source-data/1813_210_txt.xml

<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://grundtvig-devel.kb.dk/gvData/xslt/txt.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://grundtvig-devel.kb.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
   <teiHeader>
    <fileDesc>
     <titleStmt>
      <title rend="main">Til Fædrenelandet om dets Tarv og Fare. Et Ord</title>
      <title rend="shortForm">Til Fædrenelandet</title>
      <author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
      <editor role="philologist">Holger Berg</editor>
      <editor role="student1">Bjarke Lynning Nielsen</editor>
      <editor role="student2">Jeppe Karnøe Knudsen</editor>
     </titleStmt>
         <editionStmt>
            <edition>
               <idno type="firstUpload">1.13</idno>
               <idno type="content">1.13</idno>
               <idno type="technic">1.13.1</idno>
                 <!--<idno type="addCom">1.25</idno>-->
            </edition>
         </editionStmt>
     <extent>91 KB</extent>
         <publicationStmt>
            <availability status="restricted">
               <p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
            </availability>
            <publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
            <distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
            <date when="2019-04-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.14, 1. april 2019</date>
         </publicationStmt>
         <seriesStmt>
            <title>[titel]</title>
            <respStmt>
               <name>[udgiver]</name>
               <resp>[evt.]</resp>
            </respStmt>
            <idno>2018-11-01</idno>
         </seriesStmt>
         <notesStmt>
            <note xml:id="thisFile" target="1813_210_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
            <note target="1813_210_com.xml" type="noCom">Punktkommentar</note>
            <note target="1813_210_intro.xml" type="noIntro">Indledning</note>
            <note target="1813_210_txr.xml" type="noTxr">Tekstredegørelse</note>
            <note type="minusVar">Variant</note>
              <note type="noBible"/>
              <note type="noMyth"/>
              <note type="noPersName"/>
              <note type="noPlaceName"/>
              <note type="noTitle"/>
         </notesStmt>
     <sourceDesc>
      <bibl>
       <title type="main">[titel]</title>
       <author>[forfatter]
        <note>[evt.]</note>
       </author>
       <pubPlace>[sted]</pubPlace>
       <publisher>[trykker]
        <note>[evt.]</note>
       </publisher>
       <date>[år]</date>
      </bibl>
      <listWit xml:id="emendation">
       <witness xml:id="A" n="210">
        <desc>Førstetrykket</desc>
        <num>1813</num>
       </witness>
      </listWit>
      <listWit xml:id="pageNumber">
       <witness xml:id="PS">
        <desc>Poetiske Skrifter</desc>
        <num>3</num>
       </witness>
           <witness xml:id="US">
        <desc>Udvalgte Skrifter</desc>
        <num>2</num>
       </witness>
           <witness xml:id="VU">
        <desc>Værker i Udvalg</desc>
        <num>2</num>
       </witness>
      </listWit>
     </sourceDesc>
    </fileDesc>
    <profileDesc>
     <textClass>
      <classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
       <term>prosa</term>
       <term>pamfletter</term>
      </classCode>
      <keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
           <term>Danmark</term>
           <term>nordisk</term>
           <term>historie</term>
           <term>kristendom</term>
           <term>politik</term>
      </keywords>
     </textClass>
    </profileDesc>
    <encodingDesc>
     <projectDesc>
      <p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
      <p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
      <p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
      <p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
      <p>2.a. Teologi og kirke</p>
      <p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
      <p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
      <p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
     </projectDesc>
         <editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
    </encodingDesc>
    <revisionDesc>
     <change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
         <change who="NHB" when="2018-05-08">klargjort til førstekollation</change>
         <change who="BLN" xml:id="BLN" when="2018-05-15">Rettelser og kommentarer indført i forb. m. 1. koll., Eks. 8996, KB, blåt omslag</change>
         <change who="NHB" when="2018-05-18">påbegyndt 2. kollation efter eksemplar med blåt omslag fra Grundtvig Centerets samling (indhæftet og beskåret). 3. kollation foretages efter Grundtvig-Bibliotekets ex. 1 (indbundet og beskåret). Nået til side 33 nederst</change>
         <change who="KN" when="2018-05-25" xml:id="KN">supplerende kommentarer til ovenstående: NHB er færdig med K2 (23/5); omslaget er snarere blågråt.</change>
         <change xml:id="JKK" who="JKK" when="2018-06-21">Faksimilering udført efter KB-eksemplar. 3. kollation udført efter GB-eksemplar (Schönberg) og rettelser er sammenlignet med de 2 andre eksemplarer og herefter indført. Sidetal indført for PS, UV og VU</change>
         <change who="NHB" when="2018-10-16">autonummeret sidetal</change>
      <change who="auto" when="2018-10-17">Autoopmærket af autotag.awk v12 KK 2017-03-09</change>
         <change who="NHB" when="2018-10-19">gennemset placeName indtil Vardøhus</change>
         <change who="NHB" when="2018-10-22">indtil og med strofe 38 i digtet Tyge Rothe</change>
         <change who="NHB" when="2018-10-22">At Gud vil høre vore Hjerters Bøn</change>
         <change who="NHB" when="2018-10-25">valideret. Eneste fejl skyldes seg i titlePage</change>
       <change when="2024-07-10" who="EKH">seg-opmærkning gennemført, ny udskrift</change>
       <change when="2024-08-20" who="EKH">indført kommentarer til udskriftside 26 i gammel udskrift</change>
       <change when="2024-08-22" who="EKH">indført resten af kommentarerne + nummereret</change>
     </revisionDesc>
   </teiHeader>
   
   <text type="txt">
    <pb type="periText" facs="1813_210_fax001.jpg"/>
    <pb type="periText" facs="1813_210_fax002.jpg"/>
    
	 
		<front rend="[Titelblad]">
			<titlePage type="first">
			<pb type="text" facs="1813_210_fax003.jpg" ed="A" n="1" rend="supp"/>
			
				<docTitle>
	<titlePart type="main">Til <seg type="com" n="com1"><!--dvs. fædrelandet.--><!--dvs. fædrelandet.-->Fædrenelandet</seg></titlePart>
				     <titlePart type="main">Om</titlePart>
	<titlePart type="main">dets Tarv og Fare.</titlePart>
				     <titlePart type="part">Et <seg type="com" n="com2"><!--indlæg, meningstilkendegivelse.--><!--ODS 2-->Ord</seg></titlePart>
</docTitle>
<byline>ved</byline> 
	<docAuthor>N. F. S. Grundtvig,
			     <note type="prof">Præst.</note>
	     </docAuthor>
				
				<epigraph>
<p rend="firstIndent">Sølv og Guld <seg type="com" n="com3">haver<!--har.--></seg> jeg ikke, men det, som jeg <seg type="com" n="com3">haver<!--har.--></seg>, det giver jeg dig: i <persName key="pe45"><hi rend="spaced">Jesu</hi> Christi <seg type="com" n="com5"><!--nazaræerens, fra Nazaret.-->Nazaræi</seg></persName> <hi rend="spaced">Navn <seg type="com" n="com6"><!--stå (gl. imperativ).-->stat</seg> op!</hi></p>

				     <p rend="firstIndentRight"><rs type="bible" key="ApG 3,1" rend="normForm">Ap. Gjern. 3.</rs></p>
				</epigraph>
				<docImprint>
				<pubPlace>Kjøbenhavn, 1813.</pubPlace>
				     <publisher>Forlagt af og trykt hos P. H. Höeckes Enke, i store Helliggeiststrædet No. 144.</publisher>
			     </docImprint>

</titlePage>
		     

</front>
        <pb type="text" facs="1813_210_fax004.jpg" ed="A" n="2" rend="supp"/>
<body>
   

<div type="Ved Tyge Rothes Minde">
     <pb type="text" facs="1813_210_fax005.jpg" ed="A" n="3" rend="supp"/>
     <pb type="edition" n="701" ed="US"/>
     <pb type="edition" n="106" ed="PS"/>

<head rend="2">Ved <persName key="pe748">Tyge Rothes</persName> Minde.</head>

  
   

<lg n="1">
<l><pb type="text" facs="1813_210_fax006.jpg" ed="A" n="4" rend="supp"/><hi rend="initial">I</hi>! <placeName key="fak457">Sydens</placeName> Lande, med den kvalme Hede!</l>
<l>Som ynke <placeName key="fak24">Norden</placeName> med sin Sne og Iis;</l>
<l>Hvis Sjælen ei indsovet er dernede,</l>
<l>Da <seg type="com" n="com7">hører til<!--hør efter (imperativ pluralis)--></seg>! jeg sjunger<!--dvs. synger.--> <placeName key="fak24">Nordens</placeName> <seg type="com" n="com9">Pris<!--lovprisning, hyldest.--></seg>;</l>
<l>Hist raadned snart de stille, lune Vande,</l>
<l>Her sig de frosne, som I selv maa sande,</l>
<l>Til <seg type="com" n="com10"><!--dvs. styrkelse. Drikkevand var generelt beskidt, så det rene isvand blev som en styrkende drik.--><!--ODS Isvand og Dagligliv i Danmark bind 1, s. 254.-->Størkelse</seg> lod sagtelig optøe.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>I! <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Riger, med de høie Fjelde!</l>
<l>Som <seg type="com" n="com11"><!--vurderer, bedømmer.--><!--neutral betydning, modsat DDO.-->skatte</seg> <placeName key="fak14">Danmark</placeName> efter <seg type="com" n="com12"><!--udstrækning. Hentydning til Danmarks ringe størrelse i forhold til Sverige og Norge.-->Alenmaal</seg>,</l>
<l>Kom, <seg type="com" n="com13"><!--læg (imperativ pluralis).-->lægger</seg> her mod <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> eders Vælde,</l>
<l>Men <rs type="bible" key="Dan 5,27" rend="allusion"><seg type="com" n="com13">lægger</seg> den i <!--ODS Vejeskaal 2 henviser til Dan 5,27-->Aandens <seg type="com" n="com15"><!--vægtskål.-->Veieskaal</seg></rs>!</l>
<l>Og, hvis da <seg type="com" n="com16"><!--endog.-->end</seg> den Skaal med <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Vælde<!--.--></l>
<l>Ei synker dybt som Agren under Fjelde,</l>
<l>Skal <hi rend="spaced"><!--her både digterens tunge og formentlig også en hentydning til viseren på vægtskålen, kendt fra vendingen "at være tungen på vægtskålen".-->Tungen</hi> dog sig <seg type="com" n="com1000">røre<!--At røre tungen betyder at synge eller tale.--></seg> til dens <seg type="com" n="com19">Pris<!--lovprisning, hyldest.--></seg>.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Ei vil jeg tale om de gamle Dage,</l>
<l>Da <seg type="com" n="com14">Vælden<!--herredømmet.--></seg> vaklede paa <seg type="com" n="com20">Sværdeod<!--den yderste spids på en sværdklinge.--></seg>,</l>
<l>I Balg og Kogger som hinandens Mage</l>
<l>Om den I trak paa Valen ivrig Lod,</l>
<l>Men den, hos hvem en <persName key="pe49">Snorro</persName> er oprundet,</l>
<l><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Fra</lem><rdg wit="A">Fro</rdg><witDetail n="20" rend="ft" wit="A">o for a. Fro giver ingen mening, og fra optræder i næste verslinje<note corresp="PS" n="106">Fra</note><note corresp="US" n="701">Fra</note></witDetail></app> <persName key="pe237">Saxos</persName> Amme <seg type="com" n="com21">haver<!--har.--></seg> <seg type="com" n="com22"><!--sejren.-->Prisen</seg> vundet,</l>
<l>Fra stumme <placeName key="fak453">Svithjod</placeName> de den begge vandt.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l><pb type="edition" n="107" ed="PS"/>Nei, om de lyse Tider vil jeg melde,</l>
<l>Da <seg type="com" n="com23"><!--hentydning til <rs type="title" key="title788">Biblen</rs>.--><!--ODS bog 2.1-->Bøgers Bog</seg> i <placeName key="fak24">Norden</placeName> aaben laa,</l>
<l>Mon videre I da fra eders Fjelde</l>
<l>End <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> paa sine Sletter saae?</l>
<l>Nei, Taarne kan Man sig paa Sletten bygge,</l>
<l>Ja skue klarere i Bøgeskygge,</l>
<l>End mellem Granerne paa Fjeldetop.</l>
</lg> 

<lg n="5">
<l><pb type="text" facs="1813_210_fax007.jpg" ed="A" n="5"/><pb type="edition" n="702" ed="US"/>Dog tænk kun ei, du <!--korpussøgning https://snl.no/Gunnhild--><seg type="com" n="com8">Gunild Skjaldemoder<!--formentlig en personifikation af Norge, som mor for landets norrøne skjalde. Begrebet Skjaldemor er dannet af Grundtvig og hentyder her også til den konkrete <persName key="pe5191">Gunhild Kongemor</persName>((efter norsk tradition datter af gorm den gamle)) - hvor lang forklaring? rejser med sine sønner til dk og ved hjælp af blåtand tager de tilbage og erobrer norge, // <persName key="pe6554">Gundhild Halvdansdatter</persName>((mor til øyvind skaldespiller))???. Gun(nh)ild betyder kamp, stridskvinde og valkyrie, jf. skjoldmøen i strofe 5, vers 4.--></seg>!</l>
<l>At Skjalden vil fra <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Bøgelund</l>
<l>Dig kogle ned af Fjeld med sine <seg type="com" n="com24"><!--sang.--><!--ODS 2 med denne passage som belæg-->Noder</seg>!</l>
<l>Nei <placeName key="fak1322">Kattegat</placeName> er intet <placeName key="fak110">Øresund</placeName>,</l>
<l>Kun søsterlig din Skjoldmøhaand du lægge</l>
<l>I <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName>, da vil <seg type="com" n="com25"><!--om begge under et.-->i Een om begge</seg>,</l>
<l>Til begge og<!--poetisk inversion, ingen kommentar. Læses med 'og' i verslinjens begyndelse-->, som Een, han tale <!--frimodigt, åbenhjertigt.-->frit.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Om Langobarder, vældige Normanner</l>
<l>Ei stort jeg synger, dog jeg sige maa,</l>
<l>At de i <persName key="pe28">Tasso</persName> under Korsets Banner</l>
<l>Sig selv paa <placeName key="his581">Zion</placeName> og ved <placeName key="fak742">Graven</placeName> saae,</l>
<l>Men syngende jeg vil det høit udsige:</l>
<l>I Rummet og i Tiden dybt at <seg type="com" n="com27">kige<!--dvs. kigge.--></seg>,</l>
<l>Den høie <seg type="com" n="com28"><!--dvs. kunst, kundskab.-->Konst</seg> undfangedes i <placeName key="fak24">Nord</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l><placeName key="his851">Uraniborg</placeName>! dit Navn vor <seg type="com" n="com29"><!--lovprisning.-->Pris</seg> <seg type="com" n="com30"><!--værner om, bevarer.-->omværner</seg>,</l>
<l><seg type="com" n="com31"><!--skønt.-->Enddog</seg> du selv nedsunket er i Grus!</l>
<l>Hvor lærte Verden ret at <seg type="com" n="com32">kige Stjerner<!--dvs. kigge stjerne; betegnelse for astronomisk observation.--></seg>?</l>
<l>Mon ei i dig, du danske <seg type="com" n="com33"><!--Grundtvigs fordanskning af Urania, gr., det himmelske.-->Himmelhus</seg>?</l>
<l>Var det ei <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Søn, den <persName key="pe1344">Tyge Brade</persName>,</l>
<l>Som først kom Stjernen paa sit lave Stade<!--com? DDO 2--></l>
<l>Langt nærmere, end Ørnen paa sin Flugt.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Ved Trolddomslampen gjennem Malmens Gange</l>
<l>At speide kløgtig Jordens dunkle Slot,</l>
<l><pb type="edition" n="108" ed="PS"/>Det prøver <placeName key="poet454">Saxland</placeName>, og vi ei forlange</l>
<l>Det sære <seg type="com" n="com1001">Samfund<!--fællesskab.--></seg> med den Mørkets Drot;</l>
<l>Men søgte vi vor Hæder under Jorden,</l>
<l>Da har maaske vi fostret ham i <placeName key="fak24">Norden</placeName>,</l>
<l>Der kunde see saa dybt, som <persName key="pe1344">Tyge</persName> høit.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>At giennemskue fra ophøiet Stade<!--com?.--></l>
<l>De <seg type="com" n="com36"><!--planter.-->Urter</seg>, som paa Jordens Kugle gro,</l>
<l>De Dyr, som vrimle paa dens Overflade,</l>
<l>Og dem, som i dens Skiød og Revner bo,</l>
<l><pb type="text" facs="1813_210_fax008.jpg" ed="A" n="6"/>Det mægtede vel ingen Søn af Jorden,</l>
<l><persName key="pe2411">Linn<hi rend="romanType">é</hi>e</persName> dog fødtes i det svenske <placeName key="fak24">Norden</placeName>,</l>
<l>Og <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> har <persName key="pe00"><!--Martin Vahl, 1749-1804, dansk botaniker og zoolog-->Vahls</persName> og <persName key=""><!--O.F. Müller, Otto Friderich Müller, 1730-1784, dansk naturforsker. -->Myllers</persName> <seg type="com" n="com37">Been<!--knogler.--></seg>.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible1" key="1 Mos 1,14-28" rend="reference"/>Hvad Solen er blandt Stjernerne paa Himlen,</l>
<l>Et Billede af Rums og Tids Regent,</l>
<l>Er Mennesket blandt Dyr og <seg type="com" n="com38"><!--vrimlen af planter.-->Urtevrimlen</seg><rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible1" key="1 Mos 1,14-28" rend="reference"/>,</l>
<l>Og uden ham var Jorden lidt bevendt.</l>
<l><pb type="edition" n="703" ed="US"/><seg type="com" n="com39"><!--spor af &#x2018;Guds finger&#x2019, som er en gængs betegnelse for det guddommelige forsyn (jf. <rs type="bible" key="2 Mos 8,15">2 Mos 8,15</rs> og <rs type="bible" key="Luk 22,10">Luk 22,10</rs>).-->Guds Fingerspor</seg> er overalt at finde,</l>
<l>Men kun <rs type="bible" key="1 Mos 1,7" rend="reference">i Mennesket Hans Aand er inde</rs>,</l>
<l>I Mennesket og Folkenes Bedrift.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Den første Mand der saae med skiærpet Øie</l>
<l>I Tidens <seg type="com" n="com40"><!--labyrint.-->Troiborg</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent">Labyrinth.</p></note> skjulte Ledetraad,</l>
<l>Som saae de Kryb, der sig<hi rend="bold"/> mod Gud ophøie</l>
<l>Udføre <seg type="com" n="com41"><!--forunderligt.-->underlig</seg> Hans vise <seg type="com" n="com42"><!--beslutninger, vilje.--><!--ODS 1.1-->Raad</seg>,</l>
<l>Hvad heed han, <placeName key="fak14">Danmark</placeName>! veed du hvem jeg mener?</l>
<l>Du veed det ei, thi du i dig forener</l>
<l>Med store Evner <seg type="com" n="com43"><!--også.-->og</seg> et dovent Sind.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Ja, <placeName key="fak14">Danmark</placeName>! jeg det ei formaaer at dølge,</l>
<l>Du har fortjent at kaldes dorsk og dum,</l>
<l>Du drives om af hver en fremmed Bølge,</l>
<l>Du søger Visdom i det vide Rum;</l>
<l><pb type="edition" n="109" ed="PS"/>Men hvad dig Gud i Naade har <seg type="com" n="com44">beskaaret<!--tildelt.--></seg>,</l>
<l>Foragter eller glemmer du <seg type="com" n="com45"><!--betaget, bedraget og gjort til nar (dåre).--><!--ODS 1 (med overgang til 2).-->bedaaret</seg>,</l>
<l>Tilbeder dem, som have<!--har.--> dig til Spot.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>Du glemte mangen herlig Daad og <seg type="com" n="com47"><!--tale; talere og forfattere.--><!--ODS 3.1-->Tunge</seg>,</l>
<l>Du drev den gamle <persName key="pe1344">Tyge</persName> fra sin Borg,</l>
<l>Men at du saa har glemt den giæve Unge,</l>
<l>Det maa din Søn med bitter Hjertesorg</l>
<l>Til Skam for dig paa <seg type="com" n="com48"><!--historiens mindeplade.--> <!--Grundtvig danner udtrykket af &#x2018;mindetavle&#x2019; (mindeplade) og af <rs type="myth" key="myth64">Saga</rs> som en gudinde for historieskrivningen.-->Sagatavlen</seg> skrive:</l>
<l>Det er en Synd, som Gud ei kan tilgive</l>
<l>Før du bodfærdig knæler paa hans Grav.</l>
</lg>

<lg n="14">
<l><pb type="text" facs="1813_210_fax009.jpg" ed="A" n="7"/>Ja, <persName key="pe748">Tyge Rothe</persName>! det er dig det Samme,</l>
<l>At du forglemtes i den dorske <seg type="com" n="com49"><!--tidsalder, her: samtiden.-->Old</seg>,</l>
<l>Du vilde ei dig ved din Frelser skamme,</l>
<l>Nu <rs type="bible" key="Ef 6,16" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible2"/>dækker dig Hans brede <seg type="com" n="com50"><!--ridderskjold.-->Herreskjold</seg></l>
<l>Mod Sorgens, som mod Tvivlens onde Pile<rs type="bible" key="Ef 6,16" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible2"/>,</l>
<l>Du er <seg type="com" n="com51"><!--gået ind, gået bort.-->indgangen</seg> til <rs type="bible" key="Hebr 4" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible3"/><seg type="com" n="com52"><!--sjælens hvile i perioden efter døden og før genopstandelsen.-->den store Hvile</seg>,</l>
<l>Som Herren naadig har beredt sit Folk<rs type="bible" key="Hebr 4" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible4"/>.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>At ingen Skjald opløftet har sin Stemme</l>
<l>Til <!--mindedigt, mindesang.-->Mindekvad om dig i <seg type="com" n="com54"><!--dit fædrene Norden.-->Fædrenord</seg>,</l>
<l>Det veed du ei, det kunde dig ei græmme,</l>
<l>Der hvor du sjunger<!--dvs. synger.--> udi <seg type="com" n="com56">Englechor<!--dvs. englekor.--></seg>,</l>
<l>Ja selv hernede kan din Færd os lære,</l>
<l><rs type="bible" key="1 Kor 10,31" rend="eg">At søge Guds og ei vor egen Ære</rs>,</l>
<l>Saa godt vi <seg type="com" n="com57"><!--dvs. stakler.-->Stakle</seg> det paa Jord formaa.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l><pb type="edition" n="704" ed="US"/>At medens du med helligt Digterøie</l>
<l>Saae <rs type="bible" key="1 Mos 1,2" rend="reference">Aanden svæve over Tidens Hav</rs>,</l>
<l>Og <rs type="bible" key="Rom 8,11" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible5"/>Frelseren hos Kraften i det Høie,</l>
<l>Opreise Dødningen af skumle Grav<rs type="bible" key="Rom 8,11" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible5"/>,</l>
<l><pb type="edition" n="110" ed="PS"/>At netop <hi rend="spaced">da</hi> dit Fædreland sit Øie</l>
<l><seg type="com" n="com58"><!--knugede sammen, lukkede.--><!--ODS med denne passage som belæg.-->Tilknugede</seg> for <rs type="bible" key="Luk 1,78" rend="quote1787"><!--1992: solopgangen fra det høje-->Lyset fra det Høie</rs>,</l>
<l>Det saae du sorgfuld, men det har du glemt.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>Ei er det <seg type="com" n="com59"><!--således.-->saa</seg> med mig, du kiære Døde!</l>
<l>Jeg sukker <seg type="com" n="com60"><!--endnu.-->end</seg> paa <rs type="bible" key="Matt 7,14" rend="reference">Fjeldets trange Sti</rs>,</l>
<l>Ved <rs type="bible" key="1 Joh 2,11" rend="reference">Brødres Blindhed</rs> maa mit Hjerte bløde,</l>
<l>Jeg kjæmpe maa, <rs type="bible" key="Mark 14,35" rend="allusion">mens <seg type="com" n="com61"><!--stunden, her: den hårde tid.-->Timen</seg> gaaer forbi</rs>,</l>
<l>Jeg mæle maa, med <seg type="com" n="com62"><!--dvs. sorg.-->Sorrig</seg> og med Harme</l>
<l>Thi ak, jeg seer, at trods dit Syn, din Varme,</l>
<l>Dog kold og blind vort kiære <placeName key="fak24">Norden</placeName> <seg type="com" n="com63"><!--forblev.-->blev</seg>.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>Ja, <placeName key="fak14">Danmark</placeName>! jeg med dig maa gaa i Rette,</l>
<l>Dog ei som Dommer, som en kiærlig Søn,</l>
<l>Der gierne hjalp dig Brøden at udslette,</l>
<l>Som ihukommer dig i stille Bøn:</l>
<l><pb type="text" facs="1813_210_fax010.jpg" ed="A" n="8"/>Hvor kunde du saa <seg type="com" n="com64"><!--tåbeligt.-->daarlig</seg> dog forglemme</l>
<l>Den milde og dog stærke <!--varslende stemme, profetiske røst.--><!--ODS-->Varselsstemme</l>
<l>Fra Himlens Gud igiennem <persName key="pe748">Rothes</persName> Mund.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Hver Mand, hvert Folk maa eengang her i Livet,</l>
<l>Som <rs type="myth" key="myth35.a">Hercules</rs> i Tvivl paa <hi rend="spaced">Korsvei</hi> staa.</l>
<l><rs type="bible" key="Sl 128,1" rend="eg1787">Lyksalig hver, hvem</rs> da en Ven blev givet,</l>
<l>Som af Erfaring vidne kan og spaa!</l>
<l>Men <rs type="bible" key="Es 5,8-24" rend="eg">vee den Mand, og vee det Folk</rs> tillige,</l>
<l>Som ændser ei, hvad Vennen monne sige!</l>
<l>Forhærdet og <seg type="com" n="com66"><!--fortabt.-->forloren</seg> er <seg type="com" n="com67"><!--et og det samme.--><!--ODS én 3.2 med passagen som belæg-->kun Eet</seg>.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l><seg type="com" n="com68"><!--da.-->Der</seg> Gud ved <persName key="pe42">Luther</persName> i de <seg type="com" n="com69">favre<!--dvs. fagre, skønne.--></seg> Dage</l>
<l><!--åbnede.-->Oplod sin Grube med <rs type="bible" key="1 Pet 1,7" rend="allusion">det ægte Guld</rs>,</l>
<l>Da fjendsk <!--åbnede.-->oplod i Vest <rs type="bible" key="Åb 12,9" rend="reference">den gamle Drage</rs></l>
<l><seg type="com" n="com72"><!--også.-->Og</seg> <placeName key="fak806">Perus</placeName> Gruber med det <seg type="com" n="com73"><!--guldrige.-->gule</seg> Muld.</l>
<l>Ak, <placeName key="fak192">Vestens</placeName> Folk sig <seg type="com" n="com74">lode<!--dvs. lod.--></seg> villig <seg type="com" n="com75"><!--bedrage.-->skuffe</seg>,</l>
<l>Ombytted glade med en <seg type="com" n="com76">Gyldenstuffe<!--afhugget stykke af en guldklump.--><!-- https://ordnet.dk/ods/ordbog?entry_id=60035761&query=Gyldenstuffe&hi=Gyldenstuffe--></seg>,</l>
<l>De sidste Gran af <rs type="bible" key="1 Pet 1,7" rend="allusion">det ægte Guld</rs>.</l>
</lg>
<lg n="21">
<l><pb type="edition" n="111" ed="PS"/><rs type="bible" key="Joh 4,11-14" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible7"/>I Bjerget, hvor den ædle Malm er inde,</l>
<l>Udspringer <seg type="com" n="com77"><!--forunderligt.-->underlig</seg> saa klart et Væld,</l>
<l>Og hvo som drikker, han forstaar at finde</l>
<l>De rige Aarer i det dybe Fjeld,</l>
<l><pb type="edition" n="705" ed="US"/><rs type="bible" key="Åb 21,6" rend="reference">Det Livsens Vand kan Tørsten evig slukke</rs>,</l>
<l>Men ikkun Tro formaaer at <seg type="com" n="com78"><!--åbne.-->oplukke</seg><rs type="bible" key="Joh 4,11-14" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible7"/>,</l>
<l>Ei veed jeg selv om Øie eller Fjeld.</l>
</lg>
<lg n="22">
<l>I Bjerget, hvor det <seg type="com" n="com79"><!--guldrige.-->gule</seg> Muld er inde,</l>
<l>Udspringer skummende et dunkelt Væld,</l>
<l>Og hvo som drikker kan ei længer finde</l>
<l>De rige Aarer udi Herrens Fjeld;</l>
<l>Det Dødens Vand kun <seg type="com" n="com80"><!--øger tørsten.--><!--ODS 5 (sjællandsk)-->hidser</seg>, kan ei slukke,</l>
<l>Og Øiet maa tilsidst sig der <seg type="com" n="com81"><!--åbne.-->oplukke</seg>,</l>
<l>Hvor Tørsten brænder som <rs type="bible" key="Matt 18,8" rend="eg">en evig Ild</rs>.</l>
</lg> 

