ydmyghedens Maske, ja saaledes at Man ikke alene
<seg type="com" n="com559">skuffer</seg> andre, men sig selv med; men hvad er dog dette for en Tale? At haane og nedtræde <pb type="text" facs="1814_229_fax046.jpg" ed="A" n="30"/>Folk i Støvet skulde være mindre ondt, naar
Man giør det for at ophøie sig paa deres Skuldre, giør det under Ydmygheds Maske! <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV"><seg type="com" n="com216">Nu<!--nuvel.--></seg></lem><rdg wit="A">Nn</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>,
kan <seg type="com" n="com217">Recs.<!--recensentens.--></seg> Samvittighed tage til Takke med en saadan Undskyldning, da forundrer hans Recensjon mig ikke længere, thi den har han skildret
i disse Træk, men min Samvittighed siger mig, at er den Beskyldning sand, har jeg under Ydmygheds
Maske haanet og lastet Andre for at rose og ophøie mig selv, da er jeg et Afskum, Guds og Sandhedens vitterlige Fjende, ja <seg type="com" n="com218">Rec.<!--recensenten.--></seg>
siger jo strax ovenfor, at den christne Kiærlighed, der viser sig i <hi rend="romanType">con amore</hi> at fremdrage Næstens
Feil ei blot som en Last, der tager Dydens Skin er om muligt skammeligere end Ukiærligheden
selv, men at den tillige fordærver det Menneske der udøver den. Hine <seg type="com" n="com220">Recs<!--recensentens.--></seg> Ord ere
da enten et af hans <seg type="com" n="com560">Slør</seg> <seg type="com" n="com561">til</seg> de barmhjertige Læsere og <seg type="com" n="com221">mine Kyndinge</seg>, eller et Vink til den
høie Lære, at der i Grunden intet virkelig Ondt er til. Dog <seg type="com" n="com562">Man høre fremdeles</seg> den smukke
Skildring af det djævelske Hyklerie han tillægger mig! <seg type="comStart" n="com635"/>Man kan, siger han, spare sig for den
Uleilighed at rose sit eget Genie, naar Man kun flittig nedriver de andres, ja Man kan mod <!--AP: spies-->alle
Tænkere og store Aander beraabe sig paa sin Eenfoldighed, da Folk dog vel strax seer, at
derunder endnu stikker en høiere Egenskab, der maa være desto skiønnere, <seg type="com" n="com222">saasom<!--eftersom?.--></seg> den skjuler sin
Glands i Beskedenhedens Slør. Naar Man kun lader sig mærke med, at Man haver en <pb type="text" facs="1814_229_fax047.jpg" ed="A" n="31"/>aandelig Gave, mod hvilken de andre kunne betragtes
med ydmyg, fornem Haan, saa kan Man ligesaa roligt give den det uanseeligste Navn, som Paven kaldte sig <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com224">servus servorum<!--lt., tjenernes tjener.--></seg></hi>
i samme Tidsalder, da han traadte paa Keisernes Nakke. Føler Man endnu Trang til at rose sig tydeligere, saa <seg type="com" n="com563">vælge Man</seg> en Mand,
hvis herlige Aand staaer i helligt Minde hos hele Folket, hos de Indsigtsfulde, fordi de kiende
ham, hos de andre, fordi det er blevet dem sagt, at han var fortræffelig. Man <seg type="com" n="com564">tale</seg> dristigt,
som om denne Mands egenlige Tænkemaade var kommen i Foragt, fordi Man nu troede sig ophøiet
derover, og dertil <seg type="com" n="com565">føie Man</seg>, at Man føler sig hans <hi rend="spaced">Frænde i Tro og Tungemaal,</hi> kort, Man <seg type="com" n="com566">tale</seg> om ham og sig, som
Grundtvig om <hi rend="spaced"><persName key="pe748">Tyge Rothe</persName></hi> i Fortalen til
sin <rs type="title" key="title629">Verdenskrønike</rs><seg type="comEnd" n="com635"/>.</p>
<p rend="firstIndent">Jeg har ordret afskrevet denne hele Tale, for at give de Læsere, der ei kiende Recensjonen,
en levende Forestilling af <seg type="com" n="com225">Recs.<!--recensentens.--></seg> dybe Indsigt i Urettens Hemmelighed og sjeldne Evne til at
aabenbare den, men forsaavidt den skal findes i mit Hjerte, maa jeg giøre Indsigelser, som Læsere
med Sandhedskiærlighed neppe vil foragte. <seg type="com" n="com226">Rec.<!--recensenten.--></seg> siger at jeg flittig har <seg type="com" n="com567">nedrevet</seg> Andres Genie,
men min <rs type="title" key="title629">Krønike</rs> viser at jeg har ophøiet hvert Genie, og <seg type="com" n="com227">Rec.<!--recensenten.--></seg> har netop før bemærket,
at jeg ogsaa rosde <!--AP: spies-->af fuld Mund, rigtig nok ogsaa for at ophøie mig selv, men paa en anden
Maade, som deres Overmænd jeg rosde og dog <pb type="text" facs="1814_229_fax048.jpg" ed="A" n="32"/>oversaae. Det er da uheldigt, at det første Træk
der dog er Grundvolden for den hele <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Bygning</lem><rdg wit="A">Bygniug</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>,
skulde være saa aabenbar falsk, at Ingen som læsde min <rs type="title" key="title629">Krønike</rs>, noget Øieblik kan fristes til
at tro jeg har <seg type="com" n="com568">nedsat</seg> Andres Genie. Dog jeg har dog kundgjort Ringeagt for mange Mænd,
hvem <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Gud</lem><rdg wit="A">Gnd</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> forlenede store Gaver, og som <seg type="com" n="com228">Rec.<!--recensenten.--></seg>
videre siger, gjort dem mistænkde for at have forsmaaet den største af alle Gaver? Ja, det
har jeg gjort, Sligt har ieg sagt, for at indbefatte alt i faa Ord, om Mænd som <persName key="pe465">Voltaire</persName>, <persName key="pe172">Holberg</persName>,
<persName key="pe1161">Vieland</persName> og <persName key="pe29">Goethe</persName>. Det er sandt, at ligesom Paven traadte paa Keisernes Nakke og kaldte sig
<hi rend="romanType"><seg type="com" n="com229">servus servorum<!--lt., tjenernes tjener.--></seg>,</hi> saaledes have mange Sværmere under Tidens Løb haanet og spottet ei alene
høitbegavede og lærde Mænd, men ogsaa Lærdom og store Sindets Gaver, haanet endog stundom,
som <persName key="pe2102">Carlstad</persName>, hvad de selv havde, for at hovmode sig over alle af en aandelig Gave de i deres
Enfoldighed besad. Disse Ting ere aabenbare, og derfor kan <seg type="com" n="com230">Recs.<!--recensentens.--></seg> Tale forvirre de Ukyndige,
men det er ogsaa sandt, at jeg langt fra at blande mig med disse Sværmere har dømt dem
ligesaa haardt og stundom langt haardere end nogen Anden, det er vist, at jeg har givet Lærdom
og hver Sindets Gave sin Hæder og kun lastet Eiermændene, naar de i Hovmod og Vantro
misbrugde disse Ting. Det er endelig vist, at jeg ei har talt om den <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">aandelige</lem><rdg wit="A">anndelige</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Gave disse
Mænd forsmaaede, saaledes som alle Sværmere fra <persName key="pe3055">Cerinth</persName> til <persName key="pe692">Hauge</persName>, som om en umiddelbar <pb type="text" facs="1814_229_fax049.jpg" ed="A" n="33"/>Guds Oplysning, der kunde opløfte Eiermanden
over sine Brødre, men at jeg, som <persName key="pe42">Luther</persName> og alle <seg type="com" n="com231">ædru<!--besindige.--></seg> Lærere i Kirken, kun har talt om den
enfoldige Tro paa Guds skrevne Ord, som netop giør alle lige for Gud fra den største Vise til den
vankundigste Betler, om denne Tro som giver sig tilkiende i dyb Ærbødighed for Guds Ord og
en retskaffen Vandel. At jeg ikke kunde fralægge mig selv denne Gave fordi den forsmaaedes af
mange store Aander, fordi den er mere værd end alt Andet, det er jo dog aabenbart, men
det er ligesaa aabenbart, at denne Gave ei glimrer i Verdens Øine, det er vist, at Man
istedenfor at ophøie denne min enfoldige Tro, har spottet mig for den, og det er da aldeles
umuligt, at jeg ved at tillægge mig den kunde tænke paa, at vinde Ære og Roes; selv Mænd,
som havde Tro paa <persName key="pe45">Christus</persName>, forargedes over
min gammeldags Maade, at tro <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> lige
paa Ordet og hverken tillade min egen eller Andres Fornuft eller indvortes Oplysning, at uddrage
en Mening, der ei tydelig laae i Ordene. Dette Træk, som netop har hindret mange religjøse
Mennesker, selv dem jeg helst vilde enes med, fra at bifalde min Tale, som netop mere
end noget Andet har hindret <seg type="com" n="com232">dens Indgang<!--tilslutningen til den, udbredelsen af den.--></seg>, det <seg type="com" n="com233">forvendes<!--fordrejes.--></seg> her til en Snedighed, hvormed jeg har
hyklet, blændet, og vundet mig Roes og Partie. Hvad vil da <seg type="com" n="com234">Rec.<!--recensenten.--></seg> sige om den hellige <persName key="pe343">Povel</persName>, naar
han udbryder <rs type="bible" key="1 Kor 1,20-23" rend="quote1787" subtype="bibleStart" n="bible9"/>(1 Cor. 1.) Hvor er en viis, hvor er <pb type="text" facs="1814_229_fax050.jpg" ed="A" n="34"/>en Skriftklog, <hi rend="spaced">hvor er denne Verdens
Randsager?</hi> haver ikke Gud gjort denne Verdens Viisdom til <seg type="com" n="com235">Daarlighed<!--dårskab, tåbelighed.--></seg>? thi efterdi
Verden formedelst Viisdom ikke kiendte Gud i Guds Viisdom, da behagede det Gud, formedelst den <seg type="com" n="com236">daarlige</seg> Prædiken, at giøre dem salige,
som tro, thi baade Jøderne elske Tegn og Grækerne elske Viisdom, men vi prædike den <hi rend="spaced">korsfæstede <persName key="pe45">Christum</persName></hi>, som er Jøderne en Forargelse og Grækerne en <seg type="com" n="com237">Daarlighed<!--dårskab, tåbelighed.--></seg><rs type="bible" key="1 Kor 1,20-23" rend="quote1787" subtype="bibleEnd" n="bible9"/>. <rs type="bible" key="1 Kor 1,26-27" rend="quote1787">I see, Brødre!
