File size: 58,712 Bytes
f1e5b38 |
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 169 170 171 172 173 174 175 176 177 178 179 180 181 182 183 184 185 186 187 188 189 190 191 192 193 194 195 196 197 198 199 200 201 202 203 204 205 206 207 208 209 210 211 212 213 214 215 216 217 218 219 220 221 222 223 224 225 226 227 228 229 230 231 232 233 234 235 236 237 238 239 240 241 242 243 244 245 246 247 248 249 250 251 252 253 254 255 256 257 258 259 260 261 262 263 264 265 266 267 268 269 270 271 272 273 274 275 276 277 278 279 280 281 282 283 284 285 286 287 288 289 290 291 292 293 294 295 296 297 298 299 300 301 302 303 304 305 306 307 308 309 310 311 312 313 314 315 316 317 318 319 320 321 322 323 324 325 326 327 328 329 330 331 332 333 334 335 336 337 338 339 340 341 342 343 344 345 346 347 348 349 350 351 352 353 354 355 356 357 358 359 360 361 362 363 364 365 366 367 368 369 370 371 372 373 374 375 376 377 378 379 380 381 382 383 384 385 386 387 388 389 390 391 392 393 394 395 396 397 398 399 400 401 402 403 404 405 406 407 408 409 410 411 412 413 414 415 416 417 418 419 420 421 422 423 424 425 426 427 428 429 430 431 432 433 434 435 436 437 438 439 440 441 442 443 444 445 446 447 448 449 450 451 452 453 454 455 456 457 458 459 460 461 462 463 464 465 466 467 468 469 470 471 472 473 474 475 476 477 478 479 480 481 482 483 484 485 486 487 488 489 490 491 492 493 494 495 496 497 498 499 500 501 502 503 504 505 506 507 508 509 510 511 512 513 514 515 516 517 518 519 520 521 522 523 524 525 526 527 528 529 530 531 532 533 534 535 536 537 538 539 540 541 542 543 544 545 546 547 548 549 550 551 552 553 554 555 556 557 558 559 560 561 562 563 564 565 566 567 568 569 570 571 572 573 574 575 576 577 578 579 580 581 582 583 584 585 586 587 588 589 590 591 592 593 594 595 596 597 598 599 600 601 602 603 604 605 606 607 608 609 610 611 612 613 614 615 616 617 618 619 620 621 622 623 624 625 626 627 628 629 630 631 632 633 634 635 636 637 638 639 640 641 642 643 644 645 646 647 648 649 650 651 652 653 654 655 656 657 658 659 660 661 662 663 664 665 666 667 668 669 670 671 672 673 674 675 676 677 678 679 680 681 682 683 684 685 686 687 688 689 690 691 692 693 694 695 696 697 698 |
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part">Æsthetisk Litteratur. Baggesen</title>
<title rend="shortForm">Æsthetisk Litteratur. Baggesen</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Jon Tafdrup</editor>
<editor role="student1">Anna Poulsen</editor>
<editor role="student3">Frederik Dreiøe Seidelin</editor>
<editor role="student2">Kirsten Vad</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.3</idno>
<idno type="content">1.3</idno>
<idno type="technic">1.5.2</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>48 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2013-10-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.3, 1. oktober 2013</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>Kjøbenhavnske lærde Efterretninger</title>
<respStmt>
<name>Redigeret af Peter Erasmus Müller</name>
<resp>Forlagt af Brødrende Berling</resp>
</respStmt>
<idno>1809-05-01</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1809_115_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1809_115_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1809_115_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1809_115_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="unknownVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="part">Kjøbenhavnske lærde Efterretninger</title>
<title type="part">Æsthetisk Litteratur. Baggesen</title>
<author>Nik. Fred. Sev. Grundtvig.
<note>[evt.]</note>
</author>
<pubPlace>København</pubPlace>
<publisher>Redigeret af Peter Erasmus Müller
<note>Forlagt og trykt af Brødrene Berling</note>
</publisher>
<date>1809</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="115"><desc>Førstetrykket</desc><num>1809</num></witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>prosa</term>
<term>anmeldelser</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>litteratur</term>
<term>polemik</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-15">txt2tei</change>
<change xml:id="JT" who="JT" when="2013-03-13">Tilrettelse af layout, rettelser af fejl efter 1. kollation</change>
<change who="JT" when="2013-03-14">ditto</change>
<change who="JT" when="2013-03-18">ditto</change>
<change who="JT" when="2013-04-02">Indførelse af rettelse efter 2. kollation ved Anna (student)</change>
<change who="JT" when="2013-04-09">Indførelse af rettelser efter 3. stud. (Kirsten)</change>
<change who="JT" when="2013-05-16">Indførelse af yderligere lemmata.</change>
<change who="JT" when="2013-06-19">Unicodes.</change>
<change who="JT" when="2013-06-20">Opmærkning til base</change>
<change who="JT" when="2013-06-20">Opmærkning til titlebase mm.</change>
<change who="JT" when="2013-07-16">redigering efter intern redaktion v. KSR</change>
<change who="JT" when="2013-09-02">redigering efter ekstern redaktion v. NWF. Indsat nye com fra 600 og frem.</change>
<change who="JT" when="2013-09-03">redigering efter ekstern redaktion v. Niels Werner Frederiksen. Com611-614 indsat.</change>
<change who="JT" when="2013-09-09">redigering efter ekstern redaktion v. Niels Werner Frederiksen. Com700-701 indsat.</change>
<change who="JT" when="2013-09-17">redigering efter KNs redaktion. com800 og op, samt com900 indsat</change>
<change xml:id="FDS" who="FDS" when="2013-09-30">Rettet _fax0030 til _fax030</change>
<change who="JT" when="2013-10-04">1.4: pb-henvisning til periText s. 32-36 indsat sidst. Peritext til s. 15-18 og 19-20 kan ikke indsættes, da de forekommer inden for body-elementet</change>
<change who="JT" when="2013-10-07">1.4: rettet fra firstIndent til noIndent i afsnit efter citat, der slutter 'votre serviteur', s. 262</change>
<change who="auto" when="2013-12-12">Omorganiseret teiHeader</change>
<change who="auto" when="2013-12-19">Omorganiseret teiHeader, 2</change>
<change who="auto" when="2014-01-02">Omorganiseret teiHeader, 3, fronten genoprettet</change>
<change who="JT" when="2014-04-24">1.4: pb-henvisning til peritext til s. 15-18 og 19-20 er nu indsat - vises fint</change>
