source-data/1812_187_txt.xml

<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?><?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
   <teiHeader>
    <fileDesc>
     <titleStmt>
      <title rend="part">Om Censur. (Med særdeles Betragtning af Sjællands Klerkemøde.)</title>
      <title rend="shortForm">Om Censur</title>
      <author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
      <editor role="philologist">Vibeke A. Pedersen</editor>
      <editor role="student1">Maria Wiggers Pedersen</editor>
         <editor role="student2">Anna Poulsen</editor>
     </titleStmt>
         <editionStmt>
            <edition>
               <idno type="firstUpload">1.5</idno>
               <idno type="content">1.5</idno>
               <idno type="technic">1.5.1</idno>
            </edition>
         </editionStmt>
     <extent>20 KB</extent>
         <publicationStmt>
            <availability status="restricted">
               <p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
            </availability>
            <publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
            <distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
            <date when="2013-05-02">www.grundtvigsværker.dk, version 1.5, 1. oktober 2014</date>
         </publicationStmt>
         <seriesStmt>
            <title>Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn</title>
            <respStmt>
               <name>S. Soldin</name>
               <resp>[evt.]</resp>
            </respStmt>
            <idno>1812-09-12</idno>
         </seriesStmt>
         <notesStmt>
            <note xml:id="thisFile" target="1812_187_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
            <note target="1812_187_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
            <note target="1812_187_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
            <note target="1812_187_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
            <note type="minusVar">Variant</note>
         </notesStmt>
     <sourceDesc>
      <bibl>
       <title type="main">Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn</title>
       <author>[forfatter]
        <note>[evt.]</note>
       </author>
       <pubPlace>[sted]</pubPlace>
       <publisher>S. Soldin
        <note>[evt.]</note>
       </publisher>
       <date>1812</date>
      </bibl>
        
      <listWit xml:id="emendation">
         
       <witness n="187" xml:id="A"><desc>Førstetrykket</desc><num>1812</num></witness>
      
      </listWit>
    <!--  <listWit xml:id="pageNumber">

       <witness rend="sigel">[udgave]</witness>

      </listWit>-->
     </sourceDesc>
    </fileDesc>
      <profileDesc>
  <textClass>
   <classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
    <term>prosa</term>
    <term>artikler</term>
   </classCode>
   <keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
    <term>polemik</term>
    <term>kristendom</term>
    <term>litteratur</term>
   </keywords>
  </textClass>
</profileDesc>

    <encodingDesc>
     <projectDesc>
      <p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
      <p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
      <p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
      <p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
      <p>2.a. Teologi og kirke</p>
      <p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
      <p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
      <p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
     </projectDesc>
         <editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
    </encodingDesc>
    <revisionDesc>
     <change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
      <change who="auto" when="2014-05-01">Autoopmærket af autotag.awk v09 KK 2013-11-28</change>
        <change xml:id="VAP" who="VAP" when="2014-05-05">fjernet opmærkningsmæslinger samt enkelte andre</change>
       <change xml:id="MWP" who="MWP" when="2014-05-05">Foretaget 1. kollation efter løsbladseksemplar 3.1 (3.2) fra Grundtvig Biblioteket</change>
               <change who="VAP" when="2014-05-06">fjernet mæslinger </change>
        <change who="VAP" when="2014-05-12">seg-opmærket</change>
         <change xml:id="JT" who="JT" when="2014-05-13">nummeratorkørsel</change>
       <change who="VAP" when="2014-05-14">Tilretninger i head</change>
        <change who="VAP" when="2014-05-20">2. kollation efter KBs-exempl. Oprettet com45-51 Slettet com28. Emenderet</change>
        <change who="VAP" when="2014-06-04">Oprettet com52-56 </change>
              <change xml:id="AP" who="AP" when="2014-06-18">3. kollation indført efter indbundet udgave fra Grundtvig Biblioteket</change>
        <change who="VAP" when="2014-06-25">Oprettet com57-61 samt flere bibelopm.</change>
        <change who="VAP" when="2014-08-06">Rettelser efter Vanja. Com 62-73</change>
        <change who="VAP" when="2014-08-08">Rettelser i head</change>
       <change xml:id="KV" who="KV" when="2014-09-30">indsat fax nr.</change>
        <change who="VAP" when="2014-10-08">rettelser i baseopmærkning</change>
         <change who="VAP" when="2014-10-24">rettelser efter KN. Slettet com63; oprettet en anden 63, genoplivet 34 samt oprettet 74-78.</change>
    <change who="KV" when="2015-10-15">indført genre, emne</change> 
          <change who="VAP" when="2018-10-31">rettet i kommentarnummerering</change>
    </revisionDesc>
   </teiHeader>
   