<lg n="23">
<l><pb type="text" facs="1813_210_fax011.jpg" ed="A" n="9"/><rs type="bible" key="Åb 17,4 og Åb 18,3" rend="allusion">I Vesten gik omkring det <seg type="com" n="com82"><!--bæger med trylledrik.-->Tryllebæger</seg></rs></l>
<l>Og vakte Tørsten efter Mandeblod,</l>
<l>For <seg type="com" n="com83"><!--den guldrige jord.-->Gyldenmuld</seg> Man kiøbte arme Neger,</l>
<l>Man planted <seg type="com" n="com84"><!--sukkerrøret.-->Røret</seg> med den søde Rod,</l>
<l>Man lukked Øret for de hule Sukke,</l>
<l>Den maatte <seg type="com" n="com85">hidse<!--øge tørsten.--></seg>, den ei kunde slukke</l>
<l>Den <seg type="com" n="com86"><!--honningsøde gift.-->Honninggift</seg>, thi det var <seg type="com" n="com87">Negerblod<!--com???.--></seg>.</l>
</lg>
<lg n="24">
<l>Ei længe kan Man <seg type="com" n="com88"><!--bægret med trylledrikken.-->Tryllebægret</seg> tømme,</l>
<l>Før Sener slappes, Øiet lukkes i,</l>
<l>Man skifte maa imellem Rus og Drømme;</l>
<l>Thi blev man ædru, Lysten gik forbi.</l>
<l>Man kiøber Brødet og de bløde Hynder,</l>
<l>Den Fattige blir rig ved Riges Synder,</l>
<l>Han vorder rig paa Guld og <seg type="com" n="com89"><!--syndig lyst; lyst ved at synde og lyst til at synde.--><!--ODS med passagen som belæg-->Syndelyst</seg>.</l>
</lg>
<lg n="25">
<l>Saa Bægret gik mod <placeName key="fak24">Norden</placeName> over Havet,</l>
<l>Imellem det og <rs type="bible" key="Matt 26,39-41" rend="reference" n="bible8" subtype="bibleStart"/>Herrens Kalk en Stund,</l>
<l><pb type="edition" n="112" ed="PS"/>Dog vakled der, med Alvor meer begavet</l>
<l>Det <seg type="com" n="com90"><!--britiske. Under Englandskrigene (1801-1814) blev &#x2018;bretsk&#x2019; synonymt med nedrig, troløs og herskesyg.-->bretske</seg> Sind, forstyrred selv sit Blund<rs type="bible" key="Matt 26,39-41" rend="reference" n="bible8" subtype="bibleEnd"/>;</l>
<l>Det mærked da <rs type="bible" key="Åb 12,9" rend="reference">den gamle, trædske<!--.--> Slange</rs></l>
<l>At vilde <seg type="com" n="com92"><!--bestemt.-->vist</seg> han <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Sjæle fange,</l>
<l>Han maatte byde end en anden <seg type="com" n="com93"><!--bæger.-->Kalk</seg>.</l>
</lg>
<lg n="26">
<l><rs type="bible" key="2 Kor 11,14" rend="reference" n="bible9" subtype="bibleStart"/>Sin Skikkelse han <seg type="com" n="com94">trædskelig<!--på en snedig måde.--></seg> forvandled,</l>
<l>Og som en Lysets Engel han fremgik<rs type="bible" key="2 Kor 11,14" rend="reference" n="bible9" subtype="bibleEnd"/>,</l>
<l><rs type="bible" key="1 Mos 3" rend="reference" n="bible10" subtype="bibleStart"/>Med Britten han, som før med <persName key="pe647">Eva</persName> handled,</l>
<l>Han loved saa at skiærpe Sjælens Blik,</l>
<l>At klart det skulde som Guds eget blive<rs type="bible" key="1 Mos 3" rend="reference" n="bible10" subtype="bibleEnd"/>,</l>
<l>Han loved Kløgt og Vellyst her i Live</l>
<l>Og Gammen dog hos Gud i Evighed.</l>
</lg>
<lg n="27">
<l><pb type="edition" n="706" ed="US"/>Der stod da Fristeren med tvende Bægre</l>
<l>Saa brusende af Kundskab og af Lyst,</l>
<l>Ak, ikkun Faa sig ganske kunde vægre,</l>
<l><rs type="bible" key="ApG 5,3" rend="eg">De havde Fristeren i eget Bryst</rs>.</l>
<l><pb type="text" facs="1813_210_fax012.jpg" ed="A" n="10"/>De Drukne dandsed og de sang tillige,</l>
<l>De sang om Lys, de sang om Viin og Pige,</l>
<l>Og Jorden gungred under Sang og Dands.</l>
</lg>
<lg n="28">
<l>De sanddru Sagn om <rs type="bible" key="Joh 4,11-14" rend="reference">Livets klare Kilde</rs>,</l>
<l>Om Aandens Guld i <rs type="title" key="title788">Skriftens</rs> <seg type="com" n="com95"><!--malmfyldt revne i jorden; minegang.-->Aaregang</seg>,</l>
<l>Forlorne Skjald til Løgn omskifte vilde,</l>
<l><rs type="bible" key="1 Kong 22,22" rend="allusion">Ham Løgnens Aand begeistrede til Sang</rs>,</l>
<l>Og Guld og Sang de klang i <placeName key="poet454">Saxlands</placeName> Øre,</l>
<l>Fra <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Fjeld Man Gjenlyd maatte høre,</l>
<l>Og Sandheds Ord blev <seg type="com" n="com96">nævnet<!--benævnt, kaldt.--></seg> <rs type="bible" key="Ef 6,16" rend="allusion">Løgnens Skjold</rs>.</l>
</lg>
<lg n="29">
<l>Til Løgn Man Alt som leved vilde nøde,</l>
<l>Ja Stenene paa <rs type="myth" key="myth64">Sagas</rs> Kirkegaard</l>
<l><pb type="edition" n="113" ed="PS"/>Dem tvang Man til at lyve om de Døde,</l>
<l>Og mest om <rs type="bible" key="Joh 10,11" rend="reference">Ham, som døde for sin Hjord</rs>,</l>
<l>Ved Midnatstid <seg type="com" n="com97"><!--såvel som.-->som</seg> ved en Morgenrøde</l>
<l>Med Hexekonst adspurgte Man de Døde,</l>
<l>Og <seg type="com" n="com98">Kogleren<!--troldmanden, her: Satan.--><!--Ordet var knyttet til troldmænd i Bibelen (f.eks. <rs type="bible" key="2 Mos 7,11">2 Mos 7,11</rs>), og her hentydes måske til ordets oprindelige betydning &#x2018;en, der gør kunster med bægre&#x2019; (lat., caucula)--></seg> han svarede sig selv.</l>
</lg>
<lg n="30">
<l>Forgjæves Stenene paa <seg type="com" n="com99"><!--forfaldne.--><!--ODS 2,3-->sjunkne</seg> Grave</l>
<l>Standhaftig vidnede om Herrens Aand,</l>
<l>Forgjæves lød det <rs type="bible" key="Joh 19,38-42 og Mark 16,6-7" rend="reference" n="bible11" subtype="bibleStart"/>gjennem <persName key="pe1264">Josephs</persName> Have</l>
<l>Fra Stenen der: mig vælted Englehaand<rs type="bible" key="Joh 19,38-42 og Mark 16,6" rend="allusion" n="bible11" subtype="bibleEnd"/>,</l>
<l>Naar Runerne Man kunde ei udslette,</l>
<l>Med <seg type="com" n="com70">vrange<!--falske.--></seg> da Man <seg type="com" n="com100"><!--overskrev, indridsede hen over.--><!--ODS 1 med en mere omstændig forklaring: m. h. t. indskaarne tegn: udslette (ved nye, indridsede tegn).-->overskar</seg> de rette,</l>
<l>Og praled <seg type="com" n="com101"><!--stort, meget.-->storlig</seg> af den <seg type="com" n="com102"><!--dvs. heksekunst, med hentydning til runehuggernes trolddomskraft.-->Hexekonst</seg>.</l>
</lg>
<lg n="31">
<l>Det saae din <persName key="pe748">Rothe</persName>, <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>! bedrøvet,</l>
<l>De <seg type="com" n="com71">vrange<!--.--></seg> Runer ledte Mange vild,</l>
<l>Ja selv Forvildelsen han havde prøvet,</l>
<l>Men gjennemskuet det forvorpne Spil,</l>
<l>Han viste dig hvordan de <seg type="com" n="com71">vrange<!--falske, forkerte.--></seg> <seg type="com" n="com103"><!--runestave.--><!--ODS runestav 2.-->Stave</seg></l>
<l>Du skulde kjende, og kun frit <seg type="com" n="com104"><!--skrabe dig frem til, udradere det overskrevne og fastslå.--><!--ODS udskrabe 2-->udskrabe</seg></l>
<l>Hvordan de rette skulde <seg type="com" n="com105"><!--læses, afkodes.--><!--ODs 2:  ogs.: dechifrere, tyde en vanskelig indskrift, forstaa en vanskelig, dunkel tekst ell. ytring-->staves</seg> ret.</l>
</lg> 

<lg n="32">
<l><pb type="text" facs="1813_210_fax013.jpg" ed="A" n="11"/>Han <seg type="com" n="com106">droges<!--kæmpede.--></seg> ei med <seg type="com" n="com107"><!--små diakritiske tegn.-->Tødler</seg> og med Prikke,</l>
<l>Han vidste vel, at Man paa Pergament</l>
<l>Og Bautastene ændsede dem ikke,</l>
<l>Men at de hørte kun til Tidens <seg type="com" n="com108"><!--udgivelser, som er trykt på det mere forgængelige materiale, papir.-->Prænt</seg>,</l>
<l><pb type="edition" n="707" ed="US"/>Lad løbe Aar, lad skifte <seg type="com" n="com109"><!--dynastiet.-->Herrestamme</seg>!</l>
<l>Den rette Herre <seg type="com" n="com110"><!--forblev-->blev</seg> jo dog den Samme,</l>
<l><rs type="bible" key="2 Pet 3,8" rend="reference">For Ham Aartusindet er som en Dag</rs>.</l>
</lg>
<lg n="33">
<l>Ja, <rs type="myth" key="myth64">Sagas</rs> Runer kiæk han lagde sammen,</l>
<l>Eet Punktum kun han lod i Midten staa,</l>
<l>Thi <rs type="bible" key="Åb 3,14 og 2 Kor 1,19-20" rend="reference">der stod Han, som er det sande Amen</rs>,</l>
<l>Hvis Ligsteen selv et Punktum synes maa,</l>
<l><pb type="edition" n="114" ed="PS"/><rs type="bible" key="1 Kor 15,54-55" rend="reference">Thi Død med den omstyrtedes tillige</rs>,</l>
<l><seg type="com" n="com111"><!--da.-->Der</seg> Han opstod, da endtes Satans Rige,</l>
<l>Ikkun med Ham kom <hi rend="spaced">Nyt</hi> til <seg type="com" n="com112">Jorderig<!--dvs. jorden.--></seg>.</l>
</lg>
<lg n="34">
<l>Han saae, og lydt forkyndte han med Gammen</l>
<l>Hvad Han med Andagt skuede i Løn:</l>
<l>At <rs type="myth" key="myth64">Sagas</rs> Runer selv sig føie sammen</l>
<l><seg type="com" n="com113">Alt<!--poetisk fyldord.--></seg> til en Sang om <rs type="bible" key="Joh 1,14" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible12"/>den Eenbaarne Søn,</l>
<l>Om Ordet, som i Kiød blev aabenbaret<rs type="bible" key="Joh 1,14" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible12"/>,</l>
<l>Om <rs type="bible" key="Joh 14,13" rend="reference">Sønnen, som i Tiden blev <seg type="com" n="com114"><!--herliggjort, forvandlet til en højere form.-->forklaret</seg></rs></l>
<l>Af <rs type="bible" key="Joh 1,1-2 og Joh 1,18" rend="reference">Ham, i Hvem Han var fra Evighed</rs>.</l>
</lg>
<lg n="35">
<l>Ja, <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>! saa klart ei rundt paa Jorden</l>
<l>Er <seg type="com" n="com115"><!--dvs. kristendommens rolle i historiens epoker, hentyder til <persName key="pe748">Tyge Rothes</persName> hovedværk <rs type="title" key="title1603"><hi rend="italic">Christendommens Virkning paa Folkenes Tilstand i Europa</hi> (1774-1783).</rs>-->Christendom i Tiderne</seg> udlagt,</l>
<l>Saa klart det skuedes ikkun i <placeName key="fak24">Norden</placeName>,</l>
<l>At <seg type="com" n="com116"><!--historiens hændelser og historieskrivningen.-->Krønike</seg> med <rs type="title" key="title788">Bibel</rs> er i Pagt,</l>
<l>Det Syn var gjemt <seg type="com" n="com117">alt<!--poetisk fyldord.--></seg> til en christen <seg type="com" n="com118"><!--dvs. goter i betydningen nordbo, nordeuropæer.-->Gothe</seg>,</l>
<l>Det Syn var gjemt til <seg type="com" n="com119"><!--dvs. goteren i betydningen nordbo, nordeuropæer-->Gothen</seg> <persName key="pe748">Thyge Rothe</persName>,</l>
<l>Det Syn var gjemt, o Fædreland, til dig!</l>
</lg>
<lg n="36">
<l>Ja derfor lød din <persName key="pe748">Rothes</persName> høie Tale,</l>
<l>Den skulde varsle og den skulde <seg type="com" n="com120">frie<!--befri.--></seg>,</l>
<l>Men døv Man var i Hytter og i Sale,</l>
<l>Og buldrede til Røsten var forbi,</l>
<l><pb type="text" facs="1813_210_fax014.jpg" ed="A" n="12"/><seg type="com" n="com121">End<!--endnu.--></seg> leve Børnene af Herrens <persName key="pe748">Tyge</persName>,</l>
<l>Og <seg type="com" n="com122"><!--allerede.-->alt</seg> vi visne af den onde Syge,</l>
<l>Som han forkyndte, ak, og meente fjern.</l>
</lg>
<lg n="37">
<l>Saa grant han saae i <seg type="com" n="com123"><!--tidens forløb; historiens udvikling.-->Tiden</seg> <persName key="pe45">Christus</persName> virke,</l>
<l>Saa klart han skued Troens Herlighed,</l>
<l>Saa grant og <seg type="com" n="com124">vist<!--sikkert.--></seg> han under faldne Kirke</l>
<l>Saae Staten synke udi <seg type="com" n="com125">Støvet<!--jorden; ruiner.--></seg> ned,</l>
<l>At ei han troede sit eget Øie,</l>
<l>Naar det ham viste <seg type="com" n="com126"><!--samtidens.-->Tidens</seg> onde Møie,</l>
<l>For Tro og Kirke at nedrive fræk.</l>
</lg>
<lg n="38">
<l><pb type="edition" n="708" ed="US"/><pb type="edition" n="115" ed="PS"/>O tykke Blindhed i oplyste Dage!</l>
<l>Hvor fik du dog paa Jord en saadan Magt?</l>
<l>Veed du det ei, at du til hin er Mage,</l>
<l>Som dyrked Solen med sin givne Pragt,</l>
<l>Som over Lyset <rs type="bible" key="Joh 3,19-20" rend="eg">saae ei Lysets Kilde</rs>,</l>
<l>Saa blind er hver, som stolt sig tør indbilde,</l>
<l>At hans Fornuft kan lyse for sig selv.</l>
</lg>
<lg n="39">
<l>Ak! naar vor Aand ved Drik af <rs type="bible" key="Sir 1,5" rend="eg">Viisdoms Kilde</rs></l>
<l>Er <seg type="com" n="com127"><!--blevet.-->vorden</seg> klog, og riig af <rs type="title" key="title788">Skriftens</rs> Guld,</l>
<l><rs type="bible" key="Matt 4,3-9 og Joh 4,13-14" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible13"/>Da kan os Fristeren saa let indbilde,</l>
<l>At vi har Væld og Grube i vort Muld<rs type="bible" key="Matt 4,3-9 og Joh 4,13-14" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible13"/>,</l>
<l><rs type="bible" key="Rom 6,14-22" rend="reference1787" subtype="bibleStart" n="bible14"/>Da knurrer Lysten imod Lovens Torden</l>
<l>For stolt Fornuften er til Tjener <seg type="com" n="com127">vorden<!--blevet.--></seg>,</l>
<l><hi rend="spaced">Til Herrens Tjener, men til Syndens ei<rs type="bible" key="Rom 6,14-22" rend="reference1787" subtype="bibleStart" n="bible14"/>.</hi></l>
</lg>
<lg n="40">
<l>Naar den i <seg type="com" n="com129"><!--historien.-->Krøniken</seg> sig monne speile,</l>
<l>Som Overtroens og som Løgnens Træl,</l>
<l>Da raaber Stolthed: det kan aldrig feile,</l>
<l>At Troen jo var Overtroens Væld,</l>
<l>Hvad Ondt, som er i lange Tid bedrevet,</l>
<l>Det vorder <seg type="com" n="com130">flux<!--dvs. fluks, med det samme.--></seg> paa Troens Regning skrevet,</l>
<l><hi rend="spaced">Paa <rs type="bible" key="Rom 8,3" rend="reference">Troens Regning, som fordømte Synd</rs>.</hi></l>
</lg> 