<change who="JT" when="2014-09-03">1.5: tilrettet witness-feltet</change>
<change who="JT" when="2015-01-19">1.5.2: teknisk id-nr. ændret</change>
<change who="JT" when="2015-10-06">indsat profileDesc</change>
<change who="SKP" when="2017-04-20">tilføjet firstUpload</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<pb type="periText" facs="1809_115_fax001.jpg" />
<pb type="periText" facs="1809_115_fax002.jpg" />
<front />
<body>
<div type="No. 17">
<pb type="text" facs="1809_115_fax003.jpg" ed="A" n="257" rend="supp" />
<head rend="1">Æsthetisk Litteratur.</head>
<fw type="shortLine" />
<head rend="0">
<persName key="pe20">Baggesen</persName>.</head>
<fw type="blank" />
<p rend="noIndent">
<hi rend="initial">D</hi>enne Digter, hvis danske Tunge en <seg type="com" n="com1">Tidlang</seg> forstummede, medens han fjern fra Fædrelandet øvede sig i fremmed <seg type="com" n="com200">Maal</seg>, besøgte i Høst 1806 atter det <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>, der med høilig Gammen saae Digtergnisten i hans Indre ulme, kæmpe og fre<!-- læderet type -->mbryde i Lue. Sit Besøg forevigede han, som Fyrsters Sæd monne være, ved kostelige Gaver, og skønt meget af hvad han gav, <seg type="com" n="com800">alt</seg> forhen tilhørte os, <seg type="com" n="com2">forbandt</seg> dog ei lidet med sit indre Værd Nyhedens <seg type="com" n="com3">Ynde</seg>, medens Noget lod sig i nyt <seg type="com" n="com4">Klædemon</seg> tilsyne.</p>
<p rend="noIndent">Da det er lovlig Skik at saadan <seg type="com" n="com5">Skænk</seg> offenlig omtales og vurderes, vil Undertegnede her fremsætte sin <seg type="com" n="com6">Beskuelse</seg> af en Digters Værker, hvis sjeldne Fortrin han med Glæde erkender uden dog at være blind for hans Mangler eller <seg type="com" n="com600">Synder</seg>, og han er ganske ubekymret om, hvor<pb type="text" facs="1809_115_fax004.jpg" ed="A" n="258" />vidt enten Digteren eller nogen Anden <seg type="com" n="com7">agter ham beføiet</seg> til at give sin Stemme; thi enhver Kritik maa ene staae og falde ved sig selv.</p>
<fw type="blank" />
<head rend="1">
<rs type="title" key="title2349">Skjemtsomme Riimbreve</rs>. Kbh. 1807. 1 <seg type="com" n="com8">Rdlr.</seg> 24 <seg type="com" n="com9">ß</seg>.</head>
<p rend="firstIndent">
<hi rend="initial">D</hi>et er Kritikens ufravigelige Pligt, før den betragter det Enkelte i et Værk, at beskue det Hele som Heelt, og naar vi her fremfare saaledes, maa vi erkende, at disse Breve kun for saavidt lade sig samle i en almindelig Synspunkt, som de alle tjene til at aabenbare Digterens <seg type="com" n="com10">Egenhed</seg>. Saaledes beskuede, sammengro de virkelig til et Heelt; thi saa <seg type="com" n="com11">adskillige</seg> de <seg type="com" n="com12">og</seg> ere, i det de avledes af Øieblikke, udrevne af Digterens Liv til forskellige Tider og under forskellige Betingelser, genkende vi dog de samme Grundtræk igennem det vekslende Ydre. Disse Grundtræk, der have været Digterens Særkender paa hans hele Vandring, maa vel nævnes: spøgende Vid og en Fantasi der sædvanligst spiller let paa Overfladen eller dens nærmeste Lag, ogsaa stundum trænger dybere, men sielden skaber hele og faste Syner. Som oftest er Latteren blandet med Graad og Graaden med Latter, men næsten altid, naar Digteren spreder sine Vinger for at flyve mod det Høie, nedtynger han sig selv ved Betragtninger over Flugtens Natur, over Jorden, han løfter sig fra og Himlen han hæver sig mod, eller <seg type="com" n="com13">og</seg> Flugten taber sig i en spøgende Flagren henover de <seg type="com" n="com14">blommede</seg> Enge, han ei nænner at forlade. Ofte følte han, at <seg type="com" n="com15">saa</seg> vare hans Vilkaar, og han har aldrig kunnet enes med sig selv om, enten han skabtes til Graad eller Latter, til Alvor eller <pb type="text" facs="1809_115_fax005.jpg" ed="A" n="259" />Spøg, netop fordi den lunefulde Natur havde sin Skiemt af at danne ham til en <seg type="com" n="com601">synderlig</seg> Blanding af Alt. Denne Blanding har gæret, og kæmpet med sig selv, og stundum <seg type="com" n="com16">finge</seg> somme Dele mærkelig Overmagt; men i Rimbrevene er det <!--<seg type="com" n="com17">-->hartad<!--</seg>--> aldrig <seg type="com" n="com18">saa</seg>, fordi her ei var Noget, hvori hans <seg type="com" n="com201">Egenhed</seg> kunde <seg type="com" n="com602">tabe sig</seg>, da det meget mere var den allene, som, skiønt til forskellige Tider, aftrykte sig selv.</p>
<p rend="firstIndent">Trende Breve saae en <seg type="com" n="com603">egen</seg> <seg type="com" n="com19">Mærkelighed</seg> derved, at vi i dem se, hvorledes <persName key="pe20">Baggesen</persName> stundom kan yttre sig om Konst og <seg type="com" n="com604">Skjaldskab</seg> samt dettes Forhold til Oldtiden. Brevet til <persName key="pe3">Oehlenschläger</persName> omtales <seg type="com" n="com20">passeligere</seg> paa et andet Sted, men de tvende til <persName key="pe1074">Gierlev</persName> <seg type="com" n="com500">skulle</seg> her lidt nærmere betragtes.</p>
<p rend="firstIndent">
<hi rend="spaced">
<rs type="title" key="title2351">Rom og Paris</rs>
</hi> leverer med skarpe Omrids et <seg type="com" n="com21">artigt</seg> Billede af de to store Medbeilerinder i Konstens Rige; men Skade er det, at Alvoret skinner paa nogle Steder for stærkt igiennem til at kunne oversees, medens den <seg type="com" n="com801">lunefulde</seg> Anvendelse af Grethes Klagesang er alt for tro til at vi kunne taale noget Alvor, der fremtræder som saadant. Slutningen er saare uheldig, da den aldeles forstyrrer Indtrykket. Linier som disse:</p>
<lg>
<l>Hvor man gaaer i Heltes Spor,</l>
<l>Eller <seg type="com" n="com22">og</seg> til Herrens Bord,</l>
<l>Naar man bare gaaer paa Gaden,</l>
</lg>
<p rend="noIndent">eller hine:</p>
<lg>
<l>Hvor man selv i ny <seg type="com" n="com23">Priveter</seg>
</l>
<l>Lugter kun Antikviteter,</l>
</lg>
<p rend="noIndent">maatte vel med Føie ønskes noget anderledes, enddog de ere baade malende og fyndige.</p>
<p rend="firstIndent">
<pb type="text" facs="1809_115_fax006.jpg" ed="A" n="260" />