   <text type="txt">    
    <body>     
     
	 <!-- 

				Skilderie af <placeName key="fak8">Kjøbenhavn</placeName>

				Nik. Fred. Sev. Grundtvig

				

					Generated 

					BookPartnerMedia

			

				1812			

			[Source decription]

	-->
<!--	

<front>

   <titlePage type="">

      <pb type="text" facs="1812_187_fax000.jpg" ed="A" subtype="column" rend="supp" n="1169"/>

      <docTitle>

         <titlePart type="main">Nyeste Skilderie af <placeName key="fak8">Kjøbenhavn.</placeName></titlePart>

      </docTitle>

<byline/>

      <fw type="shortLine"/>

      <epigraph>

      </epigraph>

      <p>Niende Aargang. No. 74.</p>

      <fw type="longLine"/>

      <docImprint>

         <publisher>Udgivet og forlagt af Boghandler S. Soldin.</publisher>

         <fw type="shortLine"/>

         <publisher>Løverdagen den 12 September 1812.</publisher>

         <fw type="longLine"/>

</docImprint>

</titlePage>

</front>-->

<div type="Om Censur [Del 1]"> 
  <pb type="text" facs="1812_187_fax001.jpg" ed="A" subtype="column" n="1169" rend="supp"/> 
<head rend="1">Om Censur.</head>
<head rend="0">(Med særdeles Betragtning af <placeName key="fak15">Sjællands</placeName> <seg type="com" n="com1">Kler<!-- AP: læderet -->kemøde</seg>.)</head>
   <p rend="noIndent"><hi rend="initial">I</hi> et <seg type="com" n="com2">Dagblad</seg>, som uforvarende faldt mig i Haand, læste jeg med ei ringe Forundring de i alle Maader <seg n="com57" type="com">daarlige</seg> Ord, at <hi rend="spaced">ligesom</hi> Adgangen til at læse videnskabelige Afhandlinger ved <placeName key="fak15">Sjællands</placeName> <seg type="com" n="com3">Klerkemøde</seg> staar aaben for alle, <hi rend="spaced">saaledes</hi> vilde det baade for Religion og Videnskaber være tjenligt, at de til Oplæsning bestemte Afhandlinger bleve forud censurerede af duelige Mænd. Først faldt det mig ind, at <seg n="com62" type="com">ligesom Tigren er et <seg type="com" n="com4">grimmigt</seg> Dyr</seg>, <rs type="bible" key="Rom 6,4" rend="reference1787">saa skulle vi <seg type="com" n="com5">og</seg> vandre i et nyt Levnet</rs>. Dernæst, da jeg havde i Tanken forandret det Ligesom og Saaledes til et Efterdi og <seg type="com" n="com63">Saa</seg>, savnede jeg ei allene et Led i <seg type="com" n="com6">Slutningskæden</seg>, men <seg type="com" n="com7">og</seg> Sandhed i Fo<!-- MWP: ø? -->rudsætningen, thi jeg veed ikke rettere, at Præster og theologiske Kandidater ere de eneste, som tilstædes at læse høit i <seg type="com" n="com8">Præstestuen</seg>. Endelig fandt jeg, at naar Talen <seg type="com" n="com9">og</seg> kom til at lyde som saa: fordi alle Præster og Kandidater i Theologien kan oplæse Afhandlinger ved Landemodet, og fordi Mange af dem ei forstaa at skrive eller læse sømmelig, saa var det tjenligt baade for Religion og Videnskaber &amp;c., var den alligevel forkastelig. Ikke vil jeg dermed nægte, at mangen Een, som bærer de nævnte Navne, langt heller maatte tie end tale, hvor det <seg type="com" n="com10">saa</seg> er; men det er ei paa slig Maade deres Mund skal stoppes, og lidt vilde det nytte, <pb type="text" facs="1812_187_fax001.jpg" ed="A" subtype="column" rend="supp" n="1170"/>at gøre dem <seg type="com" n="com11">maalløse</seg> etsteds, aldenstund de til langt mere Skade og Skam kan røre den i andre <seg type="com" n="com12">Samkvem</seg>. Den ganske Sag vilde jeg ei agte Talen værd, dersom ei Rygtet læ<!