<lg n="41">
<l><pb type="text" facs="1813_210_fax015.jpg" ed="A" n="13"/>Hensovne! <seg type="com" n="com131"><!--således.-->saa</seg>  din Tunge <seg type="com" n="com132">kiæk<!--.--></seg> du <seg type="com" n="com1007">rørte<!--.--></seg>,</l>
<l>Men ak, dit <seg type="com" n="com133"><!--budskab.-->Ord</seg>, endog før du, hensov<!--modsætning af 11.972. Æren skal overleve den Døde.-->!</l>
<l>Og ikkun da dig <placeName key="fak14">Danmark</placeName> villig hørte,</l>
<l>Naar Talen var om Daners Mark og Plov,</l>
<l>Naar verdslig den sig løfted som en Torden</l>
<l>Om Odelsret<!--er i ddo--> og Slaveri i <placeName key="fak24">Norden</placeName><!--Nordens Statsforfatning før Lehnstiden, og da Odelskab med Folkefriehed – i Lehnstiden og da Birkerettighed, Hoverie, Livegenskab med Aristokratie-->;</l>
<l>Den sande Frihed kaldtes <seg type="com" n="com134"><!--slaveåg, slaveri.-->Trælleaag</seg>.</l>
</lg>
<lg n="42">
<l>Dog, ei forgiæves Gud lod Talen lyde,</l>
<l><seg type="com" n="com135"><!--med sikkerhed.-->Vist</seg> mangen Sjæl den <seg type="com" n="com136"><!--styrkede.-->størkede</seg> i Løn,</l>
<l><pb type="edition" n="116" ed="PS"/>Og, med Guds Hjelp, har Talen at betyde,</l>
<l>At Gud vil høre vore Hjerters Bøn,</l>
<l>At løftes skal i <placeName key="fak24">Norden</placeName> <seg type="com" n="com137"><!--kirkehvælvingen.-->Kirkens Bue</seg>,</l>
<l>At under den Man skal som <seg type="com" n="com138"><!--grundpille, søjle.-->Pille</seg> skue</l>
<l>Den store Ligsteen med sin <seg type="com" n="com139"><!--runeindskrift-->Runeskrift</seg>.</l>
</lg>
<lg n="43">
<l>Ei ledes skal da langt <seg type="com" n="com140"><!--efter.-->om</seg> <persName key="pe748">Tyges</persName> Minde,</l>
<l>Det har i Kirken baade Syn og Klang;</l>
<l>Hans Bautasteen i <seg type="com" n="com141"><!--grundpillen, søjlen.-->Pillen</seg> er at finde,</l>
<l>I <seg type="com" n="com142"><!--dvs. salmesangen.-->Psalmetonen</seg> er hans Mindesang.</l>
<l><pb type="edition" n="709" ed="US"/>O give Gud, mit <seg type="com" n="com143"><!--lille kors med kristne runeindskrifter.--><!--runer.ku.dk søgning: "kors". Bedst kendst er Gunhild-korset, se http://runer.ku.dk/VisGenstand.aspx?Titel=Gunhild-korset-->Runekors det lille</seg></l>
<l>Sig snart maa skjule i den reiste <seg type="com" n="com144"><!--grundpille, søjle.-->Pille</seg>,</l>
<l>Mit Kvad sig tabe i det <!--dvs. salmekor.-->Psalmechor!</l>
</lg>
<lg n="44">
<l>O Fædreland! <seg type="com" n="com146">saavidt<!--dvs. så vidt, så langt.--></seg> jeg seer paa Jorden,</l>
<l>Hvor Stormen farer over vilde Strand,</l>
<l>Ei seer jeg Landet, der, <seg type="com" n="com147">saavist<!--lige så sikkert.--></seg> som <placeName key="fak24">Norden</placeName>,</l>
<l>Kan løses <seg type="com" n="com149">end<!--endnu.--></seg> af <seg type="com" n="com150"><!--ekskommunikation i den største forstand, dvs. udelukkelse fra den kristne menighed, modsat udelukkelsen fra sakramenterne alene (det lille band) - EKH: kan dette gøres skarpere???.-->store Kirkeband</seg>;</l>
<l>Men mærk derpaa: <rs type="bible" key="1 Joh 2,18" rend="quote">det er <hi rend="spaced">den sidste Time,</hi></rs></l>
<l>Vil dine Klokker ei om <seg type="com" n="com151"><!--hentydning til Kristi snarlige genkomst, der er genstand for læsningerne i kirken fra 1. til 3. søndag i advent.-->Julen</seg> kime,</l>
<l>De snart maa ringe for dit raadne Lig.</l>
</lg>
<lg n="45">
<l>Endnu engang den <rs type="bible" key="2 Mos 15,11" rend="eg">Guders Gud</rs> i Naade</l>
<l>Dig standset har paa <rs type="bible" key="Matt 7,14" rend="allusion">Dødens brede Vei</rs>,</l>
<l>Saa løser <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com152">Ordet<!--Guds ord, evangeliet/Kristus?.--></seg></hi> mig din <seg type="com" n="com153">Trængsels<!--nøds.--></seg> Gaade,</l>
<l>Og <rs type="bible" key="Ef 1,13" rend="eg">Sandheds Ord</rs> det svigter, lyver ei;</l>   
<l><pb type="text" facs="1813_210_fax016.jpg" ed="A" n="14"/>O, <seg type="com" n="com154"><!--jf. Bibelstedet ApG 26,14 har dannet ordsproget “det nytter ikke at stampe mod brodden”, dvs. det nytter ikke at sætte sig op mod overmagten, se <rs type="title" key="title96">Grundtvig 1845</rs>, nr. 288, og <rs type="title" key="title93">Mau 1879</rs>, bind 1, s. 92.--><!-- EKH: com eller bibel? eller begge??? -->stamp dog ei mod Braadden</seg> som en Daare,</l>
<l>O, knur dog ei, men knæl med Angers Taare</l>
<l>For <rs type="bible" key="Hebr 12,6" rend="reference">Ham, som tugter hvem han <seg type="com" n="com155">haver<!--har.--></seg> kiær</rs>!</l>
</lg>
<lg n="46">
<l>Og nu, far vel! Guds høie Fred bevare</l>
<l>Din <seg type="com" n="com156"><!--konge.-->Konning</seg> bold, din gamle Kongeslægt!</l>
<l><pb type="edition" n="117" ed="PS"/>Ja <seg type="com" n="com157">trindt<!--rundt omkring.--></seg> dig <seg type="com" n="com158">leire sig<!--sætter sig.--></seg> Hans Engleskare,</l>
<l>Og tryg du hvile i Hans Varetægt!</l>
<l>Det skeer, naar kun du <rs type="bible" key="Jud 1,25" rend="reference">giver Ham Hans Ære</rs>,</l>
<l>Da vil igjen din <seg type="com" n="com159"><!--velbefæstede, hentyder til <persName>Luthers</persName> salme <rs type="title" key="titl5150">Vor Gud han er så fast en borg</rs> fra 1529.-->faste</seg> Borg Han være,</l>
<l>Og du skal vorde Hans <hi rend="spaced"><placeName key="fak10">Jerusalem</placeName>.</hi></l>
</lg>
<lg n="47">
<l>Da skal din Skov, o <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>! opfyldes</l>
<l>Af Psalmeklang, som Herrens <seg type="com" n="com161"><!--den indhegnede mark ved en kirke eller præstegård.-->Kirketoft</seg>,</l>
<l>Da skal dit Fjeld, o <placeName key="poet415">Norrige</placeName>, forgyldes</l>
<l>Til <seg type="com" n="com162"><!--søjler under kirkens høje hvælvede loft.-->Kirkepille under Høieloft</seg>,</l>
<l><rs type="bible" key="Sl 2,1-2" rend="reference1787">Lad fnyse Hedninge og Drotter true</rs>!</l>
<l>Naar <rs type="bible" key="Judit 13,11" rend="eg">Gud er med os</rs>, vi for <seg type="com" n="com163"><!--mennesker.-->Kiød</seg> ei grue.</l>
<l><hi rend="spaced">Og ingen <seg type="com" n="com164"><!--personifikation af de nyere svenske dynastier, hvis konger ofte bar fornavnet Karl.-->Karl</seg> skal rokke <seg type="com" n="com166"><!--personifikation af den danske oldenborgske kongeslægt, og her hentydes især til den norske fæstning <placeName>Fredriksten</placeName>, der ofte havde været under svensk belejring.--><!--For Grundtvigs øvrige, udvidede forståelser af Frederiks Sten som synonym for Norge, se <rs type="title" key="title354">Ahlbeck 1955</rs>, s. 185 f. EKH: skal det sidste led i forklaringen med??-->Fredriks Steen</seg>.</hi></l>
</lg>
<graphic style="shortLine"/>
</div>
<div type="[Tekst]"> 

<p rend="noIndent"><pb type="text" facs="1813_210_fax017.jpg" ed="A" n="15" rend="supp"/><pb type="edition" n="24" ed="VU"/><pb type="edition" n="710" ed="US"/><pb type="edition" n="104" ed="PS"/><hi rend="initial">M</hi>ed Kugler og <seg type="com" n="com167">Mandehovder<!--mønter eller metonym for mænd, dvs. soldater.--></seg> <seg type="com" n="com168"><!--spiller.-->lege</seg> de mægtige Folkefærd Tærning og <seg type="com" n="com169"><!--skak.-->Skaktavl</seg> om Verdens <seg type="com" n="com170">Forfængelighed<!--tomhed, forgængelighed.--></seg>, om <seg type="com" n="com1002">Roes<!--.--></seg> og om Vælde, og før skulde <rs type="bible" key="Åb 16,3" rend="allusion">et Blodhav opsluge Jorden, Dynger af Liig fylde Havet</rs>, end de vorde <seg type="com" n="com172"><!--trætte.-->kjede</seg> af den <seg type="com" n="com173">forfængelige<!--nyttesløse.--></seg> Strid, den blodige Leeg. Som spildte ere de <seg type="com" n="com174"><!--forgangne.-->fremfarne</seg> Tiders Vidnesbyrd om hvordan <seg type="com" n="com175"><!--tronerne, kongernes styre.-->Kongestolene</seg> <seg type="com" n="com176">raadnede<!--????.--></seg> paa de Ihjelslagnes Liig, hvordan Rigerne sprængte sig selv, naar de udspændte Armene, for at omfavne Verden; hvorledes alle Blomster visnede i Skyggen af de blodige Laurbærgrene, hvorledes de herskende Byer, der kaldte sig Dronninger paa Jorden<!--roma regina mundi, ingen kommentar-->, bleve skrøbelige, hjelpeløse Enker, maatte snarlig paa <seg type="com" n="com177"><!--dronningens trone.-->Dronningstolen</seg> lære at skiælve for Vaabengnyet fra en <seg type="com" n="com178"><!--talsvag, lille.--><!--ODS med passagen som belæg, forklaring: talsvag-->talringe</seg> Hob, afklædtes haanlig de røvede Smykker, og maatte som Trælkvinder <seg type="com" n="com179"><!--udånde, dø; leve med støn. - el slide sig ihjel? - ODS 2 hhv. 1-->udstønne Livet</seg> ved Kværnen og paa det <seg type="com" n="com180">forfulede<!--forrådnede.--></seg> Straa. <placeName key="his679">Ninive</placeName> og <placeName key="his473">Babylon</placeName>, <placeName key="his1818">Ekbatana</placeName>, <placeName key="fak629">Persepolis</placeName>, <placeName key="his604">Sparta</placeName>, <placeName key="fak129">Athenen</placeName> og <placeName key="fak1668">Pella</placeName>, <placeName key="his149">Antiochia</placeName>, <placeName key="fak529">Alexandrien</placeName> og <placeName key="fak17">Rom</placeName>, <placeName key="fak773">Bagdad</placeName> og <placeName key="fak139">Konstantinopel</placeName>, <placeName key="fak756">Genua</placeName>, <placeName key="fak749">Venedig</placeName> og <pb type="text" facs="1813_210_fax018.jpg" ed="A" n="16"/><placeName key="fak101">Madrid</placeName>, <placeName key="fak2673">Haag</placeName> og <placeName key="fak193">Berlin</placeName>, hvem skulde tænke, at de blege, blodige <seg type="com" n="com181"><!--genfærd.-->Skygger</seg> af disse Dron<pb type="edition" n="24" ed="VU"/>ninger paa Land og paa Sø skulde forgjæves <seg type="com" n="com182"><!--vandre omkring.-->omvanke</seg> og vidne? Men det er med ganske Folkefærd, som med enkelte Mennesker, naar de have<!--har.--> <seg type="com" n="com184"><!--tabt.-->forloret</seg> det <rs type="bible" key="Tit 1,2" rend="quote1787">evige Livs Haab</rs>, forsaget <rs type="bible" key="1 Kor 9,24 og Fil 3,14" rend="reference1787">Kampen for det himmelske Klenodie</rs>, holdt op at stirre efter <rs type="bible" key="Åb 7,19" rend="allusion">Palmen i <placeName key="fik83">Paradiset</placeName></rs>, da gribe de alt efter deres og Tidernes Leilighed, efter hvad der en stakket Tid kan glimre eller kildre, forblindede, saa de ei see <rs type="bible" key="Sl 69,3 og Sl 40,3" rend="eg">det bundløse Svælg</rs>, paa hvis Rand de søge deres Hjertes <seg type="com" n="com186">Begiæring<!--dvs. begær.--></seg>, døve mod<!--for, forklaring unødvendig--> Hylet af de Millioner, som styrtede ned. Underligt er det ei heller, at de, som for Syndens <seg type="com" n="com187">timelige<!--som vedrører den jordiske tilværelse (i modsætning til det evige).--></seg> Nydelse forsage den evige <pb type="edition" n="105" ed="PS"/>Salighed, <seg type="com" n="com188">tilknuge<!--knuge sammen, lukke--></seg> Øiet for <rs type="bible" key="Mark 9,44-48" rend="quote1787">den Afgrund, hvor Ormen ei døer og Ilden ei slukkes</rs>; bekymres kun lidet derom hvad deres Nydelse, <seg type="com" n="com1003">Vælde<!--.--></seg><!--.--> og <seg type="com" n="com1004">Roes<!--.--></seg> maa koste deres Brødre og Børn og <seg type="com" n="com190"><!--dvs. fædreland.-->Fædreneland</seg>; det er intet Under, at Sjæle, som i Vantro blinde og døve sig selv for <!--Et begreb fra Leibnitz' udgave af den absolute sande filosofi (philosophia perennis). ST siger, at vi stadig giver sådanne oplysninger. DSDE - EKH: kommentere DENNE???-->de evige Sandheders Lys og Røst om Gud og Dom og Evighed<!--variant af Quattuor Novissimi: "Død og Dom og Evighed", intet bibelsted, men fast vending.--><!-- EKH: kommentere DENNE??-->, vorde til nødvendig Straf døve og blinde for Alt, hvad som aandeligt er, døve og <pb type="edition" n="711" ed="US"/>blinde selv der, hvor de for <seg type="com" n="com192">timelig<!--som vedrører den jordiske tilværelse (i modsætning til det evige).--></seg> Gavn maatte ønske at høre og see. Derfor ville vi til Verdens Ende see vantro Folkefærd, <pb type="text" facs="1813_210_fax019.jpg" ed="A" n="17"/><seg type="com" n="com193">som<!--såvelsom--></seg> vantro Mænd, dandse i Kreds om Skøger og Ranker og <rs type="bible" key="2 Mos 32,1-6" rend="reference">Kalve af Guld</rs>, eller udfare til Valen med rullende Øine og hvæssede Sværd, see Folkefærd beile med Svovel<!--dvs. svovl--> og Jern til Krandse af Blomster, hvis Saft dog saalænge som <seg type="com" n="com195"><!--den historiske overlevering.-->Krøniken</seg> mindes, blev sydende Svovel<!--dsv. svovl-->, hvis Stilke blev skiærende Staal paa hvert Hoved, som bar dem.</p>
   
   <p rend="firstIndent">Slige Betragtninger maa vel falde den alvorlige Nordboe paa Sinde; tunge og trange, naar han beskuer Folkenes <seg type="com" n="com197"><!--gerninger.-->Idræt</seg>, naar han beskuer sit store <seg type="com" n="com198"><!--dvs. fædreland.-->Fædreneland</seg>: <seg type="com" n="com199"><!--Danmark, Norge og Sverige. Tvillingeriget var en fast betegnelse for Danmark-Norge.-->Trillinglandet</seg> i <placeName key="fak24">Norden</placeName>. Vi vide det alle, hvad som er skeet i de sidste Dage; Danske og Nordmænd, saamange, som end uden <seg type="com" n="com200"><!--dvs. blusel.-->Blussel</seg> tør bære de arvede, hæderlige Navne, blusse af Harme over de mageløse Krav <placeName key="fak92">Sverrig</placeName> har vovet, <seg type="com" n="com201"><!--endnu.-->end</seg> mere over den mageløse Adfærd, at lade sig et fredeligt Naboland <seg type="com" n="com202"><!--overdrage.-->tilskrive</seg> af fremmede Herrer, af en Regjering, som nylig opfyldte hver redelig Nordboe med den høieste Afskye, og af en anden, med hvilken <placeName key="fak92">Sverrig</placeName> nys kiæmpede om sin Tilværelse, som lemlæstede Riget og nys var høitidelig <seg type="com" n="com203"><!--garant.-->Borgen</seg> for, at <seg type="com" n="com204">hævde<!--håndhæve, opretholde.--></seg> <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Ret, og af en tredie, som i 60 Aar skiftede Forbund alt efter sin tilsyneladende Fordeel saa <pb type="text" facs="1813_210_fax020.jpg" ed="A" n="18"/>tit, at det er <seg type="com" n="com205">tungt<!--svært--></seg> at sige hvor ofte, <seg type="com" n="com206"><!--og som.-->som</seg> selv staaer paa Randen af Tilintetgiørelse. Om Man skal kalde den Adfærd mest skammelig eller afsindig, kun derom er Tvivlen.</p>
<p rend="firstIndent">Dansk er jeg af Byrd og Sind, men aldrig vilde jeg <seg type="com" n="com207"><!--tale.-->røre Tungen</seg> <pb type="edition" n="26" ed="VU"/>mod <placeName key="fak92">Sverrig</placeName>, hvis det kun var Danskhed, som kunde drive dertil, <rs type="bible" key="Matt 5,44" rend="reference">thi jeg er Christen</rs>.</p>
   