<hi rend="spaced">
<rs type="title" key="title2352">Romereringen</rs>
</hi> kan man virkelig læse mange Gange og med megen Omhu, uden dog at finde, hvad Digteren til Slutning byder os at søge: Satire paa <hi rend="spaced">Skrømt.</hi> Man tager da neppe meget feil, ved at tage alt for Alvor i Grunden, skønt det overhovedet er dækket med Spøgens Slør; men derfor kan man gierne tro, at Digteren mener det ganske oprigtig, naar han siden siger:</p>
<lg>
<l>– – – – jeg er</l>
<l>Naar jeg <placeName key="fak17">Rom</placeName> satiriserer</l>
<l>Og mig over Konst <seg type="com" n="com24">moqverer</seg>,</l>
<l>Ræven under Rønnebær;</l>
</lg>
<p rend="noIndent">thi slige hurtige Omskiftelser ere hos ham ingen Sjeldenhed. Tage vi nu Alt for Alvor, da er det ret morsomt at see, hvilket stort Maal af Ædruelighed <persName key="pe20">Baggesen</persName> her fordrer hos Digteren, og hvor vred han er paa Drankerne <persName key="pe1147">Tieck</persName>, <persName key="pe34">Schlegel</persName>, <persName key="pe3">Oehlenschläger</persName>, ja selv paa Mesterdrikkeren <persName key="pe29">Goethe</persName> for deres ubesindige Fylderi. Det Hele synes at være blevet til i et Øjeblik, da <persName key="pe20">Baggesen</persName> ret levende følte sin Mangel paa Heelhed, men, isteden for at erkende Mangelen som et Savn, vilde prøve paa at opstille den som et Særkende paa det sande Digtervæsen. At hin Følelse, naar den stundum ret sammensmelter med hans Bevidsthed om egen digterisk Natur, maa avle saadanne Øjeblikke er nødvendigt; men at <persName key="pe20">Baggesen</persName> vil forevige deres Minde er besynderligt.</p>
<p rend="firstIndent">Betragte vi nu Brevene for sig selv, da kunne vi neppe sige noget Sandere om dem, end hvad Digteren selv sagde:</p>
<lg>
<l>
<pb type="text" facs="1809_115_fax007.jpg" ed="A" n="261" />– – – <seg type="comStart" n="com25" />
<hi rend="romanType">ut sibi qvivis</hi>
</l>
<l>
<hi rend="romanType">Speret idem</hi>
<seg type="comEnd" n="com25" /> – – –</l>
</lg>
<p rend="noIndent">men svede forgæves og kaste Pennen ydmyget; thi ei findes noget i dansk, ja vel ikke blot dansk <seg type="com" n="com605">Maal</seg>, saa rundt, let og flydende. Dette gælder om dem alle, men i Henseende til indre Værd findes stor <seg type="com" n="com26">Adskillighed</seg>; thi fra <hi rend="spaced">
<rs type="title" key="title2353">Hunden</rs>
</hi> og <hi rend="spaced">
<rs type="title" key="title2354">Strømpebaandet</rs>
</hi> til <hi rend="spaced">
<rs type="title" key="title2355">Postskriftet</rs>
</hi> og <hi rend="spaced">
<rs type="title" key="title2356">Sprogsmørrebrødet</rs>
</hi> er en saare lang Vei, og skiønt det først er mod Enden, man føler sig lidt <!--<seg type="com" n="com27">-->mødig<!--</seg>-->, ønskede man dog at kunne undgaa de sidste Skridt, saa at Intet svækkede Behageligheden ved Vandringens Minde. Foruden de sidstnævnte findes endnu nogle Breve, der neppe fortjene Plads i en <hi rend="spaced">saadan</hi> Samling, nemlig: <hi rend="spaced">
<rs type="title" key="title2357">Paaskeindbydelsen</rs>, <rs type="title" key="title2358">Tandpinen</rs>, <rs type="title" key="title2359">Afskeden</rs>,</hi> ja selv <hi rend="spaced">
<rs key="title2360" type="title">Parnasrevolutionen</rs>
</hi> og <rs type="title" key="title2361">
<hi rend="spaced">Apol</hi> den <hi rend="spaced">Syttende</hi>
</rs>; thi vel maa alle som skatte en Digter dvæle med Behag ved Alt hvori hans <seg type="com" n="com28">Selvhed</seg> yttrer sig; men det Samme lader sig ikke paastaa om de smaa <seg type="com" n="com29">Egenheder</seg>, der ene have Værd for den indskrænkede Kreds <seg type="com" n="com606">til hvilken de have umiddelbart Hensyn</seg>. Ere end ikke alle de øvrige i saa fuldt Maal <seg type="com" n="com30">vittige</seg> som de før nævnte, <hi rend="spaced">
<rs type="title" key="title2362">Overhovedet og i Grunden</rs>, <rs type="title" key="title2363">Vers for Prosa</rs>, <rs type="title" key="title2364">Taksigelsen</rs>, <rs type="title" key="title2365">Forespørgselen</rs>, <rs key="title2366" type="title">Skyggen</rs>
</hi> og (hvad man maaske <hi rend="spaced">klogest</hi> <seg type="com" n="com31">aftrættede Vittigheden</seg>) <rs type="title" key="title2364">Brevet til <hi rend="spaced">
<app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">Recensenten</lem>
<rdg wit="A">Recensenteu</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>,</hi></rs> vil dog neppe selv deres gjentagne Læsning <seg type="com" n="com33">fortryde</seg> Nogen, som det ei maa <seg type="com" n="com33">fortryde</seg> Digteren at læses af. At udskrive, og udbrede sig vidtløftig herover, vilde forraade enten <pb type="text" facs="1809_115_fax008.jpg" ed="A" n="262" />en Snakkesalighed, der aldrig kunde <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">faa</lem>
<rdg wit="A">saa</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> en værre Plads, eller den fornærmende Tanke, at Bogen var lidet bekendt.</p>
<fw type="blank" />
<head rend="1">
<rs type="title" key="title2367">Eventyrer og komiske Fortællinger</rs>,</head>
<head rend="0">1ste og 2den Deel. Kjøbenh. 1807. 2 <seg type="com" n="com35">Rdlr</seg>.</head>
<p rend="noIndent">
<hi rend="initial">H</hi>er se vi <persName key="pe20">Baggesen</persName> i den Dragt, hvori han først og maaske mest behagede sine Landsmænd; men som det synes, sjeldnere sig selv. Aldrig har han i komisk Dybde og Heelhed naaet <persName key="pe172">Holberg</persName>, mindre <persName key="pe562">Vessel</persName> i <seg type="com" n="com607">sit</seg> eneste mageløse Værk, og undertiden kunde man vel være fristet til at gentage <persName key="pe20">Baggesens</persName> egne Ord:</p>
<lg>
<l>Skriv først en <rs type="title" key="title1864">Kjærlighed foruden Strømper</rs>,</l>
<l>Før du agerer <seg type="com" n="com36">
<hi rend="romanType">votre serviteur!</hi>
</seg>
</l>
</lg>