i eders Kald ikke mange <seg type="com" n="com238">Vise efter Kiødet<!--vise i verdslig forstand.--></seg>, men <seg type="com" n="com239">de daarlige Ting for Verden<!--de ting, som er tåbelige i verdens øjne.--></seg> haver Gud
udvalgt, <seg type="com" n="com240">at<!--for at , jf 1992 Bibelen.--></seg> Han vilde beskiæmme de Vise</rs>, <rs type="bible" key="1 Kor 1,29-31" rend="quote1787"><seg type="com" n="com240">paa det<!--for at.--></seg> <seg type="com" n="com242">intet Kiød<!--ingen.--></seg> skal rose sig for Ham; men <seg type="com" n="com570">af</seg>
Ham ere I i <persName key="pe45">Christo Jesu</persName>, hvilken er bleven os
af Gud Viisdom og Retfærdighed og Helliggiørelse og Forløsning, <seg type="com" n="com571">at</seg> ligesom skrevet er, hvo
sig roser, bør rose sig i Herren!</rs> Mon <persName key="pe343">Apostelen</persName>
<seg type="com" n="com243">og<!--også.--></seg> her <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">under</lem><rdg wit="A">nnder</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Ydmygheds Maske vilde hovmodig
ophøie sig over de store Aander, som han giør mistænkde for at have forsmaaet den største Gave,
eller har jeg i den christne Menighed kundgjort Ringeagt for nogen Mand, hvis Adfærd ikke
viste, at han forsmaaede eller bespottede det <hi rend="spaced">Korsens Ord,</hi> <rs type="bible" key="1 Kor 1,23" rend="reference">som er Verden en Forargelse
og <seg type="com" n="com244">Daarlighed<!--dårskab, tåbelighed.--></seg></rs>.</p>
<p rend="firstIndent">Men har jeg dog ikke rost mig selv ved at rose <persName key="pe748">Tyge Rothe</persName>, og kalde mig hans Frænde i
Tro og Tungemaal? At det ikke var min Hensigt det veed jeg, om det seer saaledes ud maa
sandhedskiærlige Mænd bedømme, men at min <pb type="text" facs="1814_229_fax051.jpg" ed="A" n="35"/>Adfærd i denne Sag er aldeles falsk fremstillet
skal jeg bevise. At <persName key="pe748">Rothes</persName> Navn, vel ei hos
Folket, men dog hos Mange var og er i ærværdig <seg type="com" n="com572">Ihukommelse</seg>, det er vist, det har jeg sagt,
og just derfor omtalde jeg ham i min Fortale, derfor mindede jeg om, at han havde samme
Tro og Syn i Historien som jeg, men dette sagde jeg ei blot, det godtgjorde jeg med hans
egne Ord, det sees klart af den Bog jeg nævnede. Ligesom <persName key="pe343">Paulus</persName> fordum, for at skaffe
Sandheden <seg type="com" n="com245">Indgang<!--tilslutning, udbredelse.--></seg>, mindede om, at han ei sagde Andet end hvad <persName key="pe730">Mose</persName> og Propheterne havde
forkyndt, saaledes vilde jeg, ved at vise paa <persName key="pe748">Rothe</persName>, om muligt hindre Folk fra at antage min
Tale om Guds Styrelses Mærker for et tomt Fantasispil, og jeg fortav ingenlunde denne Hensigt.
At jeg nu er <persName key="pe748">Rothes</persName> Frænde i Tro, er
jo vist, naar vi begge ere Christne, at kalde sig det, er vist ikke at beile til vor Tids Roes, og
det er ingen syndig Roes, naar Man er det, at <persName key="pe748">Rothes</persName> Tænkemaade i Troessager var kommet i
Foragt, ja <seg type="com" n="com246">end<!--endnu.--></seg> er i Foragt hos de fleste Boglærde, det er jo en afgjort Sandhed, thi han
bekiendte Tro paa <hi rend="spaced">Korsets Ord,</hi> og altsaa foer <seg type="com" n="com247">Rec.<!--recensenten.--></seg> her som sædvanlig med Løgn. Det
Eneste jeg kunde ladet være, var at kalde mig <persName key="pe748">Rothes</persName> Frænde i Tungemaal, men da <persName key="pe748">Rothes</persName> Sprog
slet ikke er det, Man sædvanlig roser hos ham, og da Man tilstaaer mig en Art af Veltalenhed,
saa veed jeg ikke, hvad Roes jeg derved skulde <pb type="text" facs="1814_229_fax052.jpg" ed="A" n="36"/>tilsnige mig, jeg fandt Lighed mellem hans
Sprog og mit, (husker jeg ret, da har <seg type="comStart" n="com248"/>min <rs type="title" key="title629">Krønikes</rs> Rec.<seg type="comEnd" n="com248"/> netop fundet det samme) det glædede
mig, fordi Manden er mig saare kiær, og jeg sagde det, har jeg deri feilet, da vil jeg ei undskylde mig, men det veed jeg, at ingen sandhedskiærlig Mand kan <seg type="com" n="com250">forvende<!--fordreje.--></seg> og misbruge det,
som <seg type="com" n="com251">Rec.<!--recensenten.--></seg>; thi derved har jeg dog vel ikke teet
mig <seg type="com" n="com628">enten</seg> som Folkeforvirrer eller hovmodig
Hykler.</p>
<p rend="firstIndent">Dog, det kunde maaskee falde <seg type="com" n="com629">Rec.<!--recensenten.--></seg> ind ved
et af sine sædvanlige <seg type="com" n="com253">Konstspring<!--krumspring.--></seg>, at komme til det han i en Anmærkning saa løselig har ladet
sig mærke med, at jeg dog vel kunde have Lyst til at ansees for en af Gud indblæst Prophet,
thi her var da en aandelig Gave, hvormed jeg kunde prale i min Enfoldighed, medens
jeg rolig gav slip paa alle andre Fortrin. <seg type="com" n="com254">Rec.<!--recensenten.--></seg> eller en Anden vil sikkert engang beskylde mig
for noget Saadant, og om jeg ogsaa, ved nu at omtale det, skulde give Anledning dertil, anseer jeg det dog for min Skyldighed reentud at
sige mine Tanker herom. At <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Gud</lem><rdg wit="A">Gnd</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> kan forlene
sine Troende saavel Ahnelser som klarere Syn af <seg type="com" n="com255">uvordne Ting<!--ting, der endnu ikke er sket.--></seg> er <seg type="com" n="com256">upaatvivleligt<!--utvivlsomt.--></seg>, at en gudelig
Digter, for menneskelige Øine, maa synes mest skikket til at ahne og skimte, er det ligesaa, men
om jeg nogensinde har seet saadanne Glimt, maa Tiden vise, kun dette veed jeg, at hvad Man
kan angive for saadant er enten Løgn, eller maa stemme overeens med det skrevne Ord, som er <pb type="text" facs="1814_229_fax053.jpg" ed="A" n="37"/>Aandernes eneste rette Prøvesteen, at den som
vilde rose sig deraf <seg type="com" n="com257">forlorede<!--mistede.--></seg> Synet <seg type="com" n="com258">end vissere<!--endnu mere sikkert.--></seg>, end hver hovmodig Digter sin Begeistring, og
at ieg endelig har været saalangt fra at opløfte mig over Nogen ved Saadant, at jeg meget
mere anbefaler den høieste Forsigtighed i en Sag, hvor Grændselinien mellem Sandhed, <seg type="com" n="com259">Skuffelse<!--illusion, blændværk.--></seg>
og Bedragerie er saa nem at overskride, og har, næsten med Skamfuldhed udsj<!--AP: læderet/mangler-->unget de Toner,
jeg ei <seg type="com" n="com260">turde<!--formåede, kunne?? ODS 7.--></seg> dæmpe, skiøndt de <seg type="com" n="com261">underlig<!--på forunderlig måde.--></seg> klang om hvad j<!--AP: ligner lidt "i", men kan være et læderet "j"-->eg ei vidste. Viser Tiden, at de have
<seg type="com" n="com262">skuffet<!--bedraget.--></seg> mig, da skal jeg være den ivrigste til at dæmpe dem og deres Frænder, men før tør jeg
ikke, tør ikke mere, end bede hver holde sig til det faste prophetiske Ord, som er for os alle i
<rs type="title" key="title788">den Hellige Skrift</rs>, og <seg type="com" n="com263">lade min Sang staae ved
sit Værd<!--lade min sangs (digtnings) gyldighed være uafgjort, ODS 2.2.--></seg>, <seg type="com" n="com638">naar</seg> den er andet end en aabenbar Gienlyd af Propheternes Sange. Dette er alt,
hvad jeg kan giøre, og hvad jeg selv giør, men det er Nok til at vise, at jeg visselig ingen Lyst
har til at forvirre Folket, og jeg har dog vel Ingen lastet, fordi han ikke var Skjald.</p>
<p rend="firstIndent">Efter nu saaledes at have fremstilt mig som en hovmodig, ærgierrig og nederdrægtig
Hykler, giør <seg type="com" n="com264">Rec.<!--recensenten.--></seg> atter et Spring, og Man skulde ei let giætte hvilket. Man skulde ikke tænke,
at den Mand der lader <seg type="com" n="com265">som<!--som om.--></seg> han angriber mig, kun fordi jeg forvirrer Folket i Religjonens hellige Sag, skulde give sig S<!--AP: læderet-->tunder til at undersøge mine Skrifters Form efter Konstens Regler. Alligevel er det <seg type="com" n="com266">saa<!--saaledes.--></seg>, fordi han <seg type="com" n="com267">giør sig en
Samvittighed af<!--nærer betænkeligheder ved; har skrupler over.--></seg> at fortie Noget der efter hans <pb type="text" facs="1814_229_fax054.jpg" ed="A" n="38"/>Mening kunde <seg type="com" n="com268">nedsætte mig</seg>, og bøde paa Mangelen
af Beviser for hans gruelige Paastand, at jeg forvirrer og forfører Folket. Ingen kan derimod
forlange, at jeg skal spilde Tid og Ord paa at forsvare mine Bøgers Form, som, i det mindste
her, hvor Talen er om saa vigtige Ting, maa agtes ligegyldig. Kun et Par korte Bemærkninger
vil jeg giøre for at overhugge de Snore, hvormed <seg type="com" n="com269">Rec.<!--recensenten.--></seg> har meent at knytte sin Daddel
over Bøgernes Form til Fordømmelsen af deres Indhold. Han taler store Ord om, hvordan
Sandheden skal elskes og udfindes, saa det ei er nok at sige <hi rend="spaced">sin</hi> Mening, men derved dømmer
han kun sig selv, ikke mig, thi naar <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Ord ere Sandhedens Prøvesteen, og jeg
har brugt den, som jeg har, da behøver jeg <seg type="com" n="com573">vist ikke</seg> at sammenligne det, <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> erklærer for
Sandhed med det som Andre udgive derfor, og er det Uret at tale Sandhed uden at indflette den
i konstige Rammer og menneskelig Viisdoms overtalende Ord, da har <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Skribentere
begaaet stor Uret, med dem maa <seg type="com" n="com270">Rec.<!--recensenten.--></seg> trættes, jeg vil helst følge dem. Hvad det skal betyde,
at den rette Sandhedselsker i de menneskelige Overbevisningers Dissonanser opsøger med Omhyggelighed de skjulde Accorder der for det finere
aandelige Øre opløser dem i en almindelig hellig Harmonie, mener jeg rigtig nok at forstaae, thi det
er jo <persName key="pe54">Schellings</persName> og Naturfilosofernes almindelige Sprog, hvis Grundvold er <hi rend="spaced">den evige Eenhed af Sandhed og Løgn,</hi> Lys og Mør<pb type="text" facs="1814_229_fax055.jpg" ed="A" n="39"/>ke;<note type="footnote"><p rend="noIndent"><persName key="pe54">Schelling</persName> siger udtrykkelig at Mørket er det