   <p rend="firstIndent">Gud <seg type="com" n="com208">haver<!--har.--></seg> gjort, at al Menneskens Slægt boer paa <seg type="com" n="com209">Jordens Kreds<!--dvs. jorden.--></seg> af eet Blod, og det kan da ei være andet, end at hvo, som <rs type="bible" key="1 Joh 1,3" rend="eg"><seg type="com" n="com210">haver<!--har.--></seg> <seg type="com" n="com211"><!--fællesskab-->Samfund</seg> med Gud</rs>, maa kiærlig udbrede sit Hjerte mod alle de Folkefærd, som med alskens Tungemaal <seg type="com" n="com212"><!--udbreder sig mod, befolker.-->bygge mod</seg> <rs type="bible" key="Matt 24,31" rend="eg1787">Verdens fire Hjørner</rs>. Gud har ved Tungemaal og Bopæl afsondret Folkene i visse Stammer, og disse ere da paa det stærkeste opfordrede ved Slægtskabets <seg type="com" n="com213"><!--åbenlyse, tydelige.-->aabenbare</seg> Kjendemærker og nærmere Samkvem, til at <seg type="com" n="com214"><!--nære.-->huse</seg> og vise indbyrdes Kiærlighed. Naar det da er saa, at Fiendskab og Had kommer mest tilsyne mellem de Folkefærd, der have<!--har.--> Mest tilfælleds, da er det <seg type="com" n="com216">ene<!--alene, udelukkende.--></seg> fordi Egennytte og <!--er i DDO-->Egenkiærlighed ere de Djævle, der besætte Folkene, <seg type="com" n="com217">ligesom<!--såvelsom.--></seg> de Enkelte. Langt være det da fra mig paa mindste Maade at oppuste eller billige det ulyksalige Had, der gjennem Aarhundreder, ja vel et Par Aartusinder, gik i Arv <pb type="text" facs="1813_210_fax021.jpg" ed="A" n="19"/>mellem <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Folkefærd; det er vores Skiændsel, og vee den, <pb type="edition" n="712" ed="US"/>som deri sætter sin Ære<!--vendingen sætte ære i sin skændsel findes i ODS, men ikke i ordsprogssamlingerne. DDO har "sætte en ære i noget". Ergo ingen forklaring.-->! Men, <rs type="bible" key="3 Mos 19,18" rend="reference">vi skal elske Næsten som os selv</rs>, vi skal hos os selv <rs type="bible" key="1 Joh 2,15" rend="reference">kun elske det, som er af Gud Faderen, vi skal hos os selv hade det, som er af Verden</rs>, og dette maa vi da ogsaa hade hos Andre med et bittert Had, thi det er jo vore Brødres uforsonlige Fiende, det vil jo ødelægge dem, som elske det. <rs type="bible" key="Luk 14,26" rend="eg1787">Hvo, som da ikke hader det Onde</rs>, han elsker visselig ei heller det Gode, <rs type="bible" key="Luk 14,26" rend="eg1787">hvo, som ikke hader Løgn</rs>, han elsker ikke Sandhed; hvad jeg selv gjør <seg type="com" n="com218"><!--uretfærdigt, ulovligt.-->urettelig</seg>, det afskyer og hader jeg, hvad mit <seg type="com" n="com219"><!--dvs. fædreland.-->Fædreneland</seg> gjør <seg type="com" n="com220"><!--uretfærdigt, ulovligt.-->urettelig</seg>, betragter jeg ligedan, og jeg har kundgjort, at jeg ikke er blind for dets Brøst og Brøde. Naar jeg da griber Pennen, for at kundgjøre bittert Had og evig Afskye for den Aand, som nu styrer <placeName key="fak92">Sverrigs</placeName> offenlige <seg type="com" n="com221"><!--beslutninger, politik.-->Raad</seg> og som saa tit i de forgangne Tider styrede det, da er det <seg type="com" n="com222">ene<!--alene, udelukkende.--></seg> fordi den Aand er ond, fordi mit <seg type="com" n="com223"><!--dvs. fædreland.-->Fædreneland</seg> i dette Stykke er Guds og Sandhedens, <placeName key="fak92">Sverrig</placeName> derimod Løgnens og Ondskabens Tjener. Midt under Freden at lade sig love et Naborige af dem, der ikke eie et Fodsbred i Landet, det er saa nederdrægtigt, at det selv i vor ugudelige, lovløse <seg type="com" n="com224">Alder<!--tidsalder.--></seg>, falder en Nordboe utroligt; at <pb type="text" facs="1813_210_fax022.jpg" ed="A" n="20"/>forlange, at <placeName key="poet1671">Tvillingrigets</placeName> Drot skal stadfæste en Pagt, som er sluttet i Helvede, og herved at tale om Venskab og Ømhed, det er saa formasteligt og bespotteligt, at den, som gjør det, <rs type="bible" key="Sl 73,9" rend="reference1787">sætter sin Mund imod Himlene</rs> og <rs type="bible" key="1 Kor 10,22" rend="eg">udæsker<!--ddo--> den Høieste til Strid</rs>.</p>
<p rend="firstIndent">Underlig<!--lig DDO, ingen kommentar--> har <placeName key="fak92">Sverrig</placeName> afbildet sig selv paa Stenen i <placeName key="fak359">Stokholms</placeName> <placeName key="fak00"><!--Storkyrkan altNameSyn Sankt Nikolai kyrka grundlagt som domkirke i 1200-tallet facts siden 1942 er den en stiftskirke http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Kunst_og_arkitektur_i_bybilledet/Stockholm_(Arkitektur_og_museer)-->Store Kirke</placeName>, som skal minde om dets Udfrielse af hin <persName key="pe456">Anden Christians</persName> <pb type="edition" n="27" ed="VU"/>Haand: det er en <hi rend="spaced">Aal,</hi> halvopslugt af en Løve, men uddragen af en fremkrybende Leopard med disse Ord foroven: <seg type="com" n="com225"><!--plattysk, &#x201C;Ålen er en fed og stærk fisk, med de bare næver er hun [!] ikke god [nem] at fange, det er vist&#x201D;. Citatet har en enkelt substantiel fejl: &#x201C;se&#x201D; (hun) burde være &#x201C;he&#x201D; (han, jf. den maskuline artikel <hi rend="italic">Der</hi> Ael). Grundtvigs omtale af den såkaldte Ålesøjle (Ålpelaren) begår desuden vigtige sagfejl og udelader inskriptionens konklusion om, at der er behov for en sikker ålekiste (se <rs type="title" key="title00">Roosval 1927</rs>, s. 342 f.). Roosval, Johnny Nikolai eller Storkyrkan. II. Byggnadshistoria. place Stockholm year 1927, volumeTitle: Sveriges kyrkor 24. Stockholm 1:2, webEdition http://kulturarvsdata.se/raa/samla/html/6869 Evt. readMore: Ålesøjlen er opført på ordre af <persName key="pe456">Christian 2.</persName> i 1521 efter hans erobring af Stockholm og inskriptionens sidste del sammenligner <persName key="pe456">Christian 2.s</persName> nylige befæstning af Storkyrkan med en ålekiste. - EKH: SE DENNE!! OMSKRIVES! + TILFØJE OVERS. GV! + SE ÅLPELAREN WIKI-->Der Ael ist fet ok en stark fisk, mit ledigen henden is se nickt gut tu fangen, dat is vis</seg>. En Aal er da Sindbilledet <placeName key="fak92">Sverrig</placeName> har <seg type="com" n="com226">kaaret<!--udvalgt til.--></seg> sig selv, og det er <seg type="com" n="com227">vist<!--bestemt?.--></seg> mere sanddru end pralende, men ligesaalidt som Smidigheden vilde hjulpet, naar ei Leoparden var kommet, saalidet vil den endnu hjelpe, og bliver den ved at trodse Sandhed og Ret, da skal den snart fornemme, at <rs type="bible" key="Matt 4,18-22" rend="allusion">Gud ogsaa har Garn til at fange saadanne Fiske</rs>, og Haand til at holde dem fast, at ingen Løve behøves da til at opsluge den; det kan <rs type="bible" key="ApG 10,12-14" rend="eg1787">et ringe Dyr, det kan <seg type="com" n="com229"><!--alle slags krybende dyr (orme, slanger, krybdyr).-->Orme</seg> og Fugle under Himmelen</rs>, naar den henkastes paa Marken. Ingenlunde anseer jeg Aalen for et tro Sindbillede paa det hele Folks Eiendommelighed, som lyder <placeName key="fak92">Sverrigs</placeName> <pb type="text" facs="1813_210_fax023.jpg" ed="A" n="21"/>Love, det er sammensat af <seg type="com" n="com230">ulige<!--forskellige.--></seg> Stammer; <seg type="com" n="com231"><!--mænd fra Dalarne + place?.-->Dalekarlene</seg>, som <seg type="com" n="com232">vare<!--var (gl. præteritum pluralis).--></seg> den egenlige Leopard, <seg type="com" n="com233">vare<!--var (gl. præteritum pluralis).--></seg> jo da ikke Aalen, og denne afbilder kun de egenlige Svenske, Frænder af dem, som fra umindelige Tider have<!--har.--> boet i <placeName key="fak00">Upland</placeName>, Frænder af <pb type="edition" n="713" ed="US"/>den <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs>, der sveg Kong <rs type="myth" key="myth193">Gylfe</rs> og satte sit Tempel i <placeName key="fak97">Upsal</placeName>. Men visselig, saalangt tilbage, som <seg type="com" n="com235"><!--den historiske overlevering.-->Krøniken</seg> mindes <placeName key="fak97">Upsals</placeName> Drotter, afbilder den en Herskesyge, trædsk<!--dvs. træsk, lumsk, snedig--> og ugudelig, som den saa arvelig neppe nogensteds er kommet tilsyne. Ei vil jeg her tale om de gamle dunkle Dage, i hvilke saamange Navne staa med <seg type="com" n="com237">Nidingsmærke<!--??--></seg>, hvor <persName key="pe4206">Eisten</persName> og <persName key="pe1590">Asa</persName> med Tilnavnet <hi rend="spaced">Ildraade,</hi> staa som Djævle selv i svenske Krøniker; ei heller vil jeg tale stort om Middelalderen, da <placeName key="fak92">Sverrigs</placeName> <seg type="com" n="com238">Aarbøger<!--annaler, dvs. fortegnelse over de vigtigste begivenheder opført år for år.--></seg> vrimle af Udyr, som, for <seg type="com" n="com239">Krone<!--kongemagt.--></seg> og Vælde<!--magt??-->, <seg type="com" n="com241">hengave<!--ofrede.--></seg> alt Menneskeligt paa den udvortes Skikkelse nær, ikke om ham, der indlokkede sine Brødre i Taarnet og kastede Nøglerne i Graven, saa de <seg type="com" n="com242"><!--blev sultet.--><!--ODS svelte 2 (intransitiv).-->sveltedes</seg> tildøde, ikke om <seg type="com" n="com243">Seidkvinden<!--troldkvinden.--></seg>, der blandede Gift til sin <seg type="com" n="com244">kiødelige<!--biologisk beslægtede.--></seg> Søn, <seg type="com" n="com245">endog<!--skønt.--></seg> det vel er mærkværdigt at see <seg type="com" n="com246">hvad<!--hvilken.--></seg> Udgang <placeName key="fak97">Upsals</placeName> Kongestammer <seg type="com" n="com247">have havt<!--har haft.--></seg>. Ei engang vil jeg tale om det Væv af <seg type="com" n="com248">Trædskhed<!--snedighed.--></seg> og Underfundighed, hvori <persName key="pe00"><!--Erik Puke egl. Erik Nilsson Puke, d. 1437, svensk rigsråd facts: Puke var en af de drivende kræfter i Engelbrektopstanden 1434 mod Erik af Pommern-->Erik Pukke</persName> og <persName key="pe00"><!--Karl 8. Knutsson Bonde, 1408/1409-15.5.1470, konge af Sverige 1448-57, 1464-65 og 1467-70-->Karl Knudsen</persName>, <persName key="pe00"><!--Gustav Trolle, 1488-1535, svensk ærkebiskop facts: medansvarlig for Det Stockholmske Blodbad-->Gustav Trolle</persName> og <seg type="com" n="com249"><!--medlemmerne af adelsslægten Sture.-->Sturerne</seg> ere afbildede. Jeg <pb type="text" facs="1813_210_fax024.jpg" ed="A" n="22"/>vil kun lade Øiet løbe over de <placeName key="fak97">Upsals</placeName> Drotter, som sad i <placeName key="fak359">Stokholm</placeName> fra <persName key="pe2127">Gustav Eriksens</persName> Dage. Hvorledes han selv <seg type="com" n="com250"><!--bredte en rævepels ud foran sin løvehud. Variation af ordsproget “Ræveskindet fæstes ved, naar Løvehuden vil ikke række til”, dvs. når magt ikke længere virker, bruger man list. <rs type="title" key="title93">Mau 1879</rs>, nr. 5.054 og 8.206, samt <rs type="title" key="title96">Grundtvig 1845</rs>, nr. 3.002. -->strakte Rævebelg for Løvehud</seg>, det er bekjendt af hans <seg type="com" n="com251"><!--stridigheder.-->Handler</seg> med hans redelige, gudfrygtige Svoger, vor <persName key="pe1663">Tredie Christian</persName>; det er <seg type="com" n="com252"><!--også.-->og</seg> saa <seg type="com" n="com253">øiensynligt<!--tydeligt, synligt.--></seg> af hans indenrigs Færd, hvor selv Religionen maatte lade sig bruge til Krog og til Klemme, <seg type="com" n="com254">alt som<!--alt imens, efterhånden som.--></seg> hans <seg type="com" n="com255">Leilighed<!--evner, formåen, mulighed??--></seg> faldt; det veed Enhver, som blot læste Svenskernes egen Fremstilling af hans <seg type="com" n="com256">Idrætter<!--gerninger, handlinger.--></seg>, og er han ikke dog Svenskernes Afgud. Om <persName key="pe2790">Erik</persName> og <persName key="pe2199">Johan</persName> vil jeg ei melde stort, om dem er Man enig, <pb type="edition" n="28" ed="VU"/>men til den <seg type="com" n="com257">Trædskhed<!--snedighed.--></seg>, der udmærker deres Rigsraad inde og ude, maa Man vel lægge Mærke. Ad hvilken Stige <persName key="pe2128">den Niende Karl</persName> opkrøb paa Tronen, er <seg type="com" n="com258">bekiendt<!--kendt.--></seg>, og uden at dømme her den <seg type="com" n="com259">sandelig<!--i sandhed.--></seg> store <persName key="pe1270">Gustav Adolf</persName>, maa Man vel være blind for ikke at see, at den lumpneste Underfundighed var Sjælen i de Raadslag, som Oxenstjerne efter hans Død styrede. Her i den bolde <persName key="pe231">Fjerde Christians</persName> gamle Dage er, som Man veed, en uaftvættelig Skamplet i den svenske Historie, det første Exempel jeg mindes paa, at et nordisk Folkefærd kan overfalde et <seg type="com" n="com260">Frændefolk<!--nabofolk, broderfolk.--></seg>, uden først at <seg type="com" n="com261">udskikke<!--udsende.--></seg> Herold og <seg type="com" n="com262"><!--krigserklæring.-->Feidebrev</seg>, og denne Adfærd, da <placeName key="fak92">Sverrig</placeName> kiøbte <pb type="text" facs="1813_210_fax025.jpg" ed="A" n="23"/><placeName key="poet219">Dannemark</placeName> af <hi rend="spaced"><placeName key="fak759">Holland</placeName>,</hi> er <seg type="com" n="com263">og<!--også.--></seg> til sin Tid, skiøndt hverken <seg type="com" n="com264">passelig<!--passende.--></seg> eller rolig, afmalet sort som den var i <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Pines Historie<note type="footnote"><p rend="noIndent">See <rs type="title" key="title1059">Ny Samlinger til den danske Historie</rs>, 3die Bind, S. 360.</p></note>. Hvordan <persName key="pe231">Christian</persName> selv var sindet, behøves ei at meldes, og <persName key="pe1271">Carl Gustav</persName> er dog vel ei glemt mellem Danske. Ingenlunde vil jeg med et Ord forsvare <pb type="edition" n="714" ed="US"/>eller undskylde mit Fædrelands Rigsraad, der dumdristigt og troløs udæskede ham; men hans <seg type="com" n="com265">Trædskhed<!--snedighed.--></seg> og Troløshed, <seg type="com" n="com266">der<!--da.--></seg> han brød Roskilde Freden, er saa <seg type="com" n="com267">aabenbar<!--åbenlys.--></seg>, at det Folk, der forsvarer den, tilegner sig den selv, saa <seg type="com" n="com268">aabenbar<!--åbenlys.--></seg>, at Man vel maa tro, han ogsaa, uden at være blevet udæsket, vilde <seg type="com" n="com269">giæstet<!--angrebet?--></seg> <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, saa saare <placeName key="fak397">Polen</placeName> havde været afhærget. Om <persName key="pe1354">Carl den Ellevte</persName> veed Man, at selv Svenske afskyede hans <seg type="com" n="com270">Trædskhed<!--snedighed.--></seg>, thi han øvede den mest mod dem selv, og saa særdeles hver sanddru Mand maa undtage <persName key="pe1071">Tolvte Karl</persName> selv for Underfundighed, besjælede den jo dog ret egenlig hans Fortrolige: <persName key="pe00"><!--http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Norge_og_Sverige/Sverige_1523-1809/Georg_Heinrich_von_G%c3%b6rtz-->Görtz</persName>. I den største Deel af det attende Aarhundrede veed Man at den svenske Regierings Historie kun er et Væv af <seg type="com" n="com271">smaavurne<!--smålige.--></seg> Rænker, hvorved herskesyge og <seg type="com" n="com272">pengegierrige<!--pengegriske.--></seg> Adelsmænd søgte at tilintetgiøre Kongemagten, glimre og berige sig, ja om <pb type="text" facs="1813_210_fax026.jpg" ed="A" n="24"/>den eneste Krig, som i dette Tidsløb førtes mellem de nordiske Riger, maa hver sanddru Mand sige, at den fra <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Side var aldeles uforsvarlig, og en Plet paa den Redelighed og Trofasthed, der som en Straalekrands skinner om vor Kongestammes Tinding. Men, hvordan færdedes <placeName key="fak92">Sverrig</placeName>, saasnart der kom en Konge, der overvandt de <seg type="com" n="com273">smaavurne<!--=smålige.--></seg> Rænker og sattes istand til at tænke paa Naboer? Hvad er <persName key="pe1682">Gustav den Tredies</persName> Regjering, uden et Væv af Underfundighed, hvad hindrede ham fra at indsnige sig i <placeName key="fak41">Norge</placeName>, uden Gud og Nordmænd, hvordan var hans Udgang, hvad Deel tog <placeName key="fak92">Sverrig</placeName> efter Forbund i Striden mod <placeName key="fak5">England</placeName> 1801? hvorledes teede det sig 1807? ja erklærede ikke dets Regiering offenlig, at det ikke var Frygt for at begaae en <pb type="edition" n="29" ed="VU"/>himmelraabende Synd, som afholdt <app select="no" type="corrNote"><lem wit="A">dem</lem><rdg wit="GV">den</rdg><witDetail wit="A" n="18" rend="ft">m for n. Meningen forstyrres ikke, så ingen rettelsesnote, trods det uelegante skift i pronomenet i en og samme sætning ('den' for Sveriges 'Riegering'). Manuskriptmateriale til dette afsnit er ikke bevaret.<note corresp="US" n="714">den</note><note corresp="VU" n="29">den</note></witDetail></app> fra at række Haand til<!--com? tilbyde sig til?? se 8.3?--> <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Sønderrivelse, ja at den troede det muligt den kunde fortryde dette Afhold? Har Man saaledes betragtet <placeName key="fak92">Sverrigs</placeName> offenlige Færd gjennem 3 Aarhundreder, da skal der Meget til, før Man studser ved dets <seg type="com" n="com276">Tale<!--yttringer.--></seg>, men dog har jeg studset, og det var nødvendigt. Var den svenske Hær uden videre brudt ind i <placeName key="fak41">Norge</placeName>, eller havde den paa Grændsen forlangt det Rige og <seg type="com" n="com277">slaaet paa Sværdet<!--kommet med krigstrusler.--></seg>, da var det ei meget at <pb type="text" facs="1813_210_fax027.jpg" ed="A" n="25"/>studse over, thi det var kun <seg type="com" n="com278">Trædskhed<!--snedighed--></seg> eller Overmod; men at forlange: <seg type="com" n="com279">Brev paa Riget<!--lovlig adkomst til? se brev 1.3--></seg>, som om det <seg type="com" n="com280">alt<!--allerede?.--></seg> var taget, som om <seg type="com" n="com281">Brevet<!--dvs. skriftlig kundgørelse / lovning.--></seg> blot var en Formalitet, Man for at undgaae <seg type="com" n="com282">Misforstand<!--misforståelse.--></seg> vilde forlange; endelig, som af stor Føielighed, for at spare Menneskeblod, at ville nøies med <seg type="com" n="com283">Hælvden<!--halvdelen.--></seg>, at tale derom, som om det var afsindigt af <placeName key="fak14">Danmark</placeName> at nægte den lille Føielighed, at <seg type="com" n="com284">fløtte<!--dvs. flytte.--></seg> sine Grændsepæle det Par Skridt fra <placeName key="fak568">Kiølen</placeName> til <placeName key="fak205">Nidaros</placeName> og Havet, fra <placeName key="fak00">Vardøhus</placeName> til <placeName key="fak307">Dovre</placeName>: see det er Noget, hvorover Man maa studse, thi <pb type="edition" n="715" ed="US"/>det er en grændseløs Overmod og Foragt mod <placeName key="poet1671">Tvillingriget</placeName>, en saa mageløs Forblindelse, at Man neppe troer sine egne Øine og Øren. <seg type="com" n="com286">Det er<!--det vil sige.--></seg> <app type="addNote" select="no"><!--rettes fra no addNote til disc corrNote i 1.14--><lem wit="A">aabenbaret</lem><note type="add" subtype="Verdenskrøniken 1817">US har: aabenbart</note><witDetail wit="A" n="15">Læsefejl eller sætterfejl. Manuskriptmateriale til dette afsnit er ikke bevaret.- Passagen hentyder til 1 Thess 2,16 og Jer 51,6, og bygger i denne forstand på Bibelens åbenbarede viden. Sagens kerne er imidlertid Grundtvigs diagnose af fædrelandets tilstand anno 1813. Ved denne diagnose er der en væsentlig teologisk forskel mellem viden, som er åbenbaret guddommeligt gennem Bibelen (A's ordlyd: "aabenbaret"), og viden, som bygger på åbenlyse forhold, der ikke kræver nogen guddommelig åbenbaring (den rettede ordlyd: "aabenbart"). Forskellen har formentlig fået den teologisk kyndige Holger Begtrup til at rette i US (VU følger trop). Det ville nemlig være teologisk suspekt for Grundtvig (på sværmerisk vis) at påberåbe sig en ny personlig åbenbaring om, at syndernes nu (i 1814) er fuldt. Grundtvig fremhæver ganske vist, at samtidens hændelser svarer til dem i Johannes Åbenbaring, men han drager parallelen ud fra sine egne iagttagelser, jf. hans følgende formuleringer som "troede jeg" og "betragtede jeg". - Niels Jørgen Cappelørn siger god for denne rettelse<note corresp="US" n="715">aabenbart</note><note n="29" corresp="VU"/></witDetail></app>, snart er <rs type="bible" key="1 Thess 2,16" rend="eg">Syndernes Maal fuldt</rs>, og <rs type="bible" key="Jer 51,6" rend="eg1787"><!-- thi dette er Herrens Hevns Tid; 1992: Tiden er inde til Herrens hævn-->nær er Hevnens Time</rs>, thi saaledes er det at Herren forblinder sit Navns Foragtere, saa de haste til deres egen Fordærvelse; og visselig, troede jeg at <seg type="com" n="com287"><!--dvs. fædrelandet.-->Fædrenelandet</seg> ei havde nogen farligere Fiende, end <placeName key="fak92">Sverrig</placeName>, da vilde jeg <seg type="com" n="com288">flux<!--dvs. fluks.--></seg> istemme Seierssangen og skulde <seg type="com" n="com289">vist<!--bestemt.--></seg> ei vorde beskiæmmet; betragtede jeg Svenskerne blot som <seg type="com" n="com290"><!--dvs. fædrelandets.-->Fædrenelandets</seg> Uvenner, og ei tillige som Brødre og Frænder, da maatte jeg drive Spot med deres <seg type="com" n="com291">daarlige<!--tåbelige.--></seg> Anslag<!--komplot.?-->, thi af saadanne Ting er intet vissere, end at <placeName key="fak92">Sverrig</placeName> er langt nærmere ved at vorde en Tjenestekvinde, end <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Dronning.</p>
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1813_210_fax028.jpg" ed="A" n="26"/>Nu derimod ønskede jeg mig en Strube af Kobber og Torden til Mæle<!--stemme?-->, for at lade <seg type="com" n="com294">Varselsord<!--varslende, bebudende ord; profetier.--></seg> rulle over <placeName key="fak92">Sverrig</placeName>, gienlyde fra dets Fjelde over <placeName key="fak00">Dalarne</placeName> og <placeName key="fak309">Gothland</placeName>. Dog det nyttede <seg type="com" n="com295">vist<!--bestemt.--></seg> ikke, Herskerne ere døve og <seg type="com" n="com296">Timen<!--tiden, tidspunktet.--></seg> er vel kommet, da <seg type="com" n="com297">Spiret<!--scepteret, kongemagten.--></seg> i det mindste vil vige fra Upland og den fordærvede Adel. Min Tale var da ude, hvis jeg meente, enten at <seg type="com" n="com298"><!--dvs. fædrelandet.-->Fædrenelandet</seg> var uden Fare, <seg type="com" n="com299">eller og<!--eller.--></seg> uden Redning forlorent, men ingen af Delene troer jeg; det Første kan jeg ikke tro, thi jeg maatte da fornægte en soleklar Sandhed, det Sidste kunde jeg vel fristes til at tro, men jeg har grundet Haab om<!--grund til at håbe? ODS I grunde 6.3!-->, at det vil endes bedre, end det har tegnet, jeg har grundet Haab om<!--grund til at håbe? ODS I grunde 6.3!-->, at Danske og Norske vil oplade Øiet for deres sande Nød og Fare og søge Hjelpen hvor den <seg type="com" n="com302">ene<!--alene, udelukkende.--></seg> er at finde. Giennem den bedøvende Tummel af Færdsel og Vaa<pb type="edition" n="30" ed="VU"/>ben, Bespottelser og Horeviser, klinger det, synger det liflig for mit Øre som en <seg type="com" n="com303">Psalmetone<!--dvs. salmesangen.--></seg>, og med Guds Hjelp, den vil bryde igjennem, den vanhellige Tummel skal tie, og i hellige Toner skal Hjertet igjen stræbe mod Himlen. Derfor <seg type="com" n="com304">kiedes<!--trættes.--></seg> jeg ei ved at tale, om end Faa ville høre, thi med Faa maa alt Godt begynde. Apostlene <seg type="com" n="com305">vare<!--var (gl. præteritum pluralis).--></seg> kun tolv, kun om trende vide vi nogen Beskeed og deres Ord udgik <seg type="com" n="com306">kraftelig<!--med stor kraft.--></seg> til <pb type="text" facs="1813_210_fax029.jpg" ed="A" n="27"/><seg type="com" n="com307">Jorderigs<!--dvs. jordens.--></seg> Ender, og det er Ordet vi forkynde, hvem vilde da forsage? Just denne Tid <seg type="com" n="com308">agter<!--anser.--> jeg</seg> skikket til at tale udi, thi vi ere trykkede og betrængte, og først da, naar Gud <seg type="com" n="com309">føier<!--former, ordner.--></seg> Tingene <seg type="com" n="com310">saa<!--således.--></seg>, at menneskelig Klogskab maa beskiæmmet forstumme, naar den spørges om Raad i <seg type="com" n="com311">timelige<!--som vedrører den jordiske tilværelse (i modsætning til det evige).--></seg> og legemlige Ting, kun da er det venteligt, at Menneskene ville laane Øre til Guds Ord, vende sig længselsfulde mod den Hjelp og Hvile, som det tilbyder. Det er venteligt, thi jo trangere Tiderne ere, jo mindre lysteligt Jordlivet tilbyder, jo uvissere, jo mere farefuldt det sees <pb type="edition" n="716" ed="US"/>at være, desmindre<!--desto mindre.--> adspredes Tankerne, desmindre<!--desto mindre.--> beruses Sjælen, desmere hendrages Tanken til Døden og Graven, desmere<!--desto mere.--> bekymres Hjertet for hvad der hisset monne være, desmere<!--desto mere.--> <seg type="com" n="com316">voxer<!--dvs. vokser.--></seg> Ønsket <seg type="com" n="com317">at<!--om at.--></seg> vide Beskeed derom, og dog der at finde den Tilfredsstillelse, den Havn og liflige Hvile, den her forgjæves søger. Jo tydeligere vi see vore Forventninger og Beregninger<!--??--> skuffede, jo mere raadvilde vi føle os, dessnarere<!--desto snarere.--> maa det dog vorde indlysende for os, hvor lidt vi formaae, hvor bedragelige vore klogeste Tanker ere, hvor <seg type="com" n="com320">daarligt<!--tåbeligt.--></seg> og afsindigt det er, blot at tro vor Fornuft om de usynlige Ting, da den i Beregning<!--overvejelse?--> af det Synlige og Dom derover, farer saa tit og saa saare, <seg type="com" n="com322">saa grovelig<!--så groft, i så høj grad.--></seg> vild, <pb type="text" facs="1813_210_fax030.jpg" ed="A" n="28"/>at bygge vor Tro og vort Haab, hvor det gjælder en <hi rend="spaced">Evighed,</hi> paa en Rad af <seg type="com" n="com323">Slutninger<!--antagelser.--></seg>, <seg type="com" n="com324">enddog<!--skønt.--></seg> vi paa en saadan ei kan bygge nogen Vished om Føden i Morgen. Jo vildere der fremfares i Verden, jo mere Folkene og den Enkelte aflægge Masken, vedkiende sig <seg type="com" n="com325">uden Skye<!--uden frygt; uden skam.--></seg> i Ord og i Handling den Mening, at <seg type="com" n="com326">hver<!--enhver.--></seg> har Lov til at staae som Næstens Fiende, og giøre Alt hvad <seg type="com" n="com327">ham synes<!--det forekommer ham.--></seg> kan være hans Fordeel, deslettere<!--desto lettere.--> maa dog <seg type="com" n="com329">Skællet falde os fra Øine<!--ordsprog?? ods - øje - II slør 3 - den rette sammenhæng erkendes/opklares for en.--></seg>, saa vi see hvilken haandgribelig Løgn det maa være, hvilken vi hidtil troede paa som, ja istedenfor og trods et Evangelium, at nemlig vor <seg type="com" n="com330">Alder<!--tidsalder, generation.--></seg> skulde være mere oplyst i aandelige Ting, mere dydig end vore Fædres. Er Dette Sandhed, da maa vel Øieblikket synes en Christen bekvemt til alvorlig og sanddru Tale, <seg type="com" n="com331">enddog<!--skønt, selvom.--></seg> det, desværre! er sandt, at fra denne Side vorder det Dag for Dag <seg type="com" n="com332">end<!--endnu.--></seg> mere bekvemt. Men, der er for Folkefærd som for Enkelte, Tidspunkter, som ei kan ubrugte overskri<pb type="edition" n="31" ed="VU"/>des uden Forhærdelse til Undergang, der ere Tidspunkter, da Sandheden trænger saa vældig ind paa os, fra Uden og fra Inden, at vil vi ikke bøie os, da maa vi saaledes villig udruste os med Løgnens Vaaben, at vi vorde dens evige Trælle, og det Øvrige af <seg type="com" n="com333">Vandringstiden<!--???--></seg> her <pb type="text" facs="1813_210_fax031.jpg" ed="A" n="29"/>maa saaledes <seg type="com" n="com334">hengøgles<!--???--></seg>, hendøses eller overvældes, at vi daglig synke dybere, daglig vorde mere uskikkede til at erkiende Sandheden, mere uvillige og uduelige til at lyde den. Dette er Menneskets Dom, og ligesom <rs type="title" key="title788">Skriften</rs> vidner, at evig Fordømmelse er <seg type="com" n="com335">hvers<!--enhvers.--></seg> Lod, som ei vil annamme <hi rend="spaced">Sandhedskjærlighed,</hi> saaledes aabenbares allerede her Dommen paa hvert gienstridigt Folkefærd, det henraadner <seg type="com" n="com336">indvortes<!--indvendigt.--></seg>; og jo mere det <seg type="com" n="com337">legemlig<!--"materialistisk"??--></seg> færdes og bryster sig, dessnarere<!--desto snarere.--> og grueligere Udgang, som Folk, har det sikkert at <seg type="com" n="com339">vente<!--forvente.--></seg>. Men nu siger jeg, fordi jeg veed det, Danske og Nordmænd staae paa denne Punkt, hvor det maa afgiøres for Aarhundreder, ja maaske for dem alle, som <pb type="edition" n="717" ed="US"/>ere tilbage, om de skal udslettes som Folk i aandelig Forstand, og legemlig nedsynke i Usselhed og Trældom, eller de, gienfødte til et nyt Liv, skal reise sig og skinne som Lys iblandt den vantro og vanartede Slægt. Jeg gientager det, <placeName key="fak92">Sverrigs</placeName> Trudsel har i sig selv intet Frygteligt, men den er frygtelig fordi den lærer os, i hvilket Lys vi af Naboer kan betragtes, thi <seg type="com" n="com340">Overmoden<!--?--></seg> maa være saa stor som den vil, den fører dog kun dette Sprog til et Folk, som har givet <seg type="com" n="com341">Prøver<!--?--></seg> paa Svaghed og Rædsel og lav Egennytte. Allerede dette skulde giøre os opmærksomme, saa <pb type="text" facs="1813_210_fax032.jpg" ed="A" n="30"/>vi, isteden for at dvæle ved den fremmede Brøde, <seg type="com" n="com342">oplode<!--åbnede.--></seg> Øiet for vor egen, og mon den skulde være vanskelig at finde? Jeg vil ikke her tale om de mange sørgelige Beviser paa Forræderi og Feighed de seneste Aar have<!--har.--> givet os, jeg vil kun omtale det <seg type="com" n="com344">Aabenbareste<!--mest åbenlyse.--></seg> af Alt, som paa engang lærer os vor Brøde og Fare: det er den lumpne, den grændseløse Egennytte og <seg type="com" n="com345">Vindesyge<!--griskhed.--></seg>, der i den seneste Tid har aflagt al Maske, al <seg type="com" n="com346"><!--dvs. blusel.-->Blussel</seg>. Er det dog ikke <seg type="com" n="com347">vist<!--sikkert, uomstvisteligt.--></seg>, at saalænge der <seg type="com" n="com348">end<!--endnu.--></seg> er Skygge af Tro paa Gud og Evighed, saalænge der <seg type="com" n="com348">end<!--endnu.--></seg> er en Gnist af Menneskekiærlighed tilovers hos os, søge vi dog at skjule det fule Udyr, der boer os i Barmen; skamme vi os dog ved at give utvetydige Beviser paa, at vi Intet elske <seg type="com" n="com350">uden<!--foruden.--></seg> vort <seg type="com" n="com351">Kiød<!--forgængelige legeme.--></seg>, uden de forgængelige, legemlige Ting, hvormed vi <seg type="com" n="com352">sysle<!--beskæftiger os med, fordriver tiden med.--></seg> den stakkede Tid. Men er det da ikke ogsaa sandt, at deres Tal daglig <seg type="com" n="com353">voxer<!--dvs. vokser.--></seg>, som <seg type="com" n="com354">uden Skye<!--uden frygt; uden skam.--></seg> udsuge og udmarve Næsten, at de Fleste nu ei mene at behøve anden Undskyldning end Andres Exempel, at de Fleste, som have Noget at sælge, ikke vil erkiende anden Grændse for deres Priser, end den Umu<pb type="edition" n="32" ed="VU"/>lighed at opdrive dem høiere, at daglig Færre skamme sig ved at forlange det mest Upassende, at de Fleste kun skamme sig over, at de ei forlangte Mere, at Faa <pb type="text" facs="1813_210_fax033.jpg" ed="A" n="31"/>erkiende anden <seg type="com" n="com356">Indskrænkning<!--begrænsning.--></seg> i Penges Erhvervelse end den <hi rend="spaced">uomgaaelige,</hi> Lovene kun sjelden kan sætte og sjeldnere <seg type="com" n="com357">hævde<!--håndhæve, opretholde,--></seg>. Kan vi endnu tvivle <seg type="com" n="com358">om<!--på.--></seg>, at vor <seg type="com" n="com359">Alder<!--tidsalder, generation.--></seg> er den mest fordærvede Solen længe beskinnede, kan vi paastaa, at Fædrene <seg type="com" n="com360">vare<!--var (gl. præteritum pluralis).--></seg> værre, ei bedre, men <seg type="com" n="com361">fattedes<!--manglede.--></seg> kun den Klogskab og Dristighed vi besidde, da er det kun, fordi vi <hi rend="spaced">vil</hi> tvivle, kun fordi vi ere forvorpne nok til at sætte vor Ære i vor Skiændsel, i vor Klogskab til at giøre Ondt, i vor Forvovenhed til at trodse og foragte den himmelske og jordiske Øvrighed, deres Bud og Trudsler. Klart er det da allerede heraf, at vi staa paa Grændsen af den grueligste <seg type="com" n="com362">Udyds<!--forkastelige adfærds /mangel på dyds /umoralskheds /syndigheds???--></seg> og Ugudeligheds Egn, hvorfra Ingen kommer tilbage <seg type="com" n="com363">evindelig<!--?--></seg>, at vi ere nær ved med Bevidsthed at fornægte Gud og Dyden, som <seg type="com" n="com364">Boglærde<!--her: især om teologisk uddannede.--></seg> <seg type="com" n="com365">alt<!--allerede.--></seg> giøre <pb type="edition" n="718" ed="US"/><seg type="com" n="com366">uden Skye<!--uden frygt; uden skam.--></seg>, og er der en levende Gud til, da maa der <seg type="com" n="com91">og<!--også.--></seg> være stor Nød paa Færde for hver Enkelt, hvilken ei kan <seg type="com" n="com367">undflyes<!--undslippes, undgås.--></seg> uden ved en <seg type="com" n="com368">skyndelig<!--hurtig.--></seg> Flugt fra Troldomsegnen, en alvorlig <hi rend="spaced">Omvendelse </hi> til Gud og Ydmygelse under Hans vældige Haand. Jeg veed det vel, at kun Faa vil <seg type="com" n="com369">agte<!--give agt?--></seg> paa saadan Tale, men just det er et aldeles usvigeligt Vidnesbyrd om vor dybe Fordærvelse, thi det er Vidnesbyrd om, at vi have<!--har.--> <seg type="com" n="com371">aflagt<!--opgivet, asfskaffet.--></seg> Bekymring <pb type="text" facs="1813_210_fax034.jpg" ed="A" n="32"/>for Sjælens Vel; thi det er <seg type="com" n="com372">vist<!--sikkert, uomtvisteligt.--></seg>, at jo dydigere et Menneske bliver, des inderligere bekymres han for sin evige <seg type="com" n="com373">Velfærd<!--velvære og lykke.--></seg>, desmere<!--desto mere.--> <seg type="com" n="com375">laster<!--bebrejder, kristiserer.--></seg> og savner han hos sig selv, desvilligere<!--desto villigere.--> bekiender han Nødvendigheden af en fuld Omvendelse fra Verden og de Ting, som ere i Verden. Nødvendigheden af daglig at gientage og <seg type="com" n="com377">fuldkomme<!--opfylde, fuldføre.--></seg> denne Omvendelse. Nødvendigheden heraf for Enhver, som vil renses fra Kiødets og Aandens Besmittelse, fuldende Hellighed i Gudsfrygt, og saaledes vorde dygtig til de Helliges Arvedeel i Lyset, er saa let at indsee, at selv Mange have<!--har.--> indrømmet den, uden at lade sig drive af den til sand Omvendelse, og naar da et Menneske og en Tidsalder ei engang kan lide at høre tale om denne Nødvendighed, naar de endog spotte<!--gør nar.--> dermed, harmes derover, som Noget, der fornærmer deres Moralitet, da er det umiddelbar <seg type="com" n="com380">vist<!--klart.--></seg>, at de baade med Hjerte og Hjerne ere i Verdens og Syndens Vold, saa fremmede for Gud, at de endog mene de gaae til Ham, naar de vende Ham Ryggen. Men nu er det jo <seg type="com" n="com381">vist<!--sikkert, klart.--></seg>, at vor <seg type="com" n="com382">Alders<!--tidsalders, generations.--></seg> Mennesker spotte eller skiælde, saasnart Man taler om, at de ere Syndere og trænge til Omvendelse, Noget der dog er aldeles <seg type="com" n="com384">vist<!--sikkert, klart.--></seg> selv om de største Helgene, og vi have<!--har.--> da ei mere <pb type="edition" n="33" ed="VU"/>Vidnesbyrd <pb type="text" facs="1813_210_fax035.jpg" ed="A" n="33"/>behov om Tidens Elendighed, naar vi høre Mennesker, som jo maa vide, at Egennytte<!--egoisme.-->, <seg type="com" n="com387">Æresyge<!--overdreven ærgerrighed.--></seg> og Vellyst<!--?--> herske, endnu <seg type="com" n="com389">pukke paa<!--slår på, henviser til /sætter sin lid til / praler af???--></seg> deres egen og Tidens Oplysning og Moralitet; men de give os overflødigt Vidnesbyrd, ved tvertimod den hellige Skrift og al sund Fornuft at paastaa, Man kan elske Verden og dog være dydig, Man kan elske Gud og dog søge sin egen Ære, Man kan forlade sig paa Gud og dog stole paa sin egen Dyd, Klogskab og Formue, Man kan ikke allene tjene to, men mange Herrer, Man kan i visse Dele være dydig og i andre lastefuld og dog moralsk i det Hele, der er nært Slægtskab mellem Dyder og Laster, der er <seg type="com" n="com390">Samfund<!--fællesskab, forening.--></seg> mellem <persName key="pe45">Christus</persName> og <seg type="com" n="com391">Belial<!--kom/pers/myth???? af hebraisk b'li-ja'al = værdiløshed - om djævelen og det onde, se lex, se phoinix-kom for udformingen af denne...--></seg>, mellem Lys og Mørke, mellem Sandhed og Løgn. Intet roligt, eftertænksomt Menneske kan da ret længe tvivle <seg type="com" n="com392">om<!--på.--></seg> Tidens store <seg type="com" n="com393">Vanart<!--uorden, dårlige tilstand, forfald.--></seg>, om Nødvendigheden af en fuld Omvendelse af Hjerte, Sjæl og Sind, dersom de Enkelte ei skulle fortabes, og i den næste <pb type="edition" n="719" ed="US"/>Slægt selv Ordene Gud og Dyd vorde til <seg type="com" n="com394">Spot<!--hån.--></seg>, og frygter han selv Gud og elsker Næsten, da er det ham kun Lidet om Landet alligevel kunde blive ved at give sin <seg type="com" n="com395">Grøde<!--betingelse for liv; vækst; afgrøde/frugtsomhed?--></seg>, Menneskene leve hver Dag herligen<!--?--> og i Glæde, klæde sig i <seg type="com" n="com397">Purpur<!--fornemme klæder farvet i purpur.--></seg> og <seg type="com" n="com398">kosteligt<!--fortræffeligt.--></seg> <seg type="comStart" n="com399"/>Linklæ<pb type="text" facs="1813_210_fax036.jpg" ed="A" n="34"/>de<!--klæde af kostbart linned.--><seg type="comEnd" n="com399"/>, thi Enden derpaa er Døden, og naar de svøbes i <seg type="com" n="com400">Jordelinet<!--ligklædet.--></seg>, da maa de oplade Øiet i Helvede, hvor de ere i <seg type="com" n="com401">Pinen<!--pinslen, helvedes lidelser.--></seg>. Imidlertid er det ligefrem <seg type="com" n="com402">vist<!--sikkert.--></seg>, at det ei kan gaae saaledes til, thi er der en Gud, som har skabt Menneskene, kan Han dog ikke have<!--har.--> skabt dem til at fornægte Ham og trodse Hans Bud, thi da fornægtede Han Sig Selv, som er umuligt; er der en almægtig Gud, som styrer Alt, da maa Han aabenbare Sin Mishag med<!--US retter 'med' til 'mod', men ODS kender kombinationen "Mishag med". DDO har 'Mishag over/ved'. Ergo: højest en verbalkommentar, ingen tekstkritisk note.--> Hans Navns Foragtere og sin Lovs Overtrædere, og naar de forhærde Hjertet mod Hans <seg type="com" n="com405">indvortes<!--indre, indvendige.--></seg> Tugtelser<!--.-->, da maa Han i det Eneste de <seg type="com" n="com407">end<!--endnu.--></seg> have<!--har.--> Øie og Følelse for, i det Udvortes, Legemlige, lade dem føle sin Arms Magt, sin hellige Afskye for deres onde <seg type="com" n="com409">Raad<!--planer?--></seg> og ugudelige <seg type="com" n="com410">Idrætter<!--gerninger.--></seg>, hvormed de vanhellige Hans Navn og forhindre Hans Rige fra at komme til dem, ja, <seg type="com" n="com411">i den Time<!--i den tid / på den tid / på det tidspunkt?.--></seg>, da enten Ingen mere frygtede Gud, eller Ingen mere vilde høre de <seg type="com" n="com412">overblevne<!--resterende, tilbageværende.--></seg> Gudfrygtiges Tale, da maatte Verden forgaae, da skal den forgaae; thi ligesom det gik til i <persName key="pe411">Noa</persName> Dage, saa skal <seg type="com" n="com413">og<!--også.--></seg> Menneskens Søns <seg type="com" n="com414">Tilkommelse<!--genkomst.--></seg> være. Adspørge vi nu <seg type="com" n="com415"><!--historien.-->Krøniken</seg>, da stadfæster den det Samme, som nødvendigt er, thi her er ikke Spørgsmaalet, om gudfrygtige Folkefærd, ligesom gudfrygtige Enkelte, have<!--har.--> lidt stor Gienvor<pb type="text" facs="1813_210_fax037.jpg" ed="A" n="35"/>dighed, thi det maa jo <seg type="com" n="com417">saa<!--således.--></seg> være, dersom det er sandt, at <hi rend="spaced">Alle,</hi> som komme i Guds Rige, skal indgaa der gjennem megen <seg type="com" n="com418">Trængsel<!--nød.--></seg>, ja, jo mere Gudsfrygt der er i <pb type="edition" n="34" ed="VU"/>et Land, jo mindre Menneskene der arbeide paa at giøre hinanden Livet surt, desflere<!--desto flere.--> <seg type="com" n="com420">udvortes<!--ydre, udvendige?--></seg> <seg type="com" n="com421">Uheld<!--ulykker.--></seg> ere ventelige, saasom Korset er nødvendigt til Prøvelse og Renselse. Det er heller ikke Spørgsmaalet om ugudelige Folkefærd, ligesom ugudelige Enkelte, <seg type="com" n="com422">en Tidlang<!--et stykke tid.--></seg> <seg type="com" n="com423">have havt<!--har haft.--></seg> <seg type="com" n="com424">Medbør<!--medgang, egl. medvind - gunstige vindforhold.--></seg> paa Verdens Hav, thi det hører til Guddommens skjulte <seg type="com" n="com425">Raad<!--?--></seg>, som med stor <seg type="com" n="com426">Langmodighed<!--tålmodighed.--></seg> taaler Vredens Kar, som bruger dem til i deres Hjerters <seg type="com" n="com427">Stivhed<!--???--></seg> at udføre Hans Villie, og ved at unde dem deres Hjerters <seg type="com" n="com428">Begiæring<!--begær.--></seg>, lader dem paa det Klareste indsee Verdens <seg type="com" n="com429">Forfængelighed<!--forgængelighed, tomhed.--></seg>, og de jordiske Tings <seg type="com" n="com430">Udygtighed<!--uegnethed.--></seg> til at giøre lyksalig. <persName key="pe2071">Asaph</persName> <seg type="com" n="com431">haver<!--har.--></seg> herom givet os <seg type="com" n="com432">kostelig<!--fortræffelig.--></seg> Undervisning <seg type="com" n="com433">der<!--da.--></seg> han synger: jeg var misundelig paa de <seg type="com" n="com434">Galne<!--gale, vanvittige.--></seg>, <seg type="com" n="com435">der<!--da.--></seg> jeg maatte see de Ugudeliges Velstand, de have<!--har.--> ei <seg type="com" n="com437">Møie<!--modgang, bekymring?--></seg>, som <app type="corrNote" select="no"><lem wit="GV">Mennesker</lem><rdg wit="A">Mennesket</rdg><witDetail wit="A" n="21" rend="ft">t for r. Pro rettelse: sætningen og resten af afsnittet har pluralis. Kontra rettelse: 1) Kilden (1787) har singularis ("De haver ikke moye som [et andet] menniske"), modsat 1992 (Salme 73,5), 2) meningen forstyrres ikke synderligt. 3) "Mennesket" kan sagtens stå for alle "Mennesker" (en art pars pro toto). - Manuskriptmateriale til dette afsnit er ikke bevaret.<note corresp="US" n="719">Mennesker</note><note corresp="VU" n="34">Mennesker</note></witDetail></app>, og som Mennesker have<!--har.--> de ei Plage, derfor <seg type="com" n="com439">haver<!--har.--></seg> Hovmod prydet dem som en Kiæde, Vold <seg type="com" n="com440">bedækket<!--dækket, beklædt.--></seg> dem som et Smykke, deres Øine stirre af <seg type="com" n="com441">Fedme<!--?--></seg> og deres Tanker faae <pb type="edition" n="720" ed="US"/>Fremgang, de <seg type="com" n="com442">volde<!--udløser; forårsager.--></seg> Forsmægtelse og tale af Ondskab om Vold, <pb type="text" facs="1813_210_fax038.jpg" ed="A" n="36"/>de tale af det Høie, de sætte deres Mund mod Himlene, og deres Tunge farer frem paa Jorden. See, disse ere de Ugudelige, dog ere de rolige i Verden og <seg type="com" n="com443">formere<!--forøger.--></seg> <seg type="com" n="com444">Godset<!--materielle ejendele.--></seg>. <seg type="com" n="com445">Sandeligen<!--i sandhed.--></seg>, jeg <seg type="com" n="com446">haver<!--har.--></seg> forgiæves renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed, efterdi jeg er plaget den ganske Dag, og tugtes hver Morgen. Dersom jeg sagde, saadan Tale vil jeg føre, see, da havde jeg fordømt dine Børns Slægt, og jeg tænkte at forstaa det, det var <seg type="com" n="com447">møisommeligt<!--anstrengende, besværligt.--></seg> (<seg type="com" n="com448">urede<!--forvirrende.--></seg>) for mine Øine, <hi rend="spaced">indtil jeg indgik i Guds Helligdom,</hi> jeg gav Agt paa <hi rend="spaced">deres Endeligt,</hi> <seg type="com" n="com449">sandeligen<!--i sandhed.--></seg>, du sætter dem <seg type="com" n="com450">paa det Slibrige<!--???--></seg>, du lader dem falde til at <hi rend="spaced">ødelægges.</hi> Hvorledes blive de i et Øieblik til en Ødelæggelse! de omkomme, de faae Ende med Forskrækkelse, ligesom en Drøm naar Man opvaagner, skal Du, Herre, naar du vaagner, foragte deres Billede<note type="footnote"><p rend="noIndent"><rs type="bible" n="bible20" key="Sl 73" rend="reference">Psalm. 73.</rs></p></note>. Lægge vi hertil <persName key="pe346">Davids</persName> <seg type="com" n="com451">kostelige<!--fortræffelige.--></seg> Ord: mange onde Ting <seg type="com" n="com452">vederfares<!--overgår, hænder.--></seg> den Retfærdige, men Herren skal <seg type="com" n="com453">frie<!--befri.--></seg> ham af dem allesammen<note type="footnote"><p rend="noIndent"><rs type="bible" n="bible21" key="Sl 34" rend="reference">Psalm. 34.</rs></p></note>, da have vi et Stade, hvorfra vi kan betragte <seg type="com" n="com456">Tiderne<!--tidsaldrene.--></seg>, og stykkevis erkiende Guds <seg type="com" n="com457">Raad<!--?--></seg> og Hans Domme. Ved den enkelte Ugudeliges Død kan vi ei alle være tilstæde, han kan maaske skjule sin Elendighed for vore Øine, og mange onde <pb type="text" facs="1813_210_fax039.jpg" ed="A" n="37"/>Ting kan i den sidste Strid ogsaa <seg type="com" n="com458">vederfares<!--overgå.--></seg> den Retfærdige; men jeg gientager her, at i Folkefærds Liv og Samkvem kommer det <seg type="com" n="com459">Indvortes<!--indre, indvendige.--></seg> tilsyne, de leve og døe for vore Øine, og Spørgsmaalet bliver da allene: opslug<pb type="edition" n="35" ed="VU"/>tes, tilintetgjordes nogensinde et gudfrygtigt Folk af sine Fiender; var ikke hvert Folk, som forgik, først ugudeligt og lastefuldt? Maae vi nu besvare det Første med Nei, og det Sidste med Jo, mon da ei Efterkommerne skal komme til at svare ligedan? kan det være anderledes? Vi have seet, det kan ikke være andet, uden Gud skulde <seg type="com" n="com461">nægte<!--benægte.--></seg> sig selv, som Han ikke kan, i hvert ugudeligt Folks Undergang fremstiller Han et Billede af Verdens, af den yderste Dommedag, hvorfor <seg type="com" n="com462"><!--også.-->og</seg> saavel <!--<rs type="bible" key="Ez 7-9 og Matt 23,37-24,31" rend="reference">-->det gamle Testamentes Propheter, som <persName key="pe45">Jesus</persName> sammensmelte <placeName key="fak10">Jerusalems</placeName>, med Verdens Ødelæggelse<!--</rs>-->; <persName key="pe45">Jesus</persName> taler om begge Dele, som <rs type="bible" key="Matt 24,27 og 1 Thess 4,15" rend="reference1787">Menneskens Søns <seg type="com" n="com463"><!--genkomst.-->Tilkommelse</seg></rs>. Men, <rs type="bible" key="Sl 36,10" rend="reference">i dit Lys skal vi see Lys</rs>, synger <persName key="pe346">David</persName> for Herren, og det er sandt <seg type="com" n="com464">i<!--på.--></seg> alle Maader, thi først naar vi betragte Gud og os selv og Verden ved Guds Ords Lys, adspredes Mørket, og vi see Alt i sin sande Skikkelse, og naar vi siden blive ved at see <seg type="com" n="com465">vist<!--klart.--></seg>, da forsvinder Mørket mere og mere og fra alle Sider opgaae Lys, der forene sig med Ordets <pb type="edition" n="721" ed="US"/>Lys. Saaledes kan vi <pb type="text" facs="1813_210_fax040.jpg" ed="A" n="38"/>da ogsaa indsee, hvorledes der i Ugudeligheden selv, betragtet i sine <seg type="com" n="com466"><!--åbenlyse.-->aabenbare</seg>, nødvendige Yttringer, staaer en Undergangsdom, uforanderlig afsagt over hvert Folk, som bliver ved <seg type="com" n="com467">derudi<!--?--></seg>.</p>
   