-- MWP: læderet æ -->nge havde mumlet om, at en saadan Censur er <seg type="com" n="com13">i Gærde</seg>; nu derimod er det ikke afveien, at bese den Ting lidt nærmere.</p> 
   <p rend="firstIndent">Det <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">kunde</lem><rdg wit="A">kuude</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> nok være Umagen værd af <seg type="com" n="com14">Krøniken</seg> at uddrage Censurens Levnetsløb trindt om Lande, men det kan jeg ikke nu, det gøres ei heller behov, saasom dens Vilkaar ere aabenbare nok for hvert seende Øie. I en Tidsalder, som er paa det Rene med sig selv om de ypperste Ting i Troen, vil Censur neppe avles, og er i al Fald et utidigt Foster; thi om end fra en Enkelt skulde udgaa Ord paa Prent, der satte sig op imod den herskende Tankegang, vilde de dog enten oversees, eller komme Modsigeren saa dyrt at staa, at Ingen skulde lystes ved at tale ham efter Munden. Paa en Tid derimod, da Meninger gribe om sig, som stride mod dem, der ere helligede i Menigheden, da kan det synes <seg n="com64" type="com">nødtørftigt</seg>, at forhindre deres offentlige Kundgørelse, men til Censur vilde jeg dog ikke raade. Censorerne ere nemlig aldrig saa oplyste, redelige og uvildige Mænd, som det sig burde, sjelden endog som de kunde være,<rs type="bible" rend="reference" key="Matt 13,24-30"> derfor skeer det let, at Hveden <seg type="com" n="com46">opluges</seg> med <seg n="com63" type="com">Klinten</seg>, ja tit oprykkes denne, og de <seg type="com" n="com15">onde Urter</seg> skaanes</rs>, <seg type="com" n="com65">alt eftersom</seg> Censorernes Griller eller Forbindelser, Had eller Venskab komme med i Spillet. Men selv om Censorerne vare mellem deres <seg type="com" n="com16">Alders</seg> bedste og forstandigste Mænd vilde kun lidet Godt <pb type="text" facs="1812_187_fax002.jpg" ed="A" subtype="column" n="1171"/>udrettes, thi Meningerne om Menneskets vigtigste Anliggender udgaa ingenlunde fra en enkelt Mand, de ere en Frugt paa Tidens Træ og finde ei Medhold, <seg n="com66" type="com">uden</seg> naar Gemytterne <seg type="com" n="com17">alt</seg> ere skikkede til at have dem, saa at en <seg type="com" n="com74">Alders</seg> Ordførere kun udsige, hvad de Fleste længes efter at høre; tvinges da end <seg type="com" n="com47">Pressen</seg>, taler dog Tungen, og snart <seg type="com" n="com48">ville</seg> de ny Meninger i <seg type="com" n="com18">Løn</seg> vinde saadan <seg type="com" n="com19">Størke</seg>, at de med eet tiltvinge sig Ordet. Betænker Man nu, at ogsaa Censorerne høre til deres Tid, da følger det af sig selv, at om de end oprigtig staa mod de ny Meninger i visse Dele, staa de dog