hvoraf Lyset har udviklet sig, ligesom det Gode af det ikke Gode.</p></note> men jeg veed ogsaa, at der staaer skrevet
(<rs type="bible" key="Es 5" rend="normForm">Es. 5.</rs>) <rs type="bible" key="Es 5,20" rend="quote">Vee dem, som sige om det Onde: Godt og om det Gode: Ondt, som giøre Mørket til Lyset og Lyset til Mørket, som giøre
Bittert til Sødt og Sødt til Bittert!</rs> og <seg type="com" n="com270">Rec.<!--recensenten.--></seg> maa undskylde, at jeg troer Gud bedre end ham,
og altsaa strider mod Løgnen med den Kraft Gud under. Skulde <seg type="com" n="com270">Rec.<!--recensenten.--></seg> ei vedkiende sig den
Mening jeg har seet i hans Ord, og ventelig vil han det ikke, siden han er vred paa <persName key="pe54">Schelling</persName> for hans Aabenhjertighed og vil i denne Recensjon
<seg type="com" n="com272">skride<!--gælde, anses. ODS 1.3.--></seg> for en Christen, da har han sig selv at anklage, thi skal Ordene betyde andet,
ere de visselig saare dunkle, og han siger jo selv, at den der skriver <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">dunkelt</lem><rdg wit="A">duukelt</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> vil skjule Int<!--AP: læderet-->ethed.</p>
<p rend="firstIndent">Hvad nu min <rs type="title" key="title629">Krønikes</rs> Form angaaer, thi
det er ret mærkeligt at <seg type="com" n="com273">Rec.<!--recensenten.--></seg> kun taler om den af mine Bøger, hvor Konst er vanskeligst at
øve og mindst at vente, da har jeg sagt det, jeg vilde intet glat Konstværk give, og det var
slet intet Konstgreb, men Sandhed, thi saavidt Konst ei er noget affecteret eller haandværksmæssigt,
men den Klarhed, Orden, Bestemthed og Sammenhæng enhver sand Tale stræber efter, da
meende jeg <seg type="com" n="com274">og<!--også.--></seg> der var Konst i min <rs type="title" key="title629">Krønike</rs>, og
har jeg, som <seg type="com" n="com275">Rec.<!--recensenten.--></seg> siger, en letbevægelig Phantasie <pb type="text" facs="1814_229_fax056.jpg" ed="A" n="40"/>og en Art af Veltalenhed, er det vel ikke urimeligt. Imidlertid kaldes den stakkels Bog et
Uhyre, hvorover Man knap kunde bare sig for Latter, uagtet det synes <seg type="com" n="com276">som<!--som om.--></seg> Man har havt lettere
ved at bare sig, end ved at lee. <seg type="com" n="com277">Jeg gider ikke talt</seg> mere om denne Sag i en saadan Anledning,
men maa dog spørge <seg type="com" n="com278">Rec.<!--recensenten.--></seg> om vore andre Udtog af Verdenshistorien røbe mere Konst,
mere andægtig og kiærlig Flid?</p>
<p rend="firstIndent">Et Exempel, heder det, maa endnu tjene til at fuldende vor Skildring. Man maa vel
spørge: hvilken? men det siger intet, jeg forstaaer ham ret<!-- evt.: helt, meget --> godt, Skildringen af mig som
Folkeforvirrer, og <seg type="com" n="com278">Rec.<!--recensenten.--></seg> giør nu en nydelig Overgang til sit Opraab imod mig ved at anføre min
Dom om de mat<!--AP: læderet-->hematiske og physiske Videnskabers Dyrkelse (<rs type="title" key="title629">Krønik.</rs> 280). Der har jeg <app select="yes" type="combNote"><lem wit="GV">paastaaet,</lem><rdg wit="A">paastaaetʻ</rdg><note type="add">omvendt komma</note><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app><!-- omvendt komma --> at hvor Kemi, Astronomi, og Mathematik
<hi rend="spaced">ret blomstre</hi> og, som Sammenhængen viser, agtes for de ypperste, er det aandelige
Træ <seg type="com" n="com279">sin Udgang nær</seg>. Dette har <seg type="com" n="com280">Rec.<!--recensenten.--></seg> ei bestridt
og det er saare let at bevise, men det passer ikke her, behøves ei heller. Men jeg har ogsaa sagt,
at disse Kundskaber forlyste vantro Sjæle, fordi de snarere lede fra end til Religjonen. Dette
udlægger nu <seg type="com" n="com280">Rec.<!--recensenten.--></seg> som om jeg dermed vilde sige,
at det laae i disse Kundskabers Natur at stride mod Religjonen, gotter sig over den urimelige
Paastand at Betragtningen af Guds Værker snarere skulde lede fra end til Religjonen, og viser,
at baade Chemi og Astronomi kan og bør lede <pb type="text" facs="1814_229_fax057.jpg" ed="A" n="41"/>til Religjon. Men hvor har jeg nægtet det?
Var det ikke tydeligt nok<!--AP: læderet--> at jeg kun talde om
disse Kundskabers Virkning paa vantro Sjæle, hvorfor vilde <seg type="com" n="com280">Rec.<!--recensenten.--></seg> da ikke see min Anmærkning,
til <seg type="com" n="com281">186</seg> der netop er skrevet for at forebygge <seg type="com" n="com282">Misforstand<!--misforståelse.--></seg> af disse og flere Ord om Videnskabernes
Forhold til Religjon og Christendom? Siger jeg ikke der udtrykkelig (S. 386.) at Alt
hvad der mangler Frihed, maa, <hi rend="spaced">naar det rettelig kiendes,</hi> sees som Guds Værk,
<hi rend="spaced">at kun i Frihedsyttringerne</hi> ei i Evnerne findes Striden imod Ham, og selv hine
der fra Evighed ere forudseete, maa sees<!--KVs ekspl. er utydelig på detandet e--> at være
Hans Styrelse undergivne. Siges det ikke hermed, at alle Kundskaber baade kan og bør og maa
tjene Gud, ja erklæres det ikke udtrykkelig for galt at ansee Gud og Fornuften for ubetingede Modsætninger,
for en sværmerisk Sætning, at kalde Videnskabelighed utilladelig? siges det ikke, at
naar Christendom igien seirer, vil Troens Baand samle Videnskaberne i en hidtil ukiendt Endrægtighed
og Sammenhængen mellem Ideer og Erfaring skues klarere end nogensinde? Hvad bliver
nu den hele <seg type="com" n="com283">Declamation<!--bebrejdelse, se ODS deklamere 2.--></seg> til om mit Galskab og mit Had til Videnskaberne, som jeg har
elsket og dyrket stedse, elsker og dyrker daglig, skiøndt jeg ei forguder dem, og er vis paa, at
de physiske og mathematiske langt mere end de historiske ere skikkede til at forlyste dem, der
ønske at glemme Gud, hvilket allerede er klart deraf, at jo endnu Ingen har fundet Forbindel<pb type="text" facs="1814_229_fax058.jpg" ed="A" n="42"/>sen mellem Religjon og Mathematik, thi det er
jo Beviis paa, at den ei <seg type="com" n="com284">øiensynlig<!--synligt, tydeligt. DDO = tilsyneladende.--></seg> <seg type="com" n="com574">minder om</seg> Gud, hvorfor <seg type="com" n="com285">og<!--også.--></seg> <seg type="com" n="com286">Rec.<!--recensenten.--></seg> klogelig springer den forbi, skiøndt han vel ei kan nægte, at den er Sjælen
som giør baade Physik og Astronomi til Videnskaber. Efter en kort Udvikling af <hi rend="spaced">hvorledes</hi> Chemi, Astronomie og Mathematik <hi rend="spaced">kan forlyste
vantro Sjæle,</hi> og bestyrke dem i Vantro, siger jeg, at Man deraf kan forstaae <hi rend="spaced">hvor</hi> meget
Sandt der er i den almindelige Paastand, at Christendommen er Videnskaberne i Veien, nemlig
<hi rend="spaced">saa meget</hi> Sandt, at naar Videnskabeligheden vil være selvstændig og uchristelig, <hi rend="spaced">da</hi>
er Christendom den i Veien. Hine Ord have faaet en ganske anden Betydning hos <seg type="com" n="com286">Rec.<!--recensenten.--></seg> derved,
at Ordet: <hi rend="spaced">hvor</hi> ei, som i min Bog netop for at hindre <seg type="com" n="com287">Misforstand<!--misforståelse.--></seg>, er <seg type="com" n="com575">udmærket</seg>, thi nu
seer det ud <seg type="com" n="com576">som</seg> jeg havde sagt, at der var <hi rend="spaced">meget</hi> Sandt i hin Paastand, og er denne Forvanskning
af mine Ord <seg type="com" n="com288">uvitterlig<!--uafvidende, dvs. uden recensentens vidende.--></seg>, da er den dog en saare slem Uagtsomhed. <seg type="com" n="com289">Rec.<!--recensenten.--></seg> bygger ikke udtrykkelig
paa denne <seg type="com" n="com290">omgjorde<!--forandrede, omfortolkede.--></seg> Text, men forstaaer jeg ham ret, da forudsættes den, thi ellers kommer Opraabet dog virkelig lidt mere hovedkulds,
end Konstens, jeg vil ikke tale om andre, Regler synes at fordre. <seg type="com" n="com291">Rec</seg><!--emenderer IKKE manglende punktum--> paastaaer nemlig, at
det er en af mine mangfoldige usande Beskyldninger mod Tidsalderen, at det skulde være en
almindelig Paastand, at Christendommen var Videnskaberne i Veien. Jeg gad seet <seg type="com" n="com292">Recs.<!--recensentens.--></seg> Beviis
i denne Sag, thi skal jeg tro mine egne <pb type="text" facs="1814_229_fax059.jpg" ed="A" n="43"/>Øine, da har det visselig staaet i mange af vor
Tids Bøger at al positiv Religjon hindrede Videnskabernes frie Stræben, ja for mine Øine
staaer det endog udtrykkelig i <persName key="pe3051">Eichhorns</persName> <rs type="title" key="title4039">Litteraturgeschichte</rs> som en afgjort Sandhed, at Christendommen,
saaledes som den forkyndtes af <persName key="pe42">Luther</persName>, og <seg type="com" n="com293">overalt<!--idet hele taget.--></seg> den strænge Tro paa <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> hindrede især de physiske Videnskabers Opkomst, ja
hvad har vi her mere Vidnesbyrd behov? <seg type="com" n="com294">Rec.<!--recensenten.--></seg> siger jo selv, at den Christendom jeg forkynder
staaer i Strid mod Fornuft, Videnskab og Oplysning, og saalænge han nu ikke har beviist,
at min Christendom er anderledes end <persName key="pe42">Luthers</persName>,
og <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> klare Ord, da skal <hi rend="spaced">han</hi> staae som
den der siger at Christendom er Videnskaberne i Veien. Imidlertid paastaaer <seg type="com" n="com294">Rec.<!--recensenten.--></seg> at den urimelige
Paastand har været meget sjelden og <seg type="com" n="com295">sagtens</seg> kun en Feiltagelse, istedenfor at sige, at hovmodige
og uvidende Præster ofte have forfulgt videnskabelige Opdagelser. Her bryder da <seg type="com" n="com630">Rec.<!--recensenten.--></seg>
endelig <seg type="com" n="com296">ret</seg> løs og holder en ret opbyggelig Tale til sin Krigshær, thi dertil vilde han have Vennerne
af Sandhed og ægte Gudsfrygt; bør ikke enhver, siger han, der vil det Gode, betragte sig som
<seg type="com" n="com297">Strider<!--stridsmand.--></seg> i denne Sag? thi hvorhen fører det ei, at Man indbilder den blinde Hob, at Videnskabernes
Dyrkere hade Religjonen? <seg type="com" n="com298">Vogner<!--vågn (imperativ pluralis).--></seg> dog op alle Venner af Sandhed og ægte Gudsfrygt!