     <p rend="firstIndent">Man maa beskrive et Folks Liv og Hæder, som Man vil, naar Man da ikke, som en Afsindig, vil lade det <seg type="com" n="com468">bestaae<!--vedblive med at eksistere.--></seg> i den dybeste og <seg type="com" n="com469">øiensynligste<!--tydeligste.--></seg> Elendighed, Kraftløshed, Dorskhed og Trældom, da kan det strængt bevises, at Liv og Hæder maa forsvinde med Herrens Frygt; Man maa angive Statens Øiemed hvordan Man vil, naar dens Øiemed ikke er at tilintetgjøre sig selv, da kan det strængt bevises, at det maa forfeiles og den tilintetgiøres, naar Gudsfrygt er borte. Dette er ligesaa let at bevise, som at f. Ex. den nederdrægtige og bespottelige Tale om Gudsfrygts Skadelighed for Staten, hvilken nys i ubegribelig Ubesindighed er fordansket af en hæderværdig Mand, er tillige en af de mest haandgribelige Løgne. En anden Gang, vil Gud, skal jeg i en egen Undersøgelse om Kirkens og Statens indbyrdes Forhold, omstændelig afhandle Dette, ei fordi det jo er soleklart for hvert enfoldigt Øie, men for at stoppe Munden paa de <seg type="com" n="com472">Boglærde<!--især i betydningen: teologisk uddannede.--></seg>, der saa <seg type="com" n="com473">daarligen<!--tåbeligt/skadeligt, ODS 1/2--></seg> lyve imod Sandheden. Her <seg type="com" n="com474">være det<!--skal det være (optativ).--></seg> nok, kortelig at vise, at selv naar en <seg type="com" n="com475">Buchholz<!--PERSON I STEDET?--></seg> havde <pb type="text" facs="1813_210_fax041.jpg" ed="A" n="39"/>Ret i, at en kraftfuld Nationalexistents (Varighed som Stat) bør være Statens egenlige Øiemed, da maa det, uden Gudsfrygt, tilintetgiøres. Er det dog ikke <seg type="com" n="com476">vist<!--klart, sikkert.--></seg>, at naar Staten skal have <pb type="edition" n="36" ed="VU"/>Kraft, maa dens <seg type="com" n="com477">Lemmer<!--legemsdele/medlemmer.--></seg> være sunde og stærke paa Sjæl og Legeme? Er det ikke <seg type="com" n="com478">vist<!--klart, sikkert.--></seg>, at Fraadseri, Drukkenskab og <seg type="com" n="com479">Løsagtighed<!--usædelighed.?--></seg> <seg type="com" n="com480">nødvendig<!--nødvendigvis.--></seg> maa nedbryde Sundhed og <seg type="com" n="com481">Størke<!--dvs. styrke.--></seg> hos et <hi rend="italic">Folk,</hi> om end Enkelte synes at kunne forene disse Ting? Er det ikke <seg type="com" n="com482">vist<!--klart, sikkert.--></seg>, at selv de Enkelte, hvis Legeme enstund<!--for en kortere stund.--> kan <seg type="com" n="com484">fordølge<!--skjule; benægte.--></seg> Svækkelsen, <seg type="com" n="com485">nødvendig<!--nødvendigvis.--></seg> <seg type="com" n="com486">miste<!--må/vil miste (optativ).--></seg> den Sjælens Alvor og Kraft, som <seg type="com" n="com487">udkræves<!--kræves?--></seg> til at <seg type="com" n="com488">røgte<!--varetage?--></seg> Statens Anliggender med Indsigt og Fasthed? Er det ei ydermere <seg type="com" n="com489">vist<!--klart, sikkert.--></seg>, at Lysten til en af hine Laster, eller overhovedet til de <seg type="com" n="com490">sandselige<!--håndgribelige, fysiske, jordiske.--></seg> Ting, hvorved Mennesket altid forkjæles og <seg type="com" n="com491">afkræftes<!--svækkes--></seg>, er mægtig hos alle, mægtigst hos de Livligste, hos dem, der <seg type="com" n="com492">ene<!--alene, udelukkende?--></seg> ere skikkede til at <seg type="com" n="com493">belive<!--?--></seg> Staten? Er det endelig ikke <seg type="com" n="com494">vist<!--klart, sikkert.--></seg>, at naar vi ikke tro paa Gud og Evighed, da maa <hi rend="spaced">Egennytte</hi> være vor Gud, og at de fleste Mennesker maa gribe efter det, som for Øieblikket synes dem behageligst, som om det var deres Nytte; kan et ugudeligt Menneske sige noget Fornuftigere end: <seg type="com" n="com495">lader<!--lad (imperativ pluralis).--></seg> os æde og drikke! thi i Morgen <seg type="com" n="com496">dø vi<!--skal vi dø??--></seg>; kan et Menne<pb type="edition" n="722" ed="US"/>ske, som kun <hi rend="spaced">troer paa Verden,</hi> elske Andet <pb type="text" facs="1813_210_fax042.jpg" ed="A" n="40"/>end det som hører Verden til: <seg type="com" n="com497">Øienslyst<!--smukke ting uden indre værdi.--></seg>, <seg type="com" n="com498">Kiødslyst<!--kødelig, sanselig lyst.--></seg> og et fornemt <seg type="com" n="com499">Levnet<!--dvs. levned.--></seg>? Dog, jeg vil her <seg type="com" n="com500">sætte<!--forudsætte, antage.--></seg> den Umulighed, at Sjæls og Legems <seg type="com" n="com501">Størke<!--dvs. styrke.--></seg> kunde uden Gudsfrygt bevares hos et Folk, og det nytter dog ikke Staten, thi til dens kraftfulde Varighed er det ikke nok, at de Enkelte have<!--har.--> <seg type="com" n="com501">Størke<!--dvs. styrke.--></seg>, men denne <seg type="com" n="com501">Størke<!--dvs. styrke.--></seg> maa <hi rend="spaced">tjene Staten,</hi> og er dette ikke aldeles umuligt, naar Egennytte hersker, naar de Enkelte ei vil <seg type="com" n="com505">erkiende<!--anerkende?--></seg> anden Lov end, at <hi rend="spaced">tjene sig selv.</hi> Vel veed jeg hvad Man har <seg type="com" n="com506">vrævlet<!--dvs. vrøvlet.--></seg> om Politie og staaende Hære og Ærestegn; men istedenfor langt<!--??--> Bevis for den Snaks Galskab vil jeg kun spørge: om ikke alle disse Tings Virksomhed <seg type="com" n="com509">ene<!--alene, udelukkende.--></seg> <hi rend="spaced">beroer paa Egennytte,</hi> og skulde vi virkelig være komne saavidt i Oplysningen, at vi kan faae en Djævel til at binde og uddrive sig selv? Vil et <hi rend="spaced">egennyttigt</hi> Politie see paa Statens eller paa sin egen Nytte, vil en egennyttig Soldat gjøre det, ja vil han vove Liv og Blod for Staten, naar Man lover ham begge Dele for at forsage den, naar Man byder ham Guld for at forraade den, eller aflægge Menneskene Egennytten naar de blot stilles i Geled eller blive Embedsmænd; attraaer den Egennyttige Ære, dersom denne ikke baner Vei til Magt og <seg type="com" n="com510">Gods<!--materiel rigdom.--></seg>, eller vil han igjen bru<pb type="text" facs="1813_210_fax043.jpg" ed="A" n="41"/>ge disse Ting til Statens Nytte? Talen er saa <seg type="com" n="com511">ravgal<!--komplet gal, meningsløs, tåbelig.--></seg>, giøres saa bestemt til Løgn af den ganske <seg type="com" n="com512">Krønike<!--den historiske overlevering.--></seg>, af daglig Erfaring og sund Fornuft, at det var umuligt Nogen kunde mene den, dersom det <hi rend="spaced">at mene</hi> var andet, end <hi rend="spaced">at ønske</hi> Noget maatte være sandt; men klart er det, at den som indseer Følgerne af Statens Undergang, <pb type="edition" n="37" ed="VU"/>som frygter, eller vil lade <seg type="com" n="com513">som<!--som om.--></seg> han frygter dem, og dog have Lov til at være ugudelig, maa paastaae, at Staten kan <seg type="com" n="com514">bestaa<!--vedblive med at eksistere.--></seg> uden Gudsfrygt. At imidlertid flere, større og mindre Stater med egennyttige, ugudelige Borgere, skulde længe kunne <seg type="com" n="com514">bestaa<!--vedblive med at eksistere.--></seg> sammen, det er alt for urimeligt at paastaae, derfor drømme <seg type="com" n="com516">Buchholz<!--person/com??--></seg> og Mange med ham om et <hi rend="spaced">Verdensrige,</hi> hvori alle Stater sammensmeltede, hvor Krig kunde ophøre, altsaa Tapperhed ei <seg type="com" n="com517">giøres behov<!--er nødvendig?--></seg> &amp;c<!--etc., og så videre.-->. Hvorledes Nogen, som kiender til de forrige <seg type="com" n="com519">Tider<!--tidsaldre.--></seg>, kan, uden at grue, tænke paa Opkomsten af et saadant Rige, uden at blues ved at fremønske det, var utroligt, naar Man ei vidste, at fra Ugudelige maa Ugudelighed komme. Vil Man dog engang betænke, hvor dorske, egennyttige og kraftløse Folkene maatte være, før det Verdensrige kunde opstaa, og mon de da ved at opsluges af det, vilde, kunde vorde mindre egennyttige, mere livlige og kraftige? <pb type="text" facs="1813_210_fax044.jpg" ed="A" n="42"/>eller er det ikke klart, at deres Uduelighed til hvert Statsøiemed, som er Betingelsen for deres Opslugelse, <pb type="edition" n="723" ed="US"/>maatte daglig <seg type="com" n="com520">voxe<!--dvs. vokse.--></seg> der, hvor Alt hvad der ellers hjelper til at oplive og sammenknytte Menneskene, dels ophører, dels maa hades af dem, der styre det Verdensrige, hvor Krigshæren blev den <seg type="com" n="com521">Jernarm<!--redskab, værktøj?--></seg>, der skulde sammenholde de brudte <seg type="com" n="com522"><!--statsringe, metafor om hver enkelt stat, som en ring i en verdensrigets kæde.-->Statsringer</seg>, og maatte nedknuge<!--??--> eller knuse alt Ædelt, maatte og vilde <seg type="com" n="com524">udvriste<!--uddrive?--></seg> alt hvad Verden kalder nydeligt og værdt at eie, maatte, i det den adskilte Fingrene over Riget, igien vorde <seg type="com" n="com525">uens<!--uenig?--></seg> med sig selv, og udtømme al den Ødelæggelse over <seg type="com" n="com526">Landskaberne<!--landsdelene?--></seg>, for hvilke de <seg type="com" n="com527">forhen<!--førhen.--></seg> som Stater kun i <seg type="com" n="com528">Feidetid<!--krigstid.--></seg> <seg type="com" n="com529">vare<!--var (gl. præteritum pluralis).--></seg> udsatte, uden at yde Folkene det Mindste af det Staten skiænker sine <seg type="com" n="com530">Lemmer<!--medlemmer.--></seg>.</p>
<p rend="firstIndent">Dog, Sligt <seg type="com" n="com531">trænger ei til<!--har ikke behov for.--></seg> Beviis, <hi rend="spaced"><placeName key="his726">Romerriget</placeName></hi> staaer i <seg type="com" n="com532">Krøniken<!--historieskrivningen, overleveringen.--></seg> som et <seg type="com" n="com533">beskueligt<!--klart og anskueligt.--></seg> Billede af et saadant Udyr, der med <seg type="com" n="com534">Statsskyggen<!--???--></seg> i sit Skjold, mæskede sig med Staternes døde Kroppe; og dersom Danske og Nordmænd, efterat have betragtet dette Billede, endnu kunde attraae at opsluges af et Verdensrige, da var Tale til dem kun at spilde sine Ord.</p>
   
