Datasets:

Modalities:
Text
Formats:
parquet
Languages:
Danish
Size:
< 1K
Libraries:
Datasets
pandas
License:
File size: 2,032 Bytes
f1e5b38
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
99
100
101
102
103
104
105
106
107
108
109
110
111
112
113
114

	
	
		
		
		
		
		
			
				
				
				
				
				
Grundkløgten ved 
Riisbrighs Grav.
				
				
				
					

Stander stille sorte Mænd!
					Her med Støvet af min Ven,
					
Sætter Kisten ned paa Jord!
					Høit skal lyde mine Ord
					Til den tause Sørgeskare,
					Kirkens Hvælvinger skal svare,
					Og stadfæste mine Ord.
				
				
				
					Han, hvis Støv nu Jord skal dølge,
					Han, den Ædle, som I følge,
					Han mig  søgte al sin Tid,
					Søgte mig med hellig Flid.
					Ei forgæves har han grundet,
					Hvad han ei paa Jord har fundet
					Fandt han nu, da Aanden sig
					Hæved fra det kolde Lig.
				
				
				
					

Mig at skue og begrunde

					Vilde ham ei Nornen unde
					Medens han var her  paa Jord,
					Efter mine dunkle Spor
					Som er vidt i Skrifter spredte
					Derfor han saa saare ledte;
					Men han tabte ei sin Tro,
					Derfor eied Sindet Ro.
				
				
				
					Svag han sad paa gamle Dage,
					Taus han sad, ei lød hans Klage,
					Freden bygged  i hans Bryst,
					Gud og Bøger var hans Trøst.
					Haardt den Evige ham prøved,
					
Flammen Bøgerne ham røved,
					Røved ham sin sidste Skat
					Midt i Alderdommens Nat.
				
				
				
					Da sin Gud han bad med Sukke
					Ham den Verden at oplukke,
					Hvor ei skues gennem Glar,
					Hvor selv Natten vorder klar.
					Lukt for Jorden blev hans Øie,
					Aabnet blev det for det Høie,
					Og han vandred i sin Tro
					Did hvor Lysets Aander bo.
				
				
				
					Mangen Aand fik Kraft at stige
					Høiere i Tankens Rige,
					Men en Vandel, mer uplettet,
					Efter Kristi Bud indrettet,
					Førte Ingen her paa Jord.
					
Hører du det, tause Sørgeskare!
					Kirkens høie Hvælvinger mig svare,
					Og stadfæste mine Ord.
				
				
				
					
Kommer kun I sorte Mænd!
					
Sænker Liget af min Ven 

					Dybt i Graven ned til Ro!
					Støv skal blande sig med Støvet,
					Aanden, som i Støv blev prøvet,
					Løfted sig til Gud ved Tro.
				
				
				
Grundtvig.