See I ikke det Baal gienreise sig, hvorpaa <hi rend="spaced"><persName key="pe3052">Vanini</persName></hi> brændte? see I ikke det Fængsel paa ny
optaarne sig, hvori <persName key="pe809">Galilæi</persName> vansmægtede? <seg type="comStart" n="com299"/>For<pb type="text" facs="1814_229_fax060.jpg" ed="A" n="44"/>agter ikke<!--foragt ikke, undervurder ikke (imperativ pluralis).--><seg type="comEnd" n="com299"/> det fjendtlige Foretagende fordi det i
sin Ufornuft bærer Spiren til sin egen Undergang! det kan dog have sin Virkning til en
Tid. Der gives i alle Stænder en lettroende Hob, hos hvilken det Urimeligste finder <seg type="com" n="com300">Indgang<!--tilslutning, udbredelse.--></seg>,
naar ingen fremmed Fornuft advarer den. Sværmere sætte Aandens Præg paa Urimeligheder og
Løgne, hvo ikke har den rette Prøvesteen tager dem for det rene Guld. <seg type="com" n="com301">Forener<!--foren (imperativ pluralis).--></seg> eder ikke til
Forfølgelse, men til at stride med Aandens Vaaben<!-- evt. <rs type="bible" key="Ef 6,10-20" rend="allusion"> --><!--AP: spies-->! <seg type="com" n="com302">Tvinger<!--tving (imperativ pluralis).--></seg> blot de Forvildede til at forstaa
sig selv, og Eders Seier vil være let, og heldbringende for Eders svagere Brødre! Historien
har jo noksom viist os, at disse forvirrede Folkeforvirrere have ført de <seg type="com" n="com303">Ubekræftede<!--ubefæstede, usikre i troen.--></seg> bort fra
den rette Vei, deels ved at give dem Afskye for det Gode, hvormed det Slette de fremførte var blandet, deels ved at lade dem tage det Slette for ligesaa vigtigt, om end ei vigtigere, end det
Gode.</p>
<p rend="firstIndent">Skal Man lee eller harmes over en saadan Tale? Jeg troer begge Dele, thi skammelig er
den ved sin Hensigt, latterlig i sin Anvendelse. Jeg troer <seg type="com" n="com304">Rec.<!--recensenten.--></seg> har Ret i at Enhver, som vil det
Gode, burde ansee sig som <seg type="com" n="com305">Strider<!--stridsmand.--></seg> i denne Sag, men med hvem de burde forene sig ere vi naturligviis saare uenige om, dog det vil de vel see,
naar de vaagne, og det er mit inderlige Ønske, at de maa vaagne og <!--AP: spies måske--><rs type="bible" key="Ef 5,14" rend="allusion">lade <persName key="pe45">Christus</persName> lyse for sig</rs>,
jeg kalder dem slet ikke til at hjelpe mig, de gaae i Herrens Navn, hvor Gud og Hans Ords <pb type="text" facs="1814_229_fax061.jpg" ed="A" n="45"/>Lys byder dem, men at de da ei gaae <hi rend="spaced">imod</hi> mig, det veed jeg saavist som at der er en levende Gud, og at det er Hans Ord, som det ligger aabenbart for Alle, jeg forkynder<!--d udvisket i Møller-ekspl., kan anes i Gr.bib--> uden Sviig. <seg type="com" n="com306">Rec.<!--recensenten.--></seg> spørger, hvorhen det ikke fører at indbilde
den blinde Hob, at Videnskabernes Dyrkere hade Religjonen? Derpaa kan jeg ikke svare, men det
veed jeg, at den blinde Hob <seg type="com" n="com577">kun bryder sig lidt enten om Videnskaber eller Religjon</seg>, <!--AP: spies-->saa at
selv Gudsbespottere, som vi har seet, kan ei alene færdes og sysle, men <seg type="com" n="com307">og<!--også.--></seg> aabenbar bespotte
Gud og <persName key="pe45">Christus</persName>, det veed j<!--AP: læderet-->eg ogsaa, at aldrig
har jeg tilraadet eller bifaldet Kiætterbaal, det veed jeg <seg type="com" n="com632">end</seg>, at er noget Baal nær ved at
tændes, da er det til Guds Venner og ei til Hans Fjender; men det veed jeg endelig ogsaa, at det
er et <seg type="com" n="com308">Nidingsværk<!--en fej, foragtelig persons værk.--></seg>, at ville indbilde Folk at jeg fører Mord og Brand i mit Skjold. At Sværmere<!--ulæseligt i kgl.bib-->
sætte Aandens Præg paa Urimeligheder og Løgne, saa at den der ei har den rette Prøvesteen tager dem for det rene Guld, det see vi
for vore Øine, men indtil <seg type="com" n="com309">Rec.<!--recensenten.--></seg> beviser, at jeg
fører falsk og løgnagtig Lærdom, kun hos ham, ikke hos mig. <seg type="com" n="com578">Tvinger</seg> blot, siger han, de Forvildede til at forstaae sig selv og eders Seier
vil være let! Det skal være mig kiært om alle Sandhedens Venner vil giøre det med dem som
sige, at de bifalde min Tale, thi det er just mit inderligste Ønske, at ingen letsindig bifaldt
den, men at enhver gjorde sig selv klart og alvorligt Regnskab for sin Tro og Overbevisning, <pb type="text" facs="1814_229_fax062.jpg" ed="A" n="46"/>at derimod Seieren skulde blive saa let over
dem, der virkelig tro som jeg, skulde <seg type="com" n="com310">Rec.<!--recensenten.--></seg> dog
ikke sige saa vist, før han har <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">overvundet</lem><rdg wit="A">overvuudet</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> mig,
og den vilde udentvivl blive saare vanskelig om ikke umulig. Tingen er, at jeg aldrig byder
Nogen tro mine Griller, eller bygge sin Tro paa mine Tanker, men at tro paa Gud, vandre
for Hans Aasyn <seg type="com" n="com311">ustraffelig</seg> i Kiærlighed og randsage Hans Ord under Bøn og Andagt. Den
som nu giør det, og med Andre har jeg og vil jeg Intet have at giøre, om de saa ophøiede
min Tale til Skyerne, den som giør det, siger jeg, og da faaer den Vished i sit Hjerte, at jeg
lærer Guds Vei rettelig efter <rs type="title" key="title788">Skrifterne</rs>, <seg type="com" n="com312">Rec.<!--recensenten.--></seg>
kan tro, han er ikke stort nemmere at overvinde, end den Gud, Som er Hans Tillid og Befæstning. Hvorledes nu <seg type="com" n="com312">Rec.<!--recensenten.--></seg> kan opbyde til almindelig Strid mod en Mand, der idelig kun formaner
til at tro paa Gud og frygte Ham, som beder og besværger alle dem der vil høre ham, kun i <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> at søge Sandhed, kun i Ordet og
Bønnen at søge Oplysning, og i Troessager at ringeagte <hi rend="spaced">al menneskelig</hi> Myndighed, det
er dog rigtig forunderligt, aldenstund han selv viser Folk til <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, enten er han da afsindig eller den Folkeforvirrer og falske Prophet han
beskylder mig for at være, ja jeg tager intet Øieblik i Betænkning, at sige reentud det er hans Hensigt at forvirre Folket, at forvilde dem fra den sande, eenfoldige Christendom, som ligger
klar i <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, som er forkyndt ved Herrens <pb type="text" facs="1814_229_fax063.jpg" ed="A" n="47"/>Apostle og de gamle Kirkefædre, som, efter at
være <seg type="com" n="com579">en Tidlang</seg> foragtet og forvansket, forkyndtes ved <persName key="pe42">Luther</persName>, indeholdes i vor Kirkes <seg type="com" n="com580">Symboliske Bøger</seg>, og forkyndes nu ved mig og enhver,
som følger dem.</p>
<p rend="firstIndent">Nu vender <seg type="com" n="com313">Rec.<!--recensenten.--></seg><!--punktum er næsten udsynligt i alle tre ekspl.--> sig til den Forklaring af
nogle Spaadomme i <rs type="title" key="title788">Skriften</rs>, som jeg har udgivet og derved, efter <seg type="com" n="com314">Recs.<!--recensentens.--></seg> Paastand, kundgjort
min egen Forvirring paa det <seg type="com" n="com315">øiensynligste<!--tydeligste. DDO = tilsyneladende.--></seg>. Vi vil følge ham Skridt for Skridt og see, hvorledes han beviser sin Paastand, eller rettere, hvortil han bruger dette lille Skrift.</p>
<p rend="firstIndent">Han begynder med dristig at sige, at <seg type="com" n="com581">den Gamle</seg> har samlet <seg type="com" n="com316">Stæderne<!--skriftstederne.--></seg> af Propheterne og
<rs type="bible" key="Åb" rend="normForm">Aabenbaringen</rs>, for at passe dem paa <persName key="pe2383">Friderich</persName> i <placeName key="his322">Preusen</placeName>, men det er aabenbar usandt, Alt
viser, at han efter Propheterne har <seg type="com" n="com582">indbildt sig en Forestilling</seg> af <rs type="bible" key="Dan 12,1 og Matt 24,21" rend="allusion">den store <seg type="com" n="com317">Fristelse<!--prøvelse; trængsel/knibe.--></seg></rs> og Antichristen,
og da ved at agte paa Tidernes Tegn, troet sig beføiet til at anvende den paa <persName key="pe2383">Kong
Friderich</persName>, og jeg troer neppe denne Anvendelse vilde faldet <seg type="com" n="com318">Rec.<!--recensenten.--></seg> eller Nogen ind, dersom jeg ei
havde anført de Ord, hvori den bekiendes. Dog herom er det ikke værd at tvistes, lad <seg type="com" n="com583">den Gamle</seg> hvile i Fred, kun med hans Ord have vi at giøre, og at disse med Ret kan <seg type="com" n="com584">hentydes
paa</seg> en anden Mand og andre Begivenheder, end han havde for Øie, er aabenbart. Det er aabenbart allerede fordi <seg type="com" n="com585">den Gamle</seg>, uden at lade
sig indskrænke af <persName key="pe2383">Friderichs</persName> Historie har lige fra
Begyndelsen sagt Alt, hvad der <seg type="com" n="com319">syndes<!--syntes.--></seg> ham at <pb type="text" facs="1814_229_fax064.jpg" ed="A" n="48"/>ligge i Spaadommene, det er det <seg type="com" n="com320">end<!--endnu.--></seg> mere,
naar vi betænke Propheters og deres Fortolkeres Vilkaar. Det er vitterligt, at der i hver
begeistret Digters Sang findes Noget han ikke forstaaer, findes tit en dybere Mening, end han <!-- tjek A -->havde om sit Syn, at dett<!--AP: læderet-->e i meget høiere Grad maatte være Tilfældet med <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Propheterne</lem><rdg wit="A">Phropheterne</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>,
er <seg type="com" n="com532">ligefrem</seg>, og <rs type="title" key="title788">Skriften</rs> lærer os det udtrykkelig,
da Spaadomme fra <rs type="title" key="title2263">det gamle Testamente</rs> anføres i <rs type="title" key="title787">det ny</rs>, om hvilke Man tydelig seer
at Propheten har havt en anden Mening, uden naturligviis dog at kunne bestemme hvor megen Indsigt Gud har forlenet Propheten i Ordenes dybere Mening. Exempler herpaa ere især, som
Man veed, hyppige hos <rs type="bible" key="Matt" rend="normForm">Matthæus</rs> og han anfører derfor Spaadommene paa forskiellig Maade, om dem der <hi rend="spaced">førstegang</hi> opfyldtes ved
<persName key="pe45">Jesu</persName> synlige Nærværelse siger han: <hi rend="spaced">det er skedt,</hi> om dem der allerede eengang vare opfyldte: det <hi rend="spaced">fuldkommedes,</hi> thi i Ham,
Guds <hi rend="spaced">Eenbaarne</hi> maatte jo alt fuldkommes som af Gud var sagt om Hans Børn, om
den Eenbaarnes Legeme og Menighed. Dette leder os først til den <seg type="com" n="com321">Betænkning<!--overvejelse, eftertanke.--></seg>, at ligesom
Meget, der <seg type="com" n="com322">nærmest i Tiden var sagt</seg> om Mænd og Begivenheder før <persName key="pe45">Jesu</persName> synlige Nærværelse,
dog først fuldkommedes ved den, saaledes kan der <seg type="com" n="com323">og</seg> være Meget saavel af Dette, som af det
der <seg type="com" n="com586">nærmest</seg><!-- tilnærmelsesvis, omtrent --> opfyldtes <seg type="com" n="com324">i Hans Kiøds Dage<!--mens han levede på jorden.--></seg>, som først <hi rend="spaced">fuldkommes</hi> i Hans Menighed til
Dagenes Ende, ja vi veed, at først naar der ei <pb type="text" facs="1814_229_fax065.jpg" ed="A" n="49"/>skal være Tid mere<!--AP: hertil-->, ere alle Prophetier fuldkommede. Vi ledes <seg type="com" n="com325">og<!--også.--></seg> til den <seg type="com" n="com326">Betænkning<!--overvejelse.--></seg>, at Prophetiernes
gudelige Fortolker gierne kan sige langt Meer end han selv tænker, at han gierne kan
tale ret om den Skikkelse de hellige Syn ville<!--præsens?--> aabenbares i under Tidens Løb, og dog tænke
feil om Tidspunkten, og de Omstændigheder der skal udgiøre denne Skikkelse. Dette er nu Tilfældet
ei alene med nærværende Fortolker, men med <hi rend="spaced"><persName key="pe42">Luther</persName></hi> og saamange Guds Mænd, og er
ei underligt, da det <seg type="com" n="com327">Tilkommende<!--fremtidige. ODS 'tilkomme' 3.3.--></seg> stedse har <seg type="com" n="com328">sit Forbud<!--sin bebuder.--></seg> <!--AP: spies-->og Forvarsel i det Forrige, da Spaadommene om Guds Kirkes Trængsel og Frelse for et gudeligt Øie opfyldes stedse, og i hver stor Omskiftelse haabe Guds Børn at see den
sidste og den endelige Seier, kun for Verdens Øine opfyldes Spaadommene seent, ei før de
ret <hi rend="spaced">legemlig</hi> fuldkommes. At der nu i <rs type="bible" key="Åb" rend="normForm">Johannes
Aabenbaring</rs> forkyndes <seg type="com" n="com587">klarlig</seg> en <seg type="com" n="com329">Fristelse<!--prøvelse; trængsel/knibe.--></seg>, en Strid og Seier, som endnu ei haver
<seg type="com" n="com330">fuldelig<!--fuldt.--></seg> aabenbaret sig for Verden, det kan ikke nægtes, og hvad Under at vor Fortolker troede
den var nær, da han saae dens <seg type="com" n="com331">Forbud<!--forvarsel, bebuder.--></seg> i Menighedens Lunkenhed, i <seg type="com" n="com588">indbrydende</seg> Vantro i
<placeName key="his322">Preusens</placeName> vantro og mægtige Konge, i <seg type="com" n="com332">den falske Prophet fra <placeName key="fak1489">Ferney</placeName><!--Der hentydes til <persName>Voltaire</persName>.--></seg> og i saa meget Andet! Han
<hi rend="spaced">saae</hi> ikke feil, men han <hi rend="spaced">tænkde</hi> kun feil ved at
mene, han skulde med legemlige Øine see det Heelt, hvis Begyndelse kun faldt i hans Dage.