<p rend="firstIndent">Det er sandt, stort er, desværre, deres <seg type="com" n="com535">Tal<!--antal.--></seg> iblandt os, som, naar Talen blev om, <seg type="com" n="com536">Herreskifte<!--tronskifte?--></seg>, kun vilde <seg type="comStart" n="com537"/>spørge som Eselet, om Byr<pb type="text" facs="1813_210_fax045.jpg" ed="A" n="43"/>dens Vægt<!--ORDSPROG???--><seg type="comEnd" n="com537"/>, som, for at beholde Liv og <seg type="com" n="com538">Gods<!--ejendom /materielle værdier?--></seg>, ja endog for at erhverve sig Guld, vilde forsage, ja forraade baade Drot og <seg type="com" n="com539"><!--dvs. fædreland.-->Fædreneland</seg>. Jeg siger, der ere mange, som vilde det, og hvo tør sige imod, hvo kan forlange andet Bevis, end det vi daglig see <seg type="com" n="com540">for Øine<!--for vores øjne?--></seg>? At tale vidt og bredt om Penge, er <seg type="com" n="com1005">vist<!--bestemt.--></seg> ei min Lyst, men naar Guldkalven er vorden saa tilbedt <pb type="edition" n="38" ed="VU"/>en Afgud, da Penge i en ugudelig <seg type="com" n="com541">Alder<!--tidsalder.--></seg> kaldes <hi rend="spaced">Sjælen i Livet og Staten,</hi> da de virkelig ere det Hjul, som i <hi rend="spaced">en saadan</hi> <seg type="com" n="com542">Alder<!--tidsalder.--></seg> synes at <seg type="com" n="com543">raade for<!--styre, bestemme over.--></seg> al Bevægelse i Maschinen, maa ogsaa Pengevæsnet i et Land være det klareste Speil <seg type="com" n="com544">paa<!--for.--></seg> Folkets Tænkemaade, <seg type="com" n="com545">paa<!--for.--></seg> dets Sindelag imod Staten. Nu er det jo <seg type="com" n="com546">vist<!--klart, sikkert.--></seg>, at Man i vor Tid anseer en Stat som <seg type="com" n="com547">forloren<!--fortabt.--></seg>, der ei besidder Forraad af ædel Malm, ei kan give sine Papirer Gyldighed efter <seg type="com" n="com548">Paaskrift<!--?--></seg>; det er for vidtløftigt her at afhandle saa indviklet et Spørgsmaal, men det behøves ei heller, thi det er jo <seg type="com" n="com549">vist<!--klart, sikkert.--></seg>, at <hi rend="spaced">vort</hi> Pengevæsen er i stort Forfald, og bliver daglig slettere <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com550">tilsyne<!--at se på.--></seg>,</hi> og hvorledes teer Folket sig ved dette Syn? det er kun Spørgsmaalet vi her have med at giøre.</p>
   