ikke den Tankegang imod, hvoraf disse Meninger følgelig udspringe, kunde ei heller lukke det store Talerør for denne, uden at undertrykke Mænds Skrifter, der i Hovedsagen ere enige med dem, og, med eet Ord, gøre den offentlige Tunge <seg type="com" n="com20">maalløs</seg>. <seg type="com" n="com73">Slutningen</seg> bliver da, at en saadan Censur var et Vidnesbyrd om, at Man føler sig for svag til at modstaa den <seg type="com" n="com67">indbrydende</seg> Strøm, og ved at opkaste denne Dæmning tilkøber Man sig en kort Stilstand, hvorunder Faren voxer, da den glemmes, de ny Meninger <seg type="com" n="com21">størkes</seg> daglig, og Stridsmændene for de gamle sove ind eller sove hen.</p>
   <p rend="firstIndent">Betragte vi nu vor Tid, da maa vi tilstaa, at bemeldte Censur aldrig kunde være mere unødvendig end nu. Censorer, der ei lode Andet komme frem end hvad der var ægte kristeligt, vilde neppe findes i Landene, thi selv de fleste <seg n="com52" type="com">overblevne</seg> Kristnes Tankegang er i mange Stykker blevet saare ukristelig, og fandtes de, kom <seg type="com" n="com22">Presserne</seg> til at staa stille, en aandelig Dødssøvn eller en voldsom Gæring blev Følgen. Toges derimod, som rimeligst maa synes paa de fleste Steder, Ukristne til Censorer, da kunde Man vel haabe, at dette vilde befordre Kristendommens Seier, istedenfor dens Undergang, men Saadant kan jo ei være en ukristelig Regerings Ønske, og den kristelige kan ikke bruge et saadant Middel.</p>
   <p rend="firstIndent">Skal da en veltænkende Regering taale, at Meninger udbredes, som svække Folkets Lydighed og Kærlighed, angribe Kristendommen, og spotte eller undergrave Dydens Grundsætninger? Taale maa<!-- første a lædret i maa VAP--> den alle de skjulte <seg type="com" n="com58">Anfald</seg>, Alt hvad der ikke aabenlyst drager i Strid mod Gud, Hans Ord og Bud, <pb type="text" facs="1812_187_fax002.jpg" ed="A" subtype="column" n="1172"/>men hvad som gør det, maa alvorligen revses. Den maa, som Saarlægen, lade Kræften <seg n="com68" type="com">uanfægtet</seg> indtil Knuden vorder synlig, men da ogsaa uden Barmhjertighed afskære den; sige som <persName key="pe45">Jesus</persName>: <rs type="bible" key="Matt 18,7" rend="reference1787">det er umuligt, at Forargelsen ei skulde komme; men ve ham, ved hvem den kommer!</rs> Denne Grundsætning har <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Regering kundgjort i <seg n="com59" type="com">Trykkeloven af 1799</seg>, hvor Straf sættes for Angreb paa Religion og gode Sæder. Skulde derfor en <seg type="com" n="com53">velbekendt Forfatter</seg> virkelig have i Sinde at udgive sine <seg type="com" n="com23">liderlige</seg> og ugudelige Bøger paa ny, tør Man haabe, at han enten betænker sig ved at kaste et Øie paa Loven, eller kommer til udvortes at føle den velfortjente Straf, som alle Retskafne <seg type="com" n="com49">nedbede</seg> over ham, naar han fremturer i sine afskyelige <seg type="com" n="com50">Idrætter</seg>.</p>
   <p rend="firstIndentRight">(Fortsættes.)</p>
</div>
       