<p rend="noIndent">Unægteligt er det imidlertid, at der var en Tid da <rs type="myth" key="myth151.a">Komus</rs> stræbte efter Enevoldsmagten i <persName key="pe20">Baggesens</persName> poetiske Rige og i hans mest uindskrænkede Regjeringsøieblik blev det meste af <rs type="title" key="title2368">Kallundborgs Krøniken</rs> til; men før den endnu var aldeles færdig, gjorde de andre kun øiebliklig betvungne Høvdinge Opstand, hvorpaa <rs type="myth" key="myth151.a">Komus</rs> efter nogle svage Forsøg paa at genvinde sin Magt, ganske forsagede Striden og lod sig nøie med stundum at <hi rend="spaced">
<seg type="com" n="com608">nævnes</seg>
</hi> Konge. Med andre Ord: <persName key="pe20">Baggesen</persName> har digtet een komisk Fortælling, men skrevet adskillige Anekdoter og Eventyr som ofte ere <seg type="com" n="com37">vittige</seg>, og have enkelte komiske Træk. Vi <seg type="com" n="com501">ville</seg> begynde med disse og ende med hin, for saaledes at indflette de sammensankede Blade i den uvisnelige Krands.</p>
<fw type="blank" />
<head rend="1">
<pb type="text" facs="1809_115_fax009.jpg" ed="A" n="263" />
<rs type="title" key="title2369">Jeppe et sjællandsk Eventyr</rs> og <rs type="title" key="title2370">Katten eller Kjærligheds Triumf</rs>.</head>
<p rend="noIndent">
<hi rend="initial">A</hi>t <persName key="pe20">Baggesen</persName> i sine unge Dage har kunnet skrive noget Saadant er intet Under; thi hvor mangt et Hoved, som vi siden maa nævne opvakt, har ei før dets Opvækkelse frembragt maadelige Ting; men at han optog disse Fortællinger i en ny Samling, skønt de <seg type="com" n="com802">alt</seg> vare udelukte af Ungdomsarbeiderne, er høist besynderligt. Vel siger han at de ere heel omarbeidede, og naar man ser at <rs type="title" key="title2369">Jeppe</rs> i den ny Udgave er <seg type="com" n="com210">
<hi rend="spaced">fire</hi> fulde Ark</seg> større end i den gamle, troer man det med Gru; men opdager dog siden til sin Beroligelse, at det kun er en Spas af Forlæggeren, der ei koster andet end Penge, og at Forandringerne, langt fra at gribe ind i det Væsenlige, <hi rend="spaced">mest</hi> angaae Udtryk.</p>
<p rend="firstIndent">I <hi rend="spaced">
<rs type="title" key="title2369">Jeppe</rs>
</hi> findes ei faa komiske <hi rend="spaced">Tanker</hi> ja endog nogle komiske <hi rend="spaced">
<seg type="com" n="com900">Stillinger</seg>;</hi> men hine drukne i et Hav af Ord, og disse staae uden al naturlig Forbindelse. At en Bonde slænges fra Gaarden, slaaes med sin Kone, gør nogle dumme Streger, bilder sig ind, at han er død og hans Hest Borgemester, sælger Kød til en Hund og vil siden sælge ham til Soldat, ere saa uensartede Ting, at de ei lade sig samle i een komisk Ide, og deri ligger allerede tildels Grunden til det Sidste. At her ere blevne 10 Sange isteden for en, foraarsager det Første. Mangelen paa naturlig Forbindelse skue vi ingensteds klarere <!-- spis --> end i Jeppes Handel med Hunden sat ved Siden af den med Jøden og Hoffolkene; thi begge <seg type="com" n="com900">Stillinger</seg> ere hver for sig komiske; men træde i aabenbar Strid, <pb type="text" facs="1809_115_fax010.jpg" ed="A" n="264" />da det er Jeppe som trækker af med Hunden, men Digteren som kræver Stokkepryglene.</p>
<p rend="firstIndent">Dersom vi første Gang saae Jeppe hvor han hugger mellem sig og Stammen, saae ham <!--<seg type="com" n="com38">-->dumpe<!--</seg>-->, dø ved Per Asens Suk og opstaa omtrent som han opstaaer; dersom han, savnende sin Hest, hørte at en Per Asen var Borgemester i Kallundborg, og nu <hi rend="spaced">sluttede</hi> kløgtig,<!-- spis --> at det maatte være hans Per; dersom han straks for de tyve Daler købte Koen, slagtede, borttrillede og solgte den, krævede Betaling og hævnede sig paa Bedrageren, da vilde det ei undre os at den eviggrædende Prindsesse brast i Latter ved Fortællingen, vi vilde selv le med, og kunde uden Møie sige <hi rend="spaced">hvoraf</hi> vi lo. Da vare vi fri for det saare ukomiske Udsmidelses Optrin, samt for den hele Birtemoer, og under <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">den</lem>
<rdg wit="A">deu</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Forudsætning at Alt gik rask frem, undgik vi alle de søndrende Bemærkninger og kedsommelige Episoder hvormed vi nu maa drages. Udentvivl havde dette været fuld Erstatning for de enkelte komiske Tanker og den ene Stilling, som da maatte været borte, uden dog derfor at gaa tabte, da de vel en anden Gang vilde fundet deres Plads.</p>
<p rend="firstIndent">Tvivler Nogen om Ovenstaaendes Rigtighed, han læse Fortællingen og tænke over den! giver han sig Tid til det Første, vil han ei mangle Stunder til det Sidste.</p>
<p rend="firstIndent">Ved en Fortælling som denne er det Pligt, at anmærke nogle af de mest udmærkede komiske Tanker, der lettelig oversees i det forunderlige Selskab de have faaet.</p>
<p rend="firstIndent">
<pb type="text" facs="1809_115_fax011.jpg" ed="A" n="265" />Indholdsverset til første Sang vækker store Forventninger; thi hvad maa vi ikke <seg type="com" n="com609">love os</seg> af Digteren, som strax i al Alvorlighed har os til Bedste; men i Sangen selv ere vel de Linier den ny Udgave har vundet (Pag. 13) de kosteligste; thi her skildrer Digteren sin næsten totale Vankundighed <seg type="com" n="com39">saare Beskuelig</seg> ved at sige:</p>
<lg>
<l>Jeg knap med Vished veed, hvorlænge før min Død</l>
<l>Jeg selv blev fød.</l>
</lg>
<p rend="noIndent">Saaledes overraskes vi i anden Sang (25) ved den Opdagelse, at Alt hvad der er snakket om det store Venskab mellem <rs type="myth" key="myth519">Damon</rs> og <rs type="myth" key="myth520">Pythias</rs> og de mange Andre:</p>
<lg>
<l>– – – spaadomsvis forklares bedst</l>
<l>Om vor forfulgte Helt og om hans Hest.</l>
</lg>
<p rend="noIndent">I den ny Udgave (43) har Digteren villet motivere Jeppes forstandige Tale, og vist nok maatte han hellere <seg type="com" n="com700">sparet sig</seg> Umagen ved at skære den reent bort; men han <!-- spis -->veed dog at gøre det ganske rimeligt hvorledes Puffet muligen kunde givet Jeppe Forstand, ved den fine Bemærkning:</p>
<lg>
<l>Man meer end eet Exempel veed,</l>
<l>Paa lærde Mænd, som visse Stød,</l>
<l>Har skilt aldeles ved Forstanden,</l>
<l>Og Tosser derimod, som ved et Puf</l>
<l>Er bleven Professorer i en Ruf.</l>