Hvad Sviig eller Galskab der nu er i at jeg <pb type="text" facs="1814_229_fax066.jpg" ed="A" n="50"/>mener vi vil faae langt Mere at see af <rs type="bible" key="Dan 11,31 og Matt 24,15" rend="reference">Ødelæggelsens
Vederstyggelighed</rs>, da alle Tegn bebude det, det kan jeg ikke indsee. Ogsaa jeg kan
tænke feil og bekiender det jo, men at en stor Trængsel og Seier er nær, det er saavist, som
at der er en Gud i Himlen, saa vist, som at Guds Ords Tjenere skjældes for falske Propheter. At
ikke alle Spaadomme endnu i den vil legemli<!--AP: læderet-->g
fuldkommes, det siger jeg, fordi jeg troer der endnu er et længere Tidsrum til Dagenes Ende,
om jeg tænker feil maa Tiden vise. Om nu Andre kan læse hiin Fortolkning uden at tænke
paa <persName key="pe104">Napoleon</persName>, det veed jeg ikke, jeg veed kun
at jeg har ikke kunnet, og at Ingen som saae den hos mig i Haandskrift kunde det; uagtet
jeg med <seg type="com" n="com333">Flid<!--omhu.--></seg> Intet sagde dem forud. <seg type="com" n="com334">Rec.<!--recensenten.--></seg> paastaaer,
at Talen passer ei meer paa <persName key="pe104">Napoleon</persName> end hardtad paa hver Erobrer, men deri tager
han nok en smule feil. Det er saaledes ikke sandt at Fortolkeren har sagt, Tyrannens Land
ubetinget maatte være protestantisk, naar han nemlig siger: dette Riges Beboere bekiende sig
ei til den <hi rend="spaced">Papistiske</hi> Religjon, <hi rend="spaced">thi da bliver
det næsten ubegribeligt,</hi> hvorledes det samme Rige er det, som skal ødelægge Regimentet
(Pavens) da seer Man jo tydelig, at han ei <hi rend="spaced">tolker</hi> sit Syn, <hi rend="spaced">men betænker</hi>
det, og slutter nu at Riget maa være protestantisk, fordi han ingen Forestilling havde om, at
et forhen christnet Riges Beboere, kunde, som <placeName key="fak106">Frankrigs</placeName> i vore Dage aldeles afskaffe Christen<pb type="text" facs="1814_229_fax067.jpg" ed="A" n="51"/>dom, og fordi ham <seg type="com" n="com335">syndes<!--syntes.--></seg> at et protestantisk
Rige skulde være iblandt Guds Kirkes Fiender. Hans Antichrist skal ingen Kiærlighed have til
Fruentimmer, siger <seg type="com" n="com336">Rec.<!--recensenten.--></seg> og tilføier: det <seg type="com" n="com337">træffer ikke ind<!--passer ikke. ODS 'træffe' 9.3--></seg> med <persName key="pe104">Napoleon</persName> og kan neppe heller anvendes
paa <placeName key="fak106">Frankrigs</placeName> Aand. Man veed at jeg ingenlunde borger for Rigtigheden <hi rend="spaced">af hvert</hi>
Træk i denne Fortolkning, endnu mindre for at de <hi rend="spaced">alle</hi> skal passe paa <persName key="pe104">Napoleon</persName> og <placeName key="fak106">Frankrigs</placeName>
Aand, men, dersom den herlige <persName key="pe42">Luther</persName>, som mig
synes, har Ret, da bliver <seg type="com" n="com589">Recs</seg> Indvending til Intet. <persName key="pe42">Luther</persName> siger nemlig, <hi rend="spaced">netop</hi> i sin
Forklaring af det omhandlede Skriftstæd (<rs type="bible" key="Dan 11" rend="normForm">Dan. 11.</rs>) Kvindekiærlighed betyder her <hi rend="spaced">ikke den
utugtige Kiærlighed,</hi> men den <hi rend="spaced">ægteskabelige</hi> og <hi rend="spaced">tugtige</hi> Kiærlighed til
Kvinden, som er forordnet og befalet af Gud, Tyrannen skal <hi rend="spaced">foragte.</hi><note type="footnote"><p rend="noIndent"><rs type="title" key="title4038">Luthers Schriften (Hallische Ausg.) <seg type="com" n="com338">T.<!--ty. Teil, dvs. bind.--></seg> 6.</rs> S. 1458 <seg type="com" n="com339">u.<!--und.--></seg> 1464.</p></note> Kan det heller ikke passe? Han skal efter en haard Krig med et for hans Lande liggende sydligt
Hof svinge sig paa Keiserthronen, det skal ei heller passe, skiøndt <persName key="pe104">Napoleon</persName> som vitterligt
er, efter haarde Krige mod <placeName key="fak774">Østerrig</placeName> i <placeName key="fak21">Tydskland</placeName>
og <placeName key="fak212">Italien</placeName>, svang sig paa Keiserthronen, og virkelig blev Keiser efter <seg type="com" n="com340">den <hi rend="spaced">syvende</hi> Familie<!--[spørg NHB].--></seg>,
da Keiser <persName key="pe2388">Frants</persName><!-- tjekkes med NHB --> frasagde sig den romerske Keiserværdighed. At Fortolkeren ei har tænkt paa <pb type="text" facs="1814_229_fax068.jpg" ed="A" n="52"/>det legemlige <placeName key="fak417">Ægypten</placeName>, er klart, men hvad Propheten
har, maa vi vel bare os for at sige, og at Gud <seg type="com" n="com341">underlig<!--på forunderlig måde.--></seg> lader Menneskene sige Ord der
i Hans Tanker have en Mening, der seent forstaaes, veed Man, saa at Nævnelsen af <placeName key="fak417">Ægypti
Land</placeName> bliver en Christen lige mærkværdig, fordi Fortolkeren ei havde <placeName key="fak526">Nilen</placeName> for Øie. At <placeName key="fak212">Italien</placeName>
har følt <persName key="pe104">Napoleons</persName> haarde Haand, kan <seg type="com" n="com342">Rec.<!--recensenten.--></seg> ikke
nægte, men vil indbilde os, at det omtrent kan anvendes paa alle franske Erobrere, uden at
ville agte paa, at de forrige franske Erobrere, have kun <seg type="com" n="com343">baadet lidt<!--haft lidt vinding, fortjeneste.--></seg> i <placeName key="fak212">Italien</placeName> og visselig ei,
som <persName key="pe104">N.</persName> faaet <hi rend="spaced">dens Rigdomme</hi> i Haand. Hvem Fortolkeren har tænkt paa kan være os
det Samme, men at <persName key="pe104">N</persName><!--emenderer IKKE det manglende punktum--> har <seg type="com" n="com590">forstyrret</seg> <seg type="com" n="com591">Pavens Regimente</seg> og tilintetgjort <placeName key="fak17">Rom</placeName>, som saadan,
det er vist, om saa ogsaa, hvad der er meget muligt, baade <placeName key="fak17">Rom</placeName> og Pavemagt, endnu engang
opreises før den endelige Undergang, og jeg vil ikke tvinge Talen om de 3 Riger, ved hvis Indtagelse
Han skal aabne sig Veien til <!--AP: spies--><placeName key="fak212">Italien</placeName>,
hen til <persName key="pe104">N.</persName>, thi det er klart, at Fortolkeren har tænkt sig de Lande liggende mellem Hans Land
og <placeName key="fak212">Italien</placeName>, hos <rs type="bible" key="Dan" rend="normForm">Daniel</rs> seer jeg ei heller andet,
end at Tyrannen skal forene tre Riger med sit før han fører Strid <hi rend="spaced">mod de Hellige</hi>. At
derimod noget Sandt har svævet Fortolkeren for Øie, troer jeg, hvad<!--d læderet i begge ekspl.--> enten det var Noget, som
<seg type="com" n="com344">end<!--endnu.--></seg> ei er fremkommet, eller var <placeName key="fak709">Sardinien</placeName>, <placeName key="fak749">Venedig</placeName> og <placeName key="his751">Neapel</placeName>, som indtoges før <seg type="com" n="com592">Pavemagten</seg>
<seg type="com" n="com593">forstyrredes</seg>. Hertil vil jeg føie, at vel <placeName key="fak106">Franke</placeName><pb type="text" facs="1814_229_fax069.jpg" ed="A" n="53"/><placeName key="fak106">rig</placeName>, men ei <placeName key="his322">Preusen</placeName> ligge <seg type="com" n="com345">i<!--inden for. --></seg> det gamle Romerske Monarchies Grændser, at vi see for vore Øine <hi rend="spaced">det Østlige og de Nordlige</hi> Riger stride mod <persName key="pe104">Napoleon</persName> og at Udgangen paa
den Kamp altsaa bedst vil sige os, om han er den. Overvinder og opløftes han igjen, ved
sære Omskiftelser, som jeg mener, da maa vi vel komme til at tænke paa de Ord: <rs type="bible" key="Åb 13,3" rend="quote">det dødelige
Saar paa Dyret blev lægt, og al Jorden forundrede sig over Dyret</rs>.</p>
<p rend="firstIndent">Jeg har kun i denne Henseende endnu at bemærke, hvor uredelig <seg type="com" n="com346">Rec.<!--recensenten.--></seg> er omgaaeds<!--EMENDERES IKKE--> med
min Bekiendelse i Fortalen. Hos ham seer det ud, som om jeg vilde ansees for at være ophøiet
over al Frygt, uagtet jeg udtrykkelig siger: det er sandt, at jeg fristes af Menneskefrygt, naar
det giælder om, at sige haarde Ting om denne Verdens Herrer, men d<!--AP: læderet-->et er <seg type="com" n="com347">og<!--også.--></seg> sandt, at jeg,
med Guds Hjelp, uden at forfærdes vil ogsaa om dem sige, hvad jeg er vis paa, der skal
siges i Guds Navn. Disse Ord <seg type="com" n="com348">henveire<!--blæser bort, fordriver.--></seg> al den Taage <seg type="com" n="com349">Rec.<!--recensenten.--></seg> har <seg type="com" n="com350">fremkoglet<!--fremtryllet-.--></seg>, mit forbigangne Liv
viser at jeg har sagt Ord, der kunde<!--ligner n i Møller-ekspl.--> tildraget mig <seg type="com" n="com351">end<!--endnu.--></seg> større Ubehageligheder, end dem jeg har
<seg type="com" n="com352">prøvet<!--gennemgået, været udsat for.--></seg>, mit følgende, om Gud har beskikket mig et saadant, vil ventelig <seg type="com" n="com353">end<!--endnu.--></seg> mere kundgiøre,
om j<!--AP: læderet-->eg ved Guds Bistand kan overvinde den Menneskefrygt jeg tilstaaer at have som et skrøbeligt Menneske, og om saadanne Ting skal
Man bede, ei tvistes med mange Ord, at <seg type="com" n="com354">Rec.<!--recensenten.--></seg>
tør giøre Ting, jeg vilde grue for, det har jeg <pb type="text" facs="1814_229_fax070.jpg" ed="A" n="54"/>seet, men at jeg kan bestaae i en Kamp, hvori
han maa falde, det tør jeg haabe.</p>
<p rend="firstIndent">Tilsidst tager <seg type="com" n="com354">Rec.<!--recensenten.--></seg> <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> i Haand, og vil
at den skal giøre ham tre vigtige Tjenester: bevise at vor Fortolker har læst den som en Dosmer,
at jeg har rost ham som en saadan, og lastet store Bibelfortolkere, som det der er værre, ja
i Modsigelse med mig selv. Visselig, vilde den det, da <seg type="com" n="com356">lønnede det Umagen<!--var det umagen værd.--></seg> for min <seg type="com" n="com357">Rec.<!--recensenten.--></seg> engang
at tage den fat, men kiender jeg <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> ret,
da tjener den kun dem, som erkiende dens Ret til at herske,<!--komma næsten udsynligt i alle tre ekspl.--> og mellem dem er <seg type="com" n="com358">Rec.<!--recensenten.--></seg> ikke siden