       <div type="Om Censur [Del 2]"> 
        <pb type="text" facs="1812_187_fax004.jpg" ed="A" subtype="column" rend="supp" n="1185"/>  
          <head rend="1">Om Censur.</head>
          <head rend="0">Med særdeles Betragtning af <placeName key="fak15">Sjællands</placeName> <seg type="com" n="com24">Klerkemøde</seg>.</head>
          <head rend="0">(Slutningen af det i forrige <seg n="com54" type="com">Numer</seg> afbrudte Stykke.)</head>
          <p rend="noIndent"><hi rend="initial">H</hi>vo, som har betænkt dette, maa vist <seg type="com" n="com25">høiligen</seg> undres over, at i en Tid som den nærværende og i et Land som <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>, kan blive raadet til en Censur ved Landemodet, som Noget, der sk<!-- AP: læderet -->ulde være gavnligt for Religion og Videnskaber; i et Land, hvor Man uden Censur kan lade d<!-- AP: læderet -->erom <seg type="com" n="com26">prænte</seg> hvad Man vil, skulde Ordene censureres før de udgik af Munden; . . . . . . . . . . . . skulde Man frygte for dens Virkning paa boglærde Mænd; hvor Alle tale frit, skulde Præster være de, hvis Mund til Religionens og Videnskabernes Tarv skulde <hi rend="spaced">bindes!</hi> Noget mere Taabeligt, noget mere <seg type="com" n="com69">Rasende</seg> eller <seg type="com" n="com27">og</seg> Ondskabsfuldt lader sig ikke tænke. Var det virkelig kommet saavidt, at Religion og Videnskaber maatte frygte for hvad der taltes aabenbar af og imellem Præster, da kunde baade Moder og Døttre ligesaagodt strax se sig om anden <seg type="com" n="com60">Leilighed</seg>, thi i det Land vare de husvilde, <seg type="com" n="com70">taltes de end ikke for nær</seg>, saa glemtes de, og det er dog af Alt det Værste. Dog, Gud ske Lov! saavidt er det endnu ikke kommet i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>, det er ikke engang kommet saalangt, som jeg engang halv hovmodig og halv mismodig tænkte, baade Kristendom og Videnskaber har i den da<!-- AP: læderet -->nske Kirke sine tro Venner og Tals<pb type="text" facs="1812_187_fax004.jpg" ed="A" subtype="column" rend="supp" n="1186"/>mænd, <seg type="com" n="com29">vist nok</seg> ere de ingenlunde enten saa mange, saa nidkære, eller saa frimodige, som det høilig var at ønske; men med Guds Hjelp vil baade Tallet og Modet daglig voxe, og hvad skal Man da dømme om et Raad, som, naar det fulgtes, maatte kuldkaste den ypperste Indretning til Religions og Videnskabeligheds Fremme, der i mange Aar er gjort, thi saaledes maa Man vel med Føie kalde det <seg type="com" n="com30">Klerkemøde</seg>, hvor det levende Ord indsættes i sin tabte Ret, hvor Præster samles for at oplive, opvarme og <seg type="com" n="com31">størke</seg> hinanden i de onde Dage. <seg type="com" n="com75">Vist nok</seg> kan der findes Enkelte af de udygtige eller vantro Medlemmer, som trænge sig frem og lade deres Røst høre; men hvad skader det? enten ere Præsterne henrevne af Tidens Strøm, og da er der Intet at tabe men vel at vinde, eller de have staaet den imod, hvor den brusede stærkest, og da lade de sig vist ei drive som Bølger af en Vind, som blæser der, hvor <persName key="pe42">Luther</persName> og <persName key="pe1055">Bugenhagen</persName> med de <seg type="com" n="com32">høiærværdige</seg> Mænd fra <persName key="pe1538">Palladius</persName> til <persName key="pe39">Balle</persName> staa malede for deres Øine. Kommer Nogen med Snak eller Tant, da kan han jo let i al Anstændighed vorde <seg n="com71" type="com">hilset</seg> <seg type="com" n="com44">saa</seg>, at han ei tiere skal lystes ved at gøre Vold paa Godtfolks Øren. Kun for at Dette des vissere kunde ske og for at vigtige Spørgsmaale kunde yderligere afhandles, maatte Man vel ønske, at det efter en <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Afhandlings</lem><rdg wit="A">Afhandligs</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app><!-- MWP: fejl? --> Læsning stod Enhver frit for i ordenlig Samtale at gøre sin Indvending. Herved bortskræmmedes Stymperen, men ei Den, der alvorlig troede han havde Noget at sige, herved nødtes Adskillige, som vil gælde i Menigheden, til<!