</lg>
<p rend="noIndent">I fjerde Sang istemme vi med Digteren:</p>
<lg>
<l>Gud glæde den Mands Sjel, i hvem det ogsaa var,</l>
<l>Som Søvnen allerførst opfundet har!</l>
</lg>
<p rend="noIndent">og blive i femte stolte paa <placeName key="fak15">Sjællands</placeName> Vegne ved at se Jeppe i Standhaftighed overgaae <rs type="mythStart" key="myth405"/>Regnar <pb type="text" facs="1809_115_fax012.jpg" ed="A" n="266" />Lodbrok<rs type="mythEnd" key="myth405"/>, <placeName key="his419">Jomsborgs</placeName> Helte, og hvad andet <seg type="com" n="com100">Ubødeligt</seg> der til haver været. <seg type="com" n="com40">Vittigheden</seg> som den ny Udgave har forud:</p>
<lg>
<l>– – – – – staae stille</l>
<l>Paa fire krybe, slentre, <seg type="com" n="com41">spanke</seg>, gaae,</l>
<l>– – – – – desligt gaaer vel an</l>
<l>For simple Mennesker og <seg type="com" n="com42">Fæ</seg>, men flyve,</l>
<l>Det kan ei hver en Gaasefjer som vil,</l>
</lg>
<p rend="noIndent"> er vel ikke i sig selv komisk, men er ret skikket til at fremtrylle komiske Syner.</p>
<p rend="firstIndent">I sjette Sang nødes vi til at dele Digterens Forundring over, at Jeppe ei den Ting,</p>
<lg>
<l>At der kan høstes i de Dødes Land,</l>
<l>– – – –i Hjernen bringe kan,</l>
<l>Skjønt der var Rum deri forresten til en Mængde,</l>
</lg>
<p rend="noIndent">og vor Forundring stiger med hvert Øjeblik, vi vedblive at tænke efter, hvad Grunden dog kan være til et Underværk som vi daglig se fornyet. Uvilkaarlig komiske ere Linierne:</p>
<lg>
<l>En gaaer til Hovedet<!-- læderet t --> og en til Halen,</l>
<l>Jeg <hi rend="spaced">Midten</hi> ene holder lykkelig;</l>
</lg>
<p rend="noIndent">thi her staaer det Midterste med en Realitet, dets Lovtalere sjelden have vidst at give det.</p>
<p rend="firstIndent">Det Brudstykke af en nymodens Idyl, hvormed Sangen sluttes, er ogsaa fra en vis Side saare komisk.</p>
<p rend="firstIndent">Uagtet Digteren troer det i den syvende Sang vil koste Læseren Møie at bare sig for Latter, vil det dog vist falde mangen En let, indtil han hører Jeppe give Borgemesteren sin Frihed med de mærkelige Ord:</p>
<lg>
<l>
<pb type="text" facs="1809_115_fax013.jpg" ed="A" n="267" />Godt! – – – gaae nu hvor du vil,</l>
<l>Nu har du mig igjen hvad du mig kosted givet,</l>
</lg>
<p rend="noIndent">og seer ham ledsage dem, som det sig bør, med et Afskedssmæk.</p>
<p rend="firstIndent">Den ottende Sang <seg type="com" n="com502">ville</seg> vi springe reent forbi, for ei at fortørne Digteren, der vist ikke blot for Spøg begynder den niende med:</p>
<lg>
<l>Jeg seer saa nødig, Læser! at du sover.</l>
</lg>
<p rend="noIndent">
<seg type="com" n="com44">Fuldelig</seg> overbevises vi i niende om, at <persName key="pe1148">Æsop</persName> havde Uret, da han lod Dyrene præke, thi</p>
<lg>
<l>Forud for dem vi dog maa have lidt.</l>
<l>Tak Læser! Tak for din Taalmodighed!</l>
</lg>
<p rend="noIndent">siger Digteren i Indholdet af tiende Sang, og er det Spøg, da er det ret komisk; thi man troer virkelig at have fortjent Takken og synes, man neppe endda er skadesløs, før man har læst hele Sangen, der bedst heel kan betragtes, som Digterens Tak.</p>
<p rend="firstIndent">
<hi rend="spaced">
<rs type="title" key="title2370">Katten eller Kjærligheds Triumf</rs>,</hi> kaldes omarbeidet og har virkelig modtaget mange Forandringer; men, et af to, vilde man udentvivl snarere finde Spiren til <persName key="pe20">Baggesen</persName> i den gamle end genkende ham i den ny Kat.</p>
<p rend="firstIndent">Da denne Fortællings Øjemed maae antages at være: komisk at vise Kjærligheds Magt, venter man mindst at finde berettet, hvorledes Digteren med Kjærlighed betvang sin Afsky for Katte, da nemlig et af disse Dyr saarede hans Elskede. Dette bliver aldrig komisk, deels fordi Afskyen for Katte kan tænkes at have en gyldig Grund, deels <pb type="text" facs="1809_115_fax014.jpg" ed="A" n="268" />fordi Overvindelsen er alvorlig motiveret. Skulde et saadant Stof <seg type="com" n="com701">blevet komisk</seg>, da maatte Digterens Afsky været rettet paa en ubetydelig, uskadelig Genstand; thi naar den da overvandtes af Kjærlighed, vare begge komiske. Skulde Katten været beholdt, da vilde det vist været godt om den blot var malet og Afskyen <seg type="com" n="com610">muselig</seg>. Ikke een komisk Linie har jeg i den ny Bearbeidelse kunnet finde, i den gamle vare derimod adskillige.</p>
<fw type="blank"/>
<p rend="firstIndentRight">Fortsættelsen følger.)</p>
<p rend="secondIndentRight">
<hi rend="spaced">Grundtvig.</hi>
</p>
<pb type="periText" facs="1809_115_fax015.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1809_115_fax016.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1809_115_fax017.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1809_115_fax018.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1809_115_fax019.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1809_115_fax020.jpg"/>
</div>
<div type="No. 18">
<pb type="text" facs="1809_115_fax021.jpg" ed="A" n="275" />
<head rend="1">
<rs type="title" key="title2371">Odins Reise til Dovre eller Poesiens Oprindelse</rs>.</head>
<p rend="center">(See No. 17).</p>
<p rend="noIndent">
<hi rend="initial">A</hi>t behandle en Mythe komisk, kan vist Ingen have noget imod; thi enhver Ting bør jo sees fra alle sine Sider, og Alt har jo, som Fader <persName key="pe172">Holberg</persName> saa rigtig bemærkede, foruden sine to Sider, endnu en tredie – den latterlige. Poesiens Oprindelse uden Hensyn paa nogen Mythe maatte ligesaavist kunne beskues fuldkommen komisk, som der er komisk Poesi til; men til en saadan Fremstilling lod den nordiske Mythe sig neppe ret godt bruge, fordi den bestemt skelner mellem <hi rend="spaced">to</hi> Slags Mjød. Naar man imidlertid, som <persName key="pe20">Baggesen</persName>, <!--<seg type="com" n="com45">-->turde<!--</seg>--> forudsætte at det er <hi rend="spaced">Guden</hi> <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs>, som <seg type="com" n="com46">stunder</seg> efter den dyre Drik, og at <hi rend="spaced">han selv</hi> havde skabt <rs type="myth" key="myth43">Kvaser</rs>, lod Mythen sig vel afvinde en komisk Side. Det være imidlertid hermed, som det vil, saa staaer dog udentvivl den Bemærkning fast, at Man ei beskuer Guder med komisk Øie, naar Man blot ser dem drive giennem Livet som Hverdagsmennesker; thi ligefrem at fornedre er ei at gøre latterlig. Latterlige blive Guderne enten da, naar de, trods al den <seg type="com" n="com47">Brasken</seg> hvormed de fremtræde, dog synes at mangle det sande Guddommelige der skulde retfærdiggøre Stoltheden, eller ogsaa, naar de anspænde al deres Kraft for at naae et Maal der synes glimrende, men nærmere betragtet, viser sig at være et Intet.</p>