han kalder mig, som ene <seg type="com" n="com594">driver paa</seg> at den skal herske og raade uindskrænket, en Folkeforvirrer
og falsk Prophet.</p>
<p rend="firstIndent"><app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV"><seg type="com" n="com359">Rec.<!--recensenten.--></seg></lem><rdg wit="A">Ree.</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> begynder med at sige, at det især er
<rs type="bible" key="Dan 11" rend="normForm">Daniels 11<!--AP: læderet-->te Kapitel</rs>, hvoraf Fortolkeren har taget sine Forklaringer. Allerede dette trænger
til <seg type="com" n="com595">Oplysning</seg>. Det er nemlig <rs type="bible" key="Åb 13-19" rend="normForm">Johannes Aabenbaring c. 13-19</rs> som nøder hver troende og
eftertænksom Christen til henimod Verdens Ende at vente en stor <seg type="com" n="com360">Fristelse<!--prøvelse, trængsel/pine.--></seg> og Trængsel, Strid og
Seier, som for Verdens Øine overgaaer Alt, hvad af saadant før har været tilsyne. Uden
disse Spaadomme vilde det ei saa let faldet Christne ind hos de gamle Propheter at søge
uopfyldte Spaadomme, men <rs type="bible" key="Åb" rend="normForm">Aabenbaringen</rs> tvinger os dertil. Naar vi saaledes læse <rs type="bible" key="Dan 7,7" rend="quote">Dan. 7.
om Dyret med de ti Horn</rs>, og see det Samme <rs type="bible" key="Åb 13,1" rend="quote">Aab. 13.</rs> da maa vi tilbage til <rs type="bible" key="Dan" rend="normForm">Daniel</rs>, og see
da ogsaa <seg type="com" n="com596">klarlig</seg> at Spaadommene i dette <rs type="bible" key="Dan 7" rend="normForm" n="bible10" subtype="bibleStart"/>syvende <pb type="text" facs="1814_229_fax071.jpg" ed="A" n="55"/>Kapitel<rs type="bible" key="Dan 7" rend="normForm" n="bible10" subtype="bibleEnd"/> gaae lige til Verdens og Tidens Ende.
Alt Saadant fortier <seg type="com" n="com361">Rec.<!--recensenten.--></seg> skiøndt <rs type="bible" key="Åb" rend="normForm">Aabenbaringen</rs>
og <rs type="bible" key="Dan 7" rend="normForm">Daniels syvende Kapitel</rs> bruges mere til at
skildre Antichristens Time end <rs type="bible" key="Dan 11" rend="normForm">Daniels ellevte</rs>,
kun dette <seg type="com" n="com362">tager han for sig<!--vil han undersøge. ODS 'tage' 20.3.--></seg>, kun paa det vil han henlede Opmærksomheden, og det er ganske
klogt, thi det knyttes ei saa <seg type="com" n="com363">øiensynlig<!--tydeligt. DDO = tilsyneladende.--></seg> til <rs type="bible" key="Åb" rend="normForm">Aabenbaringen</rs>,
der spaaes unægtelig <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com364">nærmest<!--mest.--></seg></hi> om Perser og Græker og <persName key="pe1610">Antiochus</persName>, og kunde <seg type="com" n="com365">Rec.<!--recensenten.--></seg>
faae Læserne indbildt at Skildringen især <seg type="com" n="com366"><hi rend="spaced">grundede</hi>
sig</seg> paa dette Kapitel, da maatte han haabe at have <seg type="com" n="com597">vundet Spil</seg>. Han havde det alligevel
ikke hos sandhedskiærlige Læsere, thi hvorom giælder det her? er det <seg type="com" n="com639">Tingen</seg> om Fortolkeren
har taget feil eller ikke? ingenlunde, thi jeg mener jo selv han har taget noget feil, og det
Øvrige maa Tiden vise; Sagen er, om jeg ved at udgive og rose hin Forklaring har viist mig,
som Folkeforvirrer, som Forsvarer af <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs>
vilkaarlige Fortolkning, og det skal jeg bevise var ikke <seg type="com" n="com367">saa<!--sådan.--></seg>, om ogsaa <rs type="bible" key="Dan 11" rend="normForm">det ellevte Kapitel</rs> laae
og kunde ligge til Grund for Skildringen. <seg type="com" n="com368">Rec.<!--recensenten.--></seg>
tilstaaer jo, at <persName key="pe42">Morten Luther</persName> var en herlig Mand
og Lærer, og det er vitterligt, at Ingen kunde stærkere hade vilkaarlig Bi<!--AP: læderet-->belfortolkning end han;
men vil <seg type="com" n="com368">Rec.<!--recensenten.--></seg> nu behage at opslaa <seg type="com" n="com369">det Stæd
jeg nys har nævnet i hans Skrifters 6te Deel<!--se note 11.[lav link??]--></seg>, da skal han, hvis han ikke vidste det før, med
Forskrækkelse see, at den herlige Mand har i dette Stykke været ligesaa stor en Dosmer og
Folkeforvirrer, som nærværende Fortolker og jeg, <pb type="text" facs="1814_229_fax072.jpg" ed="A" n="56"/>thi han forklarer det hele Kapitel om den christne
Menighed og det Pavelige Tyrannie, uden derfor at troe Alt var skeet ved Reformationen,
thi han siger, at der spaaes om, hvorledes <seg type="com" n="com370">Pavedommet<!--pavedømmet.--></seg> skal falde og undergaae, og føier til:
det er hemmelige og forseiglede <seg type="com" n="com623">Taler</seg>, der ere vanskelige at <seg type="com" n="com371">ramme<!--gætte om. ODS 2.3--></seg> før de opfyldes, men derpaa
er han vis at det<!--AP: spatieret?--> hele Kapitel handler om
Antichrist. Hvad vandt <seg type="com" n="com372">Rec.<!--recensenten.--></seg> nu med
<seg type="com" n="com373">al sin Konst<!--alle sine kunstgreb, krumspring.--></seg>? Intet Mere, end hvad jeg gierne tilstaaer, at var <persName key="pe42">Luther</persName> en Folkeforvirrer, en Dosmer og
Sværmer i Bibelfortolkning, da er jeg det ogsaa, men om nu <persName key="pe42">Luther</persName> havde forstaaet det Kapitel
ligesom <seg type="com" n="com374">Rec.<!--recensenten.--></seg>, saa blev det dog ei mindre
vist, at det i sin dybe Mening gaaer paa en Tid henimod Verdens Ende, thi naar Man læser
Begyndelsen af det tolvte Kapitel: <rs type="bible" key="Dan 12,1-2" rend="reference"><hi rend="spaced">paa den samme Tid</hi> skal det Folk (Jøderne)
frelses, hver den som findes skreven i Bogen, og mange af dem, som sove i Jordens Skiød
skal opvaagne, Somme til et evigt Liv og Somme til Skam, til evig Væmmelse</rs>, da behøve vi vel
ikke at spørge, hvor vi ere og maa i al Fald drives til <rs type="bible" key="Åb 20" rend="normForm">Aab. 20</rs>. Hvad nu derimod vor
Fortolkers Ord om dem der skal forstaaes ved <placeName key="his724"><seg type="com" n="com598">Edom</seg></placeName>, <placeName key="his1486"><seg type="com" n="com599">Moab</seg></placeName> o. s. v. angaae, da veed jeg ikke
om han har Ret, det maa Tiden vise, men at Man kan mene det uden at behandle <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>
letsindig, skulde Man tro ved at see <persName key="pe42">Luther</persName> ogsaa forklare <placeName key="his724"><seg type="com" n="com601">Edom</seg></placeName> og <placeName key="his1485"><seg type="com" n="com602">Ammon</seg></placeName> og <placeName key="his1486"><seg type="com" n="com603">Moab</seg></placeName> om <hi rend="spaced">Christne.</hi></p><!-- og hvad betyder det?? -->
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1814_229_fax073.jpg" ed="A" n="57"/>Det eneste vigtige Spørgsmaal her, er da det,
hvorledes <persName key="pe42">Luther</persName> og vi som følge ham, kan fordre
at <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> skal forstaaes ordret, og dog tillade en,
som det synes, saa vilkaarlig Fortolkning. <seg type="com" n="com376">Rec.<!--recensenten.--></seg> mener,
at det er Daarekisteværk, uden at betænke, at han derved ei alene viser <persName key="pe42">Luther</persName> og alle hans
Efterfølgere, men <persName key="pe634">Augustin</persName> og de fleste Kirkefædre, ja <hi rend="spaced"><persName key="pe343">Apostelen</persName> <persName key="pe343">Paulus</persName></hi> selv til Daarekisten,
thi det er vitterligt at denne Apostel der holdt saa <seg type="com" n="com377">hardt<!--fast.--></seg> ved <rs type="title" key="title788">Skriftens</rs> ordrette Mening,
at han vil have de Ord: <rs type="bible" key="2 Mos 9,12" rend="quote1787"><hi rend="spaced">Gud</hi> forhærdede Pharaos Hjerte</rs> og sagde: <rs type="bible" key="2 Mos 9,16" rend="quote1787"><seg type="com" n="com604">til <hi rend="spaced">det Samme</hi></seg>
haver Jeg <seg type="com" n="com605">ladet dig staae</seg>, <seg type="com" n="com606">at</seg> Jeg vilde bevise Min Magt paa dig (2 Mose 9.)</rs> jeg siger, den
samme Apostel der vil have disse Ord forstaaede og troede i deres allerstrængeste Mening, (<rs type="bible" key="Rom 9" rend="normForm">Rom. 9.</rs>)
han fortolker (<rs type="bible" key="Gal 4" rend="normForm">Gal. 4.</rs>) <persName key="pe3053">Agar</persName> og <persName key="pe2449">Sara</persName> om <rs type="title" key="title2263">det
Gamle</rs> og <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs>, og <persName key="pe636">Abrahams</persName> <seg type="com" n="com378">Sæd<!--efterkommere, slægt.--></seg> om de Christne (<rs type="bible" key="Rom 4" rend="normForm">Rom. 4</rs>). Det er da aabenbart, der maa være en Forskiel paa <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs>
<seg type="com" n="com624">Taler</seg>, saa at nogle skal tages ordret, andre, som det synes, ikke, men som Lignelse, Spørgsmaalet
er kun, om Man med Vished kan bestemme Grændselinien, thi ellers synes Bibelfortolkningen at maatte blive aldeles vaklende, følgelig
<rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> unyttig. Dertil stræbde <persName key="pe810">Erasmus</persName> og hans Venner ogsaa at drive det i <persName key="pe42">Luthers</persName>
Dage, i det de erklærede alle de <seg type="com" n="com624">Taler</seg>, der ei behagede dem, for Lignelser, skiøndt de lignede intet uden sig selv, og allermindst det Man vilde have dem til at betyde. Det glippede for <pb type="text" facs="1814_229_fax074.jpg" ed="A" n="58"/>dem, og den samme <persName key="pe42">Luther</persName>, der giør <!--AP: spies-->Edomiterne til Christne, fik den ordrette Bibelfortolkning
stadfæstet. I det sidste Aarhundrede udvidede Man <seg type="com" n="com379">smaalig<!--langsomt, forsigtigt.--></seg> Lignelsens Landemærker, indtil
Man i den sidste Halvdeel oversvømmede den ganske <rs type="title" key="title788">Bibel</rs>, gjorde det til et eget Haandværk
at <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">udvriste</lem><rdg wit="A">ndvriste</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Lignelser af de uskyldige Ord, som
ingen giemte, saa endog de Ord: tro paa <persName key="pe45">Jesum Christum</persName>!