<p rend="firstIndent">En Stat skulde jo være et stort Legeme, hvori Regjeringen er Sjælen og hvorpaa alle <pb type="text" facs="1813_210_fax046.jpg" ed="A" n="44"/>de Enkelte ere <seg type="com" n="com552">Lemmer<!--legemsdele/medlemmer.--></seg>, og var det saa hos os, hvilken Sorg maatte ikke da opfylde os, naar det synes os <seg type="com" n="com553">vist<!--klart, sikkert.--></seg>, at Legemet er Opløsningen nært, naar vi høre Sjælen sukke under bange Ahnelser, ja pinlige Fornemmelser, hvor ivrig <pb type="edition" n="724" ed="US"/>maatte da ikke <seg type="com" n="com554">Lemmerne<!--legemsdele/medlemmer.--></seg> arbeide paa at afvende den truende Fare, saa at hvert enkelt <seg type="com" n="com556">Lem<!--medlem.--></seg> glemte sig selv, ja var rede til at opoffre sig for Legemets Redning! <seg type="com" n="com557">Saa<!--således.--></seg> maatte det være, dersom Statslegemet ei allerede var kommet vidt i <seg type="com" n="com558">indvortes<!--indre.--></seg> Opløsning, dersom de fleste <seg type="com" n="com559">Lemmer<!--legemsdele/medlemmer.--></seg> ei <seg type="com" n="com560">alt<!--allerede.--></seg> før det <seg type="com" n="com561">vare<!--var (gl. præteritum pluralis).--></seg> stivnede i Dødens Kulde; men er det <seg type="com" n="com562">saa<!--således.--></seg>? Hvad bryde de, der selv have Penge nok, sig om Statens Fare, er det for dens eller for deres egen Skyld, at de bekymres ved Synet? Stræbe de, som kunne, at hjelpe, opoffre de sig <seg type="com" n="com564">høimodig<!--ædelmodigt.--></seg>? Hvad skal en sanddru Mand svare hertil? Maa han ikke svare, at saasandt som der hist og her findes Enkelte, der sukke over Statens Nød, ere de dog kun en ringe og for det meste fattig Flok, det er Statens <hi rend="spaced">Hjerte,</hi> der, ligesom hvert Hjerte, senest døer, men kan kun banke og sukke mat, naar Døden kryber i Aarerne og Blodet er nær ved at isne? Hvad er dog det Man har kaldt <seg type="com" n="com565">Offere<!--dvs. ofre.--></seg> paa <seg type="com" n="com566"><!--dvs. fædrelandets.-->Fædrenelandets</seg> Alter, hvad var det fra de Fleste, fra <pb type="text" facs="1813_210_fax047.jpg" ed="A" n="45"/>de Rigeste? uden en usel Skiærv, de, for at vinde Ære eller undgaa Skam, storagtige eller vrantne <seg type="com" n="com567">kastede<!--?--></seg> til Staten, som en Almisse, men hvorfor de kun skal have Skam til Takke, saalænge <seg type="com" n="com568">Krøniken<!--den historiske overlevering, historien.--></seg> taler og høres. Dog det maa kaldes Lidet, at de urørte saae deres eget Kiød og Blod, <hi rend="spaced">som var faldet iblandt Røvere,</hi> udplyndret og saaret <seg type="com" n="com569">drages<!--kæmpe.--></seg> med Døden; de gik ei forbi; nei, de holdt sig til den, for at rane, hvad Røverne ei kunde finde eller give sig Tid til at tage, og er det ikke <seg type="com" n="com570">vist<!--klart, sikkert.--></seg>, at hvis de troede, der var Guld i dens Indvolde, vilde de <pb type="edition" n="39" ed="VU"/>kappes om at give den sit Banesaar? Er det ikke sandt at istedenfor at opoffre, have<!--har.--> Tusinder stræbt at berige sig, mange Rige stræbt at vorde rigere paa Statens Bekostning? Er det ikke sandt, at vor Konge ved en <seg type="com" n="com572"><!--institution, hentydning til Rigsbanken, oprettet 5. januar 1813. - tjekkes!?-->Indretning</seg>, hvis <seg type="com" n="com573">Anlæg<!--påbegyndelse, grundlæggelse.--></seg> røbe den omhyggeligste Eftertanke, hvis Udførelse vidner om en Retfærdighed og Ømhed, der skal hædre, <rs type="myth" key="myth115">Skjoldungen</rs> i Hans Grav, om saa Statens Lig <seg type="com" n="com574">jordes<!--her: begraves.--></seg> ved Hans Side, at Han ved en saadan har stræbt at læge Bylden, at afvende Faren, at Han har bedet, hvor Han kunde befale, formanet, hvor Han kunde true, viist ved Opoffrelser, at Han har Lyst til at være Statens uegennyttige<!-- u'et har i kollationseksemplar 1 har fået meget sværte og kan fejltages for et n--> Sjæl; men hvad har det <seg type="com" n="com575">frugtet<!--hjulpet.--></seg>? <pb type="text" facs="1813_210_fax048.jpg" ed="A" n="46"/>Har Man ikke hørt Tusinder klynke over, at de skulde betale deres Giæld, betale hvad de laante, at de ei fik Tid til at bedrage deres Brødre? Har Man ikke seet vrantne Ansigter i Tusindtal, fordi Kongen paabød <pb type="edition" n="725" ed="US"/>en Opoffrelse, der, naar den itide var blevet tilbudt, kunde afhjulpet Statens <seg type="com" n="com576">Trang<!--nød.--></seg>, en Opoffrelse, der ei engang er saa stor, som den <hi rend="spaced"><placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Adel</hi> <seg type="com" n="com577">godvillig<!--velvilligt, frivilligt?--></seg> gjorde under <persName key="pe1663">Tredie Christian</persName>, ja seer det ikke ud, som om de Alle af Harme havde sammensvoret sig til Hevn, svoret, at Opoffrelsen, naar den ei kunde undgaaes, dog skulde blive Staten unyttig? maa Man ikke harmefuld see, at Statens <seg type="com" n="com578">Haandskrifter<!--?--></seg> efter den <seg type="com" n="com579">stillede<!--?--></seg> <seg type="com" n="com580">Borgen<!--garant/garanti? eller noget helt andet?--></seg> <seg type="com" n="com581">agtes<!--anses som.--></seg> <seg type="com" n="com582">end<!--endnu, endog.--></seg> mindre gyldige, end <seg type="com" n="com583">forhen<!--førhen.--></seg>? Har vi mere Vidnesbyrd behov om, hvorledes nederdrægtig Egennytte har omspændt os, hvor udslukket Fædrelandskiærlighed er i vort Bryst, hvorledes Hjertet er blevet koldt og haardt, som Malmet mod hvilket det banker? Ja, visselig, <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com584">kold er Kiærlighed vorden<!--ordsprog/citat??--></seg>,</hi> det er saa <seg type="com" n="com585">aabenbart<!--åbenlyst.--></seg>, at den, som <seg type="com" n="com586">nægter<!--benægter.--></seg> det, ret vel veed, han kun dermed vil forsvare sin egen Kulde, høitravende Ord om Kiærlighed til Næste og <seg type="com" n="com587"><!--dvs. fædreland.-->Fædreneland</seg>, ja af dem har vi nok, kan Stat og Brødre nøies med dem, da maa de føre et kongeligt Liv; men, <pb type="text" facs="1813_210_fax049.jpg" ed="A" n="47"/>Børnlille! <seg type="com" n="com588">saa<!--således.--></seg> siger Han, som vidste hvad Kiærlighed var, <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible22" key="1 Joh 3,18" rend="quote"/><seg type="com" n="com589">lader<!--lad (gl. imperativ pluralis).--></seg> os ei elske med Ord eller <seg type="com" n="com590">Tunge<!--tale.--></seg>, men med <hi rend="spaced">Gjerning og Sandhed!</hi><rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible22" key="1 Joh 3,18" rend="quote"/> <seg type="com" n="com591">Paa Frugten skal Træerne kjendes<!--ORDSPROG?--></seg>, og et godt Træ kan ei bære raadne Frugter, men ligesaa <seg type="com" n="com592">vist<!--klart, sikkert.--></seg> er det ogsaa, at et raaddent Træ kan ei bære god Frugt, og hvordan skulde da Kiærlighed <seg type="com" n="com593">opvoxe<!--dvs. opvokse.--></seg> af Vantroens Rod, hvordan skulde der <seg type="com" n="com594">voxe<!--dvs. vokse.--></seg> Vindruer paa Torne og Figen paa Tidsel, hvordan skulde den, der kun troer paa sig selv, tænke paa andet end sin egen Nytte?</p>
<p rend="firstIndent">Dog, behøvedes der endnu, foruden <seg type="com" n="com595">Nidskheden<!--misundeligheden.--></seg> og Graadigheden mod Stat og Næste, <seg type="com" n="com596">end<!--endnu.--></seg> Vidnesbyrd om vort <seg type="com" n="com597">egenkiærlige<!--selviske, egoistiske.--></seg>, ukiærlige, <pb type="edition" n="40" ed="VU"/>egennyttige Sindelag, da er det <seg type="com" n="com598">Skriget<!--de højrøstede protester.--></seg> mod Jøderne: <seg type="com" n="com599">et Skrig<!--en højrøstet protest.--></seg>, der aldrig opstod, <seg type="com" n="com600">uden<!--undtagen, bortset fra, medmindre, hvis ikke?--></seg> naar Man var i Sind, hvad Man beskylder Jøderne for. Jeg vil <seg type="com" n="com601">vist<!--bestemt.--></seg> ikke forsvare den <seg type="com" n="com602">Kræmmeraand<!--??--></seg>, der har besat dette ulykkelige Folk; det kan ikke nægtes, at mangfoldige iblandt dem drives af den lumpneste Egennytte, at selv de Bedre maa have<!--har.--> ondt ved at betragte sig som <seg type="com" n="com604">Lemmer<!--medlemmer/legemsdele.--></seg> paa et Statslegeme, de hverken ved Herkomst, Tro eller Sprog synes knyttede til. Saare uenig har jeg altid været med dem, som vilde indlemme dem i <seg type="com" n="com605">Borgersamfundet<!--det politiske samfund.--></seg>, saalænge de ei indlemme sig selv i <pb type="text" facs="1813_210_fax050.jpg" ed="A" n="48"/>Menigheden, men desuagtet kan jeg kun med yderste Mishag høre den ligesaa ukiærlige som bagvendte Tale, Man længe om dette Folk har ført i <seg type="com" n="com606">Husene<!--hjemmene.--></seg> og nu fører paa <seg type="com" n="com607">Prent<!--på tryk; i aviserne, i pressen.--></seg>; den stadfæster ogsaa, hvad der er ligefrem vist, at vor <seg type="com" n="com608">Old<!--tid, tidsalder?.--></seg> kun er tolerant i hvad den anseer for Smaating, i de Ting, der angaae Gud og Menneskenes <seg type="com" n="com609">Salighed<!--frelse--></seg>, og selv her er den kun tolerant <seg type="com" n="com610"><!--over for.--><!--Belæg for præposition 'med', ODS intolerant 1. Begtrup retter med-mod -->med</seg> sig selv, <seg type="com" n="com611"><!--over for.-->mod</seg> Vantroen, ingenlunde <seg type="com" n="com612"><!--over for.-->med</seg> Troen, men i de Ting, den sætter nogen Pris <pb type="edition" n="726" ed="US"/>paa, saasom i Henseende til Penge og Penges <seg type="com" n="com613">Værd<!--værdi.--></seg>, er den saa intolerant som muligt, thi Folk kan hverken taale selv at miste Noget, eller at see Andre have Noget; Alt, hvad de ikke selv har, <seg type="com" n="com614">tykkes<!--synes.--></seg> dem at være i slette Hænder. Derfor bagtales den Rige, derfor <seg type="com" n="com615">udsues<!--dvs. udsuges, udbyttes.--></seg> den Fattige, derfor vil Man Intet give Staten, <seg type="com" n="com616">uden<!--undtagen (hvis?)--></seg> det skulde være Jødernes Penge, siden Man ei selv kan faae dem, siden Jøderne ere for kloge til at lade sig dem frasnyde. Det er ikke nyt at give Jøderne Skyld for alt Ondt, thi det er gammelt, at giøre sig selv reen og skyde Skylden paa Andre, det er ikke nyt, under daarlige Paaskud, at forhaane og udplyndre det arme Folk; vel i hvert europæisk Land har der siden <persName key="pe45">Christi</persName> Tid været en <hi rend="spaced">uchristelig</hi> Tid, da Man bar sig saaledes <pb type="text" facs="1813_210_fax051.jpg" ed="A" n="49"/>ad, men at det kun og i en saadan er skeet, vidner <seg type="com" n="com618">Krøniken<!--historien, overleveringen.--></seg>. Allerede dette skulde vække vor Opmærksomhed og <seg type="com" n="com619"><!--dvs. blusel.-->Blussel</seg>, og ved lidt nøiere Eftertanke indsee vi let, at det <seg type="com" n="com620">saa<!--således.--></seg> maa være. Kun i en saadan lægger Man saadan Vægt paa Penge, at Man for deres Skyld vil <seg type="com" n="com621">støde i Basune<!--blæse til kamp.--></seg>, kun i en saadan faae Jøder Leilighed til at berige sig, <hi rend="spaced">derved</hi> at hver kun søger den største øiebliklige Fordeel, <hi rend="spaced">derved</hi> at mange Fattige, <seg type="com" n="com622">formedelst<!--på grund af.--></seg> de Riges Ubarmhjertighed, falde i deres Hænder, <hi rend="spaced">derved</hi> at <seg type="com" n="com623">Overdaadighed<!--hovmod, ødselhed.--></seg> og Vellyst driver Mange til dem; i en saadan Tid maa de blive rige, fordi de ere de bedste <seg type="com" n="com624">Regnemestre<!--personer der er bedst til at regne.--></seg>, nøies med den mindste øiebliklige Fordeel, ere de <seg type="com" n="com625">tarveligste<!--mest beskedne.--></seg> og flittigste. Hvad der er Nyt, er kun at deres <seg type="com" n="com626">Fordærvelse<!--fortabelse?--></seg> udledes af deres Fædres Gudsfrygt, af Troen <pb type="edition" n="41" ed="VU"/>paa de Skrifter, som ogsaa ere de Christne en Helligdom, fra <persName key="pe730">Moses</persName>, og altsaa, om <persName key="pe45">Jesus</persName> sagde Sandhed, fra Gud selv. Dette kan nu vist nok ikke forundre den, som kjender vor Tids Oplysning, som veed, den bestaaer i at giøre Gud til den eneste Synder, at udlede al Synd af det Legems oprindelige Vilkaar, hvormed Gud skabte Mennesket, og af Tro paa Guds Ord, som <seg type="com" n="com627">heder<!--dvs. hedder.--></seg> <pb type="text" facs="1813_210_fax052.jpg" ed="A" n="50"/>Overtro; men det er dog noget Nyt, forsaavidt det er Nyt, som sjelden skeer, thi ellers veed Man jo vel, at de forvorpne <seg type="com" n="com628">Manichæer<!--tilhængere af manikæismen (en gnostisk, strengt dualsitisk religion, se lex).--></seg> talte om det gamle Testamente, om Jødeguden, Verdens Skaber, den <persName key="pe636">Abrahams</persName>, <persName key="pe1497">Isaks</persName> og <persName key="pe305">Jakobs</persName> Gud, fra Hvem <persName key="pe45">Jesus</persName> kom, og til Hvem Han gik, om de hellige Propheters Gud, i hvilke <persName key="pe45">Christi</persName> Aand, efter <persName key="pe306">Peders</persName> Vidnesbyrd<!--Petersbrevet? -->, var, og talede om <persName key="pe45">Christo</persName>, de talte, siger jeg, om disse Ting, omtrent som vor Tids Oplyste. Denne Maade, at angribe Jøderne i deres hellige Bøger, er da et Beviis mere paa, hvor uchristelig Tidens <seg type="com" n="com629">Boglærde<!--især i betydningen: teologisk uddannede.--></seg> tør tænke og tale, men harmeligt og latterligt er det, naar disse endnu kalde sig Christne, og paa dette Navn, som de <seg type="com" n="com630">tage forfængelig<!--.--></seg>, <seg type="com" n="com632">grunde<!--gør krav på? el. bygger på??--></seg> <pb type="edition" n="727" ed="US"/>deres Adelskab, thi det er, i vor adelfiendske Tid, en <seg type="com" n="com633">Ahnestolthed<!--stolthed over sine forfædre.--></seg>, der er den latterligste muligt, thi selv Fædrenes <seg type="com" n="com634">Skjoldemærke<!--symbolsk om adelskab.--></seg> have<!--har.--> vi jo <seg type="com" n="com636">kastet<!--forkastet.--></seg>. Her er ikke Rum til at undersøge, hvorledes en Stat af Christne bør ansee og behandle Jøderne, men det behøves ei heller, thi den Stat er ikke til; men bemærke maa jeg, at de, der selv aldrig tee sig, som <seg type="com" n="com637">Lemmer<!--?--></seg> af Staten, uden naar den skiænker Noget, ere høist ubeføiede til at anklage Jøderne, fordi de ei heller tee sig som Statens <seg type="com" n="com637">Lemmer<!--?--></seg>; bemærke maa jeg, at <pb type="text" facs="1813_210_fax053.jpg" ed="A" n="51"/>den gudfrygtige Jøde ligesaalidt kan bedrage eller forurette Nogen, som Nogen kan det, i hvem Gud <seg type="com" n="com639">raader<!--?--></seg>, ja at det jo udtrykkelig er ham befalet, at bede for det Folk, hos hvem han er i <seg type="com" n="com1006">Udlændighed<!--som en udlænding, fremmed.--></seg>, som skrevet staaer: <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible23" key="Jer 29,7" rend="reference"/>(Jer. 29) <seg type="com" n="com640">søger<!--søg (imperativ...)--></seg> Stadens Fred, til hvilken jeg lod eder bortføre, og <seg type="com" n="com641">beder<!--bed (imperativ pluralis).--></seg> for den til Herren, thi naar den <seg type="com" n="com642">haver<!--har.--></seg> Fred, have<!--har.--> I <seg type="com" n="com1006">og<!--også.--></seg> Fred!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible23" key="Jer 29,7" rend="reference"/> Jeg maa bemærke, at de Jøder, som drives af Egennytte, netop have<!--har.--> samme Tro, som de Fleste i Landet, tro kun i Hjertet paa sig selv og Verden, og den hele Forskjel er, at de bedre forstaa at bedrage, og at endel af dem endnu blues ved at bedrage hinanden, og søge et Paaskud for at neddæmpe Samvittighedens <seg type="com" n="com645">Straffetale<!--irettesættende udsagn.--></seg>, søge, ved at iagttage den udvortes Gudstjeneste, at indbilde sig, de endnu ere gudfrygtige. Frit kan man da paastaa, at der hos Jøderne i det Hele er mindre Ugudelighed, mere Følelse af Samvittighed, ligesom der er mere udvortes <seg type="com" n="com646">Tugt<!--dyd, sømmelighed?--></seg>, end hos de Forsamlinger, der nu kaldes Christne, og at dersom, da Jøderne <pb type="edition" n="42" ed="VU"/>bleve som disse, bleve de værre end de ere; eller mener Man, at naar Jøderne bleve døbte, bortkastede Ærbødigheden for <persName key="pe730">Moses</persName> og Propheterne, tilligemed deres gudstjenstlige Skikke, <pb type="text" facs="1813_210_fax054.jpg" ed="A" n="52"/>bleve ligesaa vantro Agerdyrkere, Haandværkere, Kiøbmænd og Embedsmænd, som de saakaldte oplyste Christne: de da skulde blive mindre egennyttige, mindre hjelpe til at udsuge og udmarve Staten? Jeg maa spørge hver alvorlig Mand, om han virkelig mener, vort Pengevæsen vilde blive bedre, hvis Man fordrev alle Jøder, eller om der dog ikke ere Folk i Tusindtal, som vilde, uden mindste <seg type="com" n="com647">Betænkning<!--overvejelse.--></seg>, søge <seg type="com" n="com648">Vinding<!--gevinst.--></seg> paa samme Maade, som de, og faae den, naar Mesterne i Haandværket <seg type="com" n="com649">vare<!--var (gl. præteritum pluralis).--></seg> borte? Og blev det da bedre, er det ikke langt harmeligere, naar Staten besviges og undergraves af dem, der kalde sig dens Børn, langt harmeligere og skammeligere, naar de, som kalde sig Christne og Brødre, som have<!--har.--> Herkomst, Tungemaal og <seg type="com" n="com651">indvortes<!--indre.--></seg> Vilkaar tilfælleds, bedrage og opæde hinanden, end naar Saadant skeer af Fremmede? Var ikke <hi rend="spaced">christne Jøder</hi> i Folkets Mund <seg type="com" n="com652">alt<!--allerede.--></seg> længe Udtrykket for de <pb type="edition" n="728" ed="US"/>nederdrægtigste og ubarmhjertigste Skabninger i <seg type="com" n="com653">Menneskelignelse<!--menneskeskikkelse.--></seg>, og er ikke deres Tal Legio? Endelig maa jeg bemærke, at gudfrygtige Jøder med al Ret kalde os <seg type="com" n="com655">Gojim<!--hebr. for ikke-jøde, hedning; kristen.--></seg>, Hedninger, thi det ere vi; kun skulde de kalde deres Landsmænd ligesaa, thi de fleste, næsten alle de rige og fornemme Jøder ere Hedninger; Synagogen ligger <pb type="text" facs="1813_210_fax055.jpg" ed="A" n="53"/>i Grus ved Siden af Kirken, Jøderne omskiæres ligesom vi døbes, efter gammel Skik og Brug, og var det ikke Krigstjenesten og de bekvemme <seg type="com" n="com656">rabbinske Sætninger<!--mosaiske love, jødiske forskrifter.--></seg>, seer man slet ikke hvad der skulde afholde de fleste saakaldte Jøder fra at lade sig kalde Christne. Udentvivl vil ogsaa snart, til de Oplystes store Jubel, en heel <seg type="com" n="com657">Mængde<!--masse.--></seg> <seg type="com" n="com658">afsige<!--frasige sig.--></seg> <seg type="com" n="com659">Jødedommet<!--dvs. jødedommen.--></seg> og blive christne Jøder, ligesom vi, men <seg type="com" n="com660">vist<!--bestemt.--></seg> vil der blive en <seg type="com" n="com661">Levning<!--rest.--></seg> tilovers af rette Jøder, som <seg type="com" n="com662">vogte paa<!--retter sig efter.--></seg> Lov og Sabbather og <seg type="com" n="com663">vare paa<!--tager sig i agt for.--></seg> Jehovahs Forjættelser, og Han skal da nok engang nøde Folkene til at bekiende, at er Han Jødegud, da er det ikke, fordi Han jo hersker over alle Folkene fra Solens Opgang til dens Nedgang, da er det kun, fordi Jøderne ere Hans udvalgte Folk; fordi de vel ere Fiender efter Evangelium, men elskelige efter Udvælgelsen for Fædrenes Skyld; thi de Naadegaver og det Guds Kald ere ufortrydelige. <rs type="bible" key="Rom 11" rend="normForm">Rom. 11.</rs> Vel maa de klage med Propheten: <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible50" key="Rom 11" rend="reference"/>&#x201C;Du sælger dit Folk, <hi rend="spaced">du gjør os til et Ordsprog blandt Hedningene, saa man ryster Hovedet blandt Folkene,</hi> min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og mit Ansigts Skam <seg type="com" n="com664">haver<!--har.--></seg> skjult <pb type="edition" n="43" ed="VU"/>mig&#x201D;<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible50" key="Rom 11" rend="reference"/>; men naar de sanddru kan blive ved: <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible60" key="Rom 11" rend="reference"/>&#x201C;Alt dette er kommet over os, dog have<!--har.--> vi ikke glemt Dig og <pb type="text" facs="1813_210_fax056.jpg" ed="A" n="54"/>ikke handlet <seg type="com" n="com666">falskeligen<!--falsk.--></seg> mod Din Pagt&#x201D;<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible60" key="Rom 11" rend="reference"/><note type="footnote"><p rend="noIndent"><rs type="bible" n="bible70" key="Rom 11" rend="reference"><!-- EKH rettes! -->Ps. 44.</rs></p></note>, da skal den <persName key="pe45">Messias</persName>, paa hvem de stole, visselig udfrie dem af Dødens Skygges Land, og paa Jorden skal Jehovahs Herlighed boe hos dem i de sidste Dage, thi de ere Herrens Folk, <placeName key="fak458">Israel</placeName> ere Hans Præster. Ja, i de sidste Dage skal Herrens Huses Bjerg være beredt oven paa Bjergene, ophøies over Høiene, og alle Hedninge skulle løbe dertil, og mange Folk skulle gaa og sige: <seg type="com" n="com667">kommer<!--kom (gl. imperativ pluralis).--></seg> og <seg type="com" n="com668">lader<!--lad (gl. imperativ pluralis).--></seg> os opgaa til Jehovahs Bjerg, til <persName key="pe305">Jakobs</persName> Guds Hus, at Han maa lære os om sine Veie, at vi maa vandre paa Hans Stier, thi af <placeName key="his581">Zion</placeName> skal <seg type="com" n="com669">udgaae<!--udsendes.--></seg> en Lov, og Jehovahs Ord af <placeName key="fak10">Jerusalem</placeName><note type="footnote"><p rend="noIndent"><rs type="bible" n="bible80" key="Es 2" rend="reference">Es. 2</rs>.</p></note>. Visseligen er det skeet efter Prophetens Tale, men det skal dog <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com670">fuldkommes<!--opfyldes, fuldbyrdes.--></seg></hi> i de sidste Dage, naar Herren har renset sit Folk, og skinnet i <placeName key="fak458">Israels</placeName> Hjerte, saa han oplyses til at erkjende Guddomsklarheden i <persName key="pe45">Jesu Christi</persName> Guds Billedes Aasyn.</p>
<p rend="firstIndent">Danske og Nordmænd! <seg type="com" n="com671">indbilder<!--indbild (gl. imperativ pluralis).--></seg> Eder da ikke, at det er <pb type="edition" n="729" ed="US"/>Fremmedes Vaaben eller Rænker, vi have at frygte, som volde vor Nød og true vort <seg type="com" n="com673"><!--dvs. fædreland.-->Fædreneland</seg> med Skiændsel og Undergang; nei, det er os selv, det er vor Vantro vi have<!--har.--> at frygte, det er den, som vil ødelægge <pb type="text" facs="1813_210_fax057.jpg" ed="A" n="55"/>os. Vil vi ikke gaae i aaben <seg type="com" n="com675">Feide<!--krig.--></seg> med dem, da ere vi <seg type="com" n="com676">forlorne<!--fortabte.--></seg>, thi da maa Egennytten være vor Herre, daglig maa dens Herredømme <seg type="com" n="com677">voxe<!--vokse.--></seg>, dens Skiændsel aabenbares, og Staten <seg type="com" n="com678">alt<!--forstærkende fyldord?--></seg> mere opløses, <seg type="com" n="com679">saavist<!--lige så sikkert?--></seg> som det er umuligt at <seg type="com" n="com680">agte<!--regne, anse?--></seg> verdsligt <seg type="com" n="com681">Gods<!--materielle værdier.--></seg> ringe, naar Man ei stoler paa Herren i Himlen, taalmodig at bære Armod, naar Man ei har det evige Livs <seg type="com" n="com682">visse<!--sikre.--></seg> Haab, uegennyttig at elske Næste og <seg type="com" n="com683"><!--dvs. fædreland.-->Fædreneland</seg>, naar Man ei elsker Gud, umuligt at elske Ham, uden at tro paa Hans Kiærlighed i <persName key="pe45">Christo Jesu</persName> vor Frelser, uden at have <seg type="com" n="com684">Samfund<!--menighed, religiøst fællesskab.--></seg> med Ham ved den Aand, Han skiænker sine Troende. Egennytten selv skal ødelægge os, og hvad vi ikke undte Stat eller Næste skal bortrøves fra os med Ilden og Sværdet. Herrens blodige Ris er udstrakt over Landene, og mene vi <seg type="com" n="com685">daarlig<!--tåbeligt?--></seg>, det ikke kan naae over Beltet og Klippen, da vee os! da er det nær. Vi see det, hvor de <seg type="com" n="com686">trænges<!--besværes--></seg> og fortvivle og <seg type="com" n="com687">undergaae<!--går under.--></seg> de talrige Skarer paa <seg type="com" n="com688">Val<!--slagmarken.--></seg> og paa <seg type="com" n="com689">Straa<!--sygelejet (i modsætning til i kamp).--></seg>, og høit raaber Herren: dersom I ikke omvende eder, skal I alle saaledes omkomme! Dog, jeg veed det jo vel, vil I ikke bekymres alvorligen for Eders Sjæle, for eders evige Velfærd, da er al Tale forgiæves, da tro I den <pb type="edition" n="44" ed="VU"/>ikke, og hvad var det nyttigt, om I ogsaa paa Skrømt omvendte Eder til Ham, som kiender Hjertets, de lønligste Ting, om I, af <seg type="com" n="com691">Banghed<!--frygt, angst.--></seg> for <seg type="com" n="com692">timelig<!--som vedrører den jordiske tilværelse (i modsætning til det evige).--></seg> Straf, <seg type="com" n="com693">lode<!--dvs. lod.--></seg> den grove <seg type="com" n="com694">Uteerlighed<!--umoralskhed, upassende handling.--></seg> fare, søgte at dele eders Hjerte mellem Herren og Mammon? Herren vilde jo sige, som fordum ved <persName key="pe1279">Elias</persName>, <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible24" key="1 Kong 18,21" rend="reference"/>vi <seg type="com" n="com695">halte<!--vakler.--></seg> I <seg type="com" n="com696">saa<!--således.--></seg> til begge Sider? er <seg type="com" n="com697">Baal<!--hebr. Ba'al, egl. Herre, kaldes også Hadad, kana'anæisk frugtbarhedsgud, i det gamle testamente kritisres dyrkelsen af Ba'al som et frafald fra skaberguden.--></seg> eders Gud, da <seg type="com" n="com698">følger<!--følg (gl. imperativ pluralis).--></seg> <pb type="text" facs="1813_210_fax058.jpg" ed="A" n="56"/>ham; men er Jehovah det, da <seg type="com" n="com698">følger<!--følg (gl. imperativ pluralis).--></seg> Ham<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible24" key="1 Kong 18,21" rend="reference"/>, og <seg type="com" n="com700">ligevist<!--lige så sikkert.--></seg> blev det, at kun de <hi rend="spaced">Rene af Hjertet</hi> skal see Gud. <hi rend="spaced">Hvad kan det dog hjelpe et Menneske, om han <seg type="com" n="com701">og<!--?--></seg> vinder al Verden, naar han maa tage Skade paa Sjælen, tabe sig selv?</hi> O, give dog Gud, at disse guddommelige, soleklare Sandheds Ord dog maatte falde os paa Hjerte, ringe for vore Øren aarle og silde, da skulde vi omvende os til Herren af vort ganske Hjerte og os paa Hannem allene forlade, da <seg type="com" n="com702">vare<!--var (gl. præteritum pluralis).--></seg> vi frelste! Ei er det saa at forstaa, at vi da ingen <seg type="com" n="com703">Trængsel<!--nød.--></seg> skal lide; thi den er nødvendig, og visselig, vi have syndet med vore Forfædre, vi have mishandlet og <seg type="com" n="com706">havt<!--opført.--></seg> os ugudelig, Tugtelsen maa komme for at ydmyge og rense og opvarme os, men da skal Herren ikke straffe os i Vrede eller tugte os i sin Nidkiærhed, faderlig skulle vi revses, som vore Fædre, mange onde Ting kan vederfares os, men Herren skal <seg type="com" n="com708">frie<!--befri.--></seg> os <pb type="edition" n="730" ed="US"/>af dem alle, og med Tillid til Ham, med det evige Livs salige Vished og <seg type="com" n="com709">Samfund<!--fællesskab, forening.--></seg> i Hiertet skal vi hjelpe hinanden frimodig og kraftig at bære vort Kors. Om da end Konger og Keisere med mylrende Hære <seg type="com" n="com710">anfaldt<!--angreb.--></seg> os, de skal dog beskjæmmes paa det Sidste og mærke det er Ondt at <seg type="com" n="com711">drages om Reeb<!--strides; prøve kræfter.--></seg> med den Stærke, at <seg type="com" n="com712">drages<!--stride, kæmpe, slås.--></seg> med <seg type="com" n="com713">Hærskarernes Gud, med Herren Zebaoth<!--i det gamle testamente er 'Herre Zebaoth', også kaldet 'hærskarers Herre', et tilnavn til Gud i hans egenskab af kriger og konge.--></seg> om Hans Arv. Hvordan det gaaer, skal <placeName key="poet1671">Tvillingrigets</placeName> Mænd blive ved at udgjøre et Folk, at være <seg type="com" n="com714">Lemmer<!--medlemmer, legemsdele.--></seg> paa et Legeme, hvori Sjælen andægtig og viis skal røre sig <seg type="com" n="com715">kraftig<!--kraftfuldt.--></seg> ved Ham, hvis Kraft <seg type="com" n="com716">fuldkommes<!--udtrykkes?--></seg> i Skrøbelighed. Lad da kun Sven<pb type="text" facs="1813_210_fax059.jpg" ed="A" n="57"/>skeren true, men før han har udjævnet <placeName key="fak568">Kjølen</placeName>, skal han ei mægte derover at drage til sig <placeName key="fak518">Trondelagen</placeName><!--stedbasen har denne variant, uden o--> og <placeName key="his461">Halogaland</placeName>, thi stærk er <placeName key="fak307">Dovres</placeName> Rod, som <seg type="com" n="com717">ganger<!--går (gl. præsens singularis).--></seg> mod <placeName key="fak00">Syden</placeName> og <placeName key="fak24">Norden</placeName>, og stærkere er Han, som plantede Bjerget, og som i de forbigangne Tider gjorde alle <persName key="pe1548">Achitophels</persName> <seg type="com" n="com718">Raad<!--planer; beslutninger?--></seg> til <seg type="com" n="com719">Daarlighed<!--tåbelighed.--></seg>. Herom vil jeg, <seg type="com" n="com720">til Slutning<!--til sidst.--></seg>, minde dig, <seg type="com" n="com721"><!--dvs. fædreland.-->Fædreneland</seg>! med Vers af det Kvad, der lagdes mig i Mund om Kirken i <placeName key="fak22">Roskild</placeName>, om <rs type="bible" key="Es 35,7" rend="eg">Rosenkilden i Nord, som Herren lod vælde og sprudle i Ørken</rs>, medens Aarhundreder løb, det eneste, som kan igien vederkvæge det Tørre, befrugte det Golde, gienføde Egen i Skov og Blomsten i Enge, gienføde Sjælen til det evige Liv.</p>
<p rend="firstIndent"><pb type="edition" n="45" ed="VU"/>Efter at have hørt over <persName key="pe1666">Niels Hemmings</persName> Grav <hi rend="spaced">hvad</hi> det var som i <persName key="pe1663">Tredie Christians</persName> Dage gjenfødte <placeName key="fak24">Norden</placeName>, ja</p>
<lg n="1">
<l rend="thirdIndent">hvad Kilden heed,</l>
<l>Som igjen har Sneen smeltet,</l>
<l>Som det gjennemfrosne <placeName key="fak24">Nord</placeName></l>
<l>Har saa underlig <seg type="com" n="com722">ombeltet<!--omgivet.--></seg></l>
<l>Med en <seg type="com" n="com723">faver<!--dvs. fager, smuk.--></seg> <seg type="com" n="com724">Rosengjord<!--rosenbælte (symbol på kærlighed?).--></seg>;</l>
</lg>
<p rend="firstIndent">da <seg type="com" n="com725">heder<!--dvs. hedder.--></seg> det:</p>
<lg n="2">
<l>Hvis der kun en Ridder laae,</l>
<l>Som var med ved <placeName key="fak476">Svarteraa</placeName>;</l>
<l>Som beskued Manddomsværket,</l>
<l>Drevet under <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com726">Drengemærket<!--drengefanen; henvisning til rytterne under den såkaldte 'drengefane' ved slaget ved Svarteå (se 1814_222 com 580, s. 55).--></seg>;</hi><note type="footnote"><p rend="noIndent">Det var Rytterne under den saa kaldte <seg type="com" n="com727">Drengefane<!--henvisning til rytterne under den såkaldte 'drengefane' ved slaget ved Svarteå (se 1814_222 com 580, s. 55) COM HER??.--></seg>, som gjorde Udslaget paa den hede Dag paa <placeName key="fak00">Falkenberg Hede</placeName> ved <placeName key="fak476">Svarteraa</placeName>.</p></note></l>
<l>Han da <seg type="com" n="com728">vist<!--bestemt.--></seg> til Rosens Ære</l>
<l>Samme <seg type="com" n="com729">Vidne<!--vidnesbyrd.--></seg> skulde bære.</l>
<l><persName key="pe1445">Daniel</persName>! hvis det er sandt,</l>
<l>At ved Rosens Kraft du vandt,</l>
<l>Kunde derom du da ikke</l>
<l><pb type="edition" n="731" ed="US"/>Bud til Rosengraven skikke?</l>
<l><pb type="text" facs="1813_210_fax060.jpg" ed="A" n="58"/>Du ei kunde det, men Gud,</l>
<l><persName key="pe5715">Valkendorf</persName> er Seiersbud.</l>
<l><seg type="com" n="com731">Brudte<!--standsede?.--></seg> <persName key="pe00"><!--tjek pe-kode-->Axel</persName>, med dit Blod</l>
<l><persName key="pe1666">Hemmings</persName> <seg type="com" n="com732">Brev<!--??.--></seg> du har beseiglet,</l>
<l>Selv du saae i <seg type="com" n="com733">Bølgespeilet<!--vandspejlet.--></seg>,</l>
<l>At det var af <seg type="com" n="com734">Rosenrod<!--.--></seg>.</l>
<l>Laurbærgrenen grøn og bold,</l>
<l>Groed paa den Hede gold;</l>
<l>Nei, at det var <seg type="com" n="com735">Rosenkrandse<!--dvs. kranse af roser.--></seg>,</l>
<l>Der sig <seg type="com" n="com736">vandt<!--snoede, viklede.--></seg> om <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Landse.</l>
<l><persName key="pe00">Norbye</persName>, <persName key="pe00">Urne</persName>, <persName key="pe00">Skeel</persName> og <persName key="pe00">Lunge</persName>,</l>
<l><persName key="pe00">Skinkel</persName>, <persName key="pe4204">Kaas</persName> og <persName key="pe00">Munk</persName> og <persName key="pe00">Falk</persName>,</l>
<l><persName key="pe00">Myre</persName>, om de havde <seg type="com" n="com737">Tunge<!--stemme; sprog; tale?--></seg>,</l>
<l><persName key="pe00">Rosensparre</persName>, <persName key="pe00">Rosengaard</persName></l>
<l>Med de dybe Ulivssaar,</l>
<l>Skulde og med dig istemme,</l>
<l>Hvad vi først har lært at glemme,</l>
<l>Da ei meer vi det forstod:</l>
<l>Tro og Bøn og Heltemod</l>
<l>Ere Sødskende saa kiære,</l>
<l>Sammen vil de altid være,</l>
<l>Døer den ene, snart de andre</l>
<l>Efter den i Graven vandre.</l>
</lg>
<p rend="firstIndent">Saa <seg type="com" n="com738">heder<!--dvs. hedder.--></seg> det til <persName key="pe231">Fjerde Christian</persName>, ved hvem Gud <seg type="com" n="com739">i<!--på.--></seg> saa mange Maader lod sin Omhu for <placeName key="fak24">Norden</placeName> kjende:</p>
<lg n="3">
<l>Hvor er vel din Bautasteen?</l>
<l>Er det dig, du Borg saa prud,</l>
<l><pb type="edition" n="46" ed="VU"/>Hvor først Verdens Lys han saae,</l>
<l>Som han løftede med Gud,</l>
<l>Som <seg type="com" n="com740">mon<!--hjælpeverbum, der viser poetisk eller tilstræbt gammeldags stil.--></seg> <seg type="com" n="com741">end<!--endnu.--></seg> urokket staa,</l>
<l>Mens de mange <seg type="com" n="com742">stolte<!--storslåede.--></seg> <seg type="com" n="com743">Buer<!--loftsbuer.--></seg></l>
<l>Sank i Grus og Dynd og Luer?</l>
<l>Staaer den som en Stad paa Land?</l>
<l>Staaer den paa den vilde Strand,</l>
<l>Hvor med Øiet paa sin Kind,</l>
<l>Sværd i Haand og Gud i Sind,</l>
<l>Oldingen som <seg type="com" n="com744">Kiæmpe<!--helt, kriger.--></seg> stod,</l>
<l>Skrev sit <seg type="com" n="com745">Ligvers<!--mindedigt.--></seg> med sit Blod?</l>
<l>Staar den paa hin stille Sø,</l>
<l>Hvor paa liden <seg type="com" n="com747">Baadeø<!--??--></seg></l>
<l><pb type="text" facs="1813_210_fax061.jpg" ed="A" n="59"/><pb type="edition" n="732" ed="US"/>Han udrugede en Flaade</l>
<l>Til paa brede Hav at <seg type="com" n="com748">raade<!--styre, herske.--></seg>?</l>
<l>Nei, paa enkelt Sted dit Minde,</l>
<l><persName key="pe231">Christian</persName>, vi nok ei kan finde.</l>
<l>Som et Træ det maatte staae</l>
<l>Ved et helligt Kildevæld,</l>
<l>Og med sine Rødder naae,</l>
<l>Rundt til Rigets Grændseskjel;</l>
<l>Thi hvis du ei havde <seg type="com" n="com749">været<!--været til.--></seg>,</l>
<l>Havde Ulv og Orm fortæret,</l>
<l>Rødt paa Val og blaat i Grav</l>
<l><placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Lig for længe siden;</l>
<l><seg type="com" n="com750">Frist<!--.--></seg> <seg type="com" n="com751">og<!--.--></seg>, gid vi see med Tiden,</l>
<l>Frelse Gud ved dig os gav.</l>
<l><seg type="com" n="com752">Sjunkne<!--sammensunkne, faldne.--></seg> <seg type="com" n="com753">vare<!--var.--></seg> <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Volde,</l>
<l>Hullede dets <seg type="com" n="com754">Herreskjolde<!--SE COMDB!--></seg>,</l>
<l>Gamle <persName key="pe396">Arild</persName> maatte slænge</l>
<l>Dem <seg type="com" n="com755">tilhobe<!--tilhobe.--></seg> udi Hast,</l>
<l>Ei han <seg type="com" n="com756">mægted<!--dvs. mægtede, formåede.--></seg> dem at hænge</l>
<l>Sømmelig paa Knage fast;</l>
<l><persName key="pe820">Holger</persName> brugte al sin <seg type="com" n="com757"><!--kunst, kundskab, kunstfærdighed.-->Konst</seg>,</l>
<l>Til en <seg type="com" n="com758">Rosenkrands<!--dvs. krans af roser.--></seg> at binde,</l>
<l>Men det hartad var omsonst,</l>
<l>Han kun fandt en blaa Kiærminde;</l>
<l>Vel han fik en <seg type="com" n="com759">Rosenkrands<!--dvs. krans af roser.--></seg></l>
<l>Med i Grav, men det var hans.</l>
<l>Havde du ei Grændsen <seg type="com" n="com760">værget<!--forsvaret.--></seg></l>
<l>Med dit brede <seg type="com" n="com761">Kiæmpesværd<!--heltesværd.--></seg>,</l>
<l>Havde i din Kongebaad</l>
<l>Ei saa vel du Skibet bjerget,</l>
<l>Der det stod paa <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com762">blinde<!--.--></seg> Skiær,</hi></l>
<l>Havde du ei, midt i Daad,</l>
<l>Kunnet være <seg type="com" n="com763">Rigens<!--dvs. rigets.--></seg> <seg type="com" n="com764">Raad<!--.--></seg>;</l>
<l>Ak, da <seg type="com" n="com765">vist<!--sikkert.--></seg> den <hi rend="spaced">røde Løve,</hi></l>
<l>Som <seg type="com" n="com766">alt<!--allerede?.--></seg> da <hi rend="spaced">paa Springet</hi> stod,</l>
<l>Havde, uden <seg type="com" n="com767">saa<!--således.--></seg> at tøve,</l>
<l>Drukket <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> <hi rend="spaced">Hjerteblod</hi><note type="footnote"><p rend="noIndent">Se det svenske <seg type="com" n="com768">Vaaben<!--våbenskjold.--></seg>.</p></note>.</l>
</lg>