<p rend="firstIndent">Naar Kritiken fra denne Synspunkt betragter hin baggesenske Fortælling; naar den ser at det Komiske hos Guderne her allene skal udspringe <pb type="text" facs="1809_115_fax022.jpg" ed="A" n="276" />af Modsætningen mellem Begrebet om Guder og den Plathed som her omringer dem, da kan dens Dom neppe <!--<seg type="com" n="com48">-->vorde<!--</seg>--> tvivlsom. Naar man end videre ser den hele Skildring af <rs type="myth" key="myth181">Gunlødes</rs> Skønhed, der endog benyttes til en Kompliment, Udmalingen af en Hyrdetime, samt den alvorlige Vending Tingen siden tager naar Honningen og Blodet udlægges som Sundhed og Sødhed, Rimerne faa Skam og de gode Digtere ophøies, da troer man det er en <!--<seg type="com" n="com49">-->Perspektivkasse<!--</seg>--> man har <seg type="com" n="com803">kiget</seg> i.</p>
<p rend="firstIndent">At Fortællingen iøvrigt har meget Liv og kan læses med Behag, at dens uensartede Dele hver for sig have Skiønheder, og at i Begyndelsen nogle ægte komiske Tanker findes, er unægteligt. Til de sidste hører<!-- h'et er stærkt læderet --> især <rs type="myth" key="myth59">Odins</rs> <seg type="com" n="com611">Husraad</seg>, ej at give flere Mennesker som <rs type="myth" key="myth43">Kvaser</rs>, saamegen Kløgt, at de skulle briste, men paa den anden Side ogsaa gøre gode Dage uafhængige af Forstand. Hertil maae end regnes den <seg type="com" n="com50">Synderlighed</seg>, at Erfaringen virkelig stadfæstede Dværgenes forvovne Slutning, at <rs type="myth" key="myth43">Kvaser</rs> dog maaske vilde miste <seg type="com" n="com804">endel</seg> af sin Visdom tilligemed Hovedet, og vi nødes til at tro Digteren, naar han med tilbørlig Alvor forsikkrer os, at</p>
<lg>
<l>
<rs type="myth" key="myth43">Kvaser</rs> aldrig meer blev den han var.</l>
</lg>
<p rend="noIndent">Striden mellem <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs> og <rs type="myth" key="myth72">Suttung</rs> er en Kopi af en ligedan Strid i et (jeg husker ei hvilket) af <rs type="title" key="title1890">Tusindogennats Eventyr</rs>; men synes ei ret at kunne finde sig hjemme i det ny Klima.</p>
<p rend="firstIndent">Mærkeligt er det, at <persName key="pe465">Voltaire</persName> som i den gamle Udgave gabede over det hele Kar med den gode Mjød og fordunklede den straalende <persName key="pe378">Homer</persName>, <pb type="text" facs="1809_115_fax023.jpg" ed="A" n="277" />i den ny er jaget rent bort, saa vi atter se <persName key="pe378">Homer</persName>, og <persName key="pe972">Shakespear</persName> og <persName key="pe29">Gøthe</persName> ved hans Side.</p>
<p rend="firstIndent">Til Slutning endnu en Bemærkning, som Gendrivelse af den Beskyldning at Tydskerne i Almindelighed ei give Agt paa danske Produkter. <persName key="pe881">Hr. Rühs</persName> udgav 1803 <rs type="title" key="title2378">Unterhaltungen für Freunde altdeütscher und altnordischer Geschichte und Litteratur</rs>, for, som han saa naiv siger, dog at have nogen Løn for sin spildte Roden i de nordiske Oldsager. Efter paa <!--<seg type="com" n="com51">-->mangehaande<!--</seg>--> Maader lige indlysende at have godtgjort sit dybe Studium af <placeName key="fak24">Norden</placeName>, <seg type="com" n="com101">foretager han sig</seg> tilsidst at bevise hvor uskikket <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Mythologi er til at anvendes i Poesien. For nu at undgaa al Vidtløftighed, griber han fat paa hin baggesenske Fortælling, og efterat have med Føie dadlet den, slutter han triumferende: saaledes se <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Myther ud, selv naar en genialsk Digter pudser dem op og laaner Sminke baade fra <placeName key="fak118">Grækenland</placeName> og <placeName key="fak17">Rom</placeName>, heraf kan man begribe hvad de i sig selv ere. O Rigdoms Dyb, paa den Mands Oldkundskab og fine Logik! Hvor maa han ikke have rodet!</p>
<head rend="1">
<rs type="title" key="title2372">Constance eller Amors Hevn</rs>.</head>
<p rend="noIndent">
<hi rend="initial">N</hi>avne gøre vel ei stort til Sagen, som vi overflødig lære af Mennesker og Bøger; men et Navn bør imidlertid enhver Ting, om ei have saa dog fortjene. Nærværende Fortælling kan ei <seg type="com" n="com613">nævnes</seg> komisk; thi vel er her en Hoben <seg type="com" n="com52">Bagvendt</seg> men af det Slags man ærgrer sig over istedenfor at le. Man skulde <!--<seg type="com" n="com53">-->hartad<!--</seg>--> tro at Digteren vilde <seg type="com" n="com54">gøre sig tilgode over</seg> Kærligheden medens han lod som han vilde lovsynge den; men var dette hans Hensigt, <pb type="text" facs="1809_115_fax024.jpg" ed="A" n="278" />som det dog neppe var, da maatte ogsaa den kaldes ganske forfeilet.</p>
<p rend="firstIndent">Her fortælles at en knipsk Constance længe lod som hun foragtede Kamil; men da denne istedenfor at hænge sig, lod som han var mer end helbredet, kom Raden til hende at sukke. Som en af <rs type="myth" key="myth147.b">Cupidos</rs> Smaaløier kan dette vel være ret godt at lægge Smaapigerne paa Hjerte til Exempel og Advarsel; men det er jo sket saa tit, og, som det synes, ei uden Virkning, da Nutidens Skønne af alle Beskyldninger mindst fortjener nogen for Haardhed og Grumhed.</p>