skulde betyde at Man <hi rend="spaced">ikke</hi> skulde tro <hi rend="spaced">paa</hi> Ham. For dem som ærlig vil tro paa Ham og vil bøie sig for Guds Ord er den Sag
derimod slet ikke vanskelig, thi han veed at al <rs type="title" key="title788">Skriftens</rs> Tale om hvad der er skedt, hvad vi
skal tro og giøre for at blive salige, den skal forstaaes ligefrem efter Ordenes sædvanlige Mening,
thi ellers kunde Ingen faae at vide af <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> hvad han skal tro og giøre, Spaadommene derimod skal <seg type="com" n="com380">og<!--også.--></seg> forstaaes ordret, men tit
i en anden Mening end den Ordene sædvanlig have, til mange Spaadomme har <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> selv
givet os Nøgelen, andre staae som en Gaade indtil de opfyldes og Herrens Time kommer, og
<seg type="com" n="com381">paa<!--om.--></seg> deres Betydning er det enhver gudfrygtig Mand, som føler Kald dertil, <seg type="com" n="com382">uformeent<!--tilladt.--></seg> at
giætte, naar han kun ei giætter paa Noget, som strider mod Lærdommen, og overlader det til
Gud og Tiden at vise, om han giættede ret. Nu indsees det let, hvorledes Man, uden at
<seg type="com" n="com608">gaae i Drømme</seg>, kan laste de Mænd, som i Lærdommen afvege fra <rs type="title" key="title788">Skriftens</rs> klare Mening,
og rose den som giættede paa Spaadommen efter <pb type="text" facs="1814_229_fax075.jpg" ed="A" n="59"/>Troens Regel, naar Man mener han i mange
dunkle Ting har <!--AP: spies-->giættet ret.</p>
<p rend="firstIndent">Saaledes har jeg da giennemgaaet denne mærkelige Recensjon, thi Beskyldningen for at
have seet ned paa <persName key="pe1326">Johannes Müller</persName> og <persName key="pe1322">Heeren</persName>
behøver ingen Giendrivelse, og nu <seg type="com" n="com383">dømme hver<!--skal enhver dømme.--></seg>, som han har Hjerte og Forstand til! Jeg venter
ikke at <seg type="com" n="com384">Rec.<!--recensenten.--></seg> vil tie, thi han synes <seg type="com" n="com631">ret<!-- i høj grad --></seg> at
have Mod paa mig, men een Ting vil jeg raade ham, at bære sig heel anderledes ad, om
han vil giælde for en sandhedskiærlig Mand, thi denne Recensjon stempler sin Forfatter,
hvem han saa er, som en Løgnens Tjener og en falsk Prophet, der vil forvirre Folket. Saalidet
jeg ellers ynder Anonymitet, glæder det mig, at denne Recensjon er navnløs, thi det
staaer da til Forfatteren om Folket skal vide, hvem der har fornedret sig saa dybt, hvem jeg
maa stemple saaledes, og Ingen skal sige, at jeg har peget paa Nogen.</p>
<p rend="firstIndent">Endnu maa jeg tale et Par Ord om, hvorvidt jeg med Sandhed kan siges, at ville stifte
et Partie. Er det Spørgsmaalet om jeg ønsker, at Mange, ja at Alle vilde tro hvad jeg
troer om Gud og Hans Villie efter Hans Ord, da har jeg for længe siden besvaret det med Ja,
og jeg er saa vis paa min Troes Sandhed, at jeg tør sige for Guds Ansigt: fortabes Nogen
ved at tro og følge den Lærdom jeg fører, da <seg type="com" n="com385">komme hans Blod over mit Hoved<!--bliver det min skyld (bibelsk udtryk, jf. <rs>Jos 2,19</rs> og <rs>ApG 18,6</rs>).--></seg>! Paa denne Maade have Herren <persName key="pe45">Jesus Christus</persName>, Hans <pb type="text" facs="1814_229_fax076.jpg" ed="A" n="60"/>Apostle og alle Hans Ords nidkiære Tjenere stiftet
Partier, stræbt at vinde Sj<!--AP: læderet-->æle til Guds Rige og <persName key="pe343">Paulus</persName> sagde udtrykkelig: <rs type="bible" key="ApG 26,29" rend="quote1787">jeg vilde
ønske, at alle de som høre mig, maatte paa disse Baand nær, blive ligesom jeg</rs>! Er derimod
kun det at stifte Partie, at lokke Menneskene til at tro paa et andet Menneske og tjene
hans egennyttige eller ærgierrige Hensigter, da veed jeg mig frie, da maa alle mine <seg type="com" n="com625">Taler</seg>
til Folket frikiende mig, og jeg tør spørge med Apostelen <rs type="bible" key="Gal 1,10" rend="quote1787">(Gal. 1.) overtaler jeg til at tro
Mennesker eller Gud!<!--AP: ligner lidt ":"--> eller søger jeg at tækkes
Mennesker? thi dersom jeg endnu tækkedes Mennesker, da var jeg ikke <persName key="pe45">Christi</persName> Tjener</rs>. Altid
har jeg indstændig<!--indtrængende; vedholdende.--> bedet Enhver randsage <seg type="com" n="com609">flittelig</seg> i <rs type="title" key="title788">Skrifterne</rs>, om de Ting jeg sagde, forholdt
sig saaledes i Sandhed, og erklæret det som streed mod <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> for Løgn, hvad enten saa en Anden eller jeg havde talet. Mere end
at overlade Alt til Guds Ord og Guds Aand, og fordømme sine egne Meninger, naar Gud
ikke giver dem Vidnesbyrd i Menneskens Samvittighed, kan intet Menneske giøre for at bevise
han ingen Sværmer er og intet Partie vil have, men kun i Almindelighed udbrede Guds
Rige efter den Naade og Velsignelse Gud under, og Man skal derfor ikke finde en eneste af
alle dem Christne nævne som Sværmere og Partistiftere, der have underkastet deres Tale i
eet og Alt, det skrevne Ords <seg type="com" n="com610">Kiendelse</seg>, i dets ordrette for Alle tydelige Mening. Den eneste <pb type="text" facs="1814_229_fax077.jpg" ed="A" n="61"/>Gang, da jeg kunde faaet <seg type="com" n="com388">Skin<!--udseende.--></seg> af Partistifter,
var da jeg talde til Studenterne om Fædrelandets Sag, jeg saae Faren og skjalv, men jeg
holdt mig til Gud, og Han styrede Alt <seg type="com" n="com389">saa<!--således.--></seg>, at just denne <seg type="com" n="com390">Forhandling<!--drøftelse.--></seg> staar for Folkets Øine,
som det klareste, uimistænkeligste Vidnesbyrd om, at jeg langt fra at ønske <hi rend="spaced">mig</hi> et Partie,
skyder det fra mig, og vil ikke have <seg type="com" n="com391">Samfund<!--fællesskab.--></seg> med Andre, end dem der, ved at komme til
Gud og Sandhed, føle at de ere i <seg type="com" n="com391">Samfund<!--fællesskab.--></seg> med mig, fordi jeg er i Sandheden. Det forundrer
mig imidlertid slet ikke, at jeg, trods alt Dette, beskyldes for at forføre Folket, thi
Pharisæerne sagde jo om <persName key="pe45">Jesus</persName>, Sandheden selv:
<rs type="bible" key="Joh 7,12" rend="quote1787"><hi rend="spaced">han forfører Folket</hi> (Joh. 7.)</rs> og Han
sagde Selv til Sine Disciple: <rs type="bible" key="Joh 15,18-20" rend="quote1787">dersom Verden hader eder, da <seg type="com" n="com392">vider<!--skal I vide (imperativ pluralis).--></seg>, at den haver hadet Mig
førend eder, vare I af <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Verden</lem><rdg wit="A">Verdeu</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, da elskde Verden
<seg type="com" n="com393">det <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">hendes</lem><rdg wit="A">hendǝs</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> eget er</seg>, men efterdi I ere ikke af Verden, m<!--AP: læderet-->en Jeg haver udvalgt eder af
Verden, derfor hader Verden eder; <seg type="com" n="com394">kommer<!--kom (imperativ pluralis).--></seg> det Ord ihu, som Jeg sagde eder: en Tjener er
ikke meer end hans Herre, have de forfulgt Mig, skal de <seg type="com" n="com395">og<!--også.--></seg> forfølge eder</rs>; <rs type="bible" key="Joh 16,1-2" rend="quote1787">disse Ting haver
Jeg talet til eder, <seg type="com" n="com396">at<!--for at.--></seg> I skal ikke forarges, de skal udelukke eder af Synagogerne, ja den Tid
skal komme, at hver den, som ihjelslaaer eder, skal mene, han <seg type="com" n="com397">giør Gud en Dyrkelse<!--tjener, ærer Gud.--></seg></rs> (Joh 15-16.) Det er vitterligt, at denne Sandhedens Tale opfyldtes ei alene paa Apostlene, men paa
alle vor Herres <persName key="pe45">Jesu Christi</persName> tro Vidner, som <pb type="text" facs="1814_229_fax078.jpg" ed="A" n="62"/>uden <seg type="com" n="com398">Skye<!--frygt, ængstelse.--></seg> bekiendte hans Navn og forkyndte
Hans Ord i vantro og fordærvede Tider. Nu er <seg type="com" n="com399">Raden til mig<!--turen kommet til mig. ODS 5--></seg>, jeg har, fra den Stund, jeg
begyndte at tale Guds Ord høit og eenfoldelig, ei ventet mig bedre Lod, end de salige Guds
Tjenere, som ere <seg type="com" n="com400">indgangne<!--gået ind.--></seg> til Fred, jeg veed det jo vel, at mine Fiender ere mig for stærke
og at det menneskelige Hjerte er en frygtsom Ting, men jeg stoler paa Gud, som kiender
mit Hjerte og min Skrøbelighed, Hvis <seg type="com" n="com401">Arm er ikke forkortet<!--poetisk udtryk for at Guds magt forbliver ubegrænset (efter <rs>4 Mos 11,23</rs>).--></seg>, og Som haver <seg type="com" n="com402">ladet tilsyne<!--vist.--></seg> i de
forbigangne Dage, at Han haver Hjerte og Vælde til at <seg type="com" n="com403">størke<!--styrke.--></seg> Sine Tjeneres Hænder, til
at <seg type="com" n="com611">forstyrre</seg> de Ugudeliges kløgtige Anslag, og herliggiøre Sit Navn paa Jorden. Ja, hør mig