<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1813_210_fax062.jpg" ed="A" n="60"/><pb type="edition" n="47" ed="VU"/>Saa ender Talen til <persName key="pe231">Christian</persName> og vender sig til hans Søn:</p>
<lg n="4">
<l><seg type="com" n="com769">Blidelig<!--dvs. blidt.--></seg> skal <persName key="pe231">Christian</persName> blunde,</l>
<l>Gud tilgivet har hans <seg type="com" n="com770">Brøst<!--ufuldkommenhed; fejl.--></seg>,</l>
<l><pb type="edition" n="733" ed="US"/>Og, saasnart igjen det <seg type="com" n="com771">dages<!--viser sig, kommer til syne?.--></seg>,</l>
<l>Da skal og hans <seg type="com" n="com772">Støv<!--jordiske legeme.--></seg> <seg type="com" n="com773">opdrages<!--drages op, løftes frem.--></seg></l>
<l>Fra den mørke <seg type="com" n="com774">Kjelderstue<!--com?--></seg>,</l>
<l>Skinne under <seg type="com" n="com775">Chorets<!--dvs. koret; den del af kirken, hvor alteret står.--></seg> <seg type="com" n="com776">Bue<!--loftshvælving.--></seg>.</l>
<l>Lad saalænge kun i Fred,</l>
<l>Dybt i Kieldren <seg type="com" n="com777">Støvet<!--det jordiske legeme/de jordiske rester.--></seg> <seg type="com" n="com778">hvile<!--er begravet.--></seg>!</l>
<l>Styrte Kirkens <seg type="com" n="com779">Buer<!--loftshvælving.--></seg> ned,</l>
<l>Kan vemodig <seg type="com" n="com780">der det smile<!--der smile ad det.--></seg>,</l>
<l>Gjennem Aske, gjennem <seg type="com" n="com781">Grus<!--ruiner.--></seg></l>
<l><seg type="com" n="com782">Vist<!--bestemt.--></seg> det finder Herrens Hus.</l>
<l><hi rend="spaced">Gudsfrygt styrker Land og Rige,</hi></l>
<l>Det var <persName key="pe41">Christians</persName> <seg type="com" n="com783">Kongeord<!--valgsprog (Christian 4.s valgsprog var 'regna firmat pietas', lat. fromhed styrker rigerne).--></seg>,</l>
<l><seg type="com" n="com784">Støvet<!--her: mennesket; det jordiske liv.--></seg> <seg type="com" n="com785">størker<!--styrker.--></seg> den tillige,</l>
<l>Fører det til høie Chor;</l>
<l>Ja, den er et Arvegods,</l>
<l>Som ei Tyve kan bortliste,</l>
<l>Som ei Fjender kan udvriste,</l>
<l>Som til <seg type="com" n="com787">Størkelse<!--dvs. styrkelse.--></seg> og Roes</l>
<l>Kan i mange snese <seg type="com" n="com788">Led<!--slægtsled.--></seg></l>
<l>Gjennem <seg type="com" n="com789">Ætten<!--slægten.--></seg> vandre ned.</l>
<l><persName key="pe496">Fredrik</persName>! det maa du beseigle,</l>
<l>Til din Faders Krone var</l>
<l>Der vel Nok, som vilde beile,</l>
<l><persName key="pe00">Korfits</persName>, <persName key="pe00">Karl</persName> og <persName key="pe00"><!--Valdemar Christian, 1622 - 1656, søn af Christian 4. og Kirsten Munk, greve til Slesvig og Holsten-->Valdemar</persName></l>
<l>Beilede med Guld og Skjolde,</l>
<l>Og med Kløgt til <seg type="com" n="com790">væne<!--smukke, dejlige.--></seg> Brud,</l>
<l>Men din Faders Tro paa Gud</l>
<l>Lod de gjerne dig beholde.</l>
<l>Siig, hvad hjalp dem Guld og Kløgt?</l>
<l>Ja, hvad hjalp dem <seg type="com" n="com791">Herreskjolde<!--adelsskjolde; våbenmagt?--></seg>?</l>
<l>Kronen fulgte Herrens Frygt,</l>
<l>Begge Gud lod dig beholde;</l>
<l>Ja, med Svanefjer Han skrev</l>
<l>Dig et bedre <seg type="com" n="com792">Kongebrev<!--håndfæstning 1617/1648??--></seg></l>
<l>End de kloge Rigers <seg type="com" n="com793">Raade<!--beslutningstagere.--></seg></l>
<l><seg type="com" n="com794">Landsens<!--landets.--></seg> Folk til liden <seg type="com" n="com795">Baade<!--gavn.--></seg>,</l>
<l>Malede med <seg type="com" n="com796">Ulvehaar<!--henvisning til C. Ulfeldt (se 1814_222 com1029).--></seg>.</l>
<l><pb type="text" facs="1813_210_fax063.jpg" ed="A" n="61"/>Hedningskjalde digtet har:</l>
<l><rs type="myth" key="myth22">Gefion</rs> med Troldeplov</l>
<l>Pløiede, og Jernet skjar</l>
<l><placeName key="poet863">Sjølund</placeName> bort fra <placeName key="fak92">Sverrigs</placeName> Skov.</l>
<l><persName key="pe1271">Carl</persName> nu med Troldeplov</l>
<l><pb type="edition" n="734" ed="US"/>Pløiede i <placeName key="fak110">Øresund</placeName>;</l>
<l>Og fra gamle <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Skov</l>
<l>Skjar han løs en <seg type="com" n="com797">faver<!--dvs. fager, dejlig.--></seg> Lund;</l>
<l>Dog han ei trods Eed og Møie</l>
<l>Kunde <placeName key="poet863">Sjølund</placeName> til sig pløie.</l>
<l><pb type="edition" n="48" ed="VU"/>I den Lund der stod et Træ,</l>
<l>Dybt laa Rødderne saa brede,</l>
<l><seg type="com" n="com798">Kongefuglen<!--her: henvisning til Frederik 3., der under belejringen af København 1658-1660 skulle have udtalt, at han ville blive i byen og 'dø i sin rede'; jf. Job 29,18.--></seg> i dets Læ</l>
<l>Havde bygget sig en Rede,</l>
<l><persName key="pe1271">Gustav</persName> brugte <seg type="com" n="com799">Ild<!--bombardement med ildraketter.--></seg> og <seg type="com" n="com800">Staal<!--sværd, våben.--></seg>,</l>
<l>Huggede saa hvast forneden,</l>
<l>Vilde med sit Svovelbaal</l>
<l>Ryge Fuglen ud af Reden;</l>
<l><seg type="com" n="com802">Kongefuglen<!--her: henvisning til Frederik 3., der under belejringen af København 1658-1660 skulle have udtalt, at han ville blive i byen og 'dø i sin rede'; jf. Job 29,18.--></seg> frygted Gud,</l>
<l>Vilde ei af Reden ud,</l>
<l>Meente, det som <seg type="com" n="com803">fløtter<!--dvs. flytter.--></seg> Bjerge</l>
<l>Kunde <seg type="com" n="com804">og<!--også.--></seg> hans Rede værge.</l>
<l><persName key="pe1271">Gustav</persName> svor, at om den Rede</l>
<l><seg type="com" n="com805">Hængte<!--dvs. hang.--></seg> i en <seg type="com" n="com806">Stjernekjede<!--dvs. stjernekæde.--></seg></l>
<l>Under <seg type="com" n="com807">hvalte<!--hvælvede.--></seg> Himmelblaa,</l>
<l>Var han <seg type="com" n="com808">Karl for<!--mand for, ordsprog? Mau 1, 504; Gr. 45, 1400. TJEK ANDRE EKSEMPLER PÅ DENNE TYPE?--></seg> den at naa;</l>
<l><seg type="com" n="com809">Grævlinger<!--henvisning til soldater fra hæren og menige fra kongens livgarde, der før svenskernes storm på København i 1659 blev sat til at grave for at forbedre jordvoldene omkring byen og dens voldgrave (SE 1814_222 com 2755).--></seg> kom ud af <seg type="com" n="com810">Roden<!--com? del af træet, del af hæren??--></seg>,</l>
<l>Og med hvasse Tand de beed</l>
<l>Svenske Drot saa <seg type="com" n="com811">hardt<!--dvs. hårdt.--></seg> i Foden,</l>
<l>At han glemte brat sin Eed;</l>
<l>Fattig Fugl fra Klosterbord<!--kom?--></l>
<l>Sang saa underligt et Chor,</l>
<l>Slog saa <seg type="com" n="com814">hardt<!--dvs. hårdt.--></seg> med Klo og Vinge,</l>
<l>At hans Øren maatte klinge.</l>
<l>Gudsfrygt <seg type="com" n="com815">størker<!--dvs. styrker.--></seg> Land og Rige,</l>
<l><seg type="com" n="com816">Størker<!--dvs. styrker.--></seg> Hjerterne tillige;</l>
<l><persName key="pe1271">Gustav</persName> drog fra <placeName key="poet396">Axelstad</placeName>,</l>
<l><persName key="pe496">Fredrik</persName> i sin Rede sad,</l>
<l><persName key="pe1271">Gustavs</persName> Æt er lagt i Jorden,</l>
<l><persName key="pe496">Fredriks</persName> troner <seg type="com" n="com818">end<!--endnu.--></seg> i <placeName key="fak24">Norden</placeName>.</l>
</lg> 

<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1813_210_fax064.jpg" ed="A" n="62"/>Under Sorgen over, at Fjerde <persName key="pe362">Fredrik</persName> <seg type="com" n="com819">feidede paa<!--kæmpede med; bekrigede.--></seg> <placeName key="fak92">Sverrig</placeName>, da</p>
<lg n="5">
<l><placeName key="fak14">Danmark</placeName> stod ved <placeName key="fak1775">Stralsunds</placeName> Volde</l>
<l>Og begræd de faldne <seg type="com" n="com820">Bolde<!--tapre, modige (krigere).--></seg>,</l>
<l>Da paa Landet som paa Sø</l>
<l>Blomsten visned med sit Frø;</l>
</lg>
<p rend="firstIndent"><pb type="edition" n="735" ed="US"/><seg type="com" n="com821">heder<!--dvs. hedder.--></seg> det ved <persName key="pe00">Just Juls</persName> Grav:</p>
<lg n="6">
<l>Hør du mig, du svenske Kugle!</l>
<l>Hvem traf du i <placeName key="fak00">Pronevig<!--EKH: se roskilde saga/rim???--></placeName>?</l>
<l>Kiste, du kan ikke skjule</l>
<l><seg type="com" n="com822">Kiæmpens<!--heltens, krigerens.--></seg> Navn som <seg type="com" n="com823">Kiæmpens<!--heltens, krigerens.--></seg> Lig,</l>
<l><seg type="com" n="com824">Staver<!--læser.--></seg> jeg i Mørket ret:</l>
<l>Billedet af <persName key="pe00">Julers</persName> <seg type="com" n="com825">Æt<!--slægt.--></seg>?<note type="footnote"><p rend="noIndent"> <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com826">Imago juliæ gentis<!--lat., oversættes? andre com?--></seg></hi>, <seg type="com" n="com827">saa<!--således.--></seg> kaldes han paa Tavlen af <persName key="pe1295">Sehsted</persName>, sin kiække Vaabenbroder.</p></note></l>
<l>Saa har den vel endt sin Færd?</l>
<l><persName key="pe223">Absalon</persName>! det var dit Sværd,</l>
<l>Det din Vimpel var tillige,</l>
<l><pb type="edition" n="49" ed="VU"/>Som i <persName key="pe00">Julers</persName> Haand og Stavn</l>
<l>Atter sank i <placeName key="fak616">Rygens</placeName> Havn;</l>
<l>Banneret fra <placeName key="fak925">Estlands</placeName> <seg type="com" n="com828"><!--korstog.-->Tog</seg>,</l>
<l>Vimpelløse <seg type="com" n="com829"><!--dvs. Dannebrog.-->Danebraag</seg>,</l>
<l>Kun den Herre kiæk og bold,</l>
<l><persName key="pe1081">Peder Vessel Tordenskjold</persName>,</l>
<l>Fra sin <seg type="com" n="com830">lave Vikingsstavn<!--Se 1814_222 com 1244!?--></seg></l>
<l>Vaie lod i <placeName key="fak00">Marstrands</placeName> Havn.</l>
</lg>
   
<lg n="7">
<l>Dog hvorledes? hvil dig, Aand,</l>
<l>Hvil dig, Hoved, lidt paa Haand,</l>
<l>Synerne sig let forvirre,</l>
<l>Øiet blændes ved at stirre;</l>
<l>Stir kun ei saa stivt paa <placeName key="fak616">Rygen</placeName>,</l>
<l>Se dog <seg type="com" n="com831">vist<!--.--></seg> paa <placeName key="fak469">Kiøgebugt</placeName>!</l>
<l>Under Dækket seer du <seg type="com" n="com832">Sygen<!--sygdommen.--></seg></l>
<l>Og i Luften Fanens Flugt,</l>
<l><seg type="com" n="com833">Sygen<!--sygdommen.--></seg>, ja da den sig sneg</l>
<l>Graadig fra Pallads til Hytte,</l>
<l>Medens udi <seg type="comStart" n="com834"/><rs type="myth" key="myth274">Hildurs</rs> Leg<!--våbenkamp, valkyrien hildur...?--><seg type="comEnd" n="com834"/></l>
<l><persName key="pe496"><!--Frederik 3.-->Fredrik</persName> søgte Roes og Bytte</l>
<l><pb type="text" facs="1813_210_fax065.jpg" ed="A" n="63"/>Hvisked den ei: <seg type="com" n="com835">Danedrot<!--danske konge.--></seg>!</l>
<l>Kornet <seg type="com" n="com836">voxte<!--dvs. voksede.--></seg> nok for godt,</l>
<l>Det skal ikke <seg type="com" n="com837">gaae i Leie<!--betales som lejeafgift?--></seg>,</l>
<l>Jeg vil hjelpe dig at meie;</l>
<l>Der den røde Hane sad</l>
<l>Vingebred i <placeName key="poet396">Axelstad</placeName></l>
<l>Mon da ikke høit den <seg type="com" n="com838">goel<!--dvs. galede.--></seg></l>
<l>Over <persName key="pe496"><!--F3-->Fredriks</persName> <seg type="com" n="com839">Kongestol<!--trone.--></seg>:</l>
<l><pb type="edition" n="736" ed="US"/>Spar kun Krudt og Steen og Staal!</l>
<l>Jeg <seg type="com" n="com840">omsonst<!--?--></seg> skal tænde Baal.</l>
<l><seg type="com" n="com841"><!--dvs. Dannebrog, hentyder til linjeskibet Dannebrog, som brændte op i Slaget ved Køge Bugt den 4. oktober 1710.-->Danebraag</seg>! med høie Stavn</l>
<l>Ei du sank i <placeName key="fak616">Rygens</placeName> Havn.</l>
<l>Høi og herlig var din <seg type="com" n="com842"><!--himmelflugt.-->Flugt</seg>,</l>
<l>Du fløi op fra <placeName key="fak469">Kjøgebugt</placeName>,</l>
<l>Hvor din Stavn sig modig brysted.</l>
<l>Hvor <persName key="pe282">Niels Juul</persName> dig blodig <seg type="com" n="com843">krysted<!--knuste, ødelagde.--></seg>,</l>
<l>Hvor du vaied stolt og vild</l>
<l><seg type="com" n="com844">Der<!--da.--></seg> du af din egen Ild</l>
<l>Tændtes an, og udi Luen</l>
<l>Svang du dig mod Himmelbuen,</l>
<l><seg type="com" n="com845">Ovenned<!--ovenfra; fra Gud.--></seg> du sank til <placeName key="fak24">Nord</placeName>,</l>
<l>Did igjen du <seg type="com" n="com846">heden<!--herfra.--></seg> foer,</l>
<l>Hjem dig fulgte <seg type="com" n="com847">Skjoldmænd<!--helte, krigere.--></seg> skjønne,</l>
<l>Det var <persName key="pe3717">Ivar</persName> og hans <seg type="com" n="com848">Tønne<!--SE 1814_222 com 1258??--></seg>,</l>
<l>Deres <seg type="com" n="com849">Mærke<!--våbenskjold, banner.--></seg> var som dit:</l>
<l>Bunden rød og Baandet hvidt.</l>
<l><seg type="com" n="com850">Mester Svenske<!--??--></seg> laae paa Vagt,</l>
<l>Gav saa nøie paa dig Agt,</l>
<l>Tænkte nu tilsidst at fange</l>
<l>Hvad ham jog saa mange Gange,</l>
<l><pb type="edition" n="50" ed="VU"/>Hvad han vandt, var kun at Luen</l>
<l>Braged i hans Mast og Dæk,</l>
<l>Da i den mod Himmelbuen</l>
<l>Blussende du svang dig kiæk.</l>
<l>Vel fra <placeName key="fak00">Dragør</placeName> han opsendte</l>
<l>Tvende <seg type="com" n="com851">Blus<!--fakler.--></seg> dig at nedhente,</l>
<l>Men to <seg type="com" n="com852">folkeløse<!--mennesketomme.--></seg> <seg type="com" n="com853">Skraag<!--dvs. skrog, skibsskrog.--></seg></l>
<l>Flygtende for <persName key="pe1296">Gyldenløve</persName></l>
<l>Fandt <seg type="com" n="com854">vist<!--med sikkerhed???.--></seg> aldrig <seg type="com" n="com855">Danebraag<!--dvs. dannebrog.--></seg>,</l>
<l>Blev <seg type="com" n="com856">vist<!--med sikkerhed???.--></seg> fri for den at røve.</l>
<l><pb type="text" facs="1813_210_fax066.jpg" ed="A" n="64"/><seg type="com" n="com857">Danefolk<!--danske folk.--></seg> og <seg type="com" n="com858">Danedrot<!--danske konge.--></seg>!</l>
<l>Herrens <seg type="com" n="com859">Raad<!--.--></seg> er altid godt,</l>
<l><seg type="com" n="com860">End<!--endog/endnu?--></seg> I med Kong <persName key="pe346">David</persName> bad:</l>
<l>Lad os, naar du <seg type="com" n="com861">Tugten<!--straffen.--></seg> sender,</l>
<l>Falde, Gud! i dine Hænder!</l>
<l>Derfor brændte <placeName key="poet396">Axelstad</placeName>,</l>
<l>Men ei tændt af Svovelflammen,</l>
<l>Skarerne I maatte se</l>
<l>Synke ned som <seg type="com" n="com863">Ax<!--dvs. aks.--></seg> for Le,</l>
<l>Men dog ei til Fjendens Gammen,</l>
<l><pb type="edition" n="737" ed="US"/>Fjenden vandt ei <seg type="com" n="com864">Danebraag<!--dvs. dannebrog.--></seg>,</l>
<l>Herren selv den til sig drog,</l>
<l>Den opfløi fra <placeName key="fak00">Kiøgebugt</placeName>,</l>
<l>Æred <placeName key="fak14">Danmark</placeName> i sin Flugt.</l>
<l><persName key="pe3717">Hvitfeld</persName>! ja der du fra Jord</l>
<l>Med det hvide Kors opfoer,</l>
<l>Med et eenligt <seg type="com" n="com865">Luetræk<!--strøm af ild, flammende bevægelse.--></seg></l>
<l>Bedre end med Pen og Blæk</l>
<l>Gamle <persName key="pe396">Arild</persName>, du en <seg type="com" n="com866">Sage<!--saga, historisk eller mytisk fortælling.--></seg></l>
<l>Skrev om fromme Heltedage.</l>
<l><placeName key="poet219">Dannemark</placeName>! o tak dog Gud,</l>
<l>Som dig skiænked slige Sønner,</l>
<l>Som <seg type="com" n="com867">end<!--.--></seg> skaaner vilde Skud</l>
<l>For den gamle Stammes Bønner!</l>
<l><seg type="com" n="com868">Der<!--da.--></seg> du synded, bort han tog</l>
<l>Korsets Banner, men med <seg type="com" n="com869">Læmpe<!--varsomhed.--></seg>,</l>
<l>Atter faaer du <seg type="com" n="com870">Danebraag<!--dvs. dannebrog.--></seg>,</l>
<l>Naar du <hi rend="spaced">under</hi> den vil kiæmpe.</l>
</lg>
     <graphic style="longLine"/>
</div>

  </body>


    <pb type="periText" facs="1813_210_fax067.jpg"/>
    <pb type="periText" facs="1813_210_fax068.jpg"/>
   </text>   
  </TEI>