<p rend="firstIndent">Naar Digteren derimod vil indbilde os, at Constance gik saavidt i sin Ruelse, at hun overraskede Kamil ved Nattetide, og trods al hans Haan vedblev at paatrænge sig, og tog tilsidst Sengen til Hjelp, da bør det anmærkes at den samme Digter, der svor saa dyrt at han heller vilde synde mod Gud og al Verden end mod Kønnet, har her begaaet en af de utilgiveligste Synder mod samme, i det han fremstiller en <seg type="com" n="com56">Glut</seg>, som vel havde <seg type="com" n="com57">vanket</seg> paa Afveie, men dog mægtede at føle med det kvindelige Hjertes hele Dybde, saa aldeles blottet for al anden Kvindelighed, at man harmefuld vender sig fra hende. Med Føie kunne ogsaa Constancerne især vredes paa Digteren, da han, uden at tilføie nogen nærmere Bestemmelse vover at sige:</p>
<lg>
<l>Der blive aldrig Koner af Constancer.</l>
</lg>
<p rend="noIndent">Kamil maa vist ogsaa være Enhver, som veed hvad det er at elske, til Forargelse, thi han behandler den arme Constance saaledes, at han aldrig kan have elsket hende, men kun attraaet <pb type="text" facs="1809_115_fax025.jpg" ed="A" n="279" />hendes Gunst. Da der nu i det Enkelte ei heller findes synderligt Udmærket, kunde den hele Fortælling uden Skade for Litteraturen eller <persName key="pe20">Baggesens</persName> Digterhæder, været uskrevet, og man kunde med Føie fordret den udeladt af den ny Samling.</p>
<head rend="1">
<rs type="title" key="title2373">Ja og Nei eller den hurtige Frier</rs>.</head>
<p rend="noIndent">
<hi rend="initial">H</hi>vem har ikke denne lille nydelige Fortælling fortryllet i Ungdomsarbeiderne, hvem genfinder den ikke her med Glæde? Egenlig komisk er den ikke men en høist <seg type="com" n="com614">lunefuld</seg> Fremstilling af et <seg type="com" n="com58">pudserligt</seg> Optrin. Indgangen kan vel synes lang for den som kun tæller Blade; men vist ikke for den som læser. Hvad nu det Enkelte angaaer da møde vi strax i Begyndelsen en kostelig Lovtale, over vor saakaldte gyldne poetiske Tidsalder.</p>
<lg>
<l>Da Digtergave her i <placeName key="fak24">Norden</placeName>
</l>
<l>
<seg type="com" n="com59">Fast</seg> ligesaa almindelig var vorden,</l>
<l>Som Frihed, Velstand, Smag og Flid;</l>
</lg>
<p rend="noIndent">og da man skued</p>
<lg>
<l>Poeter overalt (o søde Fryd!)</l>
<l>Som Fluer.</l>
</lg>
<p rend="noIndent">kort (siger Digteren) da man sang hvad man ei gad sige, alt hvad man ikke havde og ei vidste. Morsomt er det at se hvorledes Digteren, ved at beskylde den rige Kings Slægtninge for at have raadet ham til Ægteskab, mærker han har forsnakket sig, og strax af Sandhedskærlighed tager den vanærende Beskyldning tilbage. Saare <seg type="com" n="com60">vittig</seg> er Episoden om de stakkels Mænd der maa døie nok med een Kone, om hvem Digteren hel ubarmhjertig siger:</p>
<lg>
<l>
<pb type="text" facs="1809_115_fax026.jpg" ed="A" n="280" />– – samme stakkels Mænd jeg ei beklager,</l>
<l>Det deres egen Skyld <seg type="com" n="com61">gemeenlig</seg> er;</l>
<l>Thi Koner ere som man Koner tager,</l>
<l>Det seer enhver.</l>
</lg>
<p rend="noIndent">Man tvivler maaske i Begyndelsen lidt om Sandheden heraf men nødes til egen Skam, ved nøiere Eftertanke, at erklære det for uimodsigeligt.</p>
<p rend="firstIndent">Slutningen er ogsaa meget værd og staaer som et Vidne om en Erkiendelse, Digteren sjelden vovede <!--<seg type="com" n="com62">-->ret at følge<!--</seg>-->. Vi vente med Føje en Moral, men maa nøies med at høre:</p>
<lg>
<l>– – – <seg type="com" n="com63">Fast</seg> af hver en Periode</l>
<l>Man lære kan alt hvad man lære skal,</l>
<l>Naar man har Takt for det moralske Gode</l>
</lg>
<head rend="1">
<rs type="title" key="title2374">Thomas Moore eller Venskabs Seier over Kærlighed</rs>.</head>
<p rend="noIndent">
<hi rend="initial">K</hi>endte man ei Fortællingen før man her læste dens Titel umiddelbar efter den foregaaende, da maatte man tro, at Digteren, som i <hi rend="spaced">Ja og Nei</hi> sveg Læseren for Moralen, nu vilde forsone sin Brøde, ved at give en Fortælling der var lutter Moral, og man vilde sande at han neppe kunde valgt et mere passeligt Æmne end nærværende. Ved at slide sig igiennem Fortællingen vilde en saadan Læser imidlertid finde sig slemt narret, og i kedsommelig Forbauselse gnide sine Øine for at se om det dog rigtig var for Alvor Digteren lovsang en forfængelig Nar, der vilde indbilde Folk, at han elskede en og giftede sig med en anden, blot for at <seg type="com" n="com64">forslaa sin Ven en tosset Grille</seg>. Skulde alligevel Engellænderen virkelig, som dog er lidt utroligt, have drevet det saa vidt <pb type="text" facs="1809_115_fax027.jpg" ed="A" n="281" />i <seg type="com" n="com65">Originalitetssot</seg>, at han, for at bevise han havde den, rev Blomsten op og plantede en Tidsel isteden, da fortjente han vist nok en Lovsang men lidt anderledes stemt. Tager jeg ikke Feil, da har Digteren ved mod Slutningen at sige, han er</p>
<lg>
<l>Tilfreds med blot at have vist i Sang</l>
<l>Han ogsaa kunde hitte paa Mirakler.</l>
</lg>
<p rend="noIndent">viist, at han, i det mindste øiebliklig følte noget Lignende. Det bedste i hele Stykket er Begyndelsen, hvori Digteren klager over den Rimedæmon som forfølger ham, og Fortællingen giver Klagen Betydning da man virkelig her synes at se</p>
<lg>
<l>– – – – – den haarde Skiebne</l>
<l>Mod hvilken man omsonst sig stræber at bevæbne.</l>
</lg>
<head rend="1">
<rs type="title" key="title2375">Emma et romantisk Eventyr</rs>.</head>
<p rend="noIndent">
<hi rend="initial">V</hi>el er det saa, at en Fader har Lov til at kalde sine Børn hvad han vil, og at kært Barn har mange Navne; men dog synes denne Fortælling mere at være kaldet Eventyr fordi den nu engang skulde staa her; end at have faaet Pladsen fordi den var det. Da nu dette Produkts nærmere Beskuelse vilde føre os ind i en ganske anden Egn, end den, hvori vi her vandre, opsættes den vel bekvemmere til en bedre Leilighed.</p>
<head rend="1">
<rs type="title" key="title2376">Døden og Docteren, eller den sorte Pest</rs>.</head>
<p rend="noIndent">