-- AP: læderet --> at aabenbare deres Hjerters Tanker. <pb type="text" facs="1812_187_fax005.jpg" ed="A" subtype="column" n="1187"/>Vil Man sige, at Saadant blev for vidtløftigt, da svarer jeg, at Biskoppen har baade Kald og Myndighed til at byde Tavshed, naar der kives usømmelig eller om Ord og ingen Ting, men føres Striden <seg n="com55" type="com">mandelig</seg> om de Stykker, som ere Mennesket vigtige i Tid og Evighed, da veed jeg, at ingen Mand, som er bekymret for sin og sine Brødres Vished i Troen og Haabet, vil lade sig Tiden falde lang, de Andre, lad dem fare! de have der Intet at gøre. For det Første havde det vist ingen Nød, at Forhandlingerne skulde virkelig blive langvarige, men kom en saadan Tid, da kunde de <seg type="com" n="com33">og</seg> gerne holde op, da havde Indretningen udvirket hvad den skulde, og <seg type="com" n="com34">Kæmperne</seg> fandt nok hinanden i aaben Mark.</p>
          <p rend="firstIndent">Dette er en Censur, som kan tilraades, ikke den anden, som vilde, om muligt, kvæle Alt. Adskillige, som burde tale, vilde krympe sig ved at <seg n="com61" type="com">mestres</seg> af en Enkelt, uden at kunne tage til Genmæle, kedes ved et Arbeide, som maaske blev forsaavidt omsonst, finde en Undskyldning for den <seg type="com" n="com35">Trevenhed</seg> og Menneskefrygt, som i denne Vantroens <seg n="com56" type="com">Jubeldage</seg> er ei<!-- AP: læderet --> sjelden hos de <seg n="com77" type="com">overblevne</seg> Kristne; Adskillige, som seent bleve færdige, og hvis Røst netop da burde høres, holdtes borte, og for at Mødet ei skulde blive ganske <seg type="com" n="com36">maalløst</seg>, maatte Man da lade dem tale, som af <seg type="com" n="com37">smaavurn</seg> Forfængelighed <seg type="com" n="com38">oplode</seg> Munden til Snak og <seg type="com" n="com39">Vrævl</seg>. Alt Dette vilde skee, naar ogsaa Censorerne vare de mest oplyste og <seg type="com" n="com40">billige</seg>, men hvem der end <seg type="com" n="com41">keisedes</seg> til dette baade vanskelige og brydsomme Kald, vilde der altid blive Noget, og maaske meget med Ret paa deres Dom at udsætte, og hvad blev den rimelige Følge?</p>
          <p rend="firstIndent">At Svaret om Censur falder ganske anderledes ud, naar der spørges om de Afhandlinger, paa hvilke Landemodet ligesom trykker sit Seigl ved at udgive dem, vilde jeg ikke engang omtale, dersom jeg ei med det Samme vilde anmærket, at her en langt strængere Censur burde finde Sted.</p>
          <p rend="firstIndent">Saaledes har jeg da herved fremlagt min, maaske unødvendige men ei <seg type="com" n="com42">ugrundede</seg> Indsigelse i en Sag, der ei kan være nogen dansk Ven af Religion og Videnskaber ligegyldig. For min egen Skyld er det visselig ikke, thi Kristendom maa blive forbuden, førend en Censor med Ret kan byde mig tie, og gør han det alligevel, skal vi derom <seg type="com" n="com43">nappes</seg> <seg type="com" n="com78">saa</seg> den første Gang, at han vel betænker <pb type="text" facs="1812_187_fax005.jpg" ed="A" subtype="column" n="1188"/>sig den anden; men skulde end Ordet tages fra mig, er jeg dog rolig, thi kun Gud veed hvor min Tale kan være gavnlig, og der er Han <seg n="com72" type="com">mægtig til</seg> at <rs type="bible" rend="allusion" key="Luk 13,25-30"><seg type="com" n="com45">oplade</seg> mig Dørren, om saa hele Helvede stod i Veien</rs>. Han, hvis Øie er over Menneskens Børn, vil ogsaa i denne Sag styre Alt til sin Ære og Sandhedens Fremgang, og jeg tør haabe, at den Mand, der plantede Træet, vil, efter Evne, vaage over det, saa det ei undergraves i den unge Alder; lad end nogle Frugter være ormstukne og vantrevne; de falde af og trædes under Fødder, nogle vil dog voxe og modnes til Vederkvægelse og Glæde paa den tunge Vandring.</p>
          <p rend="firstIndentRight"><hi rend="spaced"><hi rend="size1">N. F. S. Grundtvig.</hi></hi></p>
	</div>
    </body>    
   </text>   
  </TEI>