Folk! og <seg type="com" n="com404">mærk paa<!--bemærk, læg mærke til.--></seg> min Tale! og kom den ihu! her staaer jeg for eder, anklaget som Forfører,
som Sjælemorder, som Løgner og Hykler, jeg opløfter mine Hænder, min Røst og mit Suk
til den levende, almægtige Gud, Sandheds Fader, og beder, at er jeg det, som jeg anklages
for, er det mit eget Hjertes <seg type="com" n="com612">Optænkning</seg> jeg forkynder som Sandhed, som saliggiørende Sandhed, da gid jeg maa beskiæmmes for Verdens
Øine, saa dybt og saa klart, som intet Menneske det er blevet fra Verdens Begyndelse og indtil nu! men taler jeg Sandhed, er den Lærdom jeg fører af Gud, er det Hans usvigelige
Ord og Hans Søns Evangelium jeg forkynder til Salighed for alle dem som tro, da beder
jeg, at Han vil synlig beskiæmme dem der vid<pb type="text" facs="1814_229_fax079.jpg" ed="A" n="63"/>ne <seg type="com" n="com405">falskelig<!--falskt.--></seg> mod mig og <seg type="com" n="com406">ville<!--vil (præsens pluralis).--></seg> afvende Folket fra at høre min Tale; men <seg type="com" n="com407">størke<!--styrke.--></seg> mig til at tale Hans Ord uden Frygt og vandre f<!--AP: læderet-->or Hans Aasyn i
Enfoldighed og Guds Retsindighed, ikke i kiødelig Viisdom, men i Guds Naade, og overvinde
Verden ved Guds Søns Tro! Dette er min høitidelige Bøn, og Herren har hørt den, thi
Han er en Gud, Som hader Uretfærdighed og vil aabenbare Sit <seg type="com" n="com408">Herredom<!--herredømme.--></seg> og Sin Hellighed
og Sandhed paa Jorden, Han skal dømme mellem mine Modstandere og mig!</p>
<p rend="firstIndent">Og nu I, Faa eller Mange, som alvorlig have givet Agt paa min Tale, jeg byder eder,
saa kiær Sandhed og eders Sjæles Salighed er eder, <seg type="com" n="com409">prøver<!--prøv (imperativ pluralis).--></seg> den efter Guds Ord under Bøn
og Guds, den Hellig Aands Paakaldelse, I maa ikke tro mig eller noget Menneske i eders
Saligheds Sag, men kun Gud og Hans Ord, veed I det ogsaa <seg type="com" n="com410">vist<!--sikkert.--></seg>, at jeg ikke vil forføre
eder, saa veed I jo dog <seg type="com" n="com411">og<!--også.--></seg> jeg er et skrøbeligt Menneske, som daglig feiler i Livet, som selv i
sin Tale om Guds Ord stundom maa feile, jeg har sagt eder det, og <seg type="com" n="com412">eders Blod være over
eders eget Hoved<!--det bliver jeres egen skyld (bibelsk udtryk, jf. <rs>Jos 2,19</rs> og <rs>ApG 18,6</rs>.--></seg>, dersom I alligevel grunde eders Tro og eders Haab paa min Tale og da
fare vild. Ja, alle I, som med mig tro og forkynde Guds Ord, <seg type="com" n="com414">lader os</seg> indprænte den
hellige <persName key="pe343">Povels</persName> Ord i vore Hjerter <rs type="bible" key="2 Kor 6,3-10" rend="quote1787" subtype="bibleStart" n="bible11"/>(2 Cor. 6.)
<seg type="com" n="com414">lader os</seg> ikke i nogen Ting give noget Anstød, <seg type="com" n="com416">at<!--for at.--></seg> vor Tjeneste skal ikke lastes, men <seg type="com" n="com417">lader os</seg> bevise os selv i alle Ting som Guds Tjenere, i <pb type="text" facs="1814_229_fax080.jpg" ed="A" n="64"/>megen Taalmodighed, i Trængsler, i Nød, i
Angester, i Slag, i Fængsler, i Oprør, i Arbeide og Vaagen, i Reenhed, i Kundskab, i
Langmodighed, i Fromhed, <hi rend="spaced">i den Hellig Aand, i Kiærlighed uden <seg type="com" n="com418">Skrømt<!--forstillelse.--></seg>,
</hi>i Sandheds Ord, i Guds Kraft, formedelst Retfærdighedens Vaaben <seg type="com" n="com419">paa høire og venstre
Side<!--dvs. til forsvar og angreb (hebraisme).--></seg>; ved Ære og Vanære, ved ondt Rygte og godt Rygte, <hi rend="spaced">som Forførere og dog
sanddrue,</hi> som ukiendte og dog kiendte, <hi rend="spaced">som de der døe, og see vi leve;</hi>
som de der ere revsede, men dog ikke ihjelslagne <hi rend="spaced">som bedrøvede, men altid glade,</hi>
som fattige, men som dog giøre mange rige, som de der have Intet og beholde dog alle
Ting!<rs type="bible" key="2 Kor 6,3-10" rend="quote1787" subtype="bibleEnd" n="bible11"/> Da skal Kiærlighedens og Sandhedens og Kraftens Gud være med os, <rs type="bible" key="Sl 1,4" rend="allusion">da skal Løgnens
Tjenere <seg type="com" n="com420">adspredes<!--spredes, fjernes.--></seg> for vore Øine, som Avner for Vinden</rs>, da skal det i al vor Strid og Angest og
Trængsel tone i vort Hjerte fra vor Frelser i det Høie: <rs type="bible" key="Joh 16,33" rend="quote">i Verden skal I have Trængsel, men <seg type="com" n="com421">værer<!--vær (imperativ pluralis).--></seg>
frimodige! Jeg haver overvundet Verden</rs>, <rs type="bible" key="Joh 14,27" rend="quote">min Fred giver jeg eder</rs>, og <rs type="bible" key="Joh 16,22" rend="quote">Jeg vil see eder igien, da
skal eders Hjerter glædes, og Ingen tager eders Glæde fra eder</rs> (Joh. <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">14-16</lem><rdg wit="A">14 16</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>.) vi skal synge med
<persName key="pe346">David</persName> <rs type="bible" key="Sl 56,5" rend="quote1787">(Ps. 56.) i Gud vil jeg prise <hi rend="spaced">Hans Ord,</hi> jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte, hvad
skulde Kiød giøre mig?</rs> vi skal <rs type="bible" key="2 Tim 4,7" rend="allusion">fuldkomme Løbet</rs> og indgaae til vore Brødre i den rolige Bolig, hvor
Striden er ude og Salighed inde. Amen! <seg type="com" n="com422">Det skee<!--det skal ske (optativ).--></seg> i <persName key="pe45">Jesu</persName> Navn, Amen!</p>
<fw type="longLine"/>
</div>
</body>
<back>
<!--
<pb type="text" facs="1814_229_fax081.jpg" ed="A" n="65" rend="supp"/>Paa Undertegnedes Forlag er udkommet folgende
Skrifter, som for Tiden scelges for vedsatte
Priser i Rbp, N. N.
Roeskilde-Rum, ved Pastor N. F. S. Grundtvig,
heftet 2 Rbd. 5 mk. 8 ß.
Helligtrekongerl^set, eller tre Dages Hcrndelser pas
Danmarks ^»iftoler i 1814; En Beretning
ved Pastor N- F. S. Grundtvig; heftet 5 mk.
En mærkelig Spaadoni, efter et gammelt Haandskrift,
ved Pastor Grundtvig, heftet 2 mk.
Saga ved Pastor Grundtvig; — heftet 1 Nbd. z mk.
V!)?taarsnat eller 2Zlik paalxrifrendom og Historie,
af Pastor N. F. S. Grundtvig ; heftet z mk.
Fransk Lcrsebog og Sproglcrre, udarbejdet efter
allerhoisste Befaling til Brug for Underviisninglanstalter,
af Capitain I. V. LindeufelS; indb.
7 Rbd. 1 mk. Sproglaren, kanfaaes uden Lasebog,
indb. for 6 Rbd.
polyhymnia, <rs type="myth" key="myth684">Euterpe</rs> og Theone: ellet theoretis?
Sammenligning af Musik, Rhytmik, og Deklameerkunst,
ved Prof. L. C. <persName key="pe767">Sander</persName>; heftet
6Rbdlr. " ' . -
Odin eller <rs type="myth" key="myth106">Asernes</rs> Udvandring; Tragoedie i fem
Acter, af C. <persName key="pe460XXX">G</persName>. <persName key="pe1952XXX">Leopold</persName>. Fra det Svenffe ved
I- K. Host. heftet 1 Nbd.
LNarie Stuart, Sorg-spil i fem Acter, af <persName key="pe35">Schiller</persName>;
Oversat ved Prof. K. L. <persName key="pe24">Rahbek</persName>, heftet 2 Rbd.
<pb type="text" facs="1814_229_fax082.jpg" ed="A" n="66" rend="supp"/>Johanna d'Arc, <placeName key="his781XXX">Orleans</placeName> MFe. Ssrgespil i fem
Acter med Prolog af Fred. <persName key="pe35">Schiller</persName>, Oversat,af
Prof. K L- <persName key="pe24">Rahbek</persName>; heftet 10 mk.
Visebog, indeholdende ud. algte danffe Selstabssange;
med Tillcrg af negle fraujke og tydste for
1814. ncrsten Zoo i Tallet. Indbundenz Nbd.
2 mk.
Hvad b?r vi Danste tcenke om Freden med <placeName key="fak92">Sverrig</placeName>?
af Inspekteur F. W Trojel; heftet 2 Nbmk.
Historie omDitmarskerkrigenAar Femten Hundrede,
og <placeName key="fak0">Ditmarsken</placeName>s Erobring under Kong Fr^denk
den Anden, med en historist Udsigt overDitmarstcrfolkets
Vilkaar og Skiebne i aldre Tider, af
Secretair <persName key="pe45">Christ</persName>. <persName key="pe23">Molbech</persName>; heftet 2 5)vbd.
2 mk. 4ß.
Christian den Andens Fcvngsels- og Befrielses-Historie
, af Overlcerer H» Vehrmann, heftet l
Nbd. z mk.
Andreas Seidelin
i storc Kannikestrædet No. 46.-->
<div type="Rettelser">
<pb type="text" facs="1814_229_fax081.jpg" ed="A" n="65" rend="supp"/><!-- eller: uden sidetal? -->
<pb type="text" facs="1814_229_fax082.jpg" ed="A" n="66" rend="supp"/>
<head rend="1">Rettelser.</head><!--tjek om opstillingens repræsentation er OK-->
<table xml:id="corrigenda" rendition="55">
<row>
<cell>Side</cell>
<cell>1</cell>
<cell>Linie</cell>
<cell>17</cell>
<cell>en, l. en saadan.</cell>
</row>
<row>
<cell>–</cell>
<cell>13</cell>
<cell>–</cell>
<cell>27</cell>
<cell>hørde l. vist hørde.</cell>
</row>
<row>
<cell>–</cell>
<cell>18</cell>
<cell>–</cell>
<cell>30</cell>
<cell>Herostat l. Herostrat.</cell>
</row>
</table>
<graphic style="longLine"/>
</div>
</back>
<pb type="periText" facs="1814_229_fax083.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1814_229_fax084.jpg"/>
</text>
</TEI>
|