<hi rend="initial">D</hi>er gives visse tilsyneladende Modsigelser, som have tabt deres <seg type="com" n="com66">Paafaldende</seg> og mellem disse er unægtelig den at kalde Docteren <!-- spis -->Dødens Ven; <pb type="text" facs="1809_115_fax028.jpg" ed="A" n="282" />thi skønt man tyer til ham for at skræmme Døden bort, er dog Meningen sjelden tvetydig naar man kalder Lægen Livets Offerpræst. Heri ligger Grunden <!--<seg type="com" n="com67">-->hvi<!--</seg>--> det slet ikke slaaer os at se en Doctor fremstillet som den sorte Døds Fader; thi Alt synes her at være i sin naturlige Orden. Skulde nu en saadan Fremstilling have vundet egenlig Interesse og komisk Udseende, da maatte den sorte Død været fremstillet som et af de store Forsøg Lægekonsten gjorde paa at udfinde et Universalmiddel der mægtede at fordrive alle Sygdomme. Her se vi derimod kun et dræbelystent Uhyre der ei slaar Folk ihiel for at prøve sin Kunst eller hæve den til Videnskab, men blot for Løier.</p>
<head rend="0">
<rs type="title" key="title2377">Theaterkrøniken</rs>.</head>
<p rend="noIndent">
<hi rend="initial">D</hi>ette er den eneste ny Fortælling i disse tvende Bind og er kun igennem sin Forfatter beslægtet med de andre. Man skulde snart tro, den var skrevet for at sætte en stakkels Recensent i Forlegenhed; thi springe den over vover han ikke og det koster ham Hovedbrud at sige noget Passende om den. Man siger egenlig intet ved at kalde den morsom; thi man kan dog ei give Nogen som ei læste den Begreb om hvad det er for et Slags Morsomhed han der vil finde. Recensenten maa da gribe til det <seg type="com" n="com612">Husraad</seg> at bede Enhver læse den, vis paa, at Læseren da faaer hans Tanker at vide. Det Hele er en ret Baggesensk overgiven Spøg, der tager alt <seg type="com" n="com68">Mødende</seg> i øiebliklig Tjeneste uden at spørge om Forlov, hvorover det let kan hænde sig at ei blot Theatrets Personer men selv Skikkeligheden, den adstadige Mø, turde finde sig stødt. <pb type="text" facs="1809_115_fax029.jpg" ed="A" n="283" />Episoden om <persName key="pe509">Frankenaus</persName> Julekage er munter og træffende, ligesom Tillægget:</p>
<lg>
<l>Da maa jeg dog sige,</l>
<l>Den Kage jeg forrige Fødselsdag</l>
<l>Hans Majestæt saa godt som forærte,</l>
<l>Var derimod en ordenlig Tærte.</l>
</lg>
<p rend="noIndent">er ægte komisk.</p>
<p rend="firstIndent">Komisk grundig er Beviset for at Krøniken maa gaae i Staa fordi den har formeget Stof. <seg type="com" n="com69">Sikkerlig</seg> maa vi give Digteren Ret, naar han, efterat have moret os saalænge med den blotte Form; anmærker at</p>
<lg>
<l>– lettere kaages en Suppe paa Pind</l>
<l>End Pind af Suppe selv nok saa megen,</l>
</lg>
<p rend="noIndent">vel at mærke naar en <persName key="pe20">Baggesen</persName> er Kok, og det maa kaldes Digterens Triumf at vi, selv efterat have, maaske endog alt for tydelig, beskuet Sandheden af den Sætning at Stoffets Overflødighed er en hæslig Ting, dog endnu overraskes ved det sidste saa uimodsigelige Bevis:</p>
<lg>
<l>Vor Herre selv Verden ei havde gjort</l>
<l>Hvis Kaos havde ham været for stort.</l>
</lg>
<head rend="1">
<rs type="title" key="title2368">Kallundborgs Krønike eller Censurens Oprindelse</rs>.</head>
<lg>
<l rend="firstIndent">
<seg type="comStart" n="com102" />
<hi rend="romanType">Per varios casus, per tot discrimina rerum</hi>
</l>
<l rend="secondIndent">
<hi rend="romanType">Tendimus in Latium<seg type="comEnd" n="com102" /> – – – –</hi>
</l>
</lg>
<p rend="noIndent">har svævet mig for Øret og i Tanken under den hele Vandring og vist er det at Maalet lønner Gangen om den saa end var gennem langt mere blomsterløse Egne.</p>
<p rend="firstIndent">Man kunde fristes til at udbrede sig ret vidtløftig over dette herlige Værk; men dels taaler et <pb type="text" facs="1809_115_fax030.jpg" ed="A" n="284" />komisk Digt ingen vidtløftig Omtale i det Enkelte og dels er denne Fortælling saaledes beskaffen, at Læseren med <seg type="com" n="com103">Sands</seg> hverken kan behøve eller ønske Fingerpeg. Det maa da være nok at angive den almindelige Synspunkt hvorfra Digtet bør betragtes med Hensyn til den komiske Ide der er dets Sjel.</p>
<p rend="firstIndent">At Censuren i sig selv er ægte komisk, vil neppe Nogen nægte, som tænker lidt efter og ei lader sig forvilde ved Synet af alt det Sørgelige, den har afstedkommet; thi det har den tilfælles med alle Troldpuslinge. Det var en værdig Opgave for den komiske Digter at levere dette Væsens Fødselshistorie og <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> har den Ære at <persName key="pe20">Baggesen</persName> blev Manden. En <seg type="com" n="com70">søvnsalig</seg> Borgemester var Utingens Fader og han avlede den i et Øieblik, som Skebnen stjal fra hans Sovetime for at give det titusendfold til hans <seg type="com" n="com805">Eftermænd</seg>. Han vilde censurere, ei for selv at fries fra de Stikpiller der kunde bydes ham i en ny Vise, thi dem maatte han jo netop svælge og fordøje for at tilintetgøre dem, nei hans Bestræbelser <seg type="com" n="com71">ginge</seg> ene ud paa at vænne Fortiden fra den Uskik at satirisere over agtbare Mænd før de vare fødte. Manden havde upaatvivlelig mere Ret, end det ved første Øiekast synes; thi den Slags Satire er netop den allerfarligste, fordi den skiuler sig under Uskyldigheds Maske, og gaaer umistænkt sin lumske Gang fra Slægt til Slægt.</p>
<p rend="firstIndent">Det var da altsaa, o Censur! din Kæmpeplan at dræbe Historiens frygtelige Uhyre! Det lykkedes Dig ei, fordi den, som alle sine Lige, havde 100 sig selv gienfødende Hoveder og en <pb type="text" facs="1809_115_fax031.jpg" ed="A" n="285" />Tunge i hvert; men derved taber hverken du eller din Fader noget af eders velfortjente Hæder; thi I gjorde hvad I mægtede, og hvem vil ikke her udbryde af Hjertens Grund: <hi rend="romanType">
<seg type="com" n="com104">in magnis voluissé sát est</seg>!</hi>
</p>
<p rend="firstIndent">Til Slutning bør erindres, at Digteren havde gjort vel i at bortskære den alvorlige Skildring af Censurens onde Følger, der kun forstyrrer det komiske Indtryk.</p>
<p rend="firstIndentRight">(Fortsættelsen følger).</p>
<p rend="secondIndentRight">
<hi rend="spaced">Grundtvig.</hi>
</p>
</div>
</body>
<pb type="periText" facs="1809_115_fax032.jpg" />
<pb type="periText" facs="1809_115_fax033.jpg" />
<pb type="periText" facs="1809_115_fax034.jpg" />
<pb type="periText" facs="1809_115_fax035.jpg" />
<pb type="periText" facs="1809_115_fax036.jpg" />
</text>
